Izvorna jezična inačica ove stranice bugarski nedavno je izmijenjena. Naši prevoditelji trenutačno pripremaju jezičnu inačicu koju vidite.
Swipe to change

Defendants (criminal proceedings)

Bugarska

These factsheets explain what happens when a person is suspected or accused of a crime which is dealt with by a trial in court. For information on road traffic offences, which are usually dealt with by a fixed penalty like a fine, go to Factsheet 5. If you are the victim of a crime, you can find full information about your rights here.

Sadržaj omogućio
Bugarska
Službeni prijevod nije dostupan u jezičnoj verziji koju tražite.
Ovdje možete pristupiti strojnom prijevodu ovog sadržaja. Imajte na umu da je svrha tog prijevoda samo pružiti kontekst. Vlasnik ove stranice ne prihvaća nikakvu odgovornost ni obvezu u pogledu kvalitete strojno prevedenog teksta.

Summary of the criminal process

The Bulgarian criminal process has two stages – pre-trial and trial.

  • The pre-trial proceedings aim to collect, through investigation, evidence to either confirm or deny an assumption that a certain person has committed a certain crime. The investigation is carried out by investigating magistrates, or investigating policemen, under the guidance of a prosecutor. The objective is to prepare and assist the prosecutor in deciding whether to file and justify charges in court against the accused person or to terminate the proceedings.
  • The trial begins with the prosecutor filing charges in court against a person for a crime committed by that person. Court proceedings involve opposing parties and the prosecutor, defendant and defence lawyer have equal procedural rights. The court examines the evidence produced by the prosecutor but may, at the request of the parties, or on the court’s own initiative, collect and examine new evidence in the search for truth.

The trial ends with a court judgement, which either convicts and imposes a penalty on the defendant, or declares the defendant not guilty.

Details about all of these stages in the process, and about your rights, can be found in the factsheets. This information is not a substitute for legal advice and is intended to be for your guidance only.

Role of the European Commission

Please note that the European Commission has no role in criminal proceedings in Member States and cannot assist you if you have a complaint. Information is provided in these factsheets about how to complain and to whom.

Click on the links below to find the information that you need

1 – Getting legal advice

2 – My rights during the investigation of a crime

  • Investigation (incl. bringing charges and questioning)
  • Arrest (including European Arrest Warrant)
  • First court hearing
  • Detention or release
  • Preparation for trial by the prosecution
  • Preparation for trial by the defence
  • Measures to prevent evasion of prosecution
  • Ban on leaving Bulgaria

3 – My rights during the trial

  • Interviewing a protected witness

4 - My rights after the trial

5 – Minor road traffic offencessubpage:169:5


Related links

Criminal Procedure Code

Last update: 20/07/2022

The national language version of this page is maintained by the respective Member State. The translations have been done by the European Commission service. Possible changes introduced in the original by the competent national authority may not be yet reflected in the translations. The European Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice to see copyright rules for the Member State responsible for this page.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt, at du får uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. De fortæller også, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Sådan finder du en advokat

Hvis du mener, at du har brug for en advokat, men ikke kender nogen, kan du vælge blandt de advokater, der arbejder hos distriktsdomstolen i det område, hvor du bor. Du kan også finde kontaktoplysninger for de 27 advokatforbund i Bulgarien på Link åbner i nyt vinduedet øverste advokatråds websted. Hvis du bliver anholdt, har du ret til at komme til at tale med en advokat med det samme. Efter anholdelsen har du også ret til at kontakte en slægtning eller en ven og kan derfor bede den pågældende om at finde en advokat for dig.

Betaling for advokatbistand

Hvis du selv vælger din advokat, betaler du for dennes bistand i henhold til en skriftlig aftale mellem dig og advokaten.

Hvis du ikke selv har råd, men gerne vil have en advokat, og det er påkrævet af hensyn til retfærdigheden, har du ret til retshjælp. Den kan bevilges enten på din anmodning, eller hvis det er et lovkrav, at du skal have en forsvarer. Afhængig af stadiet i processen (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1) træffes der afgørelse herom af enten anklagemyndigheden (før retssagen) eller af retten (under retssagen) efter en vurdering af dine formueforhold.

Hvis du har brug for juridisk rådgivning, sender anklageren eller retten med det samme sin afgørelse til rådet for det respektive advokatforbund for at beskikke en advokat til dig. Bemærk, at du, hvis du bliver dømt, skal refundere udgiften til den beskikkede advokats salær.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske advokatlov

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske lov om retshjælp

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueBulgariens nationale retshjælpskontor

Link åbner i nyt vindueBulgariens øverste advokatråd

Sidste opdatering: 20/07/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 – Mine rettigheder under politiets efterforskning og inden sagen kommer for retten

Hvad er formålet med en politiefterforskning?

I forbindelse med en efterforskning indsamles der beviser for at kunne enten be- eller afkræfte en formodning om, at en person har begået en lovovertrædelse. En efterforskning kan indledes på grundlag af en anmeldelse af en lovovertrædelse til efterforskningsmyndighederne eller på grundlag af oplysninger i disse myndigheders besiddelse, som tyder på, at der er begået en lovovertrædelse. Hvis politiet pågriber en person i færd med at udføre en strafbar handling, kan der også indledes en efterforskning.

Som udgangspunkt gennemføres alle stadier i efterforskningen af politiet. Nogle sager behandles af undersøgelsesdommere eller anklagere. Det er dog kun en anklager, der kan vejlede i forbindelse med en efterforskning og styre denne.

Hvilke stadier går forud for, at sagen kommer for retten?

Efterforskning (herunder sigtelse og afhøring)

Efterforskningsmyndighederne indsamler beviser, som skal be- eller afkræfte en formodning om, at der er begået en lovovertrædelse. Hvis de indsamler beviser nok til at bekræfte formodningen om, at en bestemt person har begået lovovertrædelsen, skal efterforskningslederen give den pågældende skriftlig meddelelse herom. Den pågældende skal underskrive meddelelsen. Umiddelbart herefter afhøres den sigtede.

Anholdelse

Hvis politiet finder beviser, der tyder på, at en person har begået en lovovertrædelse, kan politiet anholde og tilbageholde den pågældende, dog højst i 24 timer. Det er kun en anklager, der kan afgøre, om tilbageholdelsen skal forlænges, dog højst i 72 timer. Ellers skal den anholdte løslades. Formålet med tilbageholdelsen hos politiet er at konstatere, om der skal rejses sigtelse mod en person. Formålet med varetægtsfængslingen er at sikre, at den sigtede møder op til det første retsmøde.

Første retsmøde

I princippet bestemmer anklageren, hvilken Link åbner i nyt vindueforebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse den sigtede skal pålægges. Men hvis anklageren beslutter, at den Link åbner i nyt vindueforebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse bør være varetægtsfængsling eller husarrest, indgiver anklageren anmodning herom til retten og sørger for, at den sigtede møder for retten.

Varetægtsfængsling eller løsladelse

Hvis den sigtede bringes for retten, er det kun retten, der kan beslutte, om den Link åbner i nyt vindueforebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse skal være varetægtsfængsling eller husarrest, eller om den anholdte skal løslades.

Anklagemyndighedens forberedelse af retssagen

Når sagen er færdigefterforsket, sender efterforskningslederen det indsamlede bevismateriale til en anklager. Anklageren undersøger beviserne og beslutter, om at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at der er begået en lovovertrædelse. Først da kan anklageren rejse tiltale i sagen. Ellers afviser anklageren sagen.

Forsvarets forberedelse af retssagen

Når den tiltalte og forsvareren er blevet underrettet om tiltalen, kan de fremlægge beviser til støtte for den tiltaltes sag. Når sagen er færdigefterforsket, skal efterforskningslederen på den tiltaltes og forsvarerens anmodning stille alt det indsamlede bevismateriale til rådighed for dem og give dem tilstrækkelig tid til at undersøge beviserne.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Bemærk, at stadierne "anholdelse", "første retsmøde" og "varetægtsfængsling" er mulige, men ikke obligatoriske. Klik på et af de følgende links for at få nærmere oplysninger om dine rettigheder på de forskellige stadier af sagen.

Efterforskning (herunder sigtelse og afhøring) (1)

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Hvis der indsamles tilstrækkeligt med beviser mod dig, underretter efterforskningslederen dig pr. telefon og brev om den lovovertrædelse, som du sigtes for at have begået. Umiddelbart herefter skal efterforskningslederen oplyse dig om dine rettigheder under efterforskningen. Du underskriver et dokument, som angiver, at du er blevet oplyst om dine rettigheder.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Ja. Du kan nægte at underskrive dokumentet med meddelelse om sigtelsen, hvis du ikke har fået bistand af en tolk. Tolken bistår dig under hele efterforskningen. Du skal ikke betale for tolken.

Hvornår får jeg adgang til at tale med en forsvarer?

Når du bliver underrettet om sigtelsen, skal efterforskningslederen informere dig om, at du kan tage en advokat med. Efterforskningslederen skal give dig tilstrækkelig tid til at kontakte en advokat. Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov fastsætter, hvornår du skal have en forsvarer. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om valg af advokat og retten til retshjælp. Du har ret til at se og tale fortroligt med din advokat. Du kan få bistand af en tolk, hvis du ikke forstår sproget.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger?Skal jeg afgive oplysninger?

Når du er blevet underrettet om sigtelsen, afhører efterforskningslederen dig. Du kan enten afgive forklaring elle nægte at udtale dig i forbindelse med sigtelsen. Du kan også afgive forklaring på et senere tidspunkt under efterforskningen.

Hvad sker der, hvis jeg har sagt noget, som kan være til skade for mig i min sag?

Hvis du tilstår, kan du få en mildere straf. Hvis du nægter at udtale dig, forværrer det ikke din situation. Retten kan ikke dømme dig alene på baggrund af din tilståelse.

Jeg kommer fra et andet land. Skal jeg være til stede under efterforskningen?

Som sigtet skal du stå til rådighed for efterforskningsmyndighederne. Derfor kan du blive pålagt en forebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse. Der kan foretages en efterforskning, uden at du er i landet, hvis:

  • din bopæl er ukendt
  • du ikke kan indkaldes af andre årsager
  • du efter at være blevet indkaldt ikke mødte op og/eller ikke gav nogen gyldig grund hertil.

I sådanne tilfælde får du beskikket en advokat i henhold til den procedure, der er beskrevet Link åbner i nyt vindueher.

Du kan blive afhørt gennem en videoforbindelse, hvis du befinder dig i udlandet, og det ikke hindrer efterforskningen. Under en sådan afhøring har du de samme rettigheder som beskrevet ovenfor i dette faktablad.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Ja, men under betingelserne i Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov. Du vil få brug for advokatbistand.

Bliver jeg varetægtsfængslet eller løsladt?

Du kan blive varetægtsfængslet. Se nærmere i Første retsmøde (3) og Link åbner i nyt vindueVaretægtsfængsling eller løsladelse (4).

Må jeg forlade landet under efterforskningen?

Det må du, hvis du ikke er varetægtsfængslet, men du skal underrette efterforskningsmyndighederne om det. Hvis de mener, at der er en risiko for, at du vil unddrage dig efterforskningen, kan de forbyde dig at forlade landet.

Skal jeg afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker?

Du kan blive bedt om at afgive disse prøver, hvis de ikke kan fremskaffes på anden vis. Du skal afgive dem. Hvis du nægter, bliver de taget med magt med rettens tilladelse. Hvis prøvetagningen kræver en indtrængning i din krop, foretages denne af en læge. Du har ret til at blive underrettet om proceduren af efterforskningslederen.

Skal jeg kropsvisiteres?

Efterforskningslederen kan forlange en kropsvisitation for at indsamle beviser eller beslaglægge genstande, som kan hindre efterforskningen eller hjælpe dig med at flygte. Kropsvisitationen kræver en dommerkendelse eller rettens efterfølgende godkendelse. Du har ret til at se både protokollen over kropsvisitationen og retskendelsen.

Skal mit hjem, mine forretningslokaler, min bil osv. ransages?

Svaret er det samme som ovenfor.

Kan jeg erklære mig skyldig i nogle af eller alle sigtelserne, inden sagen kommer for retten?

Du kan erklære dig skyldig under den første afhøring, efter at du har hørt, hvad du er sigtet for. Se nærmere om tilståelse og dine rettigheder i den sammenhæng ovenfor i dette faktablad.

Kan tiltalen ændres før retssagen?

Hvis der indsamles nye beviser, kan tiltalen ændres. Du skal underrettes omgående om eventuelle nye tiltale og afhøres i den forbindelse.

Kan jeg blive tiltalt for noget, som jeg er tiltalt for i et andet land?

Ja, medmindre andet er fastsat i en gældende international aftale, som Bulgarien er part i.

Vil der blive indsamlet oplysninger om tidligere straffe?

Ja, uanset om du ønsker det eller ej.

Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre) (2)

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Arrestordren (tilbageholdelsen) udstedes af en politibetjent. Du kan ikke tilbageholdes i mere end 24 timer. Årsagerne til tilbageholdelsen er angivet i arrestordren. Du har ret til at kende årsagerne, se arrestordren og underskrive den. Politiet skal løslade dig, når der ikke længere er nogen grund til at tilbageholde dig.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Selvom du ikke forstår sproget, har du ret til at kende årsagerne til din anholdelse med det samme. Du får gratis bistand af en tolk.

Hvornår får jeg adgang til at tale med en forsvarer?

Du kan kontakte en advokat fra det øjeblik, du bliver anholdt. Se nærmere Link åbner i nyt vindueher.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger? Skal jeg afgive oplysninger?

Du kan blive bedt om at afgive oplysninger i forbindelse med tilbageholdelsen. Du kan, men er ikke tvunget til at afgive oplysninger.

Hvad sker der, hvis jeg har sagt noget, som kan være til skade for mig i min sag?

På dette stadium er der ikke nogen af de oplysninger, du afgiver, der accepteres som bevis. Derfor kan de ikke bruges mod dig. Det er kun de oplysninger, du afgiver under en afhøring, efter du har fået oplyst tiltalen, der kan anvendes som bevis. Se nærmere under Undersøgelse (herunder sigtelse og afhøring) (1).

Kan jeg kontakte en slægtning eller en ven?

Ja. Politiet skal omgående underrette en person efter din anmodning om din anholdelse.

Kan jeg blive tilset af en læge?

Du har ret til lægehjælp, hvis du har brug for det. Politiet skaffer en læge til dig.

Kan jeg kontakte mit lands ambassade?

Du kan kontakte dit lands konsulat. Den myndighed, der tilbageholder dig, skal omgående oplyse dig om denne rettighed.

Skal jeg kropsvisiteres?

Efter din anholdelse foretages der en kropsvisitation. Retten skal senere godkende, at de personlige effekter, der bliver fundet på dig, anvendes som bevis. Du har ret til at se protokollen over kropsvisitationen.

Kan jeg klage?

Du kan gøre indsigelse mod lovligheden af tilbageholdelsen ved at klage til retten. Retten træffer straks afgørelse om din klage.

Hvad sker der, hvis jeg bliver anholdt i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis en medlemsstat udsteder en europæisk arrestordre mod dig, kan du blive tilbageholdt i en anden medlemsstat og overført til den medlemsstat, der har udstedt arrestordren, efter et retsmøde. Du har ved retsmødet ret til en advokat og en tolk, hvis du har behov for det.

Første retsmøde (3)

Hvorfor afholdes der et første retsmøde?

Når du som "sigtet" bliver underrettet om tiltalen, kan anklageren anmode om, at du bliver varetægtsfængslet eller anbragt i husarrest som en forebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse. Begge disse foranstaltninger pålægges af retten efter anmodning fra anklageren. Da en sådan foranstaltning ikke kan finde sted uden din tilstedeværelse, skal du bringes for retten, som træffer afgørelse om foranstaltningen.

 

Hvem spiller hvilken rolle?

Anklagerens rolle er at sikre, at du møder for retten. Mens du tilbageholdes af politiet, kan anklageren forlænge din tilbageholdelse, men ikke i mere end 72 timer. Det eneste formål med denne tilbageholdelse er at sikre, at du møder for retten inden for de 72 timer. Retten hører din forklaring, undersøger de indsamlede beviser og beslutter i henhold til lovgivningen, om du skal varetægtsfængsles eller løslades.

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Anklageren skal gøre dig bekendt med, hvorfor du bliver tilbageholdt, og hvornår du bringes for retten.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår sproget, kan du få gratis bistand af en tolk ved retsmødet.

Hvornår får jeg adgang til at tale med en advokat?

Du kan kontakte en advokat inden det første retsmøde. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om valg af advokat og retten til retshjælp.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger? Skal jeg afgive oplysninger?

I retten bliver du bedt om at bekræfte dine personoplysninger. Du har ret til at blive hørt af retten i spørgsmålet om, hvorvidt du skal varetægtsfængsles eller løslades. Din forsvarer rådgiver dig om, hvad du skal sige.

Hvad sker der, hvis jeg har sagt noget, som kan være til skade for mig i min sag?

På dette stadium er der ikke nogen af de oplysninger, du afgiver, der accepteres som bevis. Derfor er der ikke noget af det, du siger, som kan bruges mod dig.

Kan jeg få oplysning om de beviser, der fremlægges mod mig?

Både du og din forsvarer har ret til at se de beviser, der danner grundlag for, at anklageren anmoder om din varetægtsfængsling. Du får tilstrækkelig tid til at undersøge beviserne inden retsmødet.

Vil der blive indsamlet oplysninger om tidligere straffe?

Retten vil se din straffeattest, uanset hvad du ønsker.

Varetægtsfængsling eller løsladelse (4)

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Efter at retten har undersøgt det indsamlede bevismateriale og hørt anklageren, din forsvarer og dig, får du rettens afgørelse ved det samme retsmøde.

Ved det første retsmøde kan retten:

Ved dette retsmøde træffer retten ikke nogen afgørelse om, hvor velbegrundede tiltalen er.

Kan jeg kontakte en slægtning eller en ven?

Hvis retten idømmer dig varetægtsfængsling, underrettes din familie omgående herom.

Kan jeg blive tilset af en læge?

Hvis du er varetægtsfængslet, har du ret til lægehjælp, når du har brug for det.

Kan jeg kontakte mit lands ambassade?

Hvis du bliver varetægtsfængslet, fastsætter retten, at det bulgarske udenrigsministerium skal underrettes med det samme, så de kan kontakte dit lands konsulat.

Kan jeg appellere rettens afgørelse?

Du kan appellere rettens afgørelse om varetægtsfængsling eller løsladelse senest tre dage fra datoen for afgørelsen. Appeldomstolen tager stilling til din appel senest syv dage efter afgørelsen i første instans. Denne afgørelse er endelig.

Anklagemyndighedens forberedelse af retssagen (5)

Hvad er formålet med dette stadium?

Dette stadium følger efter efterforskningen (se nærmere om efterforskningen her). Formålet er for anklageren at undersøge de indsamlede beviser og beslutte, hvorvidt formodningen om, at der er begået en lovovertrædelse, er bevist uden for enhver tvivl. Først derefter kan der rejses tiltale.

Hvem har den førende rolle?

Anklageren. På dette stadium beslutter anklageren, om sagen skal behandles i retten. Anklageren kan også afbryde forundersøgelsen, hvis loven foreskriver dette. Så bliver sagen ikke behandlet i retten. Anklageren kan desuden indstille forundersøgelsen, hvis loven foreskriver dette, indtil årsagerne til indstillingen ikke længere er gyldige, og derefter genoptages forundersøgelsen. Hvis anklageren konstaterer, at den tiltalte har foretaget en fejlagtig undersøgelse af efterforskningsmaterialet, kan anklageren enten sende sagen tilbage til efterforskningslederen, så denne kan korrigere fejlen, eller selv korrigere fejlen.

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Hvis der rejses tiltale mod dig, sender retten dig en kopi af anklageskriftet. Hvis anklageren indstiller eller udsætter forundersøgelsen, sender denne en kopi af afgørelsen til dig.

Kan jeg klage?

Du kan indgive en klage til retten over anklagerens afgørelse om indstilling senest syv dage efter modtagelse af kopien. Retten i første instans undersøger klagen senest syv dage efter dens indgivelse. Rettens afgørelse kan appelleres til appeldomstolen, som træffer en endelig afgørelse. Du kan også indgive en klage til retten over anklagerens afgørelse om udsættelse. Så træffer retten en endelig afgørelse.

Kan jeg få yderligere oplysninger?

Hvis anklageren konstaterer, at du har foretaget en fejlagtig undersøgelse af efterforskningsmaterialet, og sender sagen tilbage til efterforskningslederen, så denne kan korrigere fejlen, eller selv korrigerer fejlen, har du ret til at blive underrettet om dette.

Forsvarets forberedelse af sagen (6)

Hvad er formålet med dette stadium?

Formålet er, at du og din forsvarer kan undersøge alle de beviser, der er indsamlet under efterforskningen, når sagen er færdigefterforsket, herunder materiale til støtte for din sag. På den måde finder I ud af, på baggrund af hvilke beviser anklageren har rejst tiltale mod dig. Det vil hjælpe dig og din forsvarer med at tilrettelægge dit forsvar under retssagen.

Hvad får jeg oplyst om det, der sker?

Når efterforskningen er afsluttet, giver efterforskningslederen, inden denne sender det indsamlede materiale til anklageren, på din eller din forsvarers anmodning besked om sted, dato og tidspunkt, hvor I kan undersøge bevismaterialet. Du og din forsvarer har ret til at få tilstrækkelig tid til dette.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår sproget, bør du undersøge beviserne under tilstedeværelse af en tolk. Du skal ikke betale for tolken.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger? Skal jeg afgive oplysninger?

På dette stadium bliver du ikke afhørt, og du skal ikke afgive oplysninger om sagen.

Hvilke oplysninger kan jeg få?

Du kan se alle de indsamlede beviser og læse alle vidneudsagnene. Din forsvarer vil forklare dig betydningen af de indsamlede beviser.

Hvilke rettigheder har jeg efter at have set beviserne?

Med bistand fra din forsvarer kan du anmode om indsamling af nye beviser og fremsætte bemærkninger til eller gøre indsigelse mod alle dokumenter i efterforskningen. Efterforskningslederen registrerer dine anmodninger, bemærkninger og indsigelser, mens anklageren beslutter, hvorvidt de er berettigede eller ej.

Hvad sker der, hvis mine anmodninger, bemærkninger og indsigelser er berettigede?

Anklageren pålægger efterforskningslederen at gå videre med efterforskningen. Du har ret til at blive underrettet om dette og om eventuelle nye beviser i henhold til den beskrevne procedure.

Forebyggende foranstaltninger mod unddragelse af retsforfølgelse (7)

Du kan blive pålagt tvangsforanstaltninger, hvis du med rimelighed må forventes at have begået den lovovertrædelse, du er tiltalt for. Foranstaltningerne har til formål at forhindre dig i at skjule dig, begå en ny lovovertrædelse eller hindre håndhævelsen af en eventuel dom.

Der findes følgende forebyggende foranstaltninger mod unddragelse af retsforfølgelse:

  • Underskrift – du forpligter dig til ikke at forlade din bopæl uden den kompetente myndigheds tilladelse.
  • Kaution – du betaler et bestemt kontantbeløb eller stiller en anden form for sikkerhed. Hvis du skjuler dig, konfiskeres beløbet, og du pålægges en alvorligere foranstaltning.
  • Husarrest – du forbydes at forlade din bopæl uden tilladelse.
  • Varetægtsfængsling du isolationsfængsles med magt.

En person holdes varetægtsfængslet i politiets lokaliteter eller i et fængsel.

Du har ret til mod underskrift at få at vide, hvilken forebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse du bliver pålagt. Underskrift og kaution pålægges af anklageren. Husarrest og varetægtsfængsling fastsættes af retten efter anmodning fra anklageren. Foranstaltningen er baseret på tiltalens alvor, beviserne og din personlige status. På baggrund af disse faktorer kan det også besluttes ikke at pålægge dig sådanne forebyggende foranstaltninger.

Der kan ikke pålægges en forebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse uden din tilstedeværelse. Retten skal efter ansøgning fra dig tage stilling til, om den vil ændre foranstaltningerne "varetægtsfængsling" og "husarrest" til mildere foranstaltninger.

Anholdelse og tilbageholdelse i op til 72 timer efter afgørelse fra en anklager er forberedende foranstaltninger og er ikke ifølge loven forebyggende foranstaltninger mod unddragelse af retsforfølgelse.

Forbud mod at forlade Bulgarien (8)

Hvis du tiltales for at have begået en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i op til fem år, kan en anklager forbyde dig at forlade Bulgarien uden dennes tilladelse. Grænseovergangsstederne underrettes med det samme om forbuddet. Dette har til formål at forhindre dig i at unddrage dig efterforskningen.

Du eller din forsvarer kan anmode anklageren om at lade dig forlade landet i en bestemt periode. Anklageren svarer senest tre dage efter datoen for modtagelse af din anmodning. Hvis den afvises, har du ret til at indgive en klage til retten. Retten tager straks stilling til din anmodning uden et retsmøde. Retten kan anerkende anklagerens afvisning eller tillade dig at forlade landet i en bestemt periode. Denne afgørelse er endelig.

Du og din forsvarer kan ligeledes anmode retten om helt at ophæve forbuddet mod at forlade Bulgarien. Retten vil gøre dette, hvis den mener, at der ikke er nogen risiko for, at du vil skjule dig i udlandet.

I ovennævnte retsprocedurer tages der ikke højde for tiltalegrundlaget.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueLov om det bulgarske indenrigsministerium

Link åbner i nyt vindueUdlevering og den europæiske arrestordre

Link åbner i nyt vindueBestemmelser om håndhævelse af lov om det bulgarske indenrigsministerium

Sidste opdatering: 20/07/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor og hvordan vil retssagen blive afholdt?

Det er fastsat i Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov, om det er en distriktsdomstol eller en regional ret, der behandler din sag i første instans. Yderligere oplysninger kan fås på Link åbner i nyt vindueBulgariens øverste retsråds websted.

I princippet er retssagen offentlig. Det er dog muligt at holde hele retssagen eller enkelte retsmøder for lukkede døre. Det sker for at beskytte statshemmeligheder, den offentlige moral eller et beskyttet vidnes hemmelige identitet.

Afhængigt af sagens alvor træffes der afgørelse af en dommer eller et panel bestående af en dommer og to nævninge. De fleste straffesager behandles af et panel på to dommere og tre nævninge. Dommeren og nævningene har lige mange stemmer.

Kan tiltalen ændres under retssagen?

Det er muligt, hvis der under retssagen fremlægges nye oplysninger til støtte for tiltalen, som efterforskningsmyndighederne indtil da ikke havde kendskab til. Tiltalen kan dog kun udvides, når:

  • det er nødvendigt at ændre de faktiske omstændigheder i den oprindelige tiltale på væsentlige punkter
  • de nye tiltalepunkter vedrører alvorligere lovovertrædelser, også hvis der ikke er tale om ændring af de faktiske forhold.

Hvis tiltalen udvides, kan du anmode om tilladelse til at forberede dig på den, inden retssagen fortsætter.

Hvis du erklærer dig skyldig, kan du få en mildere straf. Retten kan dog ikke dømme dig alene på grundlag af din tilståelse.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Hvis du tiltales for at have begået en lovovertrædelse, som straffes med fængsel i over fem år, skal du være til stede under retssagen. Hvis du kommer fra et andet land, og din tilstedeværelse er påkrævet, kan retssagen kun afholdes uden dig under Link åbner i nyt vinduefølgende betingelser. I sådanne tilfælde får du beskikket en advokat i henhold til den procedure, der er beskrevet Link åbner i nyt vindueher.

I princippet er det ikke tilladt at deltage i en retssag gennem en videoforbindelse. Hvis retten skønner, at det ikke er til hinder for sandheden, kan du afhøres gennem en videoforbindelse – dog kun, hvis du befinder dig i udlandet. Obligatorisk deltagelse betyder, at du skal være fysisk til stede under hele retssagen. Selvom din tilstedeværelse ikke er påkrævet, har du ret til at deltage. Hvis du ikke forstår sproget, kan du få gratis bistand af en tolk.

De tilfælde, hvor du skal have en forsvarer, er fastsat i Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om valg af advokat og retten til retshjælp. Du kan vælge at skifte forsvarer. Hvis du er varetægtsfængslet, har du ret til at se og tale fortroligt med din advokat. Du kan få bistand af en tolk, hvis du ikke forstår sproget.

Du kan, men er ikke tvunget til at udtale dig under retssagen. Selv hvis du siger noget, som ikke er sandt, får det ingen negative konsekvenser for dig. Du skal dog bekræfte dine personoplysninger.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Du kan gøre indsigelse mod de beviser, der fremlægges mod dig. Du kan anføre, at de ikke kan godtages, fordi de ikke er indsamlet på lovlig vis, eller at de, selvom de kan godtages, ikke støtter tiltalen. Der gøres normalt indsigelse mod beviser ved retssagens afslutning, når forsvareren redegør for forsvarets argumenter. Der kan også gøres indsigelse mod beviserne i løbet af retssagen.

Du kan anmode om fremskaffelse af beviser, der kan godtages ifølge loven, til støtte for din sag. Du kan bede om, at bestemte vidner bliver afhørt, og om, at et bestemt bevis bliver fremskaffet på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen.  Beviser, der er optaget gennem en privatdetektiv, kan godtages, hvis de indsamles i henhold til loven. Din forsvarer kan vurdere deres værdi.

Du og din forsvarer kan stille alle spørgsmål til anklagemyndighedens vidner under deres tilstedeværelse. Proceduren for afhøring af Link åbner i nyt vinduebeskyttede vidner er mere specifik. Du kan gøre indsigelse mod vidneudsagn mod dig. Det sker normalt ved retssagens afslutning, når forsvareren redegør for forsvarets argumenter.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Retten indsamler oplysninger om dine tidligere straffe, uanset om du ønsker det eller ej. Hvis du bliver dømt og er tidligere straffet, kan det medføre en alvorligere straf. Oplysningerne skal være gældende ved retssagens afslutning. Eventuelle tidligere straffe i andre medlemsstater bliver taget i betragtning, hvis de tidligere er anerkendt af en bulgarsk domstol.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Hvis retten afgør, at anklagerne er bevist uden for enhver rimelig tvivl, bliver du dømt og straffet i henhold til loven. I modsat fald erklærer retten dig "ikke skyldig".

Mulige domme:

  • Livsvarigt fængsel – med eller uden ret til forvandling: idømmes for de alvorligste lovovertrædelser. Livsvarigt fængsel uden ret til forvandling kan ikke ændres til fængsel på tid. Fængsel på tid – højst 20 år eller undtagelsesvis op til 30 år. Dommen afsones i et fængsel.
  • Tidsbestemt betinget dom – omfatter kontrolforanstaltninger, uden at du mister din frihed. Samfundstjeneste er et eksempel på en sådan foranstaltning.
  • Konfiskation – din ejendom eller dele af den inddrages.
  • Bøde – du skal betale en bestemt sum penge.
  • Fratagelse af retten til at bestride et bestemt hverv, retten til at udøve et bestemt erhverv eller retten til priser eller militære titler i en bestemt periode.
  • Offentlig irettesættelse – din dom offentliggøres på en hensigtsmæssig måde.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Som privat anklager viderefører offeret den tiltale, som den offentlige anklager har rejst, og anmoder om, at du dømmes. Som civil sagsøger anmoder offeret om, at du dømmes til at betale for de skader, som lovovertrædelsen har medført. Offeret indgiver begæring ved retssagens påbegyndelse og påtager sig disse roller, hvis retten træffer afgørelse herom.

Afhøring af et beskyttet vidne

Ved at aflægge vidneudsagn kan et vidne bringe sit liv eller sin families og sine venners liv i fare. Hvis retten vurderer, at der foreligger en reel fare, træffer den foranstaltninger – enten på foranledning af vidnet eller med den pågældendes samtykke – til at beskytte vedkommende. Hemmeligholdelse af et vidnes identitet er et eksempel på en sådan foranstaltning.

Hvis et beskyttet vidne med en hemmelig identitet skal aflægge forklaring, afhører retten den pågældende, uden at parterne i sagen er til stede. Ifølge loven skal retten træffe alle mulige forholdsregler for at sikre, at vidnets identitet ikke bliver afsløret. Efter afhøringen giver retten med det samme dig og din forsvarer en kopi af den ikke-underskrevne vidneforklaring. Du og din forsvarer kan stille skriftlige spørgsmål til vidnet.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Link åbner i nyt vinduehttps://www.lex.bg/bg/laws/ldoc/1589654529Link åbner i nyt vindueDen bulgarske straffelov

Link åbner i nyt vinduehttps://www.lex.bg/bg/laws/ldoc/2135560660Link åbner i nyt vindueLov om det bulgarske retssystem

Link åbner i nyt vinduehttp://www.vss.justice.bg/bg/vlast/1.htmLink åbner i nyt vindueBulgariens øverste retsråd

Sidste opdatering: 20/07/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere rettens afgørelse?

Når retten finder dig "skyldig" eller "ikke skyldig", afsiger den en dom ved retssagens afslutning. I Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov er angivet, hvornår retten kan afvise en straffesag uden at afsige dom. I så fald træffer retten en beslutning. Du kan appellere både domme og beslutninger.

Appellen skal være skriftlig og underskrevet af dig. Den indgives via retten i første instans til appeldomstolen. Hvis retten i første instans er en distriktsdomstol, er appeldomstolen en regional ret. Domme og beslutninger fra en regional ret appelleres til en appeldomstol. Se flere oplysninger om domstolene i Bulgarien på webstedet for Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråd. Appeller af domme indgives senest 15 dage efter datoen for deres meddelelse, appeller af beslutninger senest syv dage efter datoen for deres bekendtgørelse.

I appellen kan du gøre indsigelse mod rettens konklusioner vedrørende de forhold, den har fundet bevist, anvendelsen af relevante love og en urimelig straf. Uanset, hvor mange og hvilke appeller der indgives, bestemmer appeldomstolen, om hele afgørelsen er korrekt eller ej.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer dommen?

Efter at have modtaget din appel sender retten i første instans kopier af den til anklageren og de andre parter i retssagen. Den samme ret henviser sagen til appeldomstolen sammen med en begrundelse for sin afgørelse. Hvis retten har truffet bestemmelse om varetægtsfængsling som en Link åbner i nyt vindueforebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse, bliver du ikke automatisk løsladt i forbindelse med appellen. Du kan imidlertid anmode appeldomstolen om at ændre denne foranstaltning til en mildere foranstaltning. Domstolen træffer afgørelse om appellen ved et særskilt retsmøde.

Der er ikke nogen frist for, hvornår appeldomstolen skal fastsætte en dato for retsmødet. Det afhænger af, hvornår begrundelsen for afgørelsen kan udarbejdes, og af appeldomstolens arbejdsbyrde.

Du kan bede om yderligere bevisførelse ved appeldomstolen, da der kan fremlægges nye oplysninger ved denne domstol. Der gælder de samme krav til bevisførelsen som i forbindelse med retssagen i første instans.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

Du kan, men er ikke forpligtet til at deltage i retsmødet. Du og din forsvarer kan fremsætte en mundtlig erklæring om de enkelte punkter. De øvrige tilstedeværende parter kan fremlægge deres mening om appellen.

Appeldomstolen kan:

  • beslutte at ophæve dommen og henvise sagen til anklageren ved retten i første instans med henblik på fornyet prøvelse
  • ophæve dommen fra retten i første instans og træffe en ny afgørelse
  • beslutte at ændre dommen til en mildere straf
  • beslutte at ophæve dommen og afvise straffesagen
  • udsætte straffesagen i de tilfælde, der er anført i Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov
  • beslutte at stadfæste dommen fra retten i første instans.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel?

Hvis du ikke er tilfreds med en dom eller beslutning fra en appeldomstol, kan du appellere til den øverste kassationsret. Hvis appeldomstolen er en regional ret, kan du kun appellere til den øverste kassationsret, hvis den regionale ret har truffet en ny dom.

Der kan ikke fremlægges nye oplysninger ved den øverste kassationsret, og derfor kan der ikke foretages yderligere bevisførelse. Retten kan kun træffe afgørelse om, hvorvidt lovgivningen er anvendt korrekt, og hvorvidt den idømte straf er rimelig. Den øverste kassationsret behandler kun de fremførte klagepunkter.

Du har kun ret til erstatning, hvis din dom ophæves, og en appeldomstol træffer en ny dom om frikendelse. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om den særlige lov om erstatning. Hvis dommen stadfæstes på trods af appellen, også med en mildere straf, vil den blive påført din straffeattest. En frifindelsesdom registreres ikke.

Når du har gjort brug af din mulighed for at appellere til en appeldomstol og den øverste kassationsret, er det ikke muligt at appellere yderligere. Afgørelsen bliver endelig, hvis den ikke appelleres, eller der først indgives appel efter fristens udløb, eller efter at den øverste kassationsret har afsagt sin kendelse.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Du kan blive sendt tilbage. I nogle tilfælde også selvom du ikke ønsker det. Du sendes ikke automatisk tilbage, når opfyldelsen af din dom træder i kraft. Der skal gennemføres en procedure, som er nærmere beskrevet i Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov. Du vil få brug for juridisk bistand.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Loven tillader ikke, at du bliver stillet for retten for en lovovertrædelse, som du allerede er blevet dømt for. Dette gælder også, hvis du er blevet dømt i en anden medlemsstat.

Oplysning om anklagepunkter og dommen

Oplysninger om anklagepunkter opbevares i politiets registre. Hvis du frifindes, kan du bede politiet om at slette disse oplysninger.

Oplysninger om dommen vil blive påført din straffeattest. Den opbevares af den respektive distriktsdomstol. Hvis du er født uden for Bulgarien, opbevares din straffeattest hos det bulgarske justitsministerium.

Din straffeattest slettes først, når du fylder 100 år, og derefter mikrofilmes den og destrueres. Opbevaringen af din straffeattest kræver ikke din tilladelse. Du har heller ikke ret til at klage over opbevaringen.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueBulgarsk lov om statens og kommunernes erstatningsansvar (over for borgerne)

Link åbner i nyt vindueBeslutning nr. 8 af 26. februar 2008 om virkeområderne og arbejdets organisation hos det bulgarske kontor for straffeattester

Sidste opdatering: 20/07/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven i forbindelse med for hurtig kørsel, parkering osv. er administrative forseelser, der behandles som politisager. De kan straffes med bøde eller frakendelse af retten til at føre motorkøretøj i en bestemt periode. Ved mere alvorlige forseelser kan begge straffetyper pålægges.

Politiet registrerer overtrædelser af færdselsloven og pålægger straf i forbindelse med disse. Du kan appellere afgørelsen om en administrativ straf til den respektive distriktsdomstol senest syv dage efter den dato, hvor du pålægges straffen. Du har ret til advokatbistand. Afgørelser om bøder på op til 50 BGN kan ikke appelleres.

En distriktsdomstol kan stadfæste eller ophæve straffen. Du kan appellere en afgørelse fra en distriktsdomstol til den respektive forvaltningsdomstol. Dennes afgørelse er endelig. Se flere oplysninger om domstolene i Bulgarien på webstedet for Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråd.

Den samme procedure gælder ved overtrædelser begået af statsborgere i andre medlemsstater.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Denne type lovovertrædelser kommer ikke til at fremgå af din straffeattest.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske lov om administrative forseelser og straffe

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske færdselslov

Link åbner i nyt vindueBestemmelser om håndhævelse af den bulgarske færdselslov

Sidste opdatering: 20/07/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.