Tiltalte i straffesager

Austrija

Sadržaj omogućio
Austrija

A. Hvis jeg er udlænding, påvirker det så undersøgelsen?

Nej, dette har i princippet ingen indvirkning på efterforskningen.

Hvis du ikke kan gøre dig forståelig på tysk, har du ret til at anmode om en tolk, som stilles gratis til rådighed under afhøringen. Du er ikke forpligtet til at besvare spørgsmål, hvis tolken ikke er til stede, og du rådes til ikke at gøre det. Tolken oversætter dine spørgsmål til et sprog, du forstår. Tolken oversætter også dine svar til tysk.

Under alle omstændigheder skal tolken oversætte oplysninger og instrukser om retlige spørgsmål, du skal underrettes om i henhold til lovgivningen. Hvis du ønsker det, vil tolken også bistå dig under dine samtaler med en beskikket forsvarer (ikke med en advokat efter eget valg).

Hvis du modtager oplysninger om en kendelse fra de retshåndhævende myndigheder eller en retsafgørelse, kan du også bede om hjælp til oversættelse af relevante dokumenter. Hvis du ønsker aktindsigt i din sag, kan du kun henvende dig til en oversætter, hvis du ikke har nogen forsvarer, og det ikke ville være rimeligt at vente på, at du selv oversætter de relevante dele af sagsakterne.

B. Hvad er faserne i en efterforskning?

  • Formålet med forundersøgelsen er at fastslå, om der er begået en strafbar handling og i givet fald af hvem.
  • Så snart forundersøgelsen er rettet mod en person, der mistænkes for at have begået en bestemt strafbar handling, anses denne person for at være tiltalt.
  • Retten skal træffe bestemte foranstaltninger under efterforskningen. Den skal rekonstruere gerningsstedet/hændelsesforløbet og gennemføre en såkaldt kontradiktorisk procedure. Anklageren og den tiltalte, samt dennes forsvarer, er til stede under proceduren og har ret til at stille spørgsmål til de afhørte personer. De retshåndhævende myndigheder kan også anmode retten om at indsamle yderligere bevismateriale, hvis de finder det nødvendigt af samfundshensyn.
  • Anklagemyndigheden og/eller kriminalpolitiet kan selv gennemføre de fleste efterforskningsskridt uden rettens tilladelse, herunder undersøgelser og afhøringer, identitetskontrol, beslaglæggelser, ransagning af en persons tøj og genstande, som personen har på sig, osv.
  • En retskendelse er nødvendig for at pålægge og forlænge varetægtsfængsling. Det samme gælder anvendelsen af foranstaltninger, der tilsidesætter grundlæggende rettigheder (f.eks. gennemsøgning af lokaler, der er beskyttet af boligens ukrænkelighed, adgang til bankkonti, aflytning eller analyse af telefondata).
  • De retshåndhævende myndigheder skal indstille forundersøgelsen, hvis der ikke er begået nogen strafbar handling, eller de konstaterede forhold ikke er tilstrækkelige til at dømme den tiltalte. I alle andre tilfælde, hvor forholdene er tilstrækkeligt fastslået, skal de retshåndhævende myndigheder stille den tiltalte for den kompetente domstol.
  • De retshåndhævende myndigheder kan give afkald på retsforfølgning i tilfælde, hvor forundersøgelsen ikke er afsluttet, men hvor en domfældelse ikke synes nødvendig, fordi den tiltalte betaler en bøde (i de fleste tilfælde). Dette er ikke en mulighed, hvis lovovertrædelsen førte til en persons død, eller hvis den henhører under en domsmands- eller nævningeret, dvs. i sager, hvor der (som hovedregel) pålægges en fængselsstraf på over fem år.

i. Indsamling af dokumentation/politiets beføjelser

Retten skal træffe bestemte foranstaltninger under efterforskningen. Den skal rekonstruere gerningsstedet/hændelsesforløbet og gennemføre en såkaldt kontradiktorisk procedure. Anklageren og den tiltalte, samt dennes forsvarer, er til stede under proceduren og har ret til at stille spørgsmål til de afhørte personer. De retshåndhævende myndigheder kan også anmode retten om at indsamle yderligere bevismateriale, hvis de finder det nødvendigt af samfundshensyn.

De retshåndhævende myndigheder, der leder kriminalpolitiet, er ansvarlige for efterforskningen. Kriminalpolitiet indleder efterforskningen på eget initiativ, når en tredjemand indgiver en anmeldelse til politiet, eller efter ordre fra anklagemyndigheden.

Under alle omstændigheder skal de retshåndhævende myndigheder eller kriminalpolitiet oplyse dig om, at du efterforskes, og forklare hvorfor. Du skal desuden underrettes om, at du som tiltalt ikke er forpligtet til at udtale dig, og at din forklaring, hvis du vælger at udtale dig, kan bruges som bevis mod dig.

Hvis du har begået den lovovertrædelse, du er tiltalt for, og du tilstår (hvis du erklærer dig skyldig), vil dette være en vigtig formildende omstændighed, når retten træffer afgørelse om din straf. En tilståelse af skyld har imidlertid ingen indflydelse på retssagens forløb.

ii. Tilbageholdelse

Anklagemyndigheden og/eller kriminalpolitiet kan selv gennemføre de fleste efterforskningsskridt uden rettens tilladelse, herunder undersøgelser og afhøringer, identitetskontrol, beslaglæggelser, ransagning af en persons tøj og genstande, som personen har på sig, osv.

iii. Afhøring

iv. Varetægtsfængsling

En retskendelse er nødvendig for at pålægge og forlænge varetægtsfængsling. Det samme gælder anvendelsen af foranstaltninger, der tilsidesætter grundlæggende rettigheder (f.eks. gennemsøgning af lokaler, der er beskyttet af boligens ukrænkelighed, adgang til bankkonti, aflytning eller analyse af telefondata).

Du kan kun varetægtsfængsles, hvis du er kraftigt mistænkt for at have begået en forbrydelse, og hvis der er en grund til frihedsberøvelsen (risiko for flugt, tilsløring af bevismateriale eller begåelse af ny kriminalitet). Din anholdelse (foretaget af kriminalpolitiet) kræver rettens tilladelse (medmindre du bliver fanget på fersk gerning eller i tilfælde af overhængende fare).

Varetægtsfængsling skal anordnes af retten og fuldbyrdes i et fængsel. Kriminalpolitiet kan tilbageholde dig i højst 48 timer, hvorefter du straks skal stilles for retten.

Loven indeholder ingen bestemmelser om, hvorvidt og hvordan du kan informere din familie eller dine venner om frihedsberøvelsen. Sociale tjenester i det enkelte fængsel kan hjælpe dig med disse procedurer.

Afgørelsen om din varetægtsfængsling skal læses op for dig, om nødvendigt med hjælp fra en tolk. Du skal have en skriftlig kopi af denne afgørelse. Afgørelsen skal angive arten af den lovovertrædelse, som du er kraftigt mistænkt for. Den skal også indeholde oplysninger om alle de faktiske omstændigheder, der ifølge retten begrunder din frihedsberøvelse.

Du skal være repræsenteret af en advokat under hele din varetægtsfængsling. Hvis du ikke selv udpeger en advokat, får du tildelt en beskikket advokat.

Rettens afgørelse om varetægtsfængsling afsiges under et retsmøde.

Inden for tre dage kan du appellere afgørelsen om varetægtsfængsling eller den efterfølgende forlængelse heraf til den øverste regionale domstol (Oberlandesgericht).

Enhver afgørelse om varetægtsfængsling er gyldig i en begrænset periode. Afgørelsen om varetægtsfængsling er gyldig i 14 dage. Afgørelsen om at forlænge din varetægtsfængsling for første gang er gyldig i en måned. Enhver efterfølgende afgørelse om forlængelse af din varetægtsfængsling vil være gyldig i to måneder.

Varetægtsfængslingens samlede varighed bør ikke overstige seks måneder, men kan forlænges på grund af lovovertrædelsens grovhed.

C. Hvilke rettigheder har jeg under efterforskningen?

Du har forskellige rettigheder afhængigt af efterforskningens forskellige faser:

  • Efterforskning og bevisoptagelse
  • Anholdelse og varetægtsfængsling
  • Anmeldelse af en forbrydelse
  • Forsvarets forberedelse af retssagen.

Uanset den konkrete fase i sagen har du under alle omstændigheder følgende rettigheder:

  • Du skal hurtigst muligt underrettes om, at du er under efterforskning, om den lovovertrædelse, du er mistænkt for, og om dine vigtigste formelle rettigheder.
  • Du har i hver fase af sagen ret til at udpege en advokat efter eget valg eller til at anmode om retshjælp fra en advokat. Hvis de faktiske omstændigheder eller juridiske spørgsmål er komplekse, kan du anmode om at blive tildelt en retshjælpsadvokat for hele sagen. I straffesager mod udlændinge, der ikke har kendskab til det østrigske retssystem, vil dette højst sandsynligt være tilfældet. I alle tilfælde, hvor det er nødvendigt, vil du under alle omstændigheder blive beskikket en forsvarer, hvis du ikke selv udpeger en. Hvis du ikke er repræsenteret af en retshjælpsadvokat, skal du selv betale omkostningerne til din advokat.

De vigtigste faser, hvor du skal have en forsvarer, er: under hele varetægtsfængslingen, under hele anbringelsen på en anstalt for psykisk syge lovovertrædere, under retssagen ved en domsmands- eller nævningeret eller ved en enkeltmandsdomstol, hvis lovovertrædelsen kan medføre en fængselsstraf på mere end tre år

  • ved aktindsigt i din sag
  • ved fremsættelse af bemærkninger til anklagepunkterne mod dig eller ved udøvelse af din ret til ikke at udtale sig
  • ved anmodning om bevisoptagelse
  • ved indgivelse af appel mod foranstaltninger truffet af retshåndhævende myndigheder eller kriminalpolitiet samt retsafgørelser
  • ved tildeling af en oversætter/tolk.

i. Hvilken ret har jeg til at få tolkning og oversættelse af dokumenter?

Hvis du ikke kan gøre dig forståelig på tysk, har du ret til at anmode om en tolk, som stilles gratis til rådighed under afhøringen. Du er ikke forpligtet til at besvare spørgsmål, hvis tolken ikke er til stede, og du rådes til ikke at gøre det. Tolken oversætter dine spørgsmål til et sprog, du forstår. Tolken oversætter også dine svar til tysk.

Under alle omstændigheder skal tolken oversætte oplysninger og instrukser om retlige spørgsmål, du skal underrettes om i henhold til lovgivningen. Hvis du ønsker det, vil tolken også bistå dig under dine samtaler med en beskikket forsvarer (ikke med en advokat efter eget valg).

Hvis du modtager oplysninger om en kendelse fra de retshåndhævende myndigheder eller en retsafgørelse, kan du også bede om hjælp til oversættelse af relevante dokumenter. Hvis du ønsker aktindsigt i din sag, kan du kun henvende dig til en oversætter, hvis du ikke har nogen forsvarer, og det ikke ville være rimeligt at vente på, at du selv oversætter de relevante dele af sagsakterne.

ii. Hvilken ret har jeg til at få information og aktindsigt?

Som tiltalt har du ret til aktindsigt i din sag. På denne måde kan du få flere oplysninger om beviserne mod dig. I undtagelsestilfælde gives der ikke aktindsigt i visse dele af sagsakterne. Du har ret til at fremlægge din egne beviser på et hvilket som helst tidspunkt.

iii. Hvilken ret har jeg til advokatbistand og til at få en tredjepart informeret om min situation?

Du skal ikke nødvendigvis have en advokat, undtagen i situationer, hvor advokatbistand er påkrævet. Uanset om du er tilbageholdt eller ej, har du dog ret til at rådføre dig med en advokat på et hvilket som helst tidspunkt, hvis du ønsker det. Der skal også stilles en tolk til rådighed i forbindelse med samtaler med din advokat.

Hvis du anholdes og kender navnet på en advokat, som du ønsker at blive forsvaret af, kan du også kontakte den pågældende direkte eller gennem politiet. Hvis du ikke kender en advokat, kan du henvende dig til advokatsamfundet.

iv. Hvilken ret har jeg til at få retshjælp?

Du har i hver fase af sagen ret til at udpege en advokat efter eget valg eller til at anmode om retshjælp fra en advokat. Hvis de faktiske omstændigheder eller juridiske spørgsmål er komplekse, kan du anmode om at blive tildelt en retshjælpsadvokat for hele sagen. I straffesager mod udlændinge, der ikke har kendskab til det østrigske retssystem, vil dette højst sandsynligt være tilfældet. I alle tilfælde, hvor det er nødvendigt, vil du under alle omstændigheder blive beskikket en forsvarer, hvis du ikke selv udpeger en. Hvis du ikke er repræsenteret af en retshjælpsadvokat, skal du selv betale omkostningerne til din advokat.

v. Hvad er vigtigt at vide om:

a. uskyldsformodning?

De retshåndhævende myndigheder skal indstille forundersøgelsen, hvis der ikke er begået nogen strafbar handling, eller de konstaterede forhold ikke er tilstrækkelige til at dømme den tiltalte. I alle andre tilfælde, hvor forholdene er tilstrækkeligt fastslået, skal de retshåndhævende myndigheder stille den tiltalte for den kompetente domstol.

b. retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv?

Personer kan bl.a. nægte at afgive vidneforklaring, hvis de udsætter sig selv eller en pårørende (artikel 156, stk. 1, nr. 1) for retsforfølgning, eller hvis de risikerer at inkriminere sig selv ud over, hvad de allerede har afgivet forklaring om i en straffesag mod dem.

vi. Hvilken specifik beskyttelse er der af børn?

Hvis børn eller mindreårige selv er ofre for eller vidner til vold, har de ret til at modtage psykosocial og juridisk bistand under retssagen.

D. Hvilke juridiske frister er der i løbet af undersøgelsen?

De retshåndhævende myndigheder skal indstille forundersøgelsen, hvis der ikke er begået nogen strafbar handling, eller de konstaterede forhold ikke er tilstrækkelige til at dømme den tiltalte. I alle andre tilfælde, hvor forholdene er tilstrækkeligt fastslået, skal de retshåndhævende myndigheder stille den tiltalte for den kompetente domstol.

Sidste opdatering: 01/06/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.