Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Østrig

Indholdet er leveret af
Østrig

Jeg er blevet offer for en forbrydelse. Hvor kan jeg henvende mig for at få støtte og hjælp?

I henhold til § 66 i Strafprozessordnung (StPO), strafferetsplejeloven) har Bundesministerium für Justiz (justitsministeriet) ved en aftale bemyndiget godkendte egnede organer til at yde ofre bistand i forbindelse med straffesager (Prozessbegleitung) efter kontrol af, at de lovbestemte betingelser er opfyldt. Disse organer kan kontaktes via følgende link – sorteret efter delstater: Procesrådgivningsorganer

Offerstøtteorganisationens hotline

Sozialministeriumservice: 0043 158831 og generelt nødopkaldsnummer for ofre: 0800 112 112

Er bistanden til ofre gratis?

Ja.

Hvilke typer støtte kan jeg få fra offentlige myndigheder eller tjenester?

Ofre for forbrydelser kan tildeles økonomisk kompensation i henhold til bestemmelserne i Verbrechensopfergesetz (VOG), lov om ofre for forbrydelser), BGBl. 288/1972.

Proceduren efter VOG er ens for alle ansøgere (østrigske og udenlandske statsborgere). Der er tale om en forvaltningsprocedure, hvor myndigheden skal fastslå de faktiske omstændigheder, der kan fungere som beslutningsgrundlag, og træffe afgørelse om de ansøgte bistandsydelser. Ansøgeren skal medvirke i proceduren og stille de påkrævede oplysninger til rådighed (bl.a. med henblik på fastlæggelse af skadens omfang).

Ansøgninger efter reglerne i VOG skal indsendes til Sozialministeriumservice, som tager stilling til ansøgningen.

Hvilke typer støtte kan jeg få fra en ikkestatslig organisation?

Krav på bistand i forbindelse med straffesager har

  • ofre, der har været udsat for en voldsforbrydelse, seksualforbrydelse eller farlig trussel eller ofre, hvis personlige afhængighed kan være blevet udnyttet gennem en forsætligt begået forbrydelse
  • ægtefælle, livsledsager, slægtninge i lige linje, bror, søster eller andre underholdsberettigede til en person, der blev dræbt som følge af en forbrydelse, samt andre pårørende, som blev vidne til drabet på en slægtning.

Disse ofre skal efter anmodning ydes psykosocial og juridisk bistand, såfremt dette er nødvendigt for at varetage ofrenes processuelle rettigheder under størst mulig hensyntagen til deres personlige behov. Vurderingen af, om en sådan bistand er "nødvendig", påhviler støtteorganerne. Ofre for en seksualforbrydelse, som endnu ikke er fyldt 14 år, har under alle omstændigheder krav på psykosocial bistand.

PSYKOSOCIAL BISTAND

Inden for rammerne af den psykosociale bistand forberedes ofrene på sagens psykiske belastninger, støttes ved bearbejdningen af deres oplevelser (angst, fortvivlelse, sorg eller vrede) og ledsages desuden til afhøringer i forbindelse med efterforskningen og hovedsagen.

JURIDISK BISTAND

Formålet med den juridiske bistand er at håndhæve de rettigheder, som et offer har i en straffesag, og er navnlig hensigtsmæssig og nødvendig, hvis særlige forhold skaber tvivl om, hvorvidt offerets rettigheder i sagen overholdes i tilstrækkeligt omfang. Hvis der er opstået smerter eller skader for ofret som følge af forbrydelsen, kan advokaten kræve erstatning, f.eks. for svie og smerte, til offeret (privat søgsmål).

Sidste opdatering: 06/11/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website