Den originale sprogudgave af denne side kroatisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Kroatien

Indholdet er leveret af
Kroatien

Hvordan anmelder jeg en forbrydelse?

Du kan anmelde en forbrydelse ved at indgive en begæring om retsforfølgning i skriftlig, mundtlig eller anden form til den kompetente statsanklager.

Personer, der indgiver en mundtlig begæring om retsforfølgning, advares om konsekvenserne af falske anmeldelser. Mundtlige anmeldelser optages. Anmeldelser indgivet pr. telefon eller andre telekommunikationsmidler, optages så vidt muligt, og der udarbejdes et officielt notat.

Når et offer indgiver en anmeldelse, modtager vedkommende en skriftlig bekræftelse af modtagelsen, som indeholder de grundlæggende oplysninger om forbrydelsen. Ofre, der ikke kan tale eller forstå det sprog, der anvendes af den kompetente myndighed, kan anmelde forbrydelsen på deres eget sprog og tildeles en tolk eller en anden person, der taler og forstår både myndighedens og offerets sprog. Ofre, der ikke kan tale eller forstå det sprog, der anvendes af den kompetente myndighed, kan anmode om at få oversat bekræftelsen til deres sprog på myndighedens regning.

Alle begæringer om retsforfølgning, som domstole, politiet eller statsanklageren modtager uden for deres jurisdiktion, videresendes straks til den kompetente statsanklager.

Statsanklageren registrerer begæringen om retsforfølgning i registret over begæringer ved modtagelsen, medmindre andet er fastsat ved lov.

Hvis statsanklageren kun har hørt om en forbrydelse eller modtaget en rapport fra offeret, udarbejder han/hun et officielt notat, registrerer det i registret over diverse overtrædelser og træffer videre foranstaltninger som fastsat i loven.

Hvis begæringen om retsforfølgning ikke indeholder detaljer om forbrydelsen, dvs. hvis statsanklageren ikke kan identificere den anmeldte overtrædelse, registrerer han/hun den i registret over diverse overtrædelser og anmoder den person, der har indgivet begæringen, om at give yderligere oplysninger inden 15 dage.

Hvis den person, der har indgivet anmeldelsen, ikke reagerer på anmodningen om yderligere oplysninger, angiver statsanklageren dette i et officielt notat. Når fristen for indgivelse af yderligere oplysninger er udløbet, skal statsanklageren rapportere dette til den øverste statsanklager inden otte dage. Den øverste statsanklager kan træffe afgørelse om, at begæringen om retsforfølgning skal registreres i registret over begæringer.

Hvordan finder jeg ud af, hvad der sker med sagen?

To måneder efter indgivelsen af en begæring om retsforfølgning eller anmeldelsen af en forbrydelse kan offeret eller den forurettede part anmode statsanklageren om oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på begæringen/anmeldelsen. Statsanklageren skal besvare inden for en rimelig periode, men senest 30 dage efter modtagelsen af den skriftlige anmodning, medmindre et sådant svar kan påvirke sagen. Hvis statsanklageren beslutter ikke at udlevere disse oplysninger, skal han/hun meddele dette til offeret/den forurettede part.

Et offer, der deltager i en straffesag som en forurettet part, har ret til at blive underrettet om udfaldet af sagen.

Har jeg ret til retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke betingelser?

Ud over ovennævnte rettigheder har ofre for seksualforbrydelser og menneskehandel ret til gratis konsultation hos en juridisk rådgiver og kan beskikkes en advokat, inden vedkommende afhøres. Rådgiverens/advokatens udgifter dækkes af staten.

Mindreårige ofre har alle ovennævnte rettigheder samt ret til at være bistået af en betroet person, hvis udgifter dækkes af staten.

Ofre for forbrydelser har ret til primær og sekundær retshjælp. Sådan hjælp ydes gratis til ofre for voldsforbrydelser under sagen, så de kan få erstatning for de skader/kvæstelser, de er blevet påført som ofre.

Loven om gratis retshjælp omhandler primær og sekundær retshjælp.

Primær retshjælp omfatter generel juridisk information, juridisk rådgivning, indgivelser til offentlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med internationale traktater og nationale procedureregler, repræsentation i sager ved offentlige organer og juridisk bistand ved udenretlig tvistbilæggelse.

Primær retshjælp indrømmes i alle retlige sager:

  • hvis ansøgeren ikke har kendskab eller kapacitet til at håndhæve sine rettigheder
  • hvis ansøgeren ikke har modtaget retshjælp i henhold til særskilte bestemmelser
  • hvis den indgivne ansøgning ikke er åbenlyst ubegrundet
  • hvis ansøgerens økonomiske situation bevirker, at betalingen af retshjælp ville bringe vedkommendes underhold eller underholdet af medlemmerne af vedkommendes husstand i fare.

Personer, der ansøger om primær retshjælp, bør kontakte en advokat, der yder primær retshjælp, direkte.

Sekundær retshjælp omfatter juridisk rådgivning, indgivelser i sager om beskyttelse af arbejdstagerrettigheder mod arbejdsgiveren, indgivelser i retssager, repræsentation i retssager, retshjælp ved mindelig tvistbilæggelse og fritagelse for betaling af sagsomkostninger og retsafgifter.

Sekundær retshjælp kan indrømmes:

  1. hvis sagen er kompleks
  2. hvis ansøgeren ikke kan repræsentere sig selv
  3. hvis ansøgerens økonomiske situation bevirker, at betalingen af retshjælp ville bringe vedkommendes underhold eller underholdet af medlemmerne af vedkommendes husstand i fare
  4. hvis sagen ikke er uforholdsmæssig
  5. hvis ansøgeren ikke har fået sin ansøgning afvist inden for de seneste seks måneder for forsætligt at have indgivet unøjagtige oplysninger og
  6. hvis ansøgeren ikke har modtaget retshjælp i henhold til særskilte bestemmelser.

Sekundær retshjælp godkendes uden en forudgående vurdering af ansøgerens økonomiske situation, hvis ansøgeren er:

  1. en mindreårig, der er part i underholdssager
  2. et offer for en voldsforbrydelse, der søger erstatning for de skader/kvæstelser, vedkommende har lidt som følge af forbrydelsen
  3. modtager af underholdsbetalinger i henhold til særskilte bestemmelser om socialsikringsrettigheder, eller
  4. modtager af ydelse i henhold til loven om rettigheder for veteraner fra den kroatiske frihedskamp og deres pårørende og loven om beskyttelse af militær- og borgerkrigsveteraner.

Personer, der ansøger om sekundær retshjælp, skal indgive deres ansøgning til det kompetente kontor på en særlig formular.

Kan jeg få godtgjort udgifter (for deltagelse i efterforskning/retssag)? På hvilke betingelser?

Tiltalte, der dømmes skyldige af retten, skal dække sagsomkostningerne, medmindre de er berettigede til fuld eller delvis fritagelse.

Hvis en straffesag udsættes, eller hvis retten frifinder den tiltalte eller frafalder anklagen, skal det i rettens afgørelse/dom i henhold til lovens artikel 145, stk. 2, nr. 1-5), bestemmes, at tiltaltes uundgåelige omkostninger og forsvarsadvokatens uundgåelige omkostninger og kompensation skal afholdes af staten, medmindre andet er fastsat ved lov.

Kan jeg appellere, hvis min sag er afsluttet, inden den kom for retten?

Ofre, hvis begæring om retsforfølgning, er blevet afvist, kan selv føre en straffesag.

Hvis statsanklageren vurderer, at der ikke er grundlag for at retsforfølge en strafbar overtrædelse på eget initiativ eller en anmeldt person, skal vedkommende underrette offeret herom inden otte dage og oplyse offeret, at vedkommende selv kan føre straffesagen. En ret, der har indstillet en sag, fordi statsanklageren har frafaldet anklagen i andre sager, skal gøre det samme.

Kan jeg deltage i retssagen?

I henhold til loven har den forurettede part i straffesager ret til:

  • at kommunikere på sit modersmål, herunder på tegnsprog, og anmode om en tolk, hvis han/hun ikke taler eller forstår kroatisk, eller benytte en tegnsprogstolk, hvis den forurettede part er døv eller døvblind
  • at indgive et tilhørende erstatningskrav og en begæring om foreløbige retsmidler
  • en advokat
  • at fremlægge kendsgerninger og fremsætte begæring om at fremføre beviser
  • at overvære bevisførelsen
  • at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring
  • at få adgang til sagsakterne i henhold til lovens artikel 184, stk. 2
  • at anmode om en meddelelse fra statsanklageren om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af vedkommendes begæring om retsforfølgning, og indgive en klage til den øverste statsanklager
  • at appellere
  • at søge om genindsættelse i de tidligere rettigheder
  • at modtage en meddelelse om resultatet af straffesagen.

Hvad er min officielle rolle i retssystemet? Er jeg eller kan jeg f.eks. vælge at være: offer, vidne, forurettet part eller privat sagsøger?

Ofre for forbrydelser er fysiske personer, der har lidt fysisk eller psykologisk overlast, tingskade eller en alvorlig krænkelse af sine grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som en direkte følge af forbrydelsen. Ægtefællen, partneren, livspartneren, den uformelle livspartner, efterkommere eller, hvis sidstnævnte ikke findes, slægtninge i opstigende linje eller søskende til den person, hvis dødsfald direkte skyldes forbrydelsen, og personer, der i henhold til loven blev forsørget af afdøde, anses også for ofre for den pågældende forbrydelse.

En forurettet part er et offer for en forbrydelse eller en juridisk person, der har lidt skade som følge af forbrydelsen, og som deltager i en straffesag som en forurettet part.

Kapaciteten for en part eller deltager i sagen afhænger ikke af, hvad den pågældende person ønsker, men af den rolle, som personen spillede i det specifikke strafferetlige forhold. Enhver kan tildeles ovennævnte roller afhængigt af de retlige omstændigheder. Den valgmulighed, som de har, vedrører de rettigheder, de ønsker at udøve som en forurettet part eller et offer for en forbrydelse.

Hvad er mine rettigheder og forpligtelser i denne rolle?

Et offer for en forbrydelse har ret til:

  • at få adgang til støttetjenester for ofre for forbrydelser
  • effektiv psykologisk og anden professionel bistand og støtte fra organer, organisationer og institutioner, som støtter ofre for forbrydelser, i henhold til loven
  • beskyttelse mod intimidering og gengældelse
  • beskyttelse af sin værdighed under afhøring som offer
  • at blive hørt uden unødig forsinkelse efter indgivelse af en begæring om retsforfølgning og til efterfølgende kun at blive afhørt, for så vidt som det er absolut nødvendigt for straffesagen
  • at blive ledsaget af en betroet person i alle procedurer, vedkommende deltager i
  • at få foretaget minimale lægeundersøgelser, og kun såfremt de er absolut afgørende for straffesagen
  • at indgive en begæring om retsforfølgelse eller anlægge en civil sag i henhold til straffeloven, at deltage i en straffesag som en forurettet part, at blive informeret om afvisningen af en begæring om retsforfølgning (lovens artikel 206, stk. 3) og om statsanklagerens beslutning om ikke at føre sagen og at føre en sag selv uden statsanklageren
  • at blive underrettet af statsanklageren om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af vedkommendes begæring (lovens artikel 206a), og indgive en begæring til en højere statsanklager (lovens artikel 206b)
  • at anmode om og uden unødig forsinkelse at blive underrettet om gerningsmandens løsladelse fra tilbageholdelse eller varetægtsfængsling, om vedkommendes flugt eller løsladelse fra fængsel og om de foranstaltninger, der er truffet af hensyn til offerets sikkerhed
  • at anmode om og blive underrettet om den endelige afgørelse om opgivelse af strafforfølgningen
  • andre rettigheder i henhold til loven.

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til:

  • at kommunikere på sit modersmål, herunder på tegnsprog, og anmode om en tolk, hvis han/hun ikke taler eller forstår kroatisk, eller benytte en tegnsprogstolk, hvis den forurettede part er døv eller døvblind
  • at indgive et tilhørende erstatningskrav og en begæring om foreløbige retsmidler
  • en advokat
  • at fremlægge kendsgerninger og fremsætte begæring om at fremføre beviser
  • at overvære bevisførelsen
  • at overvære retsmødet, deltage i bevisførelsen og afgive en afsluttende erklæring
  • at få adgang til sagsakterne i henhold til loven
  • at anmode om en meddelelse fra statsanklageren om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af vedkommendes begæring om retsforfølgning, og indgive en klage til den øverste statsanklager
  • at appellere
  • at søge om genindsættelse i de tidligere rettigheder
  • at modtage en meddelelse om udfaldet af straffesagen.

Ud over ovennævnte rettigheder har ofre for seksualforbrydelser og menneskehandel yderligere rettigheder som anført i punkt 12.

Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, har han/hun yderligere rettigheder som anført i punkt 13 ud over ovennævnte rettigheder.

I efterforskningsfasen kan ofre for forbrydelser, som er civile sagsøgere eller forurettede parter, gøre opmærksom på alle kendsgerninger og fremlægge bevismateriale, som er afgørende for at påvise forbrydelsen, identificere gerningsmanden (eller -mændene) og godtgøre deres krav i den tilknyttede erstatningssag.

Både inden og på ethvert stadium af straffesagen skal statsanklageren og retten overveje muligheden for, at den tiltalte kan kompensere den forurettede part for ethvert tab, der er forårsaget af forbrydelsen. De skal også oplyse den forurettede part om visse lovfæstede rettigheder (f.eks. den forurettede parts ret til at kommunikere på sit modersmål, retten til at anlægge en erstatningssag osv.).

Personer, som med sandsynlighed har oplysninger om gerningsmanden eller andre relevante omstændigheder, kan indkaldes som vidner.

Følgende kan indkaldes som vidner: den forurettede part, den forurettede part som anklager og den civile sagsøger.

En civil sagsøger har samme rettigheder som statsanklageren bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed.

Kan jeg fremsætte bemærkninger under retssagen eller afgive forklaring? På hvilke betingelser?

Den forurettede part i en straffesag har de rettigheder, der er anført i punkt 25.

Hvilke oplysninger modtager jeg under retssagen?

I efterforskningsfasen kan ofre for forbrydelser, som er civile sagsøgere eller forurettede parter, gøre opmærksom på alle kendsgerninger og fremlægge bevismateriale, som er afgørende for at påvise forbrydelsen, identificere gerningsmanden (eller -mændene) og godtgøre deres krav i den tilknyttede erstatningssag.

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til:

  • at anmode statsanklageren om oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af vedkommendes anmeldelse, og indgive en klage til den øverste statsanklager
  • at blive underrettet om, at begæringen om retsforfølgning er blevet afvist, eller at statsanklageren har besluttet at opgive sagen
  • at modtage en meddelelse om udfaldet af straffesagen.

Kan jeg få adgang til rettens sagsakter?

Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, kan få adgang til rettens sagsakter.

Sidste opdatering: 04/10/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website