Ofres rettigheder i hvert enkelt land

Portugal

Indholdet er leveret af
Portugal

Hvordan kan jeg anmelde en forbrydelse?

Anmeldelse af en strafbar handling kan foretages til en af følgende myndigheder:

Det er også muligt at anvende:

BEMÆRK: Hver af disse myndigheder har pligt til at registrere alle anmeldelser, som den modtager, selv om den strafbare handling ikke er begået i dens område, eller hvis efterforskningen for politiets vedkommende falder uden for dets kompetence.

Det er muligt at indgive en anmeldelse, selv om du ikke ved, hvem der har begået den strafbare handling. Det vil derefter være op til myndighederne at forsøge at fastslå gerningsmandens identitet.

Hvordan kan jeg følge med i, hvad der sker i sagen?

Offeret har ret til efter anmodning at blive underrettet om opfølgningen på sin anmeldelse, herunder om afgørelsen om at rejse tiltale eller om midlertidigt at afslutte eller suspendere sagen. Offeret har også ret til at blive underrettet om datoen, tidspunktet og stedet for retssagen og om dommen.

Kan jeg få retshjælp (under efterforskningen eller retssagen)? På hvilke vilkår?

Ja. Hvis du ønsker at blive bistået af en advokat og ikke har midlerne til at afholde de dermed forbundne omkostninger, har du ret til juridisk bistand, som kan bestå i:

  • helt eller delvist afkald på betaling af retsafgiften
  • beskikkelse af en advokat og betaling af dennes salær eller
  • betaling i rater af retsafgifter eller advokatsalærer.

Afgørelsen om ansøgninger om retshjælp henhører under den sociale sikring og træffes på grundlag af en beregningsmetode, der tager hensyn til ansøgerens formue, indtægter og udgifter. Anmodningen om retshjælp skal indgives ved hjælp af de trykte formularer, som de sociale myndigheder stiller gratis til rådighed for offentligheden. Den kan indgives personligt, pr. fax, pr. post eller online, i sidstnævnte tilfælde ved at udfylde en digital formular.

Anmodningen skal ledsages af en række dokumenter, der dokumenterer ansøgerens økonomiske vanskeligheder. Afgørelsen træffes inden for højst 30 dage. Indgivelse af en sådan anmodning skal være gratis for offeret.

Kan jeg få refunderet mine udgifter (til deltagelse i efterforskningen/retssagen)? På hvilke vilkår?

Ja. Et offer, der er indtrådt som vidne i sagen, har ret til erstatning for den tid, der er brugt på den pågældendes deltagelse, og til godtgørelse af de hermed forbundne udgifter.

Erstatningskravet skal indgives skriftligt på en formular, der er tilgængelig ved domstolene.

Har jeg mulighed for at klage, hvis min sag ikke kommer for retten?

Ja. Hvis du er uenig i udfaldet af efterforskningen, kan du rette en anmodning til den overordnede til den anklager, som har besluttet at henlægge sagen, og anmode den pågældende om at rejse tiltale eller fortsætte efterforskningen ved, i sidstnævnte tilfælde, at fremlægge nye beviser, der skal tages i betragtning.

Kan jeg deltage i retssagen?

Ja.

Hvilken officiel rolle har jeg i retssystemet? Er jeg f.eks. offer, vidne, civil part eller privat påtaleberettiget, eller kan jeg indtræde som sådan(t) i sagen?

Offeret kan deltage i sagen som assistent for anklageren, som civil part eller som vidne.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg?

  • Som offer: Du afgiver en forklaring på samme måde som et vidne. Dette er afgørende for at bevise den strafbare handling, da du har direkte kendskab til de faktiske omstændigheder.
  • Som assistent for anklageren: Offeret spiller en aktiv rolle i retssagen, for så vidt som han eller hun samarbejder med anklagemyndigheden om fremlæggelse af beviser vedrørende de forhold, der er beskrevet i anklageskriftet. Offerets advokat kan f.eks. fremlægge beviser, stille spørgsmål til tiltalte, vidner og sagkyndige og ved afslutningen af retssagen nedlægge påstand, dvs. udtale sig om de fremlagte beviser og den tiltaltes eventuelle skyld.
  • Som civil part: Offeret forsvarer sin ret til erstatning i en retssag. Han eller hun kan stille spørgsmål til tiltalte, vidner og sagkyndige om de aspekter, der er forbundet med indgivelsen af erstatningskravet, herunder den skade, den pågældende har lidt som følge af den strafbare handling.

Kan jeg fremsætte erklæringer eller fremlægge bevismateriale under retssagen? På hvilke vilkår?

Ja, det kan du. Under de ovenfor beskrevne omstændigheder.

Hvilke oplysninger får jeg under retssagen?

Offeret underrettes om potentielt vigtige afgørelser under retssagen, om dato, klokkeslæt og sted for retssagen og om dommen.

Har jeg adgang til de retslige dokumenter?

Ja. Offeret har ret til aktindsigt i sagsakterne, medmindre de i efterforskningsfasen er omfattet af tavshedspligt i forbindelse med efterforskningen, og anklagemyndigheden modsætter sig aktindsigt, da den mener, at dette kan have en negativ indvirkning på efterforskningen og/eller på de rettigheder, der tilkommer deltagerne i sagen.

Sidste opdatering: 07/04/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.