Defendants (criminal proceedings)

If you are suspected or accused of a criminal offence, these factsheets take you through the criminal process and the various steps involved. They explain your rights and obligations at each stage, from the time of pre-trial investigations, right through to after the trial. The factsheets also provide information on how minor offences, such as road traffic offences, are dealt with.

If you are suspected or accused of a crime, you have certain legally guaranteed rights that must be upheld. You need to know what these are and you will also want to be fully informed of what happens when during the various stages of the criminal process. The factsheets cover key areas including which authority carries out investigations, how to get legal advice, the roles and rights of the various entities and officials and information on any deadlines that may apply during the process and the assistance available to you. You will also find information on your obligations during the process.

As the situation varies from one country to another, it is important that you understand the process and are fully aware of your rights and obligations. Take note of the roles and any deadlines that apply as you read through these factsheets.

The following factsheets will guide you through the most important steps of criminal proceedings in each Member State, explaining the rights you have and the basic rules you need to follow to exercise them.

Please select the relevant country's flag to obtain detailed national information.

This information is not a substitute for legal advice and is intended to be for guidance only. If you need assistance, always check with a lawyer or other expert to establish what applies in your particular situation.

Any reference in these fact sheets to a person of the male sex shall be deemed also to constitute a reference to a person of the female sex, and vice versa, unless the context clearly indicates otherwise.

Last update: 18/01/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Belgien

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der skal behandles i retten.  For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en forbrydelse, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af en straffesag

I det følgende gives en kort gennemgang af de almindelige trin i en straffesag.

Undersøgelsesinstanser

Undersøgelseskammeret (chambre du conseil) og anklagekammeret (chambre des mises en accusation) (under appelretten) er retsinstanser, der varetager efterforskningen af en sag. De sikrer, at arrestordren er lovlig, afgør, om en persons varetægtsfængsling skal opretholdes, sikrer kontrol med efterforskningen og beslutter, om sagen skal forelægges en kompetent dømmende retsinstans.

Forløb i undersøgelseskammeret:

  • tilsigelse ved anbefalet brev
  • gennemgang af sagen på dommerkontoret
  • anmodning om supplerende efterforskningsforanstaltninger før retsmødet
  • retsmøde om, hvorvidt der er bevismateriale nok til, at sagen kan pådømmes
  • optagelse af sagen til doms og fastsættelse af tidspunkt for afsigelse af kendelse
  • afsigelse af forelæggelseskendelse.  Medmindre andet er fastsat i loven, har tiltalte ikke ret til at kære denne kendelse.

Kriminalretter

Hvis du er tiltalt for en lovovertrædelse (der kan straffes med en bøde på mindst 26 EUR og/eller fængsling i fra 8 dage til 5 år), tilsiges du til en kriminalret, som afgør, om du er skyldig i det, du bliver anklaget for, løslader eller dømmer dig og fastlægger eventuelt en erstatning til ofrene. Kriminalretten kan idømme fængselsstraffe på op til 20 år for en alvorlig forbrydelse.

Forløb ved kriminalretten:

  • tilsigelse ved stævning
  • gennemgang af sagen på dommerkontoret
  • retsmøde i retten
  • dommeren voterer i en måned
  • domsafsigelse
  • ret til at appellere dommen.

Nævningedomstolen (la cour d'assises)

Hvis du er anklaget for en forbrydelse (lovovertrædelse, der maksimalt kan straffes med fængsel på livstid), henvises sagen til en nævningedomstol. Et nævningeting bestående af 12 nævninge valgt blandt borgerne afgør, om du er skyldig i det, du er anklaget for. Sammen med de tre juridiske dommere fastlægges din straf, hvis du bliver kendt skyldig. Det er dog kun domstolen, der kan fastlægge erstatninger til eventuelle ofre, hvis disse kræver erstatning.

Forløb ved nævningedomstolen:

  • forelæggelsesdom fra anklagekammeret og indstævning ved en stævningsmand
  • gennemgang af sagen på dommerkontoret (gratis kopi efter ønske)
  • første retsmøde: sammensætning af liste over vidner og af nævninge ved lodtrækning
  • mundtlig bevisoptagelse
  • mundtlig procedure om skyldsspørgsmål, derefter eventuelt om straf og endelig om de borgerlige krav
  • ingen appel (mulighed for appel til kassationsretten (cour de cassation).

Yderligere oplysninger om alle trin i en straffesag og om dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke går ind i straffesager i de enkelte medlemsstater og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage.  Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for.

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Anholdelse og afhøring hos politiet
  • Sag til oplysning
  • Sag til efterforskning
  • Særligt tilfælde: varetægtsfængsling
  • Forundersøgelsens afslutning

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelser af færdelsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Sidste opdatering: 04/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side nederlandsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt at få uvildig rådgivning af en advokat, når du på den ene eller anden måde bliver inddraget i en straffesag. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til at blive repræsenteret af en advokat. Du kan også læse om, hvordan advokaten kan hjælpe dig. I dette faktablad kan du læse om, hvordan man finder en advokat, og hvordan du får dækket advokatsalæret, hvis du ikke selv kan betale.

Sådan finder du en advokat

Alle advokater i Belgien er medlem af advokatsammenslutningen i den retskreds, advokatkontoret ligger i. I Bruxelles består den af to afdelinger, en med fransktalende, en med flamsktalende advokater.

Sammenslutningen af fransktalende og tysktalende advokater, Ordre des Barreaux francophones et germanophones (O.B.F.G), omfatter advokatsammenslutningen i hhv. Vallonien og Bruxelles.

Den nederlandsktalende sammenslutning i hovedstaden og de flamsktalende advokatsammenslutninger er samlet i Orde van de Vlaamse Balies (O.V.B.)

Der findes en liste over alle advokater på de gule sider eller på internettet (Link åbner i nyt vinduehttps://avocats.be/fr eller Link åbner i nyt vinduehttp://www.advocaat.be/). Du kan finde en advokat, der normalt arbejder med forsvar for tiltalte i straffesager, ved at søge under "matière préférentielle" ("voorkeurmaterië" på nederlandsk) og derefter under "droit pénal" ("strafrecht" på nederlandsk).

Du kan også kontakte en advokat, der bor i nærheden af dig, ved at bruge kommune eller retskreds som søgekriterium.

Sekretariatet i advokatsammenslutningerne kan også sende dig en liste over advokater.

Hvis du har fået anbefalet en advokat, kan du kontakte denne direkte pr. brev, e-mail eller telefon.

Betaling for advokatbistand

Normalt er det dig, der skal betale advokatens salær. Du kan blive bedt om at betale et forskud før hver ydelse. Salærets størrelse er ikke fastsat ved lov. Advokaten skal dog fortælle dig, hvordan salæret er sammensat. Regningen kan f.eks. være en timesats for den tid, der bruges til at forberede dit forsvar, eller et salær for hver ydelse såsom høring, læsning af sagsakter, forsvarstale o.l.

Hertil kommer advokatkontorets udgifter og udlæg til rettens administration.

Hvis du ikke har de nødvendige ressourcer til at betale din advokat, kan du ansøge om gratis retshjælp på det retshjælpskontor (Bureau d'Aide Juridique), som din advokat er tilknyttet. Listen over retshjælpskontorer i hver kommune kan findes på internettet:

Du kan få gratis retshjælp til din advokat, hvis du modtager socialhjælp fra C.P.A.S, garanteret indkomst til ældre, indkomsterstatning til handicappede, hvis du er forsørger for et barn, der modtager garanterede familieydelser, er lejer i et socialt boligbyggeri, er mindreårig, er forgældet (dvs. omfattet af en procedure for kollektiv gældsafvikling), er tilbageholdt, er tiltalt og indkaldt ved politirapport eller er psykisk syg.

Det samme gælder, hvis du bor alene og har en månedlig indkomst på under 860 EUR, eller hvis du er samlevende, og husstandens månedlige nettoindkomst er under 1 104 EUR (plus 145,16 EUR pr. person, der forsørges).

Sidste opdatering: 04/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side nederlandsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

Hvad sker der under efterforskningen og undersøgelsen af en straffesag?

Under efterforskningen og undersøgelsen indhentes der beviser for dels at fastslå, at der er sket en lovovertrædelse, dels at bevise, at den mistænkte er uskyldig, eller at der ikke er sket en lovovertrædelse.

Hvilke trin består en efterforskning og en undersøgelse af? Hvem gennemfører de forskellige trin?

Politiet efterforsker lovovertrædelser og gerningsmænd hertil og indsamler beviser.

Når politiet har mistanke om, at der er sket en lovovertrædelse, orienteres anklagemyndigheden, der beslutter:

  • enten at henlægge sagen
  • eller selv at fortsætte efterforskningen (oplysning)
  • eller at forelægge sagen for en undersøgelsesdommer og anmode denne om at undersøge et bestemt forhold, ikke en bestemt person (undersøgelse).

Anklagemyndigheden har mindre omfattende beføjelser end undersøgelsesdommeren. Undersøgelsesdommeren eller anklagemyndigheden leder efterforskningen og anmoder politiet om at foretage de konkrete tiltag (afhøringer, ransagninger, dna-test osv.).

Når undersøgelsen er afsluttet, er der følgende muligheder:

Hvis sagen er til oplysning, kan anklageren:

  • henlægge sagen
  • foreslå et forlig: dvs. at der ikke indledes en straffesag til gengæld for en sum penge (den klassiske procedure ved overtrædelser af færdselsloven)
  • foreslå en mægling i straffesager for mindre overtrædelser: ingen retssag, men gerningsmanden skal betale erstatning til ofret og i givet fald gå i behandling eller tage en uddannelse
  • indstævne den mistænkte direkte for den dommer (el. instans), som behandler sagens faktiske forhold
  • indstævne den pågældende for den domstol, der skal afsige en dom med en rapport om sagen: indstævningen forkyndes for den tiltalte ved anholdelsen (højst 24 timer), eller når denne møder frem for anklageren, og har til formål at fremskynde proceduren.

Hvis sagen skal undersøges, overdrages den til anklagemyndigheden, som udarbejder det endelige anklageskrift. Derefter kan tiltalte læse sagens akter. Tiltalte bliver indkaldt til et møde i undersøgelseskammeret, som gøres bekendt med indholdet af undersøgelsesdommerens rapport og anklagemyndighedens sagsfremstilling og hører de eventuelle civile parter (ofrene) og forsvarets mundtlige indlæg. Derefter har undersøgelseskammeret følgende muligheder:

  • enten kan det overdrage sagen til undersøgelsesdommeren med henblik på yderligere undersøgelser
  • eller det kan, hvis undersøgelsen er afsluttet
  • udsætte domfældelsen, hvis en offentlig høring kan skade den tiltalte
  • afsige kendelse om anbringelse på en social institution, hvis den person, der har begået overtrædelsen, var så mentalt forstyrret i gerningsøjeblikket, at han/hun var ude at stand til at styre sine handlinger og stadig er i en sådan tilstand,
  • hjemvise sagen til domfældelse i den kompetente ret (politiretten eller den strafferetlige afdeling). Hvis det er opfattelsen, at sagen henhører under nævningedomstolen, afsiger kammeret kendelse om at overdrage bevismaterialet til anklagemyndigheden, da det kun er anklagekammeret, der kan forelægge en sag for nævningedomstolen.

Tiltalte har ret til at appellere (dog kun visse procedurespørgsmål) til anklagekammeret.

Under efterforskningen kan undersøgelsesdommeren udstede en arrestordre på særlige betingelser:

  • hvis der findes alvorlige indicier for skyld
  • hvis strafferammen for overtrædelsen er mindst et års fængselsstraf
  • hvis det er tvingende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Hvis den maksimale straf ikke overstiger femten års fængsel, kan der kun udstedes en arrestordre, hvis der er tungtvejende grunde til at frygte at tiltalte vil flygte, begå den samme forbrydelse igen, unddrage sig retsforfølgning, bortskaffe beviser eller indgå hemmelige aftaler med tredjemand.

Tiltalte møder for undersøgelseskammeret senest fem dage efter forkyndelsen af arrestordren og derefter en gang om måneden indtil afslutningen af sagens oplysning (hver tredje måned, hvis der ikke er tale om en kriminalsag).

Mine rettigheder under efterforskningen og undersøgelsen

Anholdelse og afhøring hos politiet (1)

I hvilke tilfælde og hvor længe kan politiet tilbageholde mig?

Politiet kan tilbageholde dig, hvis du bliver pågrebet i gerningsøjeblikket eller på foranledning af anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren, hvis der foreligger alvorlige indicier for skyld. Politiet kan højst tilbageholde dig i 24 timer.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Ja, under anholdelsen, eller hvis der er grund til at tro, at du bærer våben eller farlige genstande, eller hvis den offentlige orden er truet.

Kan politiet komme ind i min bolig?

Ja, enten hvis du bliver pågrebet på fersk gerning eller med dit samtykke.

Kan mit kontor, min bil osv. blive ransaget?

Ja, og det gælder også dit hjem. Nogle steder er dog ukrænkelige og andre er særligt beskyttede. De kan derfor kun ransages efter en bestemt procedure. Det gælder diplomaters eller parlamentsmedlemmers kontorer og lokaler, der tilhører personer, som er i besiddelse af fortrolige oplysninger o.l.

Din bil kan blive undersøgt, hvis der er grund til at tro, at den har været brugt til at begå en lovovertrædelse eller transportere eftersøgte personer, beviser eller genstande, der er farlige for den offentlige orden.

Kan jeg kontakte et familiemedlem, en ven, en læge eller min ambassade?

Hvis politiet finder det hensigtsmæssigt eller på anmodning, vil du blive undersøgt af en læge. På dette tidspunkt beslutter politiet, om du har ret til at foretage et telefonopkald. Hvis du er mindreårig, har politiet pligt til snarest skriftligt eller mundtligt at informere dine forældre, din værge eller den person, der tager sig af dig.

Hvad er mine rettigheder under afhøringen hos politiet?

Du har ret til ikke at udtale dig og til ikke at anklage dig selv, dvs. til ikke at samarbejde om at finde beviser mod dig.

Ved afhøringens begyndelse informeres du om følgende:

  • Du kan bede om, at alle spørgsmål og svar nedfældes i deres fulde ordlyd.
  • Du kan bede om at få indhentet bestemte oplysninger eller gennemført en afhøring.
  • Dine udtalelser kan bruges som beviser retssagen.

Du kan bruge de dokumenter, du har i din besiddelse, uden at dette kan medføre en udskydelse af afhøringen. Under afhøringen eller på et senere tidspunkt kan du kræve, at disse dokumenter vedlægges afhøringsrapporten eller opbevares på dommerkontoret.

Efter afhøringen kan du gennemlæse afhøringsrapporten eller kræve, at den bliver læst op for dig. Du vil blive spurgt, om du har rettelser eller tilføjelser til rapporten.

Hvis du ønsker at tale et andet sprog end processproget, kontaktes en autoriseret tolk, og dine udtalelser bliver nedskrevet på dit sprog, eller du bliver selv bedt om at nedskrive dem. Hvis afhøringen finder sted med tolk, anføres dennes identitet og funktion.

Du får at vide, at du vederlagsfrit vil få en kopi af din afhøring.

Bliver der indhentet oplysninger om min straffeattest?

Politiet har adgang til strafferegistret.

Kan jeg få juridisk bistand?

Din advokat må ikke være til stede under en afhøring, og du kan ikke mødes med din advokat i løbet af de 24 timer, som din indledende frihedsberøvelse kan vare.

Sag til oplysning (2)

Sagens efterforskning varetages af anklagemyndigheden. Den indledende oplysning af sagen er af inkvisitorisk art, dvs. hemmelig, skriftlig og ikke-kontradiktorisk.

Hvad kan anklagemyndigheden gøre under denne oplysningsfase?

Medmindre andet er angivet i loven, kan oplysning af sagen ikke indebære tvang eller overtrædelser af den enkeltes rettigheder og friheder. Genstande kan beslaglægges under visse omstændigheder.

Anklagemyndigheden kan bl.a.:

  • besigtige gerningsstedet
  • afhøre eller lade politiet afhøre mistænkte og vidner
  • tilbageholde personer (ud over tilfælde af pågribelse på fersk gerning) i 24 timer
  • lade foretage en dna-test med den mistænktes samtykke
  • tilbageholde og beslaglægge post (men ikke åbne posten)
  • under visse omstændigheder indhente bankoplysninger
  • foretage ransagninger i tilfælde af pågribelse på fersk gerning eller med samtykke fra den person, der har den faktiske brugsret til stedet
  • iværksætte mere specielle efterforskningsmetoder, der kan være meget indgribende.

Hvad gør jeg, hvis mine rettigheder bliver overtrådt under en undersøgelse?

Du kan anmode om at få annulleret undersøgelsen i en begrundet begæring, en "référé pénal" (foreløbig strafferetlig forholdsregel), f.eks. hvis dine ejendele er blevet beslaglagt som belastende materiale. Anklagemyndigheden skal træffe beslutning herom inden for højst 15 dage. Sker dette ikke, eller er beslutningen negativ, kan du klage til anklagekammeret.

I så fald kan du også anmode anklagemyndigheden om at tillade Organe Central pour la Saisie et la Confiscation (Det centrale kontor for indefrysning og konfiskation) at sælge ejendelen eller tilbagelevere den imod en kaution.

Har jeg adgang til sagens akter?

I modsætning til under selve sagens undersøgelse findes der ikke nogen bestemt regel for hel eller delvis formidling af sagens akter til parterne i denne fase. Du kan anmode anklagemyndigheden om at få adgang til sagen, idet denne har beføjelse til at efterkomme eller afvise din anmodning.

Har jeg selv indflydelse på, hvad der sker med sagen?

Nej. Anklagemyndigheden alene træffer beslutning om at henlægge sagen, henvise den til en undersøgelsesdommer, stævne eller indkalde dig via en politirapport til at møde i den ret, der afgør sagens realitet, eller foreslå dig en alternativ form for tiltalefrafald (bødeforlæg eller mægling. Der gennemføres således ikke en retssag, hvis du betaler bøden eller overholder de betingelser, der fastlægges under mæglingen).

Sag til undersøgelse (3)

Undersøgelsen gennemføres under undersøgelsesdommerens ledelse og myndighed. Denne får sagen henvist af anklagemyndigheden eller det formodede offer for en lovovertrædelse, som anlægger et civilt søgsmål.

Hvilke handlemuligheder har undersøgelsesdommeren?

En undersøgelsesdommer kan gøre det samme som en anklager og har omfattende tvangsmidler til rådighed såsom at udstede en arrestordre, iværksætte telefonaflytninger, foretage ransagninger uden samtykke og generelt meget brede efterforskningsmetoder.

Skal jeg afhøres af undersøgelsesdommeren?

En afhøring hos undersøgelsesdommeren er kun obligatorisk, hvis der er udstedt en arrestordre.

Skal dommeren fortælle mig om retssagen?

Dommeren skal i princippet rejse tiltale mod dig, hvis der er alvorlige indicier for din skyld. Tiltalen bliver rejst efter et retsmøde eller forkyndes med post og giver dig ret til at få adgang til sagens akter og anmode om supplerende undersøgelser.

Kan dommeren aflytte min telefon?

Ja, under overholdelse af meget præcise bestemmelser i loven.

Kan jeg modsætte mig en ransagning?

Dit hjem kan med nærmere fastsatte undtagelser blive ransaget, hvis dommeren underskriver en ransagningskendelse, og hvis ransagningen finder sted i tidsrummet 05.00-21.00.

Kan dommeren tvinge mig fysisk til at få foretaget en dna-test?

Ja, under visse omstændigheder.

Hvad kan jeg gøre, hvis mine rettigheder overtrædes under en undersøgelse?

Du kan iværksætte en "référé pénal" (jf. oplysning).

Har jeg adgang til sagens akter under undersøgelsen?

Hvis du er tiltalt, men ikke varetægtsfængslet, kan du ansøge om adgang til sagens akter ved at sende en begæring til undersøgelsesdommeren, der kan afvise din begæring, men i så fald skal give dig en begrundelse. Besvarer dommeren ikke din henvendelse, eller er beslutningen negativ, kan du klage til anklagekammeret.

Kan jeg anmode undersøgelsesdommeren om at foretage bestemte undersøgelser?

Ja, uanset om du er varetægtsfængslet eller ikke. Du kan indsende en begæring herom. Undersøgelsesdommeren kan afvise den, hvis det, du foreslår, ikke anses for at være afgørende for at oplyse sagen eller menes at ville skade efterforskningen. Du kan appellere afgørelsen.

Særligt tilfælde: Varetægtsfængsling (4)

Hvordan skal afhøringen hos dommeren foregå?

En afhøring forud for udstedelsen af en arrestordre skal finde sted senest 24 timer efter frihedsberøvelsen, idet arrestordren ellers bliver ugyldig. Afhøringen skal især handle om en eventuel arrestordre og om anklagen.

Din advokat må ikke være til stede.

Har jeg ret til bagefter at blive afhørt af undersøgelsesdommeren?

Du kan anmode om en opfølgende afhøring. Det er den eneste afhøring, hvor din advokat kan være til stede.

Hvornår kan jeg se min advokat?

Efter den første afhøring hos undersøgelsesdommeren.

Kan jeg anfægte lovligheden af begrundelsen for arrestordren?

Du kan ikke appellere afgørelsen om varetægtsfængsling.

Senest fem dage efter forkyndelsen af arrestordren skal du møde frem i undersøgelseskammeret. Dagen inden får du adgang til din sag. Din advokat eller du selv kan anmode om, at du bliver løsladt.

Din advokat kan gøre uregelmæssigheder i arrestordren gældende, men først under denne første afhøring i undersøgelseskammeret. Hvis arrestordren bekræftes, har du ret til at appellere dette. Du indkaldes til at give møde i anklagekammeret inden for højst 15 dage. Overholdes disse frister ikke, løslades du øjeblikkelig.

Bekræftelsen af varetægtsfængslingen er gyldig i en (eller tre) måneder. Du kan ved hvert retsmøde anfægte relevansen af arrestordren og/eller de alvorlige indicier for din skyld. Sagsakterne stilles til rådighed for dig to dage før hvert retsmøde.

Må jeg kommunikere med andre, mens jeg er fængslet?

Du må altid kommunikere med din advokat.

Derimod kan undersøgelsesdommeren forbyde dig at kommunikere med alle andre, dog højst i tre dage.

Hvornår kan jeg blive løsladt?

Undersøgelsesdommeren kan til enhver tid beslutte at løslade dig, eller det kan besluttes under et retsmøde. Løsladelsen kan være betinget eller ske mod kaution.

Jeg kommer fra et andet land. Skal jeg være til stede under undersøgelsen?

Der kan udstedes en arrestordre, hvis der er fare for, at du vil forsøge at unddrage dig retsforfølgning. Undersøgelsesdommeren eller undersøgelsesinstanserne kan løslade dig mod kaution. Du får pengene igen, hvis du møder frem i alle sagens faser.

Hvis du løslades, vil du blive bedt om at møde op til retsmøderne og i princippet i den pådømmende ret. Undersøgelsesdommeren kan afsige kendelse om betinget løsladelse, således at du f.eks. ikke har ret til at forlade landet. Disse betingelser kan forlænges for tre måneder ad gangen. Du kan anfægte disse kendelser i undersøgelseskammeret.

Undersøgelsens afslutning (5)

Hvad kan jeg gøre, hvis efterforskningen trækker i langdrag?

Efter et år kan du forelægge sagen i en begrundet begæring for anklagekammeret, der har ansvaret for efterforskningen.

Kan tiltalen ændres før sagens behandling i retten?

Anklagemyndigheden gennemgår sagsakterne fra dommeren og formulerer de tiltalepunkter, som tiltalte efter myndighedens mening skal gøre rede for i retten. Anklageren kan også fremsætte påstand om frikendelse eller anmode dommeren om at træffe supplerende efterforskningsmæssige foranstaltninger. På dette tidspunkt kan den strafferetlige kvalifikation stadig ændres af anklagemyndigheden eller undersøgelseskammeret, der beslutter, hvad der videre skal ske med sagen.

Kan jeg erklære mig skyldig i hele eller dele af tiltalen før sagens behandling i retten?

Nej, du anses for at være uskyldig, indtil en dømmende domstol har afsagt en endelig dom i sagen.

Hvordan afsluttes sagen?

Undersøgelseskammeret beslutter efter gennemgang af undersøgelsesdommerens rapport samt høring af den eventuelle civile part, anklageren og forsvaret:

  • at hjemvise tiltalte til den kompetente retsinstans
  • at henlægge sagen
  • at udsætte domfældelsen: kendsgerningerne erklæres fastslået, men der afsiges ikke dom. Dommeren fastsætter en prøvetid, der kan ledsages af forskellige betingelser, som skal overholdes
  • at anvende loven om sociale interesser (tvangsanbringelse).

Hvilke rettigheder har jeg i denne fase?

Du har fri adgang til sagens akter og kan tage en kopi af dokumenterne før retsmødet i undersøgelseskammeret. Du kan også i en begæring anmode om yderligere efterforskningsmæssige foranstaltninger. Hvis undersøgelsesdommeren afviser dette, kan du klage over denne afgørelse til anklagekammeret.

Kan jeg klage over afgørelsen?

Du kan ikke kære en forelæggelseskendelse undtagen i tilfælde af uregelmæssigheder, udeladelser, eller fordi en efterforskningsmæssig foranstaltning, indhentning af et bevis eller forelæggelseskendelsen kendes ugyldige (hvis du påberåber dig afvisning af sagen af formelle grunde eller henlæggelse af sagen).

Kan jeg blive anklaget for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet retsforfulgt for i en anden medlemsstat?

I princippet nej.

Sidste opdatering: 04/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor gennemføres retssagen?

  • Politiretten (tribunal de police) pådømmer mindre alvorlige sager (forseelser, der straffes med bøde i størrelsesordenen 1-25 EUR såsom overtrædelser af landbrugslove og alle former for overtrædelser af færdselsloven (ulykker med dødelig udgang o.l.).
  • Kriminalretten/domstolens strafferetlige afdeling (tribunal correctionnel) pådømmer alvorlige strafferetlige lovovertrædelser og forbrydelser (sager, der automatisk indebærer formildende omstændigheder)
  • Nævningedomstolen (cour d'assises) pådømmer de alvorligste forbrydelser (forbrydelser, hvor man enten ikke kan eller ikke vil tage hensyn til formildende omstændigheder).

Er retssagen offentlig?

I princippet er retssagen offentlig og finder sted i en retssal, hvor der er adgang for alle (tilskuere og journalister), medmindre dørene lukkes af sikkerhedshensyn.

Hvis du er impliceret i en sædelighedssag (f.eks. voldtægt), kan du bede retten om at behandle sagen for lukkede døre, dvs. begrænse adgangen til tilhørerpladserne til personer, der er berørt af sagen.

Hvis sagen handler om at indlægge en kriminel, der ikke kan gøres ansvarlig for sine handlinger, fordi den pågældende er alvorligt mentalt forstyrret, kan denne anmode om lukkede døre, hvilket anklagemyndigheden så kan gøre indsigelse imod.

Hvem pådømmer sagen?

Juridiske dommere i politiretten og kriminalretten. I nævningedomstolen er det derimod 12 nævninge, der pådømmer skyldsspørgsmålet. Derefter udmåler nævningene straffen sammen med tre juridiske dommere.

Kan tiltalen ændres under sagens behandling?

Den påtalte overtrædelse kan betragtes forskelligt af anklagemyndigheden og dommeren. Hvis du f.eks. har knust vindspejlet i en bil, kan anklagemyndigheden anklage dig for forsøg på tyveri, mens du i virkeligheden kun havde til hensigt at smadre det. Retten kan definere handlingen anderledes og finder måske, at der er tale om en beskadigelse. Det skal dommeren dog informere dig om, så du kan forsvare dig på dette nye grundlag.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i hele eller dele af tiltalen under sagens behandling?

Straffen bliver ikke automatisk mildere.

Hvilke rettigheder har jeg under sagens behandling?

Skal jeg være til stede under sagen? Skal jeg være til stede under hele sagen?

Du har altid ret til at lade en advokat repræsentere dig. Du skal undtagelsesvis selv møde frem, hvis retten afsiger kendelse herom. Det skal du have besked om før retsmødet.

Kan sagen gennemføres uden mig?

Hvis du ikke er til stede eller repræsenteret af en advokat for at svare på anklagerne, finder retssagen sted uden dig, og du dømmes in absentia.

Hvis jeg bor i en anden medlemsstat, kan jeg så deltage via en direkte tv-forbindelse?

Nej.

Får jeg tolkning, hvis jeg ikke forstår det sprog, der tales i retten?

Ja.

Skal jeg have en advokat?

Nej, medmindre din sag behandles af nævningedomstolen.

Får jeg beskikket en advokat?

Ja, på visse betingelser (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1).

Kan jeg skifte advokat?

Ja, også uden at begrunde det.

Må jeg få ordet under sagen?

Ja.

Skal jeg sige noget under sagen?

Det er ikke obligatorisk.

Hvad er følgerne, hvis jeg ikke siger sandheden under sagen?

Du har ret til ikke at anklage dig selv og til at udvikle din egen forsvarsstrategi. Det omfatter også retten til ikke at sige noget.

Hvilke mine rettigheder har jeg i forhold til beviserne mod mig?

Kan jeg anfægte beviserne imod mig?

Ja.

Hvordan?

Ved på retsmødet at bede dommeren om at iværksætte andre efterforskningstiltag.

Hvorfor?

For at bevise, at anklagen er usandsynlig.

Hvilken slags beviser kan jeg fremlægge som forsvar for mig selv?

Du kan fremlægge alle former for dokumenter og nye ekspertudtalelser, bede om at få afhørt et nyt vidne osv.

Kan jeg bede en privatdetektiv indhente beviser til fordel for min sag?

Ja.

Vil de blive kunne bruges i retten?

Ja.

Kan jeg indkalde vidner, der taler min sag?

Ja.

Kan jeg eller min advokat stille de andre vidner i sagen spørgsmål?

Ja, enten via politiet eller dommeren.

Kan jeg eller min advokat anfægte det, de siger?

Ja.

Vil der blive taget hensyn til oplysninger på min straffeattest?

Ja.

  • Hvilken slags oplysninger?

Tidligere domme.

  • Under hvilke omstændigheder? På hvilket trin?

De tidligere domme kan bidrage til en fordobling af den højeste straf og kan være en hindring for lempeligere foranstaltninger.

  • Vil der blive taget hensyn til tidligere domme fra en anden medlemsstat?

Ja, de kan formidles til dommeren.

Hvad sker der efter retssagen?

Hvad kan en sag ende med?

  • Sagen kan blive afvist, hvis en vigtig regel ikke er blevet overholdt. Der kan dog indledes en ny sag.
  • Frifindelse, hvis det ikke er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at du er skyldig.
  • Domfældelse.

Sker der domfældelse, har dommeren fem muligheder alt efter overtrædelsernes art og din straffeattest:

  • Fængselsstraf.
  • Samfundstjeneste: dvs. at man inden for et år skal udføre ulønnet arbejde for samfundet. Gør man det ikke, bliver man idømt fængselsstraf eller bøde
  • Bødestraf.
  • En betinget dom eller udsættelse af domfældelsen, hvilket kan gøres betinget af forskellige forhold (at man ikke begår nye overtrædelser, at man følger en uddannelse, at man ikke længere kommer bestemte steder osv.) i en periode på 1 til 5 år
  • Erklæring om skyldsspørgsmålet.

Hvad er ofrets rolle under sagen?

Ofret har ret til at udtale sig om forhold, der berører det, og kræve økonomisk erstatning.

Hvordan?

Mundtligt eller skriftligt.

På hvilket trin?

Under retsmødet, lige efter at du er blevet afhørt af dommeren.

Du kan finde flere oplysninger i faktabladet om ofrets rettigheder.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueAdresser på retsinstanser

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriets websted

Link åbner i nyt vindueAdresser på fængsler

Sidste opdatering: 04/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side nederlandsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere en dom?

Kan jeg appellere dommen og straffen?

En dom, der afsiges, hvor du ikke er til stede eller ikke er blevet repræsenteret af en advokat, hedder en udeblivelsesdom. Der findes en specifik klagemulighed, en genoptagelsesbegæring. Du kan også appellere en dom.

Hvis dommen er afsagt, mens du er til stede, er afgørelsen kontradiktorisk. Klagemuligheden er en appel, som alene gælder afgørelser, der er afsagt af en underret. Du kan således ikke appellere domme afsagt af appelretten (cour d'appel) og nævningedomstolen (cour d'assises).

Hvordan? Over for hvem?

Hvis du er fængslet, kan du indgive en genoptagelsesbegæring og en appel til fængslets sekretariat. Hvis du ikke er fængslet, skal en genoptagelsesbegæring indgives til en foged (huissier de justice), mens appellen skal indgives til sekretariatet i den ret, der har afsagt dommen.

Hvornår?

Begæringen/appellen skal være indgivet inden for 15 dage.

  • Fristen for indgivelse af en genoptagelsesbegæring starter dagen efter, at den skriftlige afgørelse er forkyndt.
  • Fristen for indgivelse af en appel starter dagen efter det retsmøde, hvor dommen blev afsagt.

Hvad er begrundelsen for at klage/appellere?

Årsagen er uenighed om de forhold, der angiveligt er blevet belyst, eller om de retlige grunde.

Hvad sker der, hvis jeg klager/appellerer?

Hvad sker der, hvis jeg er i fængsel, når jeg indgiver en begæring/appel?

Hvis begæringen/appellen vedrører den sag, du sidder i fængsel for, og hvis du er idømt fængselsstraf, skal du blive i fængslet, indtil der er truffet ny dom i sagen. Du kan indgive en ansøgning om midlertidig løsladelse under den nye retssag.

Hvis du er i fængsel for en anden sag, får begæringen/appellen ingen indflydelse på din fængsling.

Hvor lang tid går der, inden begæringen/appellen bliver behandlet?

En genoptagelsesbegæring vil blive behandlet senest 15 dage efter, at du har indgivet den, hvis du ikke er fængslet, og 3 dage, hvis du er i fængsel. En appel behandles senest 60 dage efter indgivelsen.

Kan jeg fremlægge nye beviser i klage-/appelsagen?

Ja.

Hvilke regler gælder der?

De samme regler som i den første sag (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 3).

Hvad sker der på det retsmøde, hvor begæringen/appellen behandles?

Dommeren undersøger først, om begæringen/appellen er indgivet i tide, og derefter pådømmes de fremførte forhold igen, og en straf udmåles eventuelt.

Hvad kan rettens afgørelse være?

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min begæring/appel?

Hvis genoptagelsesbegæringen eller appellen godtages, er der to muligheder:

  • afvisning af sagen eller frifindelse, hvilket betyder, at du løslades med de samme, hvis du er fængslet
  • udmåling af en mildere straf.

Hvis begæringen/appellen afvises, sker følgende:

  • ved en genoptagelsesbegæring stadfæstes straffen, som aldrig kan blive skærpet
  • ved en appel kan straffen enten stadfæstes eller skærpes.

Har jeg ret til at indgive en appel til en højere/anden retsinstans?

Du kan appellere en dom i en sag om genoptagelsesbegæring til en appelret. Du kan indgive en kassationsbegæring mod appelrettens dom til kassationsretten (cour de cassation) (senest efter 15 dage). Begæringen indgives til dommerkontoret ved appelretten. Dette får ikke ophævende virkning for dommen.

På hvilke betingelser?

En sag kan kun appelleres til kassationsretten, hvis lovgivningen eller proceduren ikke er blevet overholdt.

Hvis jeg får medhold, vil jeg så få erstatning?

Ja, hvis du har været frihedsberøvet i denne sag.

Hvad får jeg?

Erstatning for den skade, du har lidt på grund af frihedsberøvelsen.

Hvordan?

Ved at skrive til Service public fédéral Justice (den føderale offentlige tjeneste på retsområdet).

Hvis jeg får medhold, vil min dom så stadig fremgå af min straffeattest?

Nej.

Hvornår er en dom endelig?

Når der ikke er indgivet en genoptagelsesbegæring senest 15 dage efter forkyndelsen af en udeblivelsesdom.

Når hverken du eller anklagemyndigheden har indgivet en appel senest 25 dage efter domsafsigelsen.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Ja.

Bliver jeg automatisk sendt tilbage?

Nej, dette skal altid godkendes af Belgien og den anden stat.

Under hvilke omstændigheder?

  • Tilfælde 1: For at afsone den (inappellable) straf på ikke under 6 måneders fængsel, der er afsagt i Belgien, i dit eget land (se også: Link åbner i nyt vindueLa Justice de A à Z).

a) med accept fra dig: kun hvis du har opholdstilladelse i Belgien. Se Link åbner i nyt vindueEuroparådets konvention.

b) uden din accept: hvis du ikke har eller ikke længere har opholdstilladelse i Belgien (se Link åbner i nyt vindueEuroparådets konvention), eller hvis Belgien har udstedt en europæisk arrestordre mod dig med en garanti for, at du vender tilbage til oprindelseslandet.

  • Tilfælde 2: Uden din accept: hvis du skal dømmes i dit oprindelsesland på grundlag af en europæisk arrestordre udstedt af det land, du er statsborger i. Hvis du også skal afsone din straf i Belgien, kan Belgien vente med at sende dig tilbage til oprindelseslandet, til du har afsonet straffen, eller du kan sendes midlertidigt tilbage for at blive dømt i oprindelseslandet, med garanti for at du vender tilbage til Belgien for at afsone din belgiske straf her. Hvis du har din sædvanlige bopæl i Belgien, kan du bede Belgien sende dig tilbage med garanti for, at du kan vende tilbage til Belgien for at afsone din udenlandske dom her.
  • Tilfælde 3: uden din accept: hvis du skal afsone en straf i dit oprindelsesland, der er idømt på grundlag af en europæisk arrestordre udstedt af det land, du er statsborger i. Hvis du også skal afsone din dom i Belgien, venter Belgien med at sende dig tilbage til dit oprindelsesland, til du har udstået straffen i Belgien. Hvis du har din sædvanlige bopæl i Belgien, kan du bede Belgien nægte at efterkomme arrestordren, så du kan afsone straffen i Belgien i stedet for i dit oprindelsesland.

Kan jeg klage over beslutningen om at sende mig tilbage?

Ja, medmindre du frivilligt har indvilliget i at lade dig overføre.

Drejer det sig om en tilbagesendelse for at afsone en dom afsagt i Belgien i dit oprindelsesland (tilfælde 1), kan du anlægge et annullations- og udsættelsessøgsmål inden for en frist på 60 dage, for Statsrådet (Conseil d'État) eller med henblik på en retlig prøvelse af afgørelsen for en "hastesagsdommer" (juge des référés).

Når dit oprindelsesland har udstedt en europæisk arrestordre (tilfælde 2 og 3), foretager undersøgelsesdommeren en første undersøgelse, som senest 15 dage efter anholdelsen efterprøves af den strafferetlige afdeling. Du kan indgive en appel senest 24 timer efter forkyndelsen af kendelsen fra den strafferetlige afdeling til anklagekammeret (chambre des mises en accusation) (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 3). Du kan ligeledes klage over anklagekammerets (chambre des mises en accusation) afgørelse senest 24 timer efter forkyndelsen til kassationsretten.

Hvis jeg bliver dømt i Belgien, kan jeg så dømmes en gang til for det samme?

Nej.

Oplysninger om tiltale/straf

Vil oplysninger om straf og tiltale blive opført på min straffeattest?

Ja.

Hvordan og hvor opbevares disse oplysninger?

De lagres i en database i det centrale strafferegister ("Casier judiciaire central"), der administreres af Service public fédéral Justice.

Hvor længe opbevares disse oplysninger?

Politistraffe (1-7 dages fængsel, bøder på 1-25 EUR eller 20-45 timers samfundstjeneste) slettes fra strafferegistret efter tre år.

De øvrige straffe slettes aldrig. De kan dog udelades efter en rehabiliteringsprocedure.

Kan oplysningerne opbevares uden mit samtykke?

Ja.

Kan jeg protestere imod, at disse oplysninger bliver opbevaret?

Nej.

Hvem har adgang til min straffeattest?

De retlige myndigheder og politiet har ubegrænset adgang til den.

Strafferegistret må ikke forveksles med straffeattesten, som nogle offentlige forvaltninger eller personer (f.eks. arbejdsgivere) stiller krav om at se, og som ikke indeholder alle de oplysninger, der står i strafferegistret. Erklæringer om skyld, fængsling i højst seks måneder samt bøder på højst 500 EUR, eller som er idømt i forbindelse med en overtrædelse af færdselsloven uden frakendelse af kørekort i over 3 år, slettes efter tre år og 25 dage efter strafudmålingen. En udsættelse eller prøveudsættelse af dommen opføres ikke på straffeattesten.

Sidste opdatering: 04/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side nederlandsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Hvis det lokale politi konstaterer, at færdselsloven er blevet overtrådt, sender det en formular til ejeren af den bil, der er blevet noteret, for at finde ud af, hvem der kørte bilen på det pågældende tidspunkt. Anklagemyndigheden kan derefter, for at undgå at der bliver lagt sag an mod føreren af bilen (dig), give dig et bødeforlæg, således at du betaler et vist beløb via en bankoverførsel til skattemyndighederne (administration fiscale de la taxe ajoutée, de l'enregistrement et des domaines).

Hvis du betaler dette beløb, vil du ikke blive stillet for politiretten (tribunal de police) og derved risikere en større bøde og at skulle betale sagsomkostningerne. Bødeforlægget er imidlertid ensbetydende med, at du erkender at have overtrådt færdselsloven og er ansvarlig over for eventuelle ofre, hvis din overtrædelse har forårsaget skader for andre.

Hvem behandler disse overtrædelser?

Anklagemyndigheden ved politiretten kan foreslå disse forlig. Det er skattemyndighedernes afdeling for bødestraf, der administrerer de indbetalte beløb og informerer anklagemyndigheden om, at bøden er betalt.

Hvad er proceduren?

Bødeforlægget sendes anbefalet til overtræderen, eller det bliver afleveret personligt af en betjent. Betalingsfristen varierer fra 15 dage til 3 måneder, undtagelsesvis dog 6 måneder.

Hvilke sanktioner risikerer man?

Hvis du ikke betaler bøden eller nægter at modtage forlægget, indkalder anklagemyndigheden dig til politiretten, hvor du vil blive idømt en straf (bøde, fængsel, frakendelse af kørekort o.l.) i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Hvis jeg kommer fra en anden medlemsstat, vil jeg så også blive idømt disse sanktioner?

Ja.

Hvordan?

Den betjent, der noterer dig for overtrædelsen, giver dig et bødeforlæg.

Hvis du nægter at modtage det, kan han kræve, at du betaler den ved lov fastsatte minimumsbøde med det samme, idet det noterede køretøj ellers kan blive beslaglagt.

Hvis du ikke accepterer bødeforlægget, vil det faste beløb, du betaler, blive tilbagebetalt eller fratrukket den bøde, du eventuelt idømmes i politiretten.

Hvordan behandles andre mindre forseelser?

Forseelser som manglende betaling af parkeringsafgift eller manglende renholdelse af offentlig ejendom administreres af den kommunale forvaltning. Betaler du ikke din bøde, kan du blive stillet for den lokale fredsdommer (juge de paix).

Med hensyn til overtrædelser i forbindelse med skatter og afgifter, sikkerhed ved fodboldkampe, jernbanetrafik og anden offentlig transport findes der specialiserede forvaltningsenheder, som er ansvarlige for opkrævning af administrative bøder. Der findes forskellige muligheder for at klage til en civildommer.

Vil disse overtrædelser blive opført på min straffeattest?

Domme for alvorlige overtrædelser af færdselsloven opføres på straffeattesten. Administrative bøder og bøder i forbindelse med lov om fodbold figurerer ikke på straffeattesten.

Sidste opdatering: 04/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side bulgarsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Bulgarien

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for et strafbart forhold, der skal behandles i retten. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af straffeprocessen

Den bulgarske straffeproces omfatter to trin – en forundersøgelse og en retssag.

  • I forundersøgelsen indsamles der via en undersøgelse beviser for at kunne enten be- eller afkræfte en formodning om, at en bestemt person har begået en bestemt strafbar handling. Undersøgelsen gennemføres af undersøgelsesdommere eller politiefterforskere under vejledning af en anklager. Formålet er at hjælpe anklagemyndigheden med at forberede sagen og med at afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale mod den sigtede, eller om sagen skal afsluttes.
  • Retssagen starter med, at anklagemyndigheden rejser tiltale mod en person for et strafbart forhold, som den pågældende har begået. Behandlingen af sagen i retten involverer de stridende parter, og anklageren, den tiltalte og forsvareren har de samme proceduremæssige rettigheder. Retten undersøger de beviser, som anklageren fremlægger, men kan på parternes anmodning eller på eget initiativ indsamle og undersøge nye beviser i forsøg på at finde frem til sandheden.

Retssagen ender med en dom, ifølge hvilken den tiltalte enten idømmes en straf eller frikendes.

Faktabladene indeholder oplysninger om alle disse procestrin og om dine rettigheder. Oplysningerne kan ikke gøre det ud for ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen spiller nogen rolle under straffesager i de enkelte medlemsstater og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Undersøgelse (herunder sigtelse og afhøring)
  • Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre)
  • Indledende retsmøde
  • Varetægtsfængsling eller løsladelse
  • Anklagemyndighedens forberedelse af retssagen
  • Forsvarets forberedelse af retssagen
  • Forebyggende foranstaltninger mod unddragelse af retsforfølgelse
  • Forbud mod at forlade Bulgarien

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

  • Afhøring af et beskyttet vidne

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Sidste opdatering: 13/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt, at du får uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. De fortæller også, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Sådan finder du en advokat

Hvis du mener, at du har brug for en advokat, men ikke kender nogen, kan du vælge blandt de advokater, der arbejder hos distriktsdomstolen i det område, hvor du bor. Du kan også finde kontaktoplysninger for de 27 advokatforbund i Bulgarien på Link åbner i nyt vinduedet øverste advokatråds websted. Hvis du bliver anholdt, har du ret til at komme til at tale med en advokat med det samme. Efter anholdelsen har du også ret til at kontakte en slægtning eller en ven og kan derfor bede den pågældende om at finde en advokat for dig.

Betaling for advokatbistand

Hvis du selv vælger din advokat, betaler du for dennes bistand i henhold til en skriftlig aftale mellem dig og advokaten.

Hvis du ikke selv har råd, men gerne vil have en advokat, og det er påkrævet af hensyn til retfærdigheden, har du ret til retshjælp. Den kan bevilges enten på din anmodning, eller hvis det er et lovkrav, at du skal have en forsvarer. Afhængig af stadiet i processen (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1) træffes der afgørelse herom af enten anklagemyndigheden (før retssagen) eller af retten (under retssagen) efter en vurdering af dine formueforhold.

Hvis du har brug for juridisk rådgivning, sender anklageren eller retten med det samme sin afgørelse til rådet for det respektive advokatforbund for at beskikke en advokat til dig. Bemærk, at du, hvis du bliver dømt, skal refundere udgiften til den beskikkede advokats salær.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske advokatlov

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske lov om retshjælp

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueBulgariens nationale retshjælpskontor

Link åbner i nyt vindueBulgariens øverste advokatråd

Sidste opdatering: 13/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 – Mine rettigheder under politiets efterforskning og inden sagen kommer for retten

Hvad er formålet med en politiefterforskning?

I forbindelse med en efterforskning indsamles der beviser for at kunne enten be- eller afkræfte en formodning om, at en person har begået en lovovertrædelse. En efterforskning kan indledes på grundlag af en anmeldelse af en lovovertrædelse til efterforskningsmyndighederne eller på grundlag af oplysninger i disse myndigheders besiddelse, som tyder på, at der er begået en lovovertrædelse. Hvis politiet pågriber en person i færd med at udføre en strafbar handling, kan der også indledes en efterforskning.

Som udgangspunkt gennemføres alle stadier i efterforskningen af politiet. Nogle sager behandles af undersøgelsesdommere eller anklagere. Det er dog kun en anklager, der kan vejlede i forbindelse med en efterforskning og styre denne.

Hvilke stadier går forud for, at sagen kommer for retten?

Efterforskning (herunder sigtelse og afhøring)

Efterforskningsmyndighederne indsamler beviser, som skal be- eller afkræfte en formodning om, at der er begået en lovovertrædelse. Hvis de indsamler beviser nok til at bekræfte formodningen om, at en bestemt person har begået lovovertrædelsen, skal efterforskningslederen give den pågældende skriftlig meddelelse herom. Den pågældende skal underskrive meddelelsen. Umiddelbart herefter afhøres den sigtede.

Anholdelse

Hvis politiet finder beviser, der tyder på, at en person har begået en lovovertrædelse, kan politiet anholde og tilbageholde den pågældende, dog højst i 24 timer. Det er kun en anklager, der kan afgøre, om tilbageholdelsen skal forlænges, dog højst i 72 timer. Ellers skal den anholdte løslades. Formålet med tilbageholdelsen hos politiet er at konstatere, om der skal rejses sigtelse mod en person. Formålet med varetægtsfængslingen er at sikre, at den sigtede møder op til det første retsmøde.

Første retsmøde

I princippet bestemmer anklageren, hvilken Link åbner i nyt vindueforebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse den sigtede skal pålægges. Men hvis anklageren beslutter, at den Link åbner i nyt vindueforebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse bør være varetægtsfængsling eller husarrest, indgiver anklageren anmodning herom til retten og sørger for, at den sigtede møder for retten.

Varetægtsfængsling eller løsladelse

Hvis den sigtede bringes for retten, er det kun retten, der kan beslutte, om den Link åbner i nyt vindueforebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse skal være varetægtsfængsling eller husarrest, eller om den anholdte skal løslades.

Anklagemyndighedens forberedelse af retssagen

Når sagen er færdigefterforsket, sender efterforskningslederen det indsamlede bevismateriale til en anklager. Anklageren undersøger beviserne og beslutter, om at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at der er begået en lovovertrædelse. Først da kan anklageren rejse tiltale i sagen. Ellers afviser anklageren sagen.

Forsvarets forberedelse af retssagen

Når den tiltalte og forsvareren er blevet underrettet om tiltalen, kan de fremlægge beviser til støtte for den tiltaltes sag. Når sagen er færdigefterforsket, skal efterforskningslederen på den tiltaltes og forsvarerens anmodning stille alt det indsamlede bevismateriale til rådighed for dem og give dem tilstrækkelig tid til at undersøge beviserne.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Bemærk, at stadierne "anholdelse", "første retsmøde" og "varetægtsfængsling" er mulige, men ikke obligatoriske. Klik på et af de følgende links for at få nærmere oplysninger om dine rettigheder på de forskellige stadier af sagen.

Efterforskning (herunder sigtelse og afhøring) (1)

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Hvis der indsamles tilstrækkeligt med beviser mod dig, underretter efterforskningslederen dig pr. telefon og brev om den lovovertrædelse, som du sigtes for at have begået. Umiddelbart herefter skal efterforskningslederen oplyse dig om dine rettigheder under efterforskningen. Du underskriver et dokument, som angiver, at du er blevet oplyst om dine rettigheder.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Ja. Du kan nægte at underskrive dokumentet med meddelelse om sigtelsen, hvis du ikke har fået bistand af en tolk. Tolken bistår dig under hele efterforskningen. Du skal ikke betale for tolken.

Hvornår får jeg adgang til at tale med en forsvarer?

Når du bliver underrettet om sigtelsen, skal efterforskningslederen informere dig om, at du kan tage en advokat med. Efterforskningslederen skal give dig tilstrækkelig tid til at kontakte en advokat. Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov fastsætter, hvornår du skal have en forsvarer. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om valg af advokat og retten til retshjælp. Du har ret til at se og tale fortroligt med din advokat. Du kan få bistand af en tolk, hvis du ikke forstår sproget.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger?Skal jeg afgive oplysninger?

Når du er blevet underrettet om sigtelsen, afhører efterforskningslederen dig. Du kan enten afgive forklaring elle nægte at udtale dig i forbindelse med sigtelsen. Du kan også afgive forklaring på et senere tidspunkt under efterforskningen.

Hvad sker der, hvis jeg har sagt noget, som kan være til skade for mig i min sag?

Hvis du tilstår, kan du få en mildere straf. Hvis du nægter at udtale dig, forværrer det ikke din situation. Retten kan ikke dømme dig alene på baggrund af din tilståelse.

Jeg kommer fra et andet land. Skal jeg være til stede under efterforskningen?

Som sigtet skal du stå til rådighed for efterforskningsmyndighederne. Derfor kan du blive pålagt en forebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse. Der kan foretages en efterforskning, uden at du er i landet, hvis:

  • din bopæl er ukendt
  • du ikke kan indkaldes af andre årsager
  • du efter at være blevet indkaldt ikke mødte op og/eller ikke gav nogen gyldig grund hertil.

I sådanne tilfælde får du beskikket en advokat i henhold til den procedure, der er beskrevet Link åbner i nyt vindueher.

Du kan blive afhørt gennem en videoforbindelse, hvis du befinder dig i udlandet, og det ikke hindrer efterforskningen. Under en sådan afhøring har du de samme rettigheder som beskrevet ovenfor i dette faktablad.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Ja, men under betingelserne i Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov. Du vil få brug for advokatbistand.

Bliver jeg varetægtsfængslet eller løsladt?

Du kan blive varetægtsfængslet. Se nærmere i Første retsmøde (3) og Link åbner i nyt vindueVaretægtsfængsling eller løsladelse (4).

Må jeg forlade landet under efterforskningen?

Det må du, hvis du ikke er varetægtsfængslet, men du skal underrette efterforskningsmyndighederne om det. Hvis de mener, at der er en risiko for, at du vil unddrage dig efterforskningen, kan de forbyde dig at forlade landet.

Skal jeg afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker?

Du kan blive bedt om at afgive disse prøver, hvis de ikke kan fremskaffes på anden vis. Du skal afgive dem. Hvis du nægter, bliver de taget med magt med rettens tilladelse. Hvis prøvetagningen kræver en indtrængning i din krop, foretages denne af en læge. Du har ret til at blive underrettet om proceduren af efterforskningslederen.

Skal jeg kropsvisiteres?

Efterforskningslederen kan forlange en kropsvisitation for at indsamle beviser eller beslaglægge genstande, som kan hindre efterforskningen eller hjælpe dig med at flygte. Kropsvisitationen kræver en dommerkendelse eller rettens efterfølgende godkendelse. Du har ret til at se både protokollen over kropsvisitationen og retskendelsen.

Skal mit hjem, mine forretningslokaler, min bil osv. ransages?

Svaret er det samme som ovenfor.

Kan jeg erklære mig skyldig i nogle af eller alle sigtelserne, inden sagen kommer for retten?

Du kan erklære dig skyldig under den første afhøring, efter at du har hørt, hvad du er sigtet for. Se nærmere om tilståelse og dine rettigheder i den sammenhæng ovenfor i dette faktablad.

Kan tiltalen ændres før retssagen?

Hvis der indsamles nye beviser, kan tiltalen ændres. Du skal underrettes omgående om eventuelle nye tiltale og afhøres i den forbindelse.

Kan jeg blive tiltalt for noget, som jeg er tiltalt for i et andet land?

Ja, medmindre andet er fastsat i en gældende international aftale, som Bulgarien er part i.

Vil der blive indsamlet oplysninger om tidligere straffe?

Ja, uanset om du ønsker det eller ej.

Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre) (2)

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Arrestordren (tilbageholdelsen) udstedes af en politibetjent. Du kan ikke tilbageholdes i mere end 24 timer. Årsagerne til tilbageholdelsen er angivet i arrestordren. Du har ret til at kende årsagerne, se arrestordren og underskrive den. Politiet skal løslade dig, når der ikke længere er nogen grund til at tilbageholde dig.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Selvom du ikke forstår sproget, har du ret til at kende årsagerne til din anholdelse med det samme. Du får gratis bistand af en tolk.

Hvornår får jeg adgang til at tale med en forsvarer?

Du kan kontakte en advokat fra det øjeblik, du bliver anholdt. Se nærmere Link åbner i nyt vindueher.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger? Skal jeg afgive oplysninger?

Du kan blive bedt om at afgive oplysninger i forbindelse med tilbageholdelsen. Du kan, men er ikke tvunget til at afgive oplysninger.

Hvad sker der, hvis jeg har sagt noget, som kan være til skade for mig i min sag?

På dette stadium er der ikke nogen af de oplysninger, du afgiver, der accepteres som bevis. Derfor kan de ikke bruges mod dig. Det er kun de oplysninger, du afgiver under en afhøring, efter du har fået oplyst tiltalen, der kan anvendes som bevis. Se nærmere under Undersøgelse (herunder sigtelse og afhøring) (1).

Kan jeg kontakte en slægtning eller en ven?

Ja. Politiet skal omgående underrette en person efter din anmodning om din anholdelse.

Kan jeg blive tilset af en læge?

Du har ret til lægehjælp, hvis du har brug for det. Politiet skaffer en læge til dig.

Kan jeg kontakte mit lands ambassade?

Du kan kontakte dit lands konsulat. Den myndighed, der tilbageholder dig, skal omgående oplyse dig om denne rettighed.

Skal jeg kropsvisiteres?

Efter din anholdelse foretages der en kropsvisitation. Retten skal senere godkende, at de personlige effekter, der bliver fundet på dig, anvendes som bevis. Du har ret til at se protokollen over kropsvisitationen.

Kan jeg klage?

Du kan gøre indsigelse mod lovligheden af tilbageholdelsen ved at klage til retten. Retten træffer straks afgørelse om din klage.

Hvad sker der, hvis jeg bliver anholdt i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis en medlemsstat udsteder en europæisk arrestordre mod dig, kan du blive tilbageholdt i en anden medlemsstat og overført til den medlemsstat, der har udstedt arrestordren, efter et retsmøde. Du har ved retsmødet ret til en advokat og en tolk, hvis du har behov for det.

Første retsmøde (3)

Hvorfor afholdes der et første retsmøde?

Når du som "sigtet" bliver underrettet om tiltalen, kan anklageren anmode om, at du bliver varetægtsfængslet eller anbragt i husarrest som en forebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse. Begge disse foranstaltninger pålægges af retten efter anmodning fra anklageren. Da en sådan foranstaltning ikke kan finde sted uden din tilstedeværelse, skal du bringes for retten, som træffer afgørelse om foranstaltningen.

 

Hvem spiller hvilken rolle?

Anklagerens rolle er at sikre, at du møder for retten. Mens du tilbageholdes af politiet, kan anklageren forlænge din tilbageholdelse, men ikke i mere end 72 timer. Det eneste formål med denne tilbageholdelse er at sikre, at du møder for retten inden for de 72 timer. Retten hører din forklaring, undersøger de indsamlede beviser og beslutter i henhold til lovgivningen, om du skal varetægtsfængsles eller løslades.

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Anklageren skal gøre dig bekendt med, hvorfor du bliver tilbageholdt, og hvornår du bringes for retten.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår sproget, kan du få gratis bistand af en tolk ved retsmødet.

Hvornår får jeg adgang til at tale med en advokat?

Du kan kontakte en advokat inden det første retsmøde. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om valg af advokat og retten til retshjælp.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger? Skal jeg afgive oplysninger?

I retten bliver du bedt om at bekræfte dine personoplysninger. Du har ret til at blive hørt af retten i spørgsmålet om, hvorvidt du skal varetægtsfængsles eller løslades. Din forsvarer rådgiver dig om, hvad du skal sige.

Hvad sker der, hvis jeg har sagt noget, som kan være til skade for mig i min sag?

På dette stadium er der ikke nogen af de oplysninger, du afgiver, der accepteres som bevis. Derfor er der ikke noget af det, du siger, som kan bruges mod dig.

Kan jeg få oplysning om de beviser, der fremlægges mod mig?

Både du og din forsvarer har ret til at se de beviser, der danner grundlag for, at anklageren anmoder om din varetægtsfængsling. Du får tilstrækkelig tid til at undersøge beviserne inden retsmødet.

Vil der blive indsamlet oplysninger om tidligere straffe?

Retten vil se din straffeattest, uanset hvad du ønsker.

Varetægtsfængsling eller løsladelse (4)

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Efter at retten har undersøgt det indsamlede bevismateriale og hørt anklageren, din forsvarer og dig, får du rettens afgørelse ved det samme retsmøde.

Ved det første retsmøde kan retten:

Ved dette retsmøde træffer retten ikke nogen afgørelse om, hvor velbegrundede tiltalen er.

Kan jeg kontakte en slægtning eller en ven?

Hvis retten idømmer dig varetægtsfængsling, underrettes din familie omgående herom.

Kan jeg blive tilset af en læge?

Hvis du er varetægtsfængslet, har du ret til lægehjælp, når du har brug for det.

Kan jeg kontakte mit lands ambassade?

Hvis du bliver varetægtsfængslet, fastsætter retten, at det bulgarske udenrigsministerium skal underrettes med det samme, så de kan kontakte dit lands konsulat.

Kan jeg appellere rettens afgørelse?

Du kan appellere rettens afgørelse om varetægtsfængsling eller løsladelse senest tre dage fra datoen for afgørelsen. Appeldomstolen tager stilling til din appel senest syv dage efter afgørelsen i første instans. Denne afgørelse er endelig.

Anklagemyndighedens forberedelse af retssagen (5)

Hvad er formålet med dette stadium?

Dette stadium følger efter efterforskningen (se nærmere om efterforskningen her). Formålet er for anklageren at undersøge de indsamlede beviser og beslutte, hvorvidt formodningen om, at der er begået en lovovertrædelse, er bevist uden for enhver tvivl. Først derefter kan der rejses tiltale.

Hvem har den førende rolle?

Anklageren. På dette stadium beslutter anklageren, om sagen skal behandles i retten. Anklageren kan også afbryde forundersøgelsen, hvis loven foreskriver dette. Så bliver sagen ikke behandlet i retten. Anklageren kan desuden indstille forundersøgelsen, hvis loven foreskriver dette, indtil årsagerne til indstillingen ikke længere er gyldige, og derefter genoptages forundersøgelsen. Hvis anklageren konstaterer, at den tiltalte har foretaget en fejlagtig undersøgelse af efterforskningsmaterialet, kan anklageren enten sende sagen tilbage til efterforskningslederen, så denne kan korrigere fejlen, eller selv korrigere fejlen.

Hvad får jeg oplyst om det, det sker?

Hvis der rejses tiltale mod dig, sender retten dig en kopi af anklageskriftet. Hvis anklageren indstiller eller udsætter forundersøgelsen, sender denne en kopi af afgørelsen til dig.

Kan jeg klage?

Du kan indgive en klage til retten over anklagerens afgørelse om indstilling senest syv dage efter modtagelse af kopien. Retten i første instans undersøger klagen senest syv dage efter dens indgivelse. Rettens afgørelse kan appelleres til appeldomstolen, som træffer en endelig afgørelse. Du kan også indgive en klage til retten over anklagerens afgørelse om udsættelse. Så træffer retten en endelig afgørelse.

Kan jeg få yderligere oplysninger?

Hvis anklageren konstaterer, at du har foretaget en fejlagtig undersøgelse af efterforskningsmaterialet, og sender sagen tilbage til efterforskningslederen, så denne kan korrigere fejlen, eller selv korrigerer fejlen, har du ret til at blive underrettet om dette.

Forsvarets forberedelse af sagen (6)

Hvad er formålet med dette stadium?

Formålet er, at du og din forsvarer kan undersøge alle de beviser, der er indsamlet under efterforskningen, når sagen er færdigefterforsket, herunder materiale til støtte for din sag. På den måde finder I ud af, på baggrund af hvilke beviser anklageren har rejst tiltale mod dig. Det vil hjælpe dig og din forsvarer med at tilrettelægge dit forsvar under retssagen.

Hvad får jeg oplyst om det, der sker?

Når efterforskningen er afsluttet, giver efterforskningslederen, inden denne sender det indsamlede materiale til anklageren, på din eller din forsvarers anmodning besked om sted, dato og tidspunkt, hvor I kan undersøge bevismaterialet. Du og din forsvarer har ret til at få tilstrækkelig tid til dette.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår sproget, bør du undersøge beviserne under tilstedeværelse af en tolk. Du skal ikke betale for tolken.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger? Skal jeg afgive oplysninger?

På dette stadium bliver du ikke afhørt, og du skal ikke afgive oplysninger om sagen.

Hvilke oplysninger kan jeg få?

Du kan se alle de indsamlede beviser og læse alle vidneudsagnene. Din forsvarer vil forklare dig betydningen af de indsamlede beviser.

Hvilke rettigheder har jeg efter at have set beviserne?

Med bistand fra din forsvarer kan du anmode om indsamling af nye beviser og fremsætte bemærkninger til eller gøre indsigelse mod alle dokumenter i efterforskningen. Efterforskningslederen registrerer dine anmodninger, bemærkninger og indsigelser, mens anklageren beslutter, hvorvidt de er berettigede eller ej.

Hvad sker der, hvis mine anmodninger, bemærkninger og indsigelser er berettigede?

Anklageren pålægger efterforskningslederen at gå videre med efterforskningen. Du har ret til at blive underrettet om dette og om eventuelle nye beviser i henhold til den beskrevne procedure.

Forebyggende foranstaltninger mod unddragelse af retsforfølgelse (7)

Du kan blive pålagt tvangsforanstaltninger, hvis du med rimelighed må forventes at have begået den lovovertrædelse, du er tiltalt for. Foranstaltningerne har til formål at forhindre dig i at skjule dig, begå en ny lovovertrædelse eller hindre håndhævelsen af en eventuel dom.

Der findes følgende forebyggende foranstaltninger mod unddragelse af retsforfølgelse:

  • Underskrift – du forpligter dig til ikke at forlade din bopæl uden den kompetente myndigheds tilladelse.
  • Kaution – du betaler et bestemt kontantbeløb eller stiller en anden form for sikkerhed. Hvis du skjuler dig, konfiskeres beløbet, og du pålægges en alvorligere foranstaltning.
  • Husarrest – du forbydes at forlade din bopæl uden tilladelse.
  • Varetægtsfængsling du isolationsfængsles med magt.

En person holdes varetægtsfængslet i politiets lokaliteter eller i et fængsel.

Du har ret til mod underskrift at få at vide, hvilken forebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse du bliver pålagt. Underskrift og kaution pålægges af anklageren. Husarrest og varetægtsfængsling fastsættes af retten efter anmodning fra anklageren. Foranstaltningen er baseret på tiltalens alvor, beviserne og din personlige status. På baggrund af disse faktorer kan det også besluttes ikke at pålægge dig sådanne forebyggende foranstaltninger.

Der kan ikke pålægges en forebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse uden din tilstedeværelse. Retten skal efter ansøgning fra dig tage stilling til, om den vil ændre foranstaltningerne "varetægtsfængsling" og "husarrest" til mildere foranstaltninger.

Anholdelse og tilbageholdelse i op til 72 timer efter afgørelse fra en anklager er forberedende foranstaltninger og er ikke ifølge loven forebyggende foranstaltninger mod unddragelse af retsforfølgelse.

Forbud mod at forlade Bulgarien (8)

Hvis du tiltales for at have begået en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i op til fem år, kan en anklager forbyde dig at forlade Bulgarien uden dennes tilladelse. Grænseovergangsstederne underrettes med det samme om forbuddet. Dette har til formål at forhindre dig i at unddrage dig efterforskningen.

Du eller din forsvarer kan anmode anklageren om at lade dig forlade landet i en bestemt periode. Anklageren svarer senest tre dage efter datoen for modtagelse af din anmodning. Hvis den afvises, har du ret til at indgive en klage til retten. Retten tager straks stilling til din anmodning uden et retsmøde. Retten kan anerkende anklagerens afvisning eller tillade dig at forlade landet i en bestemt periode. Denne afgørelse er endelig.

Du og din forsvarer kan ligeledes anmode retten om helt at ophæve forbuddet mod at forlade Bulgarien. Retten vil gøre dette, hvis den mener, at der ikke er nogen risiko for, at du vil skjule dig i udlandet.

I ovennævnte retsprocedurer tages der ikke højde for tiltalegrundlaget.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueLov om det bulgarske indenrigsministerium

Link åbner i nyt vindueUdlevering og den europæiske arrestordre

Link åbner i nyt vindueBestemmelser om håndhævelse af lov om det bulgarske indenrigsministerium

Sidste opdatering: 13/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor og hvordan vil retssagen blive afholdt?

Det er fastsat i Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov, om det er en distriktsdomstol eller en regional ret, der behandler din sag i første instans. Yderligere oplysninger kan fås på Link åbner i nyt vindueBulgariens øverste retsråds websted.

I princippet er retssagen offentlig. Det er dog muligt at holde hele retssagen eller enkelte retsmøder for lukkede døre. Det sker for at beskytte statshemmeligheder, den offentlige moral eller et beskyttet vidnes hemmelige identitet.

Afhængigt af sagens alvor træffes der afgørelse af en dommer eller et panel bestående af en dommer og to nævninge. De fleste straffesager behandles af et panel på to dommere og tre nævninge. Dommeren og nævningene har lige mange stemmer.

Kan tiltalen ændres under retssagen?

Det er muligt, hvis der under retssagen fremlægges nye oplysninger til støtte for tiltalen, som efterforskningsmyndighederne indtil da ikke havde kendskab til. Tiltalen kan dog kun udvides, når:

  • det er nødvendigt at ændre de faktiske omstændigheder i den oprindelige tiltale på væsentlige punkter
  • de nye tiltalepunkter vedrører alvorligere lovovertrædelser, også hvis der ikke er tale om ændring af de faktiske forhold.

Hvis tiltalen udvides, kan du anmode om tilladelse til at forberede dig på den, inden retssagen fortsætter.

Hvis du erklærer dig skyldig, kan du få en mildere straf. Retten kan dog ikke dømme dig alene på grundlag af din tilståelse.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Hvis du tiltales for at have begået en lovovertrædelse, som straffes med fængsel i over fem år, skal du være til stede under retssagen. Hvis du kommer fra et andet land, og din tilstedeværelse er påkrævet, kan retssagen kun afholdes uden dig under Link åbner i nyt vinduefølgende betingelser. I sådanne tilfælde får du beskikket en advokat i henhold til den procedure, der er beskrevet Link åbner i nyt vindueher.

I princippet er det ikke tilladt at deltage i en retssag gennem en videoforbindelse. Hvis retten skønner, at det ikke er til hinder for sandheden, kan du afhøres gennem en videoforbindelse – dog kun, hvis du befinder dig i udlandet. Obligatorisk deltagelse betyder, at du skal være fysisk til stede under hele retssagen. Selvom din tilstedeværelse ikke er påkrævet, har du ret til at deltage. Hvis du ikke forstår sproget, kan du få gratis bistand af en tolk.

De tilfælde, hvor du skal have en forsvarer, er fastsat i Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om valg af advokat og retten til retshjælp. Du kan vælge at skifte forsvarer. Hvis du er varetægtsfængslet, har du ret til at se og tale fortroligt med din advokat. Du kan få bistand af en tolk, hvis du ikke forstår sproget.

Du kan, men er ikke tvunget til at udtale dig under retssagen. Selv hvis du siger noget, som ikke er sandt, får det ingen negative konsekvenser for dig. Du skal dog bekræfte dine personoplysninger.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Du kan gøre indsigelse mod de beviser, der fremlægges mod dig. Du kan anføre, at de ikke kan godtages, fordi de ikke er indsamlet på lovlig vis, eller at de, selvom de kan godtages, ikke støtter tiltalen. Der gøres normalt indsigelse mod beviser ved retssagens afslutning, når forsvareren redegør for forsvarets argumenter. Der kan også gøres indsigelse mod beviserne i løbet af retssagen.

Du kan anmode om fremskaffelse af beviser, der kan godtages ifølge loven, til støtte for din sag. Du kan bede om, at bestemte vidner bliver afhørt, og om, at et bestemt bevis bliver fremskaffet på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen.  Beviser, der er optaget gennem en privatdetektiv, kan godtages, hvis de indsamles i henhold til loven. Din forsvarer kan vurdere deres værdi.

Du og din forsvarer kan stille alle spørgsmål til anklagemyndighedens vidner under deres tilstedeværelse. Proceduren for afhøring af Link åbner i nyt vinduebeskyttede vidner er mere specifik. Du kan gøre indsigelse mod vidneudsagn mod dig. Det sker normalt ved retssagens afslutning, når forsvareren redegør for forsvarets argumenter.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Retten indsamler oplysninger om dine tidligere straffe, uanset om du ønsker det eller ej. Hvis du bliver dømt og er tidligere straffet, kan det medføre en alvorligere straf. Oplysningerne skal være gældende ved retssagens afslutning. Eventuelle tidligere straffe i andre medlemsstater bliver taget i betragtning, hvis de tidligere er anerkendt af en bulgarsk domstol.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Hvis retten afgør, at anklagerne er bevist uden for enhver rimelig tvivl, bliver du dømt og straffet i henhold til loven. I modsat fald erklærer retten dig "ikke skyldig".

Mulige domme:

  • Livsvarigt fængsel – med eller uden ret til forvandling: idømmes for de alvorligste lovovertrædelser. Livsvarigt fængsel uden ret til forvandling kan ikke ændres til fængsel på tid. Fængsel på tid – højst 20 år eller undtagelsesvis op til 30 år. Dommen afsones i et fængsel.
  • Tidsbestemt betinget dom – omfatter kontrolforanstaltninger, uden at du mister din frihed. Samfundstjeneste er et eksempel på en sådan foranstaltning.
  • Konfiskation – din ejendom eller dele af den inddrages.
  • Bøde – du skal betale en bestemt sum penge.
  • Fratagelse af retten til at bestride et bestemt hverv, retten til at udøve et bestemt erhverv eller retten til priser eller militære titler i en bestemt periode.
  • Offentlig irettesættelse – din dom offentliggøres på en hensigtsmæssig måde.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Som privat anklager viderefører offeret den tiltale, som den offentlige anklager har rejst, og anmoder om, at du dømmes. Som civil sagsøger anmoder offeret om, at du dømmes til at betale for de skader, som lovovertrædelsen har medført. Offeret indgiver begæring ved retssagens påbegyndelse og påtager sig disse roller, hvis retten træffer afgørelse herom.

Afhøring af et beskyttet vidne

Ved at aflægge vidneudsagn kan et vidne bringe sit liv eller sin families og sine venners liv i fare. Hvis retten vurderer, at der foreligger en reel fare, træffer den foranstaltninger – enten på foranledning af vidnet eller med den pågældendes samtykke – til at beskytte vedkommende. Hemmeligholdelse af et vidnes identitet er et eksempel på en sådan foranstaltning.

Hvis et beskyttet vidne med en hemmelig identitet skal aflægge forklaring, afhører retten den pågældende, uden at parterne i sagen er til stede. Ifølge loven skal retten træffe alle mulige forholdsregler for at sikre, at vidnets identitet ikke bliver afsløret. Efter afhøringen giver retten med det samme dig og din forsvarer en kopi af den ikke-underskrevne vidneforklaring. Du og din forsvarer kan stille skriftlige spørgsmål til vidnet.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Link åbner i nyt vinduehttps://www.lex.bg/bg/laws/ldoc/1589654529Link åbner i nyt vindueDen bulgarske straffelov

Link åbner i nyt vinduehttps://www.lex.bg/bg/laws/ldoc/2135560660Link åbner i nyt vindueLov om det bulgarske retssystem

Link åbner i nyt vinduehttp://www.vss.justice.bg/bg/vlast/1.htmLink åbner i nyt vindueBulgariens øverste retsråd

Sidste opdatering: 13/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere rettens afgørelse?

Når retten finder dig "skyldig" eller "ikke skyldig", afsiger den en dom ved retssagens afslutning. I Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov er angivet, hvornår retten kan afvise en straffesag uden at afsige dom. I så fald træffer retten en beslutning. Du kan appellere både domme og beslutninger.

Appellen skal være skriftlig og underskrevet af dig. Den indgives via retten i første instans til appeldomstolen. Hvis retten i første instans er en distriktsdomstol, er appeldomstolen en regional ret. Domme og beslutninger fra en regional ret appelleres til en appeldomstol. Se flere oplysninger om domstolene i Bulgarien på webstedet for Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråd. Appeller af domme indgives senest 15 dage efter datoen for deres meddelelse, appeller af beslutninger senest syv dage efter datoen for deres bekendtgørelse.

I appellen kan du gøre indsigelse mod rettens konklusioner vedrørende de forhold, den har fundet bevist, anvendelsen af relevante love og en urimelig straf. Uanset, hvor mange og hvilke appeller der indgives, bestemmer appeldomstolen, om hele afgørelsen er korrekt eller ej.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer dommen?

Efter at have modtaget din appel sender retten i første instans kopier af den til anklageren og de andre parter i retssagen. Den samme ret henviser sagen til appeldomstolen sammen med en begrundelse for sin afgørelse. Hvis retten har truffet bestemmelse om varetægtsfængsling som en Link åbner i nyt vindueforebyggende foranstaltning mod unddragelse af retsforfølgelse, bliver du ikke automatisk løsladt i forbindelse med appellen. Du kan imidlertid anmode appeldomstolen om at ændre denne foranstaltning til en mildere foranstaltning. Domstolen træffer afgørelse om appellen ved et særskilt retsmøde.

Der er ikke nogen frist for, hvornår appeldomstolen skal fastsætte en dato for retsmødet. Det afhænger af, hvornår begrundelsen for afgørelsen kan udarbejdes, og af appeldomstolens arbejdsbyrde.

Du kan bede om yderligere bevisførelse ved appeldomstolen, da der kan fremlægges nye oplysninger ved denne domstol. Der gælder de samme krav til bevisførelsen som i forbindelse med retssagen i første instans.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

Du kan, men er ikke forpligtet til at deltage i retsmødet. Du og din forsvarer kan fremsætte en mundtlig erklæring om de enkelte punkter. De øvrige tilstedeværende parter kan fremlægge deres mening om appellen.

Appeldomstolen kan:

  • beslutte at ophæve dommen og henvise sagen til anklageren ved retten i første instans med henblik på fornyet prøvelse
  • ophæve dommen fra retten i første instans og træffe en ny afgørelse
  • beslutte at ændre dommen til en mildere straf
  • beslutte at ophæve dommen og afvise straffesagen
  • udsætte straffesagen i de tilfælde, der er anført i Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov
  • beslutte at stadfæste dommen fra retten i første instans.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel?

Hvis du ikke er tilfreds med en dom eller beslutning fra en appeldomstol, kan du appellere til den øverste kassationsret. Hvis appeldomstolen er en regional ret, kan du kun appellere til den øverste kassationsret, hvis den regionale ret har truffet en ny dom.

Der kan ikke fremlægges nye oplysninger ved den øverste kassationsret, og derfor kan der ikke foretages yderligere bevisførelse. Retten kan kun træffe afgørelse om, hvorvidt lovgivningen er anvendt korrekt, og hvorvidt den idømte straf er rimelig. Den øverste kassationsret behandler kun de fremførte klagepunkter.

Du har kun ret til erstatning, hvis din dom ophæves, og en appeldomstol træffer en ny dom om frikendelse. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om den særlige lov om erstatning. Hvis dommen stadfæstes på trods af appellen, også med en mildere straf, vil den blive påført din straffeattest. En frifindelsesdom registreres ikke.

Når du har gjort brug af din mulighed for at appellere til en appeldomstol og den øverste kassationsret, er det ikke muligt at appellere yderligere. Afgørelsen bliver endelig, hvis den ikke appelleres, eller der først indgives appel efter fristens udløb, eller efter at den øverste kassationsret har afsagt sin kendelse.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Du kan blive sendt tilbage. I nogle tilfælde også selvom du ikke ønsker det. Du sendes ikke automatisk tilbage, når opfyldelsen af din dom træder i kraft. Der skal gennemføres en procedure, som er nærmere beskrevet i Link åbner i nyt vindueden bulgarske strafferetsplejelov. Du vil få brug for juridisk bistand.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Loven tillader ikke, at du bliver stillet for retten for en lovovertrædelse, som du allerede er blevet dømt for. Dette gælder også, hvis du er blevet dømt i en anden medlemsstat.

Oplysning om anklagepunkter og dommen

Oplysninger om anklagepunkter opbevares i politiets registre. Hvis du frifindes, kan du bede politiet om at slette disse oplysninger.

Oplysninger om dommen vil blive påført din straffeattest. Den opbevares af den respektive distriktsdomstol. Hvis du er født uden for Bulgarien, opbevares din straffeattest hos det bulgarske justitsministerium.

Din straffeattest slettes først, når du fylder 100 år, og derefter mikrofilmes den og destrueres. Opbevaringen af din straffeattest kræver ikke din tilladelse. Du har heller ikke ret til at klage over opbevaringen.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske strafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueBulgarsk lov om statens og kommunernes erstatningsansvar (over for borgerne)

Link åbner i nyt vindueBeslutning nr. 8 af 26. februar 2008 om virkeområderne og arbejdets organisation hos det bulgarske kontor for straffeattester

Sidste opdatering: 13/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven i forbindelse med for hurtig kørsel, parkering osv. er administrative forseelser, der behandles som politisager. De kan straffes med bøde eller frakendelse af retten til at føre motorkøretøj i en bestemt periode. Ved mere alvorlige forseelser kan begge straffetyper pålægges.

Politiet registrerer overtrædelser af færdselsloven og pålægger straf i forbindelse med disse. Du kan appellere afgørelsen om en administrativ straf til den respektive distriktsdomstol senest syv dage efter den dato, hvor du pålægges straffen. Du har ret til advokatbistand. Afgørelser om bøder på op til 50 BGN kan ikke appelleres.

En distriktsdomstol kan stadfæste eller ophæve straffen. Du kan appellere en afgørelse fra en distriktsdomstol til den respektive forvaltningsdomstol. Dennes afgørelse er endelig. Se flere oplysninger om domstolene i Bulgarien på webstedet for Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråd.

Den samme procedure gælder ved overtrædelser begået af statsborgere i andre medlemsstater.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Denne type lovovertrædelser kommer ikke til at fremgå af din straffeattest.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske lov om administrative forseelser og straffe

Link åbner i nyt vindueDen bulgarske færdselslov

Link åbner i nyt vindueBestemmelser om håndhævelse af den bulgarske færdselslov

Sidste opdatering: 13/03/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tjekkisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Tjekkiet

Ifølge den tjekkiske forfatning kan du kun straffes i overensstemmelse med den gældende lovgivning og på den måde, der er fastlagt i de relevante love. Det drejer sig om Link åbner i nyt vinduestraffeloven, Link åbner i nyt vinduelov om retsforfølgning af unge lovovertrædereogLink åbner i nyt vinduelov om strafferetspleje, hvori der er fastsat regler om straffesager og særlige betingelser for udøvelse og håndhævelse af rettigheder.

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vindueFaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af straffeprocessen

I det følgende gives en oversigt over de sædvanlige trin i en straffesag.

1.             Forberedende procedure

Den forberedende procedure udgør det første trin i straffesagen. Den består af to dele:

  • undersøgelsesfasen, hvor de myndigheder, der er ansvarlige for den del af straffeprocessen, der går forud for strafforfølgningen, iværksætter en række procedurer, og
  • efterforskningsfasen, dvs. strafforfølgningen fra det tidspunkt, hvor der rejses sigtelse, eller hvor sagen afsluttes på anden vis (se Link åbner i nyt vindueFaktablad 2)Link åbner i nyt vindue#Podstránka_2Link åbner i nyt vindue.

2.             Indledende forhandling om anklageskriftet

Under den indledende forhandling undersøger retten, om sagen blev tilstrækkelig belyst under den forberedende procedure, og om anklageskriftet giver grundlag for videre forfølgning. Retten tager også stilling til, om den har kompetence til at pådømme sagen.

3.             Selve retssagen

Under retssagen, der er den vigtigste del af straffeprocessen, gennemgås beviserne, og der træffes afgørelse i sagen. På dette trin i straffesagen afhøres den/de tiltalte og eventuelle vidner og den/de forurettede i retten. Retssagen er offentlig og mundtlig og foregår på tjekkisk. Hvis du ikke taler tjekkisk, har du ret til en tolk.

4.             Appelsagen

Tiltalte, tiltaltes familie, forsvareren, den offentlige anklager og den forurettede kan appellere sagen inden for otte dage. Hvis der er indgivet appel, efterprøver appelretten den afgørelse, retten i første instans har truffet.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke involverer sig i straffesager i de enkelte medlemslande og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning og inden sagen kommer for retten

  • Undersøgelse
  • Efterforskning
  • Varetægtsfængsling
  • Afgørelse under den forberedende procedure – tiltale
  • Fremskyndet forberedende procedure

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

  • Retssagen
  • Domme – den forurettedes rettigheder

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDet tjekkiske justitsministerium

Link åbner i nyt vindueDet tjekkiske indenrigsministerium

Link åbner i nyt vindueDet tjekkiske advokatsamfund

Link åbner i nyt vindueOplysninger om menneskerettigheder

Link åbner i nyt vindueJuridiske oplysninger for alle

Sidste opdatering: 03/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 – Juridisk bistand

Dette faktablad fortæller dig, under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale. Det fortæller også, hvad en advokat kan gøre for dig.

Sådan finder du en advokat

Det er kun de advokater, der er opført i Link åbner i nyt vinduedet tjekkiske advokatsamfunds (CBA) register, der har ret til at forsvare personer i straffesager.

Hvis du har brug for en forsvarsadvokat, kan du kontakte Link åbner i nyt vinduedet tjekkiske advokatsamfund (eller henvende dig direkte til en af advokaterne i registretLink åbner i nyt vinduehttp://www.cak.cz/).

Hvad sker der, hvis jeg ikke vælger en advokat?

Hvis du ikke vælger en advokat, skal du forsvare dig selv.

I visse tilfælde skal du have en forsvarer, og retten vil beskikke en forsvarer for dig, hvis du ikke vælger én inden udløbet af en bestemt tidsfrist. Der kræves en forsvarer i følgende situationer:

  • hvis du er varetægtsfængslet eller indlagt på et sygehus
  • hvis din retsevne er begrænset
  • hvis du er flygtning
  • hvis du er under 18 år
  • hvis du er fysisk eller psykisk handicappet, og det er usikkert, om du er i stand til at forsvare dig selv tilstrækkelig effektivt
  • hvis du risikerer at blive idømt over fem års fængsel
  • hvis du er tilbageholdt, og der iværksættes en forenklet procedure over for dig
  • i sager, hvor du kan blive pålagt at gennemgå forebyggende medicinsk behandling (ud over alkoholafvænning)
  • i visse sager, der indeholder et udenlandsk element.

Hvem betaler for advokaten?

Tiltalte betaler selv for advokatens bistand. Hvis retten beskikker en advokat, er det staten, der betaler for forsvaret. Staten betaler også, hvis du har ret til fri proces.

Hvad koster det at have en advokat?

Betalingen for forsvarerens bistand fastsættes i den kontrakt, du indgår med din forsvarer, eller fremgår af Link åbner i nyt vinduelov om advokatsalærer (hvis du ikke har indgået en kontrakt).

Hvornår har du ret til fri proces?

Hvis du ikke har råd til at betale for en forsvarer, kan du søge om tilskud til retshjælp eller fri proces (under ét ”fri proces”). Ansøgningen behandles af en dommer eller af retsformanden ud fra de oplysninger, der foreligger om din økonomiske situation. Du kan søge om fri proces under den forberedende procedure (gennem den offentlige anklager) eller under retssagen.

Du kan få fri proces, selv om du ikke har søgt om det, hvis det fremgår af bevismaterialet, at der er behov for det.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLov om advokatsalærer

Sidste opdatering: 03/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 – Mine rettigheder under efterforskningen af en forbrydelse, og før sagen kommer for retten

Hvilke faser indgår i en politiefterforskning?

Formålet med den forberedende procedure er at undersøge, om der er sket en overtrædelse af straffeloven, og at finde frem til den formodede gerningsmand (undersøgelsesfasen) samt at sikre beviser og forberede retssagen (efterforskningsfasen).

Den forberedende procedure iværksættes af politiet under tilsyn af den offentlige anklager, der vurderer, om proceduren er gennemført på korrekt vis.

Nogle foranstaltninger kan kun træffes af den offentlige anklager eller med dennes samtykke (f.eks. afslutningen af den forberedende procedure), mens andre foranstaltninger skal træffes af dommeren (f.eks. varetægtsfængsling af mistænkte, anholdelse, husundersøgelse og aflytning).

Klik på nedenstående links for at læse mere om de enkelte faser i den efterforskning, der finder sted forud for retssagen

Procedure forud for strafforfølgningen – undersøgelse (1)

Hvad er formålet med undersøgelsen?

For at klarlægge, hvilket strafbart forhold der er tale om, og hvem der har begået den, kan politiet:

  • optage rapport
  • indhente sagkyndige udtalelser
  • gennemgå dokumenter
  • søge efter genstande og gennemsøge gerningsstedet
  • registrere oplysninger, tage fingeraftryk, notere kropsmål og visitere mistænkte
  • foretage hurtige indgreb
  • tilbageholde mistænkte
  • iværksætte andre efterforskningsprocedurer efter behov.

Undersøgelsen afsluttes, ved at der træffes afgørelse om at indlede strafforfølgning mod en bestemt person, eller på andre måder (f.eks. ved henlæggelse, midlertidig henlæggelse eller udenretslig afgørelse).

Er der nogen tidsfrister, der skal overholdes i denne fase?

Undersøgelsen skal afsluttes inden for to, tre eller seks måneder afhængig af sagens alvor. Hvis det ikke er muligt at afslutte undersøgelsen, kan den offentlige anklager ændre eller forlænge tidsfristen, forudsat at det sker med en skriftlig begrundelse.

Hvad vil jeg få oplyst om det, der foregår?

Du vil ikke blive orienteret om, hvad der sker i denne fase. Det sker først, når du inddrages direkte i sagen.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Hvis du bliver bedt om at afgive forklaring om visse hændelser, skaffer politiet en tolk, der kan oversætte spørgsmålene, dine svar og den skriftlige rapport, før du underskriver denne.

Hvornår vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Du kan bede en advokat om at være til stede, når du afgiver forklaring. Det er ikke obligatorisk, at der er en advokat til stede, og du vil ikke få beskikket en advokat, hvis du ikke har valgt at finde én selv. Du kan rådføre dig med advokaten, men ikke om, hvordan du skal svare på et spørgsmål, der allerede er blevet stillet. I denne fase skal du selv sørge for at få en tolk, der kan hjælpe dig og din advokat.

Vil jeg blive bedt om at give oplysninger? Bør jeg give oplysninger?

Politiet kan i denne fase bede dig om at afgive forklaring om de forhold, de er i færd med at undersøge. Du har pligt til at tale sandt. Du kan afstå fra at afgive forklaring, hvis du (eller en af dine nærmeste) risikerer at blive straffet på grund af dit udsagn. Du kan også afstå fra at afgive forklaring, hvis du er bundet af tavshedspligt.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Dit udsagn vil kun blive brugt til at afgøre, om der skal indledes strafforfølgning mod en bestemt person for en bestemt forbrydelse. Hvis der rejses straffesag, vil dit udsagn kun blive betragtet som en vidneforklaring, hvis det blev afgivet tidligt i sagen og ikke kunne gentages senere i forløbet. Det skal også være afgivet over for en dommer. Er det ikke tilfældet, skal du afgive forklaring igen under straffesagen (som hovedregel i retten).

Har jeg mulighed for at kontakte et familiemedlem eller en ven?

Hvis du beder om det, underretter politiet en af dine pårørende eller en ven om, at du er blevet tilbageholdt, forudsat at det ikke hindrer politiets efterforskning og ikke er forbundet med store vanskeligheder.

Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Politiet sørger for, at du undersøges af en læge, der udsteder en erklæring om din helbredstilstand på det tidspunkt, hvor du bringes ind til afhøring eller tilbageholdes. Du vil blive løsladt med det samme, hvis lægen anmoder om det, og politiet vil ledsage dig til et sygehus, såfremt du har behov for det.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Du har ret til at kontakte din ambassade og føre private samtaler med en repræsentant for ambassaden på et hvilket som helst tidspunkt under straffesagen.

Jeg bor i et andet land. Er det nødvendigt, at jeg er til stede under efterforskningen?

Retten kan bestemme, at du skal afhøres, før du forlader landet, hvis det er nødvendigt for sagens opklaring og vil forhindre, at beviser går tabt. Du kan også blive afhørt, efter at du har forladt landet, hvis der rettes henvendelse herom til de relevante myndigheder i det land, hvor du bor.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Ikke i denne fase.

Vil jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Hvis det er nødvendigt, at du er til stede, vil du blive fremstillet for en dommer eller tilbageholdt. Hvis der ikke rejses sigtelse, eller hvis du ikke fremstilles for en dommer, der afsiger kendelse om varetægtsfængsling, inden for 48 timer efter, at du blev tilbageholdt, skal du løslades.

Må jeg forlade landet, mens efterforskningen står på?

Ja.

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker?

Hvis det er nødvendigt for at identificere dig eller for at kontrollere, om der findes spor fra forbrydelsen på din krop, eller hvis det kræves af bevismæssige årsager, kan der tages fingeraftryk, dna-prøver, blodprøver eller biologisk materiale fra dig, dine kropsmål kan blive noteret, og der kan foretages kropsvisitering eller lignende.

Hvis du gør fysisk modstand, kan den offentlige anklager give tilladelse til, at der anvendes tvang. Hvis du nægter, kan du pålægges en bøde på op til 50 000 CZK.

De oplysninger, der skaffes på denne måde, tilintetgøres, hvis de ikke længere er nødvendige for sagen eller for at forhindre, opspore og opdage kriminelle aktiviteter.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Hvis din tilståelse er troværdig, kan den danne grundlag for, at der indledes strafforfølgning eller træffes afgørelse efter en forenklet procedure.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig, eller om andre beviser mod mig?

I denne fase af sagen vil du ikke få oplysning om vidner og andre beviser.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

Ja, politiet vil rekvirere en kopi af din straffeattest.

Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2)

Hvad er formålet med denne fase?

I forbindelse med efterforskningen søger politiet efter beviser, der er vigtige for sagen, og undersøger disse beviser. Politiet søger efter beviser, der er til fordel eller ulempe for den sigtede.

Hvilken tidsfrist skal overholdes i forbindelse med en efterforskning?

Efterforskningen skal afsluttes inden for to, tre eller seks måneder afhængig af sagens alvor. Den offentlige anklager kan forlænge tidsfristen, forudsat at det sker med en skriftlig begrundelse, der fremlægges af politiet. Anklageren skal dog kontrollere begrundelsen i hvert enkelt tilfælde mindst en gang om måneden.

Politiet skal efterforske sagen så hurtigt som muligt. Er det til gene for dig, at efterforskningen trækker ud, kan du bede den offentlige anklager om at løse problemet. Hvis det er den offentlige anklager, der er skyld i forsinkelsen, kan du bede hans eller hendes overordnede om at løse problemet.

Den sigtede kan også søge om erstatning for ikke-økonomisk skade, der skyldes, at sagen er blevet forsinket, og om skadeserstatning. Retten tager hensyn til eventuelle forsinkelser i denne fase, når den udmåler straffen.

Hvad vil jeg få oplyst om det, der foregår?

Du vil modtage afgørelsen om at indlede strafforfølgning. Afgørelsen indeholder en beskrivelse af det forhold, du sigtes for, retsgrundlaget og begrundelsen. Du kan gøre indsigelse mod denne afgørelse inden for tre dage, hvorefter den offentlige anklager tager stilling til din indsigelse.

Du eller din forsvarer vil blive underrettet om efterforskningsprocedurerne, og du har ret til at deltage i disse procedurer gennem din forsvarer, stille spørgsmål til vidnerne og forelå bevismateriale. Du og din forsvarer kan nægtes indsigt i sagsakterne under efterforskningen, hvis der er legitime grunde til det.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

I undersøgelsesfasen vil du få en tolk, der kan tolke til et sprog, du taler, eller til dit modersmål, såfremt du ikke taler tjekkisk.

Du vil også få tilbudt en tolk i forbindelse med efterforskningen. I denne fase vil politiet give dig mulighed for at deltage og stille spørgsmål, hvis du ønsker det.

Du kan også bede om at få en skriftlig oversættelse af afgørelsen om at indlede strafforfølgning, kendelsen om varetægtsfængsling og kendelsen om betinget udsættelse af strafforfølgningen.

Hvornår vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Du kan til enhver tid komme til at tale med en advokat, og samtalen sker i fortrolighed. Der stilles en tolk til rådighed, hvis advokaten anmoder om det. Du kan selv vælge en advokat (se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1).

Vil jeg blive bedt om at give oplysninger? Bør jeg give oplysninger?

Du har ret til at udtale dig om sagen, men kan også vælge ikke at sige noget.

Kan jeg gøre indsigelser mod politiefterforskeren, den offentlige anklager eller dommeren?

Du kan gøre indsigelse mod politiefterforskeren eller den offentlige anklager og mod referenten, den tilsynsførende, justitssekretæren, den sagkyndige, tolken og dommeren, hvis du mener, at de er forudindtagede, dvs. hvis du tror, at de har en personlig interesse i din sag eller et personligt forhold til en af parterne eller parternes repræsentanter og derfor ikke kan træffe uvildige afgørelser.

En person anses generelt også for at være forudindtaget, hvis han eller hun allerede har været inddraget i sagen i en anden sammenhæng. En dommer kan eksempelvis ikke træffe afgørelse om skyldsspørgsmålet og udmåle straffen, hvis han eller hun har afsagt kendelse om varetægtsfængsling, aflytning osv. under den forberedende procedure.

Indsigelsen behandles først af den person, som du har kritiseret for at være forudindtaget. Hvis du ikke er tilfreds med denne persons afgørelse, kan du klage over den inden for tre dage, hvorefter en overordnet myndighed vil træffe en afgørelse. Proceduremæssige afgørelser, der er truffet af en forudindtaget person, kan ikke anvendes i straffesagen.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Alt, hvad du siger, kan blive brugt til din fordel eller ulempe. Din forklaring i denne fase af sagen kan anvendes som bevismateriale.

Har jeg mulighed for at kontakte et familiemedlem eller en ven?

Politiet bestemmer, om du får mulighed for at kontakte din familie eller dine venner under undersøgelsen, tilbageholdelsen og anholdelsen. Hvis du er varetægtsfængslet, har du ret til at skrive breve (brevene læses af de tjekkiske fængselsmyndigheder, hvis du er i varetægtsfængsel for at undgå, at du påvirker vidner; de læses også af den offentlige anklager, der har beføjelse til at censurere dine breve).

Du har ret til at få besøg hver anden uge, mens du er i fængsel. Hvis du er varetægtsfængslet for at undgå, at du påvirker vidner, vil dine besøg blive overvåget.

Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Hvis du er varetægtsfængslet, vil du blive tilset af fængselslægen, der har pligt til at sørge for, at du får den rette behandling. Hvis du bringes ind til afhøring eller tilbageholdes, kan du læse om dine rettigheder Link åbner i nyt vindue#Podstránka_1her.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Ja, du kan til enhver tid kontakte din ambassade. Alle møder med ambassadeansatte foregår i fortrolighed. Retten vil med dit samtykke oplyse konsulatet om, at du er blevet varetægtsfængslet.

Jeg bor i et andet land. Er det nødvendigt, at jeg er til stede under efterforskningen?

Din tilstedeværelse er ikke påkrævet, hvis undersøgelsen er afsluttet, og du ikke ønsker at være til stede under efterforskningen. Hvis der er risiko for, at du flygter, vil du blive varetægtsfængslet eller løsladt efter at have skrevet under på, at du vil møde op, når du bliver bedt om det.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Ja. Hvis betingelserne er opfyldt, og det ikke er i strid med loven, kan du blive udvist eller udleveret til strafforfølgning eller til at afsone din straf i et andet land.

Må jeg forlade landet, mens efterforskningen står på?

Ja, men du skal have en gyldig postadresse eller på anden måde være i kontakt med de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen. I modsat fald kan du blive anholdt og varetægtsfængslet.

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker? Kan jeg blive kropsvisiteret?

Ja, hvis det er nødvendigt, og du har i så fald pligt til det.

Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil m.v. blive ransaget?

Ja, retten kan afsige kendelse om, at der skal foretages husundersøgelse. Andre former for ransagelse kan beordres af den offentlige anklager eller politiet.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Ja, i forbindelse med politiets undersøgelse.

Kan anklagen ændres inden retssagen?

Nej, det er kun den juridiske beskrivelse af anklagen, der kan ændres. Hvis du sigtes for andre forhold, skal det ske ved strafforfølgningens indledning.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, jeg allerede er blevet tiltalt for i et andet medlemsland?

Ja. Det forudsætter dog, at strafforfølgningen i det andet medlemsland ikke har resulteret i en dom, er blevet udsat, afsluttet ved tiltrædelse eller forlig eller overdraget med henblik på efterprøvelse som en forseelse i stedet for en forbrydelse.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig?

Du kan gennemgå sagsakterne for at se, hvem de er, og hvad de har sagt, og du eller din forsvarer kan være til stede, mens de afhøres. Du kan ikke få oplyst hemmelige vidners identitet.

Vil jeg få oplysning om andre beviser mod mig?

Ja, så snart du og din forsvarer får adgang til sagsakterne.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

Ja.

Varetægtsfængsling (3)

Vil jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Hvis der er rejst sigtelse mod dig, kan du varetægtsfængsles.

Du skal fremstilles for en dommer med begæring om varetægtsfængsling inden for 48 timer efter, at du er blevet tilbageholdt, eller 24 timer efter, at du er blevet anholdt. Dommeren bestemmer, om du skal varetægtsfængsles eller ej.

Varetægtsfængsling er kun mulig, hvis:

  • der er risiko for, at du flygter for at undgå at blive retsforfulgt eller straffet (undgå varetægtsfængsling)
  • der er risiko for, at du vil vanskeliggøre efterforskningen, f.eks. ved at påvirke vidner (varetægtsfængsling af hensyn til efterforskningen), eller
  • der er risiko for, at du vil afslutte den forbrydelse, du er gået i gang med, eller begå en ny forbrydelse (forebyggende varetægtsfængsling).

Hvis betingelserne for varetægtsfængslingen ikke er opfyldt eller ikke længere er opfyldt, træffer den offentlige anklager afgørelse om, at du løslades.

Du skal også løslades, når den tidsfrist, der er fastsat i loven, udløber. Ved varetægtsfængsling af hensyn til efterforskningen er tidsfristen på tre måneder. Ved varetægtsfængsling, der sker for at undgå flugt og forbrydelser, er tidsfristen på et år, hvis strafferammen giver mulighed for fængsel i op til fem år, to år, hvis der er mulighed for fængsel i længere tid, tre år for særligt grove forbrydelser og fire år, hvis forbrydelsen kan udløse en særlig streng straf.

Det er dog kun en tredjedel af disse tidsfrister, der gælder for den forberedende procedure. De resterende to tredjedele gælder for retssagen.

Det vurderes løbende, om betingelserne for din varetægtsfængsling stadig er opfyldt. Anklageren skal dog træffe en ny afgørelse, når du har været varetægtsfængslet i tre måneder, og når der er gået 30 dage, efter at der er rejst tiltale. Det samme gælder, når der er gået tre måneder, efter at den tidligere afgørelse er trådt i kraft.

Hvordan kan jeg blive løsladt fra varetægt?

Du kan altid anmode om at blive løsladt fra varetægt fjorten dage efter, at den sidste afgørelse om varetægtsfængsling trådte i kraft. Du kan imidlertid til enhver tid bede om at blive løsladt, hvis du kan angive andre årsager til det.

Du har ret til at foreslå, at varetægtsfængsling, der sker for at undgå flugt og forbrydelser, erstattes af:

  • et skriftligt tilsagn om, at du vil afholde dig fra kriminalitet og møde op i retten, når du bliver bedt om det
  • et pengebeløb (kaution), der fastsættes af retten
  • tilsyn, der foretages af en tilsynsførende
  • en garanti, der stilles af en berørt borgergruppe eller anden troværdig person.

I forbindelse med varetægtsfængsling, som sker for at undgå visse forbrydelser, der er angivet i loven, er løsladelse mod kaution er ikke tilladt. Kautionen skal stilles af en anden person end den sigtede.

Afgørelse under den forberedende procedure - tiltale (4)

Hvad er formålet med denne fase?

I denne fase afsluttes efterforskningen af straffesagen, og den offentlige anklager beslutter med henblik på det videre forløb:

  • at overdrage sagen til en anden myndighed
  • at indstille strafforfølgningen
  • at indstille strafforfølgningen på visse betingelser
  • at acceptere et forlig eller
  • at rejse tiltale mod dig ved retten.

Hvad vil jeg få oplyst om det, der foregår?

Du vil få udleveret den offentlige anklagers afgørelse eller anklageskriftet. Du har ret til at gøre indsigelse mod:

  • at der anlægges sag mod dig
  • at strafforfølgningen udsættes
  • at strafforfølgningen udsættes på visse betingelser, og
  • at der indgås forlig.

Den øverste offentlige anklager træffer afgørelse om din indsigelse.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler tjekkisk?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Hvornår vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Skal jeg stadig være varetægtsfængslet, eller vil jeg blive løsladt?

Hvis betingelserne for varetægtsfængsling stadig er opfyldt, eller hvis de gældende tidsfrister for varetægtsfængsling ikke er udløbet, ændrer det intet ved fængslingen, at der er rejst tiltale.

Kan anklagen ændres inden retssagen?

Anklagen og den offentlige anklagers afgørelse i denne fase skal være baseret på de faktiske omstændigheder, der var årsag til, at der blev rejst tiltale. Den juridiske beskrivelse kan imidlertid ændres, hvis den offentlige anklager finder det nødvendigt.

Kan jeg blive dømt og pålagt en straf, uden at sagen kommer for retten?

I mindre alvorlige sager kan dommeren udstede en strafferetlig kendelse, hvori der tages stilling til skylds- og straffespørgsmålet, uden at sagen behandles i retten.

Du kan ved denne kendelse idømmes:

  • betinget fængselsstraf eller husarrest i op til et år
  • samfundstjeneste
  • forbud mod visse aktiviteter i op til fem år
  • en bøde
  • forbud mod ophold i op til fem år
  • udvisning i op til fem år
  • eller en lignende straf.

Hvis du ikke gør indsigelse mod kendelsen inden for otte dage efter modtagelsen, træder den i kraft og kan håndhæves. Hvis du har gjort indsigelse inden fristen udløb, eller det ikke er muligt at afsige en kendelse, indledes der en retssag. Se Link åbner i nyt vindueFaktablad 3.

Vil jeg få oplysning om de beviser, der foreligger mod mig?

Anklageskriftet indeholder det bevismateriale, som den offentlige anklager vil fremlægge under retssagen. Yderligere beviser kan findes i sagsakterne eller fremkomme under retsforhandlingerne.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

De vil allerede indgå i sagen.

Fremskyndet forberedende procedure (5)

Formålet med denne fase

Hvis en mistænkt pågribes på gerningsstedet for en forbrydelse, som han eller hun kan idømmes mindre end tre års fængsel for, eller hvis det er sandsynligt, at sagen kan komme for retten inden for to uger, kan der iværksættes en fremskyndet procedure.

I forbindelse med denne procedure oplyser politiet den mistænkte om den strafbare handling, som han eller hun mistænkes for at have begået, uden at indlede strafforfølgning. Slutter den fremskyndede forberedende procedure inden for to uger, kan den offentlige anklager indgive begæring til retten om, at gerningsmanden idømmes en straf.

Hvad vil jeg få oplyst om det, der foregår?

Du vil senest under afhøringen få oplyst, hvilken forbrydelse du mistænkes for at have begået. Du vil få oplyst, hvilke rettigheder du har.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Ja, der vil være en tolk til stede, som kan tolke til et sprog, du taler, eller til dit modersmål. Den skriftlige begæring om straf vil blive oversat.

Hvornår vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Når som helst, hvis du har valgt en advokat. Hvis du ikke løslades, efter at du er blevet afhørt, og du ikke har en advokat, beskikker retten én til dig.

Vil jeg blive bedt om at afgive oplysninger? Bør jeg afgive oplysninger?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Det kan svække din stilling, og du kan blive dømt skyldig.

Har jeg mulighed for at kontakte et familiemedlem eller en ven? Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Jeg bor i et andet land. Er det nødvendigt, at jeg er til stede under efterforskningen?

Hvis du er blevet løsladt, behøver du ikke være til stede. Det er imidlertid en god idé, at du holder dig i kontakt med de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, og angiver en gyldig postadresse, således at dit fravær ikke opfattes som en flugt, som du kan straffes for.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Ja, hvis retten dømmer dig til at blive udvist.

Vil jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Hvis betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt, vil du blive fængslet. Se Varetægtsfængsling (3).

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker? Kan der blive tale om kropsvisitering? Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil m.v. blive ransaget?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Ja, i forbindelse med den indledende undersøgelse, eller når retten behandler sagen efter en fremskyndet procedure.

Kan anklagen ændres inden retssagen?

Der kan ikke tilføjes nye faktiske omstændigheder. Det er dog muligt at ændre retsgrundlaget.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, jeg allerede er blevet tiltalt for i et andet medlemsland?

Se Strafforfølgningens indledning – efterforskning (2).

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig? Vil jeg få oplysning om andre beviser mod mig?

Ja, når du får adgang til sagsakterne (som regel ved indledningen af den fremskyndede retsprocedure) eller i forbindelse med undersøgelsesprocedurerne, såfremt du er til stede.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

Ja.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLov om strafretspleje

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueJuridiske oplysninger for alle

Sidste opdatering: 03/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Dette faktablad beskriver dine rettigheder under retssagen.

Grundlæggende rettigheder

Under en straffesag har du ret til:

  • at forvente, at de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, arbejder så hurtigt som muligt og tager fuldt hensyn til dine rettigheder og grundlæggende friheder
  • at forlange, at de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, sørger for, at der ikke er rimelig tvivl om de faktiske omstændigheder, som er vigtige for, at der kan træffes en rigtig afgørelse. De skal vurdere de beviser, der er til fordel og ulempe for dig, lige grundigt
  • at få oplysninger om dine rettigheder af de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, og få mulighed for at udøve disse rettigheder fuldt ud
  • at udtale dig om alle anklagepunkter mod dig og om de beviser, de bygger på
  • at nægte at udtale dig
  • at gennemgå dokumenter, få udskrifter og tage noter og kopier for egen regning
  • at deltage i forhandlingerne under retssagen og i de offentlige retsmøder, der afholdes i forbindelse med en appel
  • at komme med et afsluttende indlæg under retssagen og under det offentlige retsmøde i forbindelse med appellen samt at indgive en afsluttende begæring
  • at fremlægge faktiske omstændigheder og beviser til støtte for dit forsvar
  • at indgive begæringer (om undersøgelse af beviser og beslutningsmetoder) og fremsætte anmodninger
  • at anvende retsmidler (som regel en klage, appel, kritik eller ekstraordinær begæring om genoptagelse af sagen, klage over et lovbrud samt en appel)
  • at vælge en forsvarer (hvis du ikke vælger én selv, kan det gøres af et familiemedlem eller af en anden person, der er involveret i sagen) og rådføre dig med ham eller hende, uanset om det sker i forbindelse med foranstaltninger, som den myndighed, der er ansvarlig for straffesagen, er alene om at træffe
  • at føre private samtaler med din forsvarer, hvis du er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf
  • at kræve, at din forsvarer er til stede, når du afhøres, og at han eller hun deltager i andre dele af den forberedende procedure
  • at anvende dit modersmål eller et andet sprog, som du taler, over for de myndigheder, der er ansvarlige for straffesagen, hvis du har oplyst, at du ikke taler tjekkisk.

Retssagen

Indledende forhandling om anklageskriftet

Hvis der er fremlagt et anklageskrift, undersøges det af retsformanden, som tager stilling til, om der kræves en indledende forhandling, eller om sagen kan berammes.

I forlængelse af den indledende forhandling om anklageskriftet kan retten træffe afgørelse om:

  • at der skal tages stilling til rettens kompetence
  • at sagen skal overdrages til en anden myndighed (hvis der kan være tale om en forseelse i stedet for en forbrydelse mv.)
  • at indstille strafforfølgningen
  • at udsætte strafforfølgningen
  • at hjemvise sagen til den offentlige anklager med henblik på yderligere efterforskning
  • at udsætte strafforfølgningen på visse betingelser eller acceptere et forlig.

Hvor vil retssagen blive afholdt?

Afhængig af det strafbare forholds grovhed vil sagen i første instans blive behandlet af den underret eller regionale domstol, der har kompetence på det sted, hvor den strafbare handling blev begået, det sted, hvor tiltalte bor, eller det sted, hvor den strafbare handling blev opdaget.

Vil retssagen være offentlig?

Ja, retssagen er offentlig. I visse tilfælde vil den dog blive behandlet for lukkede døre.

Hvem træffer afgørelse i sagen?

Der træffes afgørelse af et dommerpanel eller en enkelt dommer.

Kan jeg gøre indsigelse mod dommeren?

Ja, se Link åbner i nyt vindueFaktablad 2.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Formålet med retssagen er kun at tage stilling til den handling, der er beskrevet i anklageskriftet. Hvis det viser sig, at du har foretaget andre ulovlige handlinger, kan det dog besluttes under den indledende forhandling om anklageskriftet eller ved retssagens afslutning, at sagen skal hjemvises til den offentlige anklager med henblik på yderligere efterforskning.

De nye påstande angives i det ændrede anklageskrift. Retten kan bestemme, at du skal straffes mildere eller hårdere for den handling, som du er anklaget for, end den offentlige anklager har foreslået.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne under retssagen?

Selv om du erklærer dig skyldig, vil retten undersøge og vurdere forklaringerne fra de personer, der vidner til fordel for dig.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Se afsnittet om Link åbner i nyt vinduegrundlæggende rettigheder i indledningen af dette faktablad. Hertil kommer en række særlige rettigheder, der finder anvendelse i visse processituationer.

Er det nødvendigt, at jeg er til stede under retssagen? Kan retssagen finde sted, selv om jeg ikke er til stede?

Retssagen kan finde sted, selv om du udebliver, men ikke hvis:

  • du er varetægtsfængslet
  • du afsoner en fængselsstraf
  • sagen vedrører et strafbart forhold, som du kan blive idømt mere end fem års fængsel for. Du behøver imidlertid heller ikke at være til stede under en sådan retssag, hvis du har anmodet retten om at afsige udeblivelsesdom.

I de tilfælde, hvor du har pligt til at lade dig forsvare (seLink åbner i nyt vindue Faktablad 1), kan retssagen ikke finde sted, uden at forsvareren er til stede.

Hvis jeg bor i et andet medlemsland, kan jeg så deltage via en videokonference?

Det er ikke muligt at deltage i en retssag på denne måde.

Vil jeg være til stede under hele retssagen?

Du vil være til stede under hele retssagen. Du behøver ikke at deltage i procedurer, der finder sted uden for retssagens rammer, men du eller din forsvarer har ret til at deltage i dem, hvis du ønsker det.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke forstår, hvad der foregår?

Ja, se afsnittet om Link åbner i nyt vinduegrundlæggende rettigheder i indledningen af dette faktablad.

Skal jeg have en advokat?  Vil jeg få tildelt en advokat? Kan jeg skifte advokat?

Det fremgår af lov om strafferetspleje, i hvilke tilfælde du skal have en forsvarer. Se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1.

Har jeg lov til at udtale mig under retssagen, og har jeg pligt til det?

Du har ret til et forsvar under retssagen, dvs. ret til at forsvare dig selv eller til at gøre brug af en forsvarer. Retten vil under hele retssagen give dig eller din forsvarer mulighed for at udtale jer om alle processuelle tiltag, der iværksættes. Du behøver ikke at udnytte din ret til at forsvare dig selv, og du kan nægte at udtale dig.

Hvad er konsekvenserne, hvis jeg ikke taler sandt under retssagen?

Tiltalte har ikke pligt til at tale sandhed i retten. Hvis du bevidst kommer med urigtige oplysninger for at få andre strafforfulgt, risikerer du imidlertid at blive tiltalt for injurier efterfølgende.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Du har ret til at udtale dig om beviserne og foreslå yderligere beviser eller foreslå beviser, der støtter dit forsvar.

Du vil få mulighed for at komme med et afsluttende indlæg, hvori du tager stilling til bevismaterialet, efter at de enkelte bevismidler er blevet undersøgt.

Hvilke former for beviser kan jeg fremlægge til støtte for min egen sag og under hvilke omstændigheder?

Ud over at afgive forklaring kan du foreslå beviser, der vil kunne afkræfte eller mildne din skyld. Der kan bl.a. være tale om afhøring af vidner, anfægtelse af beviser, identificering af vidner, rekonstruktion på gerningsstedet, indkaldelse af sagkyndige, skriftligt bevismateriale, eftersøgninger osv.

Du kan opfordre retten til at undersøge disse beviser. Retten afgør selv, om den vil følge denne opfordring. Når retsformanden har fastslået, at bevismaterialet er fyldestgørende, kan der ikke fremlægges flere beviser i forbindelse med retssagen.

Kan jeg bruge en privatdetektiv til at skaffe beviser?

Det er muligt at gøre brug af en privatdetektiv. Detektiven skal imidlertid handle inden for lovens rammer, for at de beviser, der skaffes, kan anvendes under retssagen. Privatdetektiven må ikke påvirke vidnerne.

Kan jeg få vidner til at tale min sag?

Du kan foreslå, at en bestemt person afhøres, hvis du mener, at den pågældendes forklaring vil gavne din sag, men du må ikke påvirke vidnet.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Der vil muligvis blive taget hensyn til dine tidligere straffe i forbindelse med strafudmålingen, forudsat at de er af nyere dato.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Retssagen kan afsluttes på følgende måder:

  • sagen kan hjemvises til den offentlige anklager med henblik på yderligere efterforskning
  • sagen kan overdrages til en anden myndighed, hvis der kan være tale om en forseelse i stedet for en forbrydelse. strafforfølgningen kan indstilles
  • strafforfølgningen kan indstilles på visse betingelser, eller der kan indgås forlig
  • retten kan kende tiltalte skyldig eller frikende den pågældende.

Domme – den forurettedes rettigheder

Hvilken straf kan jeg få?

Ifølge lov om strafferetspleje kan du idømmes følgende straf, hvis du har begået en strafbar handling:

  • fængselsstraf i form af en ubetinget eller betinget dom eller en betinget dom med krav om tilsyn (medmindre andet er bestemt i loven). Du kan også idømmes en særlig streng straf i form af fængsel i 20-30 år eller derover eller livsvarigt fængsel
  • husarrest
  • samfundstjeneste
  • konfiskation af fast ejendom
  • bøde
  • konfiskation af genstande eller andre aktiver
  • forbud mod visse aktiviteter
  • forbud mod ophold
  • forbud mod deltagelse i sportslige, kulturelle eller andre sociale aktiviteter
  • fratagelse af ærestitler eller hæderstegn
  • militær degradering
  • udvisning.

Hvilken rolle har offeret (den forurettede) under domsforhandlingen?

Offeret, dvs. den forurettede, som har lidt person- eller tingsskade eller anden skade på grund af en forbrydelse, har ret til:

  • at lade sig repræsentere af en stedfortræder; hvis den forurettede godtgør, at han eller hun ikke har tilstrækkelige midler, kan der tilbydes gratis retshjælp fra en advokat
  • at indgive begæringer om yderligere beviser
  • at gennemgå sagsakterne
  • at deltage i retssagen og i det offentlige retsmøde i forbindelse med en appel
  • at udtale sig om sagen, før den afsluttes
  • hvis den forurettede har ret til skadeserstatning ifølge loven, og tiltalte kendes skyldig, kan den forurettede anmode retten om at pålægge tiltalte at betale erstatning. Anmodningen skal fremsættes forud for bevisførelsen
  • hvis tiltalte eller den dømte kan være til fare for den forurettede og kommer på fri fod, skal den forurettede i god tid advares om, at den pågældende er blevet løsladt eller er flygtet, og om lignende forhold.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueDen offentlige straffelov

Link åbner i nyt vindueBistand til ofre for forbrydelser

Sidste opdatering: 03/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere afgørelsen?

Ja, du kan appellere dommen i din sag, hvis der var fejl i de konklusioner, som har direkte betydning for dig. Du kan appellere en fældende dom, straffen og/eller den tilkendte erstatning, eller du kan appellere alle de konklusioner, retten i første instans har draget. Du skal indgive appel:

  • skriftligt
  • til den ret, der har afsagt dommen
  • senest otte dage efter fremsendelse af domsudskriften (hvis udskriften både fremsendes til dig og til din forsvarer, beregnes tidsfristen fra den sidste af de to fremsendelsesdatoer).

Det skal fremgå af appelskriftet, hvilke punkter i dommen, du anfægter, og hvilke specifikke mangler dommen og/eller de foregående procedurer er behæftet med. Du kan også indgive appel uden at angive konkrete anbringender ved at fremsætte en begæring til retsformanden i retten i første instans, hvori du anmoder ham eller hende om at forlænge fristen for fremførelse af de konkrete anbringender.

Hvilke appelanbringender kan jeg fremføre?

Du kan indgive appel, hvis du mener, at en konklusion i dommen, som har direkte betydning for dig, er forkert, eller hvis der mangler en bestemt konklusion i dommen. Du kan også basere din appel på nye faktiske omstændigheder og beviser.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer dommen?

Dommen træder ikke i kraft og/eller kan ikke fuldbyrdes, før appelretten har truffet sin afgørelse. Hvis du er varetægtsfængslet, vil du ikke automatisk blive løsladt, bare fordi du har appelleret dommen.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

Retten i første instans undersøger, om dit appelskrift indeholder alle de oplysninger, der kræves. Hvis det ikke er tilfældet, vil retten bede dig og din forsvarer om at udbedre disse mangler, inden der er gået fem dage (otte dage, hvis du ikke har en forsvarer, og retsformanden henvender sig direkte til dig).

En kopi af appelskriftet og de anbringender, der er fremført, vil blive udleveret til de øvrige parter i sagen, og alle sagsakter vil blive fremlagt for appelretten.

Den øverste regionale domstol behandler appelsagen, når dommen er afsagt af en underret, og højesteret behandler appelsagen, når dommen er afsagt af en regional domstol.

Efter de indledende forhandlinger i appelretten fremlægges den appellerede dom og en redegørelse for sagen.

Herefter fremlægger du dit appelskrift og begrunder det. Hvis hverken du selv eller din forsvarer er til stede, vil retsformanden gøre det.

Dernæst fremfører den offentlige anklager og alle, der kan være direkte berørt af appelrettens afgørelse, deres argumenter.

Når de forskellige synspunkter er blevet præsenteret, gennemgår appelretten det bevismateriale, der er nødvendigt for at tage stilling til appellen, medmindre det vil tage så lang tid at gennemgå dette materiale, at det vil svare til at gentage det arbejde, retten i første instans har gjort.

Appelretten kan:

  • afvise appellen (hvis appellen ikke er rimelig, eller den er indgivet for sent eller indgivet af en person, der ikke er berettiget til det, e.l.), hvilket altid skal ske under et offentligt retsmøde
  • afvise appellen (hvis indholdet ikke opfylder de krav, der stilles til en appel)
  • afbryde strafforfølgningen
  • ophæve den appellerede dom eller en del af den og:
  • beslutte, at der skal tages stilling til rettens kompetence
  • overdrage sagen til en anden myndighed
  • indstille strafforfølgningen (hvis retten i første instans allerede burde have gjort det)
  • afbryde strafforfølgningen (hvis retten i første instans allerede burde have gjort det).

Den kan også ophæve den appellerede dom på grund af grundlæggende procedurefejl:

  • fejl i dommen (uklarheder, utilstrækkelige konklusioner i sagen)
  • tvivl om, hvorvidt konklusionerne er korrekte, eller behov for at fremlægge bevismaterialet igen
  • overtrædelse af straffelovens bestemmelser
  • utilstrækkelig straf
  • forkert afgørelse om den forurettedes rettigheder.

Når appelretten har ophævet dommen, kan den:

  • hjemvise sagen til retten i første instans
  • pådømme sagen, hvilket skal ske ved et offentligt retsmøde, eller
  • indstille strafforfølgningen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får medhold i min appel?

Medmindre det er anklageren, der har appelleret dommen, må appelretten ikke træffe en afgørelse, der forringer din situation.

Hvornår er dommen endelig?

Hvis appelretten ikke hjemviser sagen til retten i første instans, afslutter den sagen med en afgørelse, der bliver endelig på det tidspunkt, hvor den træffes. Førsteinstansrettens dom bliver også endelig, hvis den ikke appelleres med det samme.

Når dommen er trådt i kraft, kan du indgive:

  • ekstraordinær appel
  • begæring til justitsministeren om at indgive klage om lovbrud til højesteret
  • ansøgning om tilladelse til at genoptage sagen.

Får jeg erstatning, hvis den første afgørelse ophæves?

Du kan søge justitsministeriet om erstatning i henhold til Link åbner i nyt vinduelov om skade forvoldt af en offentlig myndighed.

Hvis jeg får medhold i min appel, vil dommen så fortsat være registreret?

Dommen registreres først, når den bliver endelig. Når en fældende dom bliver endelig, indføres den i strafferegistret. Hvis du iværksætter et ekstraordinært retsmiddel og får medhold, slettes oplysningerne.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland efter retssagen?

Ja, du kan blive udvist og afsone din straf i hjemlandet, hvis du mangler at afsone mindst fire måneder.

Den relevante myndighed i det pågældende land skal begære dig udvist, og udvisningen skal være i overensstemmelse med de forfatningsmæssige regler og krav og med de internationale konventioner om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Retten kan også beordre dig udvist, hvis du kendes skyldig.

Kan jeg klage over beslutningen om at sende mig tilbage til mit hjemland?

Du kan klage over beslutningen, når du har modtaget en indkaldelse til afsoning. Du har mulighed for at appellere udvisningsdommen.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Du kan ikke blive stillet for retten igen i dette eller andre medlemslande, medmindre der gives tilladelse til at genoptage sagen.

Vil oplysninger om anklagepunkterne og/eller dommen blive indført i min straffeattest?

Ja, strafferegistret indeholder oplysninger om domstolenes afgørelser. Domstolene sørger for, at disse oplysninger indføres i registret. Oplysningerne opbevares i 100 år regnet fra den dag, hvor du er født.

Hvis dommen er blevet slettet, vil oplysningerne ikke optræde i strafferegistret. Du kan bede om at få en udskrift fra registret. Dommen kan – afhængig af dens omfang – slettes, når de tidsfrister, der er fastsat i loven, er udløbet. Det kan ske 1-15 år efter, at straffen er fuldbyrdet.

Oplysningerne registreres, uden at du har givet tilladelse til det.

Kan jeg gøre indsigelse mod, at oplysningerne opbevares?

Du kan anlægge en forvaltningssag ved den kommunale domstol i Prag.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDen offentlige straffelov

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Sidste opdatering: 03/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 ­­– Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

En ”forseelse” defineres i Link åbner i nyt vinduelov om forseelser som en adfærd, der tilsidesætter eller er til fare for samfundets interesser, og som udtrykkeligt betegnes som en forseelse i denne eller en anden lov.

De relevante definitioner findes i lov om forseelser og i Link åbner i nyt vindueforvaltningsloven og benyttes i sager om forseelser.

Hvordan behandles overskridelse af fartgrænser, manglende overholdelse af parkeringsregler og lignende forseelser?

Overtrædelser af færdselsloven behandles af den kommunale myndighed.

Den kommunale myndighed behandler følgende forseelser og tildeler følgende sanktioner:

  • Ved overskridelse af fartgrænserne pålægges der normalt en bøde på mellem 1 000 og 10 000 CZK afhængig af, hvor stor overskridelsen er. Der kan også nedlægges kørselsforbud i en periode på 1-12 måneder.
  • For andre færdselsforseelser udgør bøden alt efter omstændighederne mellem 1 500 og 10 000 CZK. Der kan nedlægges kørselsforbud i op til et år.
  • Hvis Link åbner i nyt vinduefærdselsloven overtrædes, og der sker en ulykke, der forvolder en anden persons død eller tilskadekomst, medfører det en bøde på mellem 25 000 og 50 000 CZK og kørselsforbud i 1-2 år.

Hvilken procedure anvendes ved behandling af forseelser?

Bødeforelæg

Bødeforelæg anvendes ved mindre alvorlige forseelser, hvor der ikke er tvivl om skyldsspørgsmålet, og hvor en advarsel ikke er tilstrækkelig. Hvis du er villig til at betale en lavere bøde, kan det ske ved, at en myndighed, der fører kontrol med trafikken, (eller politiet) udsteder en færdselsbøde på stedet.

Almindelige forseelsessager

Forseelser behandles administrativt. Sagen indledes ved, at forseelsen anmeldes af en statslig myndighed, politiet, en kommunal myndighed, en juridisk person eller en borger.

Den kommunale myndighed kan overdrage sagen til en anden myndighed, inden behandlingen går i gang. Hvis det fremgår af de faktiske omstændigheder, at der er tale om forbrydelse, overdrages sagen til den offentlige anklager.

Du bliver part i sagen, når du sigtes for en forseelse. Den forurettede er også part i sagen, hvis der kan blive tale om erstatning for skader, der er sket som følge af forseelsen. Ejeren af en genstand eller ting, der er blevet konfiskeret eller kan blive det (f.eks. ejeren af et køretøj), er også part i sagen.

Du sigtes for forseelsen, så snart der træffes proceduremæssige foranstaltninger over for dig.

Du har ret til:

  • at udtale dig om alle de forhold, du sigtes for, og om de beviser, der er fremført om disse forhold
    • at nægte at udtale dig
    • at anfægte de faktiske omstændigheder og fremlægge beviser til støtte for dit forsvar
    • at indgive begæringer
    • at træffe afhjælpende foranstaltninger.

Der afholdes et møde, og den kommunale myndighed udarbejder en rapport. Du vil få stillet spørgsmål under mødet, og du vil kunne udnytte dine rettigheder (se ovenfor). Rapporten kommer til at indgå i sagen. Den kommunale myndighed vil bede dig om at gennemgå dokumenterne i sagen, før den træffer sin afgørelse. Du har ret til at udtale dig om disse dokumenter.

Behandlingen af en forseelse afsluttes:

  • når den indstilles af de årsager, der er anført i Link åbner i nyt vinduelov om forseelser (f.eks. fordi der ikke er tale om en forseelse, du ikke har begået den pågældende forseelse, eller sanktionen vil være ubetydelig i forhold til en anden straf, som du vil blive pålagt i forbindelse med en straffesag), eller
  • når der træffes afgørelse om, at du er skyldig i forseelsen, og du pålægges en sanktion.

Kan borgere fra andre medlemslande forfølges for disse forseelser?

Borgere fra andre medlemslande kan forfølges på samme måde som tjekkiske statsborgere.

Kan jeg klage?

Du har fuld klageret. Du kan imidlertid ikke klage over en bøde, der tildeles i forbindelse med et bødeforelæg.

Hvis du har klaget over en afgørelse, kan den ikke fuldbyrdes, før en overordnet myndighed har behandlet klagen.

Du skal indgive klage til den administrative myndighed (som regel kommunen) senest femten dage efter, at du er blevet underrettet om afgørelsen.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Nej.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueOvertrædelser af færdselsloven

Sidste opdatering: 03/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Danmark

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller sigtet for en lovovertrædelse, der skal behandles i retten. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af straffeprocessen

I det følgende gives en oversigt over de sædvanlige trin i en straffesag.

  • Politiet efterforsker alle straffesager, herunder foretager afhøringer.
  • Hvis politiet har en mistanke om, at du har begået noget strafbart, vil du blive sigtet. Det giver dig nogle grundlæggende rettigheder, f.eks. mulighed for advokatbistand i alvorligere sager.
  • Politiet tager stilling til, om du skal anholdes.
  • I alvorligere sager vil du efter forelæggelse af sagen for en dommer kunne blive varetægtsfængslet, mens sagen efterforskes.
  • Når sagen er færdigefterforsket, bliver den sendt til anklagemyndigheden, som beslutter, om sigtelsen skal frafaldes, eller om sagen skal føres videre.
  • Hvis anklagemyndigheden vil føre sagen videre, kan det ske ved udarbejdelse af et bødeforlæg, et anklageskrift eller en retsmødebegæring.
  • Straffesager afgøres i byretten som første instans. Antallet af dommere afhænger af sagens alvor samt spørgsmålet om, om du kan erkende dig skyldig eller ej.
  • Rettens dom kan normalt appelleres til landsretten, hvorefter der sker en helt ny behandling af sagen, eller sådan at landsretten alene tager stilling til den udmålte straf.
  • Du vil kunne få erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, hvis sagen mod dig bliver opgivet, eller du bliver frifundet.
  • Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager spørgsmål om afsoning af straf.

Nærmere oplysninger om de forskellige trin og dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Reglerne om straffesagens gang både under efterforskningen, behandlingen hos anklagemyndigheden og i retten er samlet i retsplejeloven.

Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler for Grønland og Færøerne.

Også efter Lissabontraktaten har Danmark et retsforbehold og deltager derfor ikke på lige fod med de andre medlemsstater i det retlige samarbejde. Du skal i hvert enkelt tilfælde undersøge, om en EU-retsakt på det retlige område er gældende i Danmark.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke involverer sig i straffesager i de enkelte medlemslande og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Sigtelse, herunder afhøring
  • Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre)
  • Grundlovsforhør og varetægtsfængsling
  • Tvangsindgreb
  • Tiltalespørgsmålet
  • Forsvarets forberedelse af retssagen

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsvæsenets opbygning

Link åbner i nyt vindueRegeldatabase

Link åbner i nyt vindueFind en advokat

Link åbner i nyt vindueAfsoning:

Sidste opdatering: 13/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt, at du får uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. De fortæller også, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Sådan finder du en advokat

Du har ret til at lade dig repræsentere ved en advokat, som du selv vælger. Advokaten skal have møderet for de danske domstole. Der findes en oversigt over alle danske advokater Link åbner i nyt vindueher. Her vil du også kunne se, om advokaten er specialiseret inden for f.eks. strafferet, skatteret eller andet, som du finder relevant for din sag.

Justitsministeriet har ved hver enkelt af de danske domstole udpeget en kreds af lokale advokater, som har særlig erfaring med at føre straffesager. Der er tale om uafhængige advokater, som har deres egne private firmaer. Retten vil kunne give dig en liste over disse advokater. Såfremt du ikke selv har udtrykt ønske om en bestemt advokat, vil du få en advokat fra denne liste i de situationer, hvor advokatbeskikkelse er obligatorisk, som f.eks. hvis politiet vil have dig varetægtsfængslet.

Betaling for advokatbistand

Hvis retten har beskikket dig en advokat, er udgangspunktet, at det offentlige betaler udgiften til advokaten. I forbindelse med rettens afgørelse af sagen, fastsætter retten størrelsen af honoraret til advokaten. Det sker efter nogle takster, som anvendes af domstolene i alle straffesager, hvor der er beskikket en advokat, uanset om det er en advokat, som du selv har valgt.

Retten tager også stilling til, hvem der i sidste ende skal betale udgiften til advokaten. Hvis du bliver dømt, må du regne med selv at skulle udrede denne udgift til det offentlige (den danske stat). Staten vil søge at få beløbet betalt i det omfang, du har mulighed for at betale.

Hvis du bliver frifundet, eller hvis afgørelsen bliver væsentlig mildere end forudset af anklagemyndigheden, vil det offentlige typisk blive pålagt endeligt at betale udgiften til advokat. Domstolen kan også vælge at lade det offentlige betale en del af udgiften til advokat. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der har været forgæves retsmøder, som ikke skyldes dine forhold.

Spørgsmålet om størrelsen af salæret til advokaten og den endelige hæftelse for betalingen af dette kan appelleres til landsretten inden 14 dage efter afgørelsen.

Der kan ikke søges fri proces til advokatbistand i straffesager, ligesom en sådan bistand normalt ikke vil være omfattet af retshjælpsforsikringer.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsplejelovens kapitel 66

Link åbner i nyt vindueOversigt over advokater i Danmark

Sidste opdatering: 13/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

Hvilke stadier indgår i en politiefterforskning?

Efterforskningen af straffesager foretages af politiet. Politiet kan efterforske en sag typisk som følge af en anmeldelse af, at en person har været udsat for f.eks. vold eller tyveri, eller fordi politiet eller en borger har pågrebet en person i færd med at udføre et strafbart forhold.

Sigtelse

Politiets efterforskning vil indledningsvis rette sig mod at konstatere, om der er begået noget strafbart, og om mistanken kan rettes konkret mod en eller flere personer, så der er grundlag for en sigtelse. Politiet vil i den forbindelse typisk gerne afhøre den mistænkte.

Anholdelse

Politiet kan tilbageholde den mistænkte.

Grundlovsforhør og varetægtsfængsling (herunder den europæiske arrestordre)

Såfremt politiet ønsker at frihedsberøve den mistænkte af hensyn til sagens efterforskning eller andet, skal den mistænkte fremstilles i retten inden 24 timer fra anholdelsen, så spørgsmålet kan forelægges for en dommer.

Tvangsindgreb

Ud over afhøring af den mistænkte og eventuelle vidner har politiet forskellige muligheder for at skaffe oplysninger under efterforskningen ved tvangsindgreb, f.eks. ransagninger, overvågning af telekommunikation, telefonaflytning mv. En stor del af disse tvangsindgreb skal forelægges retten til godkendelse, inden de foretages.

Tiltalespørgsmålet

Formålet med politiets efterforskning er at skaffe oplysninger, så anklagemyndigheden kan tage stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen. Hvis der ikke er tilstrækkelige beviser for, at en mistænkt har begået noget strafbart, henlægger anklagemyndigheden sagen.

Politi og anklagemyndighed er på lokalt niveau under den samme ledelse, og anklagemyndigheden vil derfor ofte blive inddraget på et tidligt stadium af sagen, også i efterforskningens tilrettelæggelse.

Forsvarets forberedelse af retssagen

Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger om forsvarerens adgang til at få indsigt i og påvirke efterforskningen.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Klik på et af de følgende links for at få nærmere oplysninger om dine rettigheder på de forskellige stadier af sagen.

Sigtelse, herunder afhøring (1)

Hvorfor bliver jeg sigtet?

Du bliver sigtet, fordi politiet har en så stærk mistanke om, at du har begået et strafbart forhold, at politiets efterforskning fremover vil rette sig mod dig og ikke en tilfældig anden person.

Hvad betyder det, at jeg bliver sigtet?

At du bliver sigtet betyder, at du får en beskrivelse af, hvilken lovovertrædelse politiet mener, du har begået. Politiet skal oplyse, hvilken bestemmelse du sigtes for at have overtrådt. Du får gennem en forsvarer ret til at følge med i efterforskningen i sagen, ligesom du i mere alvorlige sager får ret til at få en forsvarer beskikket.

Hvorfor vil politiet afhøre mig?

Politiet vil afhøre dig, for at få be- eller afkræftet mistanken om, at du har begået noget strafbart. Politiet bruger din forklaring i den videre efterforskning. Senere bruger anklagemyndigheden din forklaring til at vurdere, om sagen f.eks. kan afgøres som en tilståelsessag.

Hvor og hvornår kan politiet afhøre mig?

Der gælder ikke særlige regler om, hvor og hvornår politiet kan afhøre dig. Afhøringen skal gennemføres et sted, hvor du ikke udsættes for en unødig krænkelse. Politiet skal være tilbageholdende med at opsøge dig på din arbejdsplads. Afhøringen vil typisk starte på gerningsstedet. I mange tilfælde vil politiet tage dig med eller bede dig komme på politistationen for en mere detaljeret afhøring.

Hvad sker der, hvis jeg ikke taler det lokale sprog?

Hvis du ikke forstår sproget, har du ret til en tolk, som kan tolke til dit eget sprog. Politiet vil sørge for at skaffe en tolk til dig, og du behøver ikke at udtale dig, før tolken er kommet.

Skal jeg udtale mig til politiet?

Du skal oplyse dit navn, din adresse og din fødselsdato til politiet. Du er ikke forpligtet til at udtale dig om andet. Du har ikke pligt til at tale sandt. Politiet skal inden afhøringen oplyse dig om disse rettigheder. Det afhænger af den konkrete sag og sigtelsens alvor, om det er en fordel, at du udtaler dig til politiet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du vil svare på spørgsmål, bør du drøfte dette med din forsvarer.

Får jeg adgang til at tale med en forsvarer?

Du har ret til at tale med en forsvarer, som du selv vælger, inden du tager stilling til, om du vil lade dig afhøre i sagen. Hvis du ikke selv kender en forsvarer, vil politiet forsøge at kontakte en.

Forsvareren har ret til at være til stede under afhøringen, men må ikke rådgive dig om besvarelsen af konkrete spørgsmål.

Kan jeg kontrollere, at politiet har forstået min forklaring rigtigt?

Politiet skal nedskrive din forklaring. Du må læse eller få oplæst rapporten og komme med dine bemærkninger til den. Du bestemmer selv, om du vil underskrive rapporten. Mange forsvarere fraråder det i tilfælde, hvor du ikke forstår sproget.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Hvis du har sagt noget, som kan skade dig under din sag, kan politiet bruge oplysningen under efterforskningen. Politirapporten er som udgangspunkt ikke et bevismiddel, som kan bruges under afgørelsen af din sag. Anklageren kan spørge nærmere ind til det, som står i rapporten. Skiftende forklaringer kan skade din troværdighed.

Anholdelse (2)

Hvorfor bliver jeg anholdt?

Du kan blive anholdt, når politiet med rimelig grund mistænker dig for at have begået noget strafbart, hvis det er nødvendigt for at forhindre, at du begår yderligere strafbare forhold, for at sikre din tilstedeværelse eller for at hindre, at du taler med andre. Du kan også anholdes på anmodning fra en anden medlemsstat efter den europæiske arrestordre.

Kan politiet anholde mig i alle slags sager?

Du kan ikke blive anholdt, hvis det vil være et uforholdsmæssig alvorligt indgreb. Det vil f.eks. være meget sjældent, at du bliver anholdt, hvis du er mistænkt for en lovovertrædelse, som kun kan give en mindre bøde.

Hvor foregår anholdelsen?

Anholdelsen foregår normalt på den lokale politistation. Du vil normalt blive hensat i en ventecelle, indtil politiet kan foretage afhøring af dig (se Link åbner i nyt vindueSigtelse, herunder afhøring (1)).

Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Såfremt du er syg, er kommet til skade eller er meget påvirket af alkohol eller stoffer, har du ret til at blive tilset af en læge. Du bør gøre politiet opmærksom på, at du har behov for at se en læge, også hvis du har brug for særlig medicin.

Kan jeg kontakte en advokat?

Du har som anholdt ret til at kontakte en advokat efter eget valg, inden du tager stilling til, om du vil afhøres af politiet. I visse tilfælde kan politiet nægte dig en bestemt advokat. Dette spørgsmål kan indbringes for retten.

Både politiet og din advokat skal fortælle dig om muligheden for at få en forsvarer beskikket, og hvem som skal betale for forsvareren.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Er du udenlandsk statsborger, har du ret til at kontakte dit lands ambassade. Politiet kan hjælpe dig med at kontakte ambassaden.

Har jeg mulighed for at kontakte min familie?

Du har ret til at orientere din familie eller arbejdsgiver om, at du er anholdt. Politiet kan nægte dig dette, hvis de konkrete omstændigheder i sagen giver grundlag for at tro, at det vil kunne besværliggøre efterforskningen. Politiet kan selv forestå orienteringen af din familie.

Hvor længe kan jeg være anholdt?

Du skal løslades, så snart grunden til din anholdelse ikke længere er til stede. Hvis du ikke er løsladt inden for 24 timer, skal du i retten (grundlovsforhør), hvor en dommer skal afgøre, om du skal løslades, om anholdelsen skal opretholdes i op til tre gange 24 timer, eller om du skal varetægtsfængsles (Link åbner i nyt vindueGrundlovsforhør og varetægtsfængsling (3)).

Hvornår kan en anholdelse udstrækkes ud over 24 timer?

Hvis dommeren efter sagens behandling i et grundlovsforhør ikke finder, at der er tilstrækkelige oplysninger til at kunne tage stilling til, om der skal ske varetægtsfængsling, kan anholdelsen opretholdes i tre gange 24 timer fra afslutningen af det første retsmøde.

Grundlovsforhør og varetægtsfængsling (3)

Hvorfor bliver jeg varetægtsfængslet?

Du bliver varetægtsfængslet, fordi politiet skønner det nødvendigt, at du frihedsberøves indtil videre, eller så længe efterforskningen pågår. Du kan også blive varetægtsfængslet for at sikre din tilstedeværelse med henblik på udlevering til en anden medlemsstat efter den europæiske arrestordre.

Hvem bestemmer, om jeg skal varetægtsfængsles?

Det er en dommer, som bestemmer, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Inden dommeren tager stilling til politiets ønske, afholdes der et retsmøde (grundlovsforhør). I dette retsmøde vil anklageren redegøre for politiets opfattelse af sagen, ligesom du har ret til at afgive din forklaring. Dommeren bestemmer, om du kan varetægtsfængsles, men ikke, om du er skyldig i sagen.

Kan jeg blive varetægtsfængslet i alle slags sager?

Du kan blive varetægtsfængslet, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Politiet skal kunne begrunde, hvorfor de mistænker dig for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 18 måneder eller derover.
  • En mulig straf skal være på mere end 30 dages fængsel.
  • Politiet skal kunne overbevise dommeren om, at det er nødvendigt, at du ikke er på fri fod, så længe sagen efterforskes, fordi:
  • du vil unddrage dig straffen
  • der er grund til at tro, at du vil fortsætte med at begå samme slags lovovertrædelser
  • der er grund til at tro, at du på fri fod vil vanskeliggøre efterforskningen
  • lovovertrædelsen i sig selv er så grov, at det ville virke stødende på andre, hvis du fik lov til at være i frihed, mens sagen behandles.

Du kan i sjældne tilfælde undgå varetægtsfængsling, selvom betingelserne er opfyldt, hvis en fængsling vil være særligt belastende for dine personlige forhold. Det er vigtigt, at du gør din forsvarer opmærksom på sådanne forhold.

Hvor foregår grundlovsforhøret?

Grundlovsforhøret foregår i den lokale ret. Du vil normalt blive hensat i en ventecelle, indtil du kommer ind i retslokalet.

Skal jeg udtale mig under grundlovsforhøret?

Du er hverken forpligtet til at udtale dig eller til at tale sandt. Det afhænger af den konkrete sag og sigtelsens alvor, om det er en fordel, at du udtaler dig i retten. Du bør drøfte med din forsvarer, om du skal afgive forklaring.

Får jeg adgang til at tale med en forsvarer?

Du vil få beskikket en forsvarer af retten. Hvis du ikke ønsker en bestemt advokat, vil retten beskikke den advokat, som har vagt den pågældende dag. Se nærmere i Link åbner i nyt vinduefaktablad 1.

Du har ret til at gennemgå sagen med forsvareren inden retsmødet. Hvis forsvareren og du ikke taler samme sprog, har du ret til at få bistand af en tolk. Forsvareren varetager dine interesser i retsmødet og har ret til at stille dig spørgsmål.

Kan jeg kontrollere, at retten har forstået min forklaring rigtigt?

Dommeren noterer det væsentligste indhold af din forklaring i en retsbog. Du vil få oplæst forklaringen for at sikre, at den er rigtigt forstået.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Din forklaring i retten vil kunne anvendes som bevis under sagen.

Hvor længe kan jeg være varetægtsfængslet?

Dommeren bestemmer i retsmødet, om du skal løslades eller fængsles. I få tilfælde bestemmer dommeren, at din anholdelse skal opretholdes i tre gange 24 timer (se Link åbner i nyt vindueAnholdelse (2)).

Hvis du bliver fængslet, fastsætter dommeren en frist på maksimalt fire uger. Det betyder, at du enten skal løslades inden fristen, eller at din sag på ny skal forelægges for en dommer for at sikre, at betingelserne for fortsat fængsling er opfyldt. Der er ikke nogen absolut frist for, hvor længe du kan fængsles. Det afhænger af sagens karakter.

Du skal løslades, så snart grunden til din varetægtsfængsling ikke længere er til stede.

Hvad er isolation?

Politiet ønsker nogle gange, at du skal fængsles i isolation, sådan at du ikke får kontakt til andre fanger i arresten. Du kan også kun ringe til eller skrive sammen med andre under overvågning af politiet. Det er dommeren, som træffer bestemmelse om isolation.

Kan jeg appellere afgørelsen om varetægtsfængsling og isolation?

Afgørelsen om fængsling og isolation kan indbringes for landsretten. Det vil normalt ske mundtligt i det retsmøde, hvor sagen behandles.

Kan jeg undgå varetægtsfængsling ved at aflevere mit pas eller betale kaution?

Loven åbner mulighed for, at fængsling kan undgås ved at deponere pas eller betale kaution. Det sker dog sjældent i praksis.

Tvangsindgreb (4)

Politiet har under efterforskningen mulighed for at skaffe oplysninger ved brug af forskellige tvangsindgreb, hvoraf nogle er beskrevet nedenfor.

Kan politiet tage mine fingeraftryk og et fotografi af mig?

Politiet kan tage dine fingeraftryk og et fotografi af dig, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Du er mistænkt for en lovovertrædelse, og indgrebet er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.
  • Du er med rimelig grund mistænkt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf på fængsel i 18 måneder eller derover.

Kan politiet sikre dna eller blodprøve fra mig?

Politiet kan sikre dna eller blodprøve fra dig, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Der er en begrundet mistanke om, at du har gjort dig skyldig i en lovovertrædelse, som kan medføre straf på fængsel i 18 måneder eller derover, og indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
  • Der kan udtages blodprøve, hvis indtagelse af spiritus eller euforiserende stoffer indgår i gerningsindholdet.

Kan politiet undersøge mig og mit tøj?

Politiet kan undersøge dit ydre og dit tøj under samme betingelser, som når der tages fotografier.

Kan politiet undersøge min mobiltelefon eller min bil?

Politiet kan undersøge din mobiltelefon for at konstatere dit telefonnummer og telefonens nummer (IMEI-nummer) og din bil under følgende betingelser:

  • Du er med rimelig grund mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
  • Ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.

Kan politiet undersøge min bolig?

Politiet kan undersøge din bolig under følgende betingelser:

  • Du er med rimelig grund mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale.
  • Ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.
  • Lovovertrædelsen kan medføre fængselsstraf.
  • Politiet kan sandsynliggøre, at man ved en ransagning kan finde beviser i sagen eller genstande, som politiet af andre grunde må tage i bevaring.

Hvem træffer bestemmelse om et tvangsindgreb?

Retten træffer afgørelse om, hvorvidt der kan foretages ransagning af din bolig. Hvis der er frygt for, at et bevis vil forsvinde, hvis ransagningen ikke gennemføres straks, kan politiet gennemføre ransagningen uden at have indhentet en ransagningskendelse. Den skal forelægges for retten inden for 24 timer. Hvis du giver skriftligt samtykke til ransagningen af din bolig, kan beslutningen om ransagning også foretages af politiet.

Politiet træffer beslutning om optagelse af fingeraftryk, personfotografi, dna og blodprøver. Politiet træffer også bestemmelse om ransagning af mobiltelefon, bil mv.

Kan jeg klage?

Hvis du er uenig i den efterforskning, som politiet har foretaget, kan spørgsmål herom indbringes for retten.

Rettens afgørelser om ransagning og spørgsmål om efterforskningens tilrettelæggelse kan indbringes for landsretten.

Kan jeg forlange, at politiet destruerer de optagne fingeraftryk, fotografier, dna-spor og blodprøveresultater?

Hvis anklagemyndigheden afslutter sagen, eller hvis du bliver frifundet, skal politiet destruere fotografiet af dig. Fingeraftryk og dna-spor kan fortsat opbevares, men skal slettes, når der er gået en vis tid fra optagelsen.

Kan jeg søge erstatning?

Hvis du har været udsat for frihedsberøvelse eller et tvangsindgreb, som efterfølgende viser sig at være uberettiget, har du som udgangspunkt krav på erstatning for det uberettigede indgreb. Rigsadvokaten udsender hvert år en meddelelse om de takster, som anvendes ved fastsættelsen af størrelsen af erstatningen.

Tiltalespørgsmålet (5)

Når politiet har færdiggjort efterforskningen, afleveres sagen til anklagemyndigheden, som tager stilling til, hvad der skal ske.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Hvis du under efterforskningen har erkendt dig skyldig i de væsentligste punkter i sagen, vil anklagemyndigheden ofte forsøge at få sagen afgjort som en tilståelsessag.

Hvad er et anklageskrift?

Anklageskriftet danner baggrund for behandlingen af sagen i retten. Anklageskriftet skal angive de bestemmelser i loven, som man mener, du har overtrådt, samt en beskrivelse af, hvordan det er foregået. Beskrivelsen skal være så præcis, at du har mulighed for at tilrettelægge dit forsvar.

Kan jeg blive tiltalt for andet end det, som jeg er sigtet for?

Anklagemyndigheden udarbejder anklageskriftet. Hvis anklagemyndigheden vurderer sagen anderledes end politiet, kan tiltalen godt være efter andre bestemmelser end det, som du har været sigtet for.

Kan der tilføjes nye anklagepunkter?

Anklagemyndigheden skal søge at samle alle dine verserende sigtelser, så du kan få en samlet afgørelse. Der kan derfor komme nye forhold med i anklageskriftet, hvis du på flere tidspunkter har været sigtet for noget strafbart.

Der gælder særlige regler, hvis du er udleveret til Danmark i henhold til den europæiske arrestordre eller en udleveringsaftale. Hvis nye forhold søges inddraget, må du drøfte dette med din forsvarer.

Kan anklagepunkterne ændres inden retssagen?

Et anklageskrift kan ændres eller udvides ved udarbejdelse og forkyndelse af et nyt anklageskrift, frem til behandlingen af sagen i retten er begyndt.

Hvis anklageren mener, at et forhold skal vurderes strengere end i anklageskriftet, vil det kun kunne ske, hvis anklageskriftet ændres af statsadvokaturen. Du skal i så fald have besked inden en frist på to måneder.

Når behandlingen af sagen i retten er begyndt, er der meget snævre rammer for, hvad der kan ændres i anklageskriftet. Det er retten, der afgør, om en ændring kan ske.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet tiltalt for i et andet medlemsland?

Det kan ikke udelukkes, at du kan blive tiltalt for noget, som du er tiltalt for i et andet land. Du kan dog ikke blive dømt for noget, som du er dømt eller frifundet for i et andet land.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig?

Anklagemyndigheden skal indlevere anklageskriftet til retten samtidig med en bevisfortegnelse, hvor navne på vidner oplyses. Din forsvarer vil få tilsendt en kopi af denne liste. Du har som udgangspunkt krav på at få oplyst identiteten på vidnerne.

Forsvarets forberedelse af sagen (6)

Hvilket grundlag har jeg og min forsvarer at forberede sagen på?

Din forsvarer får som udgangspunkt løbende sendt kopi af de rapporter, som politiet udarbejder under efterforskningen. Du har som udgangspunkt ret til at gennemgå materialet. Forsvareren må kun udlevere en kopi af materialet til dig med tilladelse fra politiet.

Har jeg ret til at gøre mig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt?

Politiet kan give forsvareren forbud mod at gøre dig bekendt med noget af sagens materiale, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til fremmede magter eller sagens oplysning. Et sådant forbud kan kun gives i alvorlige sager og kun, indtil du har afgivet forklaring under behandlingen af sagen i retten.

Hvem bestemmer, om jeg kan se alt materialet?

Politiet fremsender materialet og bestemmer, om der skal være pålæg på hele eller dele af sagen. Politiets afgørelse kan indbringes for retten, som tager stilling til spørgsmålet.

Kan jeg deltage i alle retsmøder under sagen?

Du har som udgangspunkt ret til at overvære alle retsmøder, hvor der skal tages stilling til din eventuelle varetægtsfængsling, eller hvor der skal foretages afhøring af medgerningsmænd eller vidner forud for hovedforhandlingen.

Retten kan på politiets anmodning bestemme, at du skal udelukkes fra at overvære retsmøderne. Du skal i så fald gøres bekendt med, hvad der skete i retsmødet. Retten kan afskære dig fra disse oplysninger. Senest når du har afgivet forklaring i forbindelse med afgørelsen af sagen, skal du have oplysning om, hvad der skete i det retsmøde, som du ikke kunne overvære.

Kan min forsvarer deltage i alle retsmøder under sagen?

Forsvareren har ret til at deltage i alle retsmøder under sagen. Det gælder også de retsmøder, hvor retten skal tage stilling til, om der kan iværksættes aflytninger, foretages ransagninger eller andre tvangsindgreb, som kræver rettens forudgående godkendelse.

Kan min forsvarer deltage i politiets efterforskning?

Forsvareren skal orienteres om og har ret til at deltage i den del af efterforskningen, der kan tjene som bevis ved afgørelsen af din sag. Det vil f.eks. være konfrontationsparader, rekonstruktioner mv.

Kan min forsvarer selv foretage efterforskning?

Din forsvarer vil normalt bede politiet om at foretage yderligere efterforskning, hvis I mener, at politiet har undladt at indsamle oplysninger, som taler til din fordel. Hvis politiet ikke ønsker at foretage en sådan efterforskning, kan spørgsmålet om dette indbringes for retten, der kan pålægge politiet at foretage relevant efterforskning.

Din forsvarer kan også vælge selv at foretage efterforskning. Det sker dog sjældent i praksis. Hvis din forsvarer selv foretager efterforskning i sagen, må forsvareren ikke modarbejde politiets efterforskning, og forsvarerens egen efterforskning skal ske med respekt for de advokatetiske regler.

Kan min forsvarer indkalde vidner til retten?

Din forsvarer kan bede om, at bestemte vidner indkaldes. Hvis anklagemyndigheden er uenig i dette, afgør retten, om vidneførslen kan anses for relevant.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsplejeloven

Link åbner i nyt vindueDna-profilregisterloven

Link åbner i nyt vindueRigsadvokaten

Link åbner i nyt vindueLov om udlevering af overtrædere

Sidste opdatering: 13/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor vil retssagen blive afholdt?

Retssagen afholdes i den lokale byret og er offentlig. Hvis du har tilstået forbrydelsen, vil sagen blive søgt afgjort som en tilståelsessag. Retten består i så fald kun af en juridisk dommer. Det samme gælder, hvis der alene nedlægges påstand om en bødestraf.

Hvis du ikke har tilstået forbrydelsen, behandles sagen under medvirken af lægdommere, så retten består af en juridisk dommer og to lægdommere (domsmandssag).

Hvis anklagemyndigheden kræver, at du skal have en straf på fængsel i fire år eller mere, behandles sagen med nævninge. Retten består så af tre juridiske dommere og seks nævninge. Det gælder dog ikke i sager om narkotika og økonomisk kriminalitet, hvor sagen uanset strafpåstanden behandles som en domsmandssag.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Hvis sagen skal afgøres som en tilståelsessag, kan det aftales, at sigtelserne kommer til at passe til det, som du tilstå.

Når retssagen mod dig er startet, kan der kun ændres mindre væsentlige ting i tiltalen. Tiltalen kan ikke udvides uden dit samtykke.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Du skal være til stede under behandlingen af hele sagen. Du kan få tilladelse fra retten til at forlade retsmødet, når du har afgivet din egen forklaring.

Hvis du har modtaget besked om retsmødets afholdelse og alligevel udebliver uden nogen lovlig grund, kan retten bestemme, at vidnerne skal afhøres, uden at du er der. Sagen kan afgøres uden din tilstedeværelse, hvis der er påstand om straf af fængsel i op til seks måneder, og du har givet samtykke til, at sagen færdigbehandles. Hvis du idømmes en straf på op til tre måneders ubetinget fængsel, kan sagen afgøres, også selvom du ikke har givet samtykke.

Fra den 1. november 2009 har det været muligt at deltage i retssagen gennem en videoforbindelse, hvis der højst nedlægges påstand om bøde eller fængsel i op til et år. Det er dog ikke i alle domstole, at der er installeret udstyr til at give mulighed for det.

Hvis du ikke forstår sproget, har du krav på, at der er en tolk til stede under hele behandlingen af retssagen. Tolken skal også bistå, hvis der under retsmødet opstår behov for, at du taler med din forsvarer.

Hvis du ikke allerede har fået en forsvarer, vil retten beskikke dig en, når der er rejst tiltale i en sag, hvor du har nægtet dig skyldig, og hvor der er nedlagt påstand om højere straf end bøde. Hvis du har tilstået i en sag, hvor anklagemyndigheden mener, du skal idømmes en fængselsstraf, vil du få beskikket en advokat, hvis du beder retten om det. Hvis du bliver uenig med din advokat eller af andre grunde ønsker en anden advokat, vil du normalt kunne få det.

Du har ikke pligt til at svare på spørgsmål under sagen, og du har ikke pligt til at tale sandt. Du vil ikke kunne straffes for at have afgivet en urigtig forklaring under sagen. Din forsvarer vil kunne rådgive dig om, hvorvidt du er bedst tjent med at udtale dig i den konkrete sag.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Loven indeholder en detaljeret regulering af anvendelsen af skriftlige beviser under retssagen. Derudover er der næsten ingen regler, og bevisførelsen er fri. Du og din forsvarer vil kunne gøre indsigelse mod førelsen af vidner eller beviser, navnlig hvis der er tale om irrelevant bevisførelse, eller hvis et bevis er fremkommet på ulovlig vis. Det er retten, som tager stilling til sådanne indsigelser. Også beviser, som er optaget på ulovlig vis, vil i de fleste tilfælde blive tilladt fremlagt i retten. Retten vil konkret tage stilling til bevisets vægt efter at have hørt den øvrige bevisførelse.

Du kan bede om, at bestemte vidner bliver indkaldt til retsmødet, eller at et bestemt bevis fremskaffes til støtte for din sag. Det kan f.eks. være fremskaffelse af en passagerliste, som viser, at du ikke var på gerningsstedet, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis anklagemyndigheden er uenig i nødvendigheden af en bevisførelse, tager retten stilling til spørgsmålet.

Den part, som har indkaldt et vidne, starter med at stille vidnet spørgsmål. Den anden part vil efterfølgende have adgang til at krydsforhøre vidnet. Retten vil i forbindelse med afgørelsen af sagen vurdere sikkerheden og troværdigheden af vidneforklaringerne under sagen.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Oplysninger om tidligere straffe bliver taget i betragtning, hvis det indgår i gerningsbeskrivelsen, at der er tale om en gentagelsessituation. I sjældne tilfælde kan oplysning om modus i en tidligere sag blive påberåbt som støtte for skyldsspørgsmålet i den verserende sag. Det vil normalt have betydning for straffens længde, om du tidligere er straffet for en lovovertrædelse af samme karakter, eller forholdet er begået i prøvetiden for en betinget dom eller en prøveløsladelse.

Der bliver normalt ikke indhentet oplysninger om dine eventuelle straffe i en anden medlemsstat.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Retssagen afsluttes med, at retten afsiger dom i sagen. Resultatet kan blive et af følgende:

  • frifindelse
  • bøde
  • betinget straf, herunder med vilkår om behandling eller samfundstjeneste
  • ubetinget frihedsstraf.

Ved en betinget straf fastsætter retten normalt en fængselsstraf, som dog ikke skal afsones, hvis den dømte inden for en prøvetid på typisk et eller to år ikke begår noget strafbart. Der kan fastsættes vilkår om, at den dømte undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, behandling mod alkoholmisbrug eller misbrugsproblemer i øvrigt, undergiver sig behandling mod psykiske problemer og/eller udfører ulønnet samfundstjeneste i et antal timer, som bestemmes af retten.

Unge under 18 år kan idømmes en særlig ungdomssanktion.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Offeret betragtes som vidne på lige fod med andre vidner. Offeret har dog i visse tilfælde adgang til at få beskikket sin egen advokat, ligesom offeret har mulighed for at få påkendt et eventuelt erstatningskrav under sagen, hvis kravet er enkelt og veldokumenteret, og behandlingen af kravet kan ske uden væsentlig ulempe.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsplejeloven

Sidste opdatering: 13/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere?

Retten afsiger dom i et retsmøde. Du kan appellere dommen til landsretten. Du kan enten appellere med påstand om frifindelse eller formildelse. Hvis du mener, at der er begået alvorlige fejl under behandlingen af sagen i byretten, kan du bede om, at sagen bliver sendt tilbage til byretten til behandling med nye dommere.

Du kan appellere dommen mundtligt i det retsmøde, hvor dommen afsiges. Du kan også appellere ved at skrive til byretten eller til anklagemyndigheden. Der er en frist på 14 dage til at appellere dommen. Hvis du har en advokat, vil denne foretage det praktiske i forbindelse med appellen af dommen. Hvis dommen lyder på en bøde på 3 000 DKK eller derunder, kræver det tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at appellere dommen. Der er en frist på 14 dage til at indgive ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer dommen?

Hvis du appellerer dommen, behandles sagen i et retsmøde i landsretten. Dette retsmøde er også offentligt. Der er ikke nogen tidsfrister for, hvornår sagen skal behandles i landsretten.

Hvis du sidder varetægtsfængslet, skal landsretten prioritere sagen forud for andre sager. Landsretten skal også tage stilling til, om du skal sidde varetægtsfængslet, indtil og mens appelsagen behandles.

Hvis du appellerer til frifindelse, behandles sagen helt forfra i landsretten. Du har i sådanne sager mulighed for at bede om yderligere bevisførelse. Du skal hurtigst muligt drøfte med din forsvarer, hvilke nye beviser der skal inddrages i appelsagen. Når anklagemyndigheden har oplyst, hvilke beviser der vil blive ført i landsretten, får forsvareren en frist på normalt 14 dage til at oplyse sine beviser. 14-dages-fristen kan fraviges.

Hvis du udelukkende appellerer med påstand om formildelse, vil landsretten kun tage stilling til udmåling af straffen. I sådanne sager vil der ikke være nogen bevisførelse for landsretten, men forsvareren kan bede om, at der bliver indhentet yderligere oplysninger om dine personlige forhold af betydning for udmåling af straf eller spørgsmål om udvisning.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

Hvis du har appelleret med påstand om frifindelse, behandles sagen helt forfra i landsretten. I praksis vil det ofte være sådan, at man starter med at oplæse den forklaring, som blev afgivet af dig eller vidnerne i byretten. Hvis du eller din forsvarer ikke er enige i denne fremgangsmåde, skal forklaringer dog afgives forfra.

Hvis du har appelleret med påstand om formildelse, lægges byrettens bevisresultat til grund, og spørgsmålet vil herefter være, hvilken sanktion der skal fastsættes.

Der vil i retsmødet blive afsagt dom i sagen. Dommen kan lyde på stadfæstelse, skærpelse/formildelse eller frifindelse. Hvis du bliver frifundet, eller dommen bliver formildet, vil det offentlige betale sagens omkostninger. Tilsvarende hvis anklagemyndigheden har appelleret dommen, og den alene bliver stadfæstet. I andre tilfælde må du påregne selv at blive pålagt at betale omkostningerne ved appelsagens behandling.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel?

Landsrettens dom træder i stedet for byrettens dom og er som udgangspunkt endelig, når den er afsagt. Sagen kan ekstraordinært indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. En sådan tilladelse gives normalt kun, hvis sagen er af principiel betydning, eller særlige grunde i øvrigt taler herfor. Der gives årligt ganske få tilladelser til at indbringe straffesager for Højesteret. Din forsvarer kan vejlede dig om dine muligheder for at få en sådan tilladelse.

Hvis du bliver frifundet og har været udsat for tvangsindgreb som anholdelse, varetægtsfængsling, ransagning e.l., kan du søge om erstatning for disse indgreb. Kravet skal rettes skriftligt til den regionale statsadvokat inden for to måneder efter rettens afgørelse. Din forsvarer vil normalt varetage det praktiske ved fremsættelsen af kravet. Husk at informere forsvareren om din kontaktadresse i dit hjemland.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Du kan normalt blive sendt til en anden medlemsstat til afsoning af straffen. Det vil normalt kun ske, hvis du selv beder om at blive sendt til dit hjemland for at afsone straffen. En ansøgning om overførsel til afsoning af straffen i hjemlandet skal indgives til Justitsministeriet.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

I Danmark gælder et princip om, at man ikke kan straffes to gange for den samme lovovertrædelse. Det samme princip gælder i andre europæiske lande. Da straffebestemmelser kan være forskelligt udformet, må du søge information om dette spørgsmål i det land, som kunne tænkes tillige at ville forfølge forholdet.

Oplysning om anklagepunkter og dommen

Når der er truffet en afgørelse i sagen, bliver afgørelsen indberettet til kriminalregisteret. Afgørelser om overtrædelser af straffeloven bliver registreret i afgørelsesdelen. Afgørelser om overtrædelse af anden lovgivning bliver registreret, hvis du bliver idømt en fængselsstraf eller en rettighedsfrakendelse. Afgørelsen bliver registreret med oplysning om navnet på den ret, som har afsagt dommen, datoen for dommen, de bestemmelser, som er overtrådt, og den straf, du har fået.

Der er fastsat begrænsninger for, hvilke afgørelser der medtages på den straffeattest, du kan få udleveret til privat brug. Oplysningerne opbevares elektronisk, og sletningen af oplysningerne afhænger af alvoren af sanktionen. Du kan klage over fejl i registreringen eller sletning, men ikke over, at afgørelsen er registreret. Klager over registrering skal indgives til Rigspolitiet, som er datamyndighed.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetsplejeloven

Link åbner i nyt vindueBekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

Sidste opdatering: 13/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Hvis du bliver standset af politiet, som påser overholdelse af færdselsloven, kan du erkende dig skyldig på stedet eller gøre indsigelse over for politiet. Politiet skal sigte dig for den forseelse, som man mener, at du har begået. Du har en sigtets rettigheder og har ikke pligt til at udtale dig til politiet.

Straffen for færdselsforseelser er normalt en bøde. Færdselsforseelser behandles som andre sager, hvor der er nedlagt påstand om bøde. Politiet sender en opkrævning på bøden. Hvis bøden betales, anses forholdet for erkendt. Hvis bøden ikke betales, bliver sagen sendt til retten. Du vil blive indkaldt til et retsmøde, hvor der kan være bevisførelse om forseelsen.

Rigsadvokaten har udsendt et Link åbner i nyt vinduebødekatalog, hvor du kan kontrollere, at bøden svarer til de sædvanlige bøder på området.

Link åbner i nyt vindueFærdselsloven indeholder en mulighed for, at politiet kan tilbageholde køretøjet, hvis både bilen og føreren er hjemmehørende uden for Danmark. Tilbageholdelsen kan bl.a. ske, indtil bøden er betalt, eller der er stillet sikkerhed derfor. Hvis du er uenig i, at du har begået en færdselsforseelse, skal du derfor i visse tilfælde stille sikkerhed for betalingen af bøden og bede om, at sagen bliver behandlet i retten. Muligheden for at tilbageholde køretøjet anvendes ofte i praksis.

Der gælder særlige regler for køretøjer og førere fra de andre skandinaviske lande.

Hvordan behandles manglende overholdelse af parkeringsregler?

Det er normalt ikke politiet, men kommunale eller private parkeringsvagter, som påser overholdelse af parkeringsrestriktioner. Hvis du parkerer i strid med reglerne for parkering, vil du blive pålagt en parkeringsafgift. Opkrævningen på afgiften vil blive sat på bilen.

Hvis du træffer parkeringsvagten, inden denne skriver sagen, kan du gøre indsigelse direkte til parkeringsvagten. Parkeringsvagten kan lade være med at skrive sagen eller lave et notat om din indsigelse. Hvis du bliver opkrævet en parkeringsafgift, skal du samtidig vejledes om klageadgangen. Der er ikke nogen central klageinstans.

Opkrævning af parkeringsafgifter sker på samme måde som opkrævning af andre civilretlige krav. Kravet vil derfor blive sendt til et inkassobureau i dit hjemland, hvis du ikke betaler.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Bøder kommer normalt ikke til at fremgå af din straffeattest. Det gælder dog ikke bøder for overtrædelse af straffeloven.

Parkeringsafgifter anses ikke som en straf og fremgår derfor ikke af straffeattesten.

Sidste opdatering: 13/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Tyskland

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, hvis du er mistænkt for en lovovertrædelse.

For oplysninger om overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vindueFaktablad 6.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af straffeprocessen

I det følgende gives en kort gennemgang af trinene i en straffesag.

Straffeprocessen er opdelt i tre trin: efterforskning, mellemliggende procedure og hovedsagen (herunder anke- og fuldbyrdelsesprocedure).

  • Efterforskning: De retshåndhævende myndigheder (anklagemyndighed eller politi) indleder en efterforskning mod dig, hvis du er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse. Det skal i den forbindelse afklares, om mistanken mod dig er begrundet eller ej. Til dette formål kan der anvendes forskellige efterforskningsmidler, f.eks. ransagning af din bolig. Efter afslutningen af efterforskningen afgør anklagemyndigheden, om sagen skal indstilles i tilfælde af, at der ikke foreligger begrundet mistanke, eller om der skal rejses tiltale mod dig.
  • Link åbner i nyt vindueMellemliggende procedure: I den mellemliggende procedure ser retten nærmere på tiltalen og afgør, om sagen skal afsluttes eller videreføres. Hvis retten på grundlag af de foreliggende beviser anser en domfældelse for sandsynlig, rejser den tiltale.
  • Hovedsagen: Under hovedsagen forbereder og gennemfører retten hovedforhandlingen. Anklagepunkterne prøves under et retsmøde på grundlag af de bevismuligheder, der er til rådighed (vidner, dokumenter osv.). Du får også mulighed for at tilkendegive din opfattelse af anklagepunkterne og udtale dig om dem. Hvis anklagen bekræftes, bliver du idømt en straf. Hvis anklagen ikke bekræftes, bliver du frifundet. Du kan anke en dom inden for bestemte frister. Under ankesagen gennemføres hovedforhandlingen igen ved en højere retsinstans. Under revisionsankesagen efterprøves det kun, om dommen indeholder retlige fejl.

Der findes afvigelser fra dette forløb. De vigtigste er Link åbner i nyt vinduebødevedtagelse, Link åbner i nyt vindueindstilling af sagen og Link åbner i nyt vinduefremskyndet procedure.

Nærmere oplysninger om de forskellige trin i straffeprocessen og dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke involverer sig i straffesager i de enkelte medlemslande og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage.

Klik på nedenstående link for at finde de oplysninger, du skal bruge.

Link åbner i nyt vindue1 – Forklaringer

Link åbner i nyt vindue2 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

  • Afhøring af tiltalte
  • Identitetsundersøgelse/fysisk undersøgelse
  • Ransagning/beslaglæggelse/aflytning
  • Anholdelse
  • Varetægtsfængsling
  • Tiltale

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Mine rettigheder efter hovedforhandlingen

Link åbner i nyt vindue6 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejeloven (Link åbner i nyt vindueengelsk version)

Sidste opdatering: 30/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Indstilling (1)

Sagen kan indstilles i alle stadier af proceduren af enten anklagemyndigheden eller – efter at have rejst offentlig tiltale – af retten. Der findes mange forskellige muligheder for at indstille sagen. De vigtigste i praksis er følgende:

Sagen kan indstilles midlertidigt, f.eks. fordi du er fraværende i en længere periode. Sagen indstilles også, hvis efterforskningen ikke har givet tilstrækkelig anledning til at rejse tiltale. I dette tilfælde kan anklagemyndigheden imidlertid til enhver tid (indtil forældelse) genoptage efterforskningen, f.eks. hvis der dukker nye beviser op.

Sagen kan dog også indstilles endeligt. Dette er muligt i forbindelse med forseelser, som anses for mindre alvorlige, og hvor der ikke er nogen offentlig interesse i forfølgelsen. Indstillingen kan også gøres betinget af opfyldelsen af et krav, f.eks. betaling af et beløb, eller et påbud, f.eks. deltagelse i et trafikkursus.

Bødevedtagelse (2)

I forbindelse med forseelser kan anklagemyndigheden ved afslutningen af efterforskningen skriftligt bede retten om at udstede et bødeforlæg i stedet for at rejse tiltale. Hvis retten på grundlag af sagens akter finder beviserne tilstrækkelige, udsteder den bødeforlægget. Heri beskrives lovovertrædelsen kort, og der fastsættes en bestemt bøde. Hvis du ikke gør indsigelse mod bødevedtagelsen, har den samme virkning som en retskraftig dom.

De retlige følger, der kan fastsættes med en bødevedtagelse, er begrænsede. I de fleste tilfælde pålægges der som sanktion en bøde. Der kan også udstedes et kørselsforbud. Hvis du har en forsvarer, kan der også idømmes frihedsstraf, som dog ikke må overstige et år, og hvis fuldbyrdelse skal gøres betinget.

Gør du indsigelse, har du to muligheder:

Hvis der er fastsat en bøde, kan du begrænse indsigelsen til dagbødernes størrelse. Retten kan med dit og anklagemyndighedens samtykke træffe skriftlig afgørelse herom uden afholdelse af et retsmøde.

Hvis du ikke begrænser indsigelsen, afholdes et retsmøde. Du behøver ikke at møde personligt op, men kan være repræsenteret af en advokat. Vidner behøver heller ikke at møde personligt op. Protokollater fra vidneafhøringer må med dit samtykke oplæses, hvis du er til stede under retsmødet.

Til slut træffer retten afgørelse ved dom. Den er i den forbindelse ikke bundet af den straf, der er fastsat i bødevedtagelsen. Inden for den lovbestemte strafferamme kan den også idømme en højere straf.

Fremskyndet procedure (3)

I tilfælde, hvor omstændighederne i sagen er simple og beviserne klare, kan anklagemyndigheden også bede retten om en fremskyndet procedure. Sådanne procedurer gennemføres eksempelvis, hvis du ikke har bopæl i Tyskland, og man frygter, at du ikke vil møde op til et senere retsmøde.

Fremsætter anklagemyndigheden en sådan anmodning, vil retten straks eller inden for kort tid gennemføre en hovedforhandling mod dig. Det er i dette tilfælde – i modsætning til i forbindelse med en tiltale – ikke nødvendigt at afsige kendelse om indledning af hovedforhandlingen. Der er ingen mellemliggende procedure i forbindelse med den fremskyndede procedure.

I forbindelse med den fremskyndede procedure kan der på forenklede betingelser gives afslag på anmodninger om bevisførelse.

Desuden er størrelsen af den straf, der kan idømmes, begrænset. Retten kan kun idømme bøde eller frihedsstraf i op til et år. Du kan desuden få frakendt førerretten.

Beskikket forsvar (4)

Hvis du er mistænkt for at have begået en forbrydelse, i tilfælde af domfældelse kan forvente en frihedsstraf på over et år, er varetægtsfængslet eller af andre grunde ikke kan forsvare dig selv, er retten forpligtet til at udpege en forsvarer til dig, hvis du endnu ikke har en. I forbindelse med den Link åbner i nyt vinduefremskyndede procedure får du tildelt en beskikket forsvarer, hvis der kan forventes en frihedsstraf på seks måneder. Forpligtelsen til at beskikke en forsvarer består uanset dine økonomiske forhold.

Retten afgør, hvilken advokat du får som beskikket forsvarer. Den skal imidlertid give dig mulighed for, at du selv vælger en advokat som beskikket forsvarer og giver retten besked herom. Hvis du ikke udpeger en advokat, vælger retten en advokat til dig.

Det er kun muligt at skifte beskikket forsvarer i undtagelsestilfælde. Du kan dog bruge en anden advokat, som du selv har valgt; i disse tilfælde bliver forsvarerens beskikkelse så normalt tilbagekaldt. Du skal så selv betale for den valgte forsvarer, hvis omkostningerne ikke dækkes af staten i tilfælde af frifindelse.

Oplysninger vedrørende efterforskning/tiltale/domfældelse (5)

Hvilke oplysninger registreres?

Politiet registrerer oplysninger vedrørende efterforskninger i egne databaser.

Under en igangværende efterforskning og efter afslutningen heraf bliver oplysninger også registreret hos anklagemyndigheden. Desuden bliver oplysninger fra en efterforskning registreret i anklagemyndighedens centrale sagsregister. Der gælder bestemte sletningsfrister, som er reguleret i lovgivningen.

Endelige domme registreres i Link åbner i nyt vindueForbundscentralregistret for straffesager. Registreringen kræver ikke dit samtykke. Dommene slettes efter en bestemt periode, hvis der ikke er registreret ny domfældelse. Perioden fastsættes på grundlag af dommens varighed.

Hvilke oplysninger indhentes hvornår under straffesagen?

Politiet og anklagemyndigheden har til enhver tid adgang til deres egne databaser. De har ikke selv adgang til Link åbner i nyt vindueForbundscentralregistret. Til forberedelse af hovedforhandlingen vil retten bede om en registerudskrift.

Er oplysningerne af betydning under efterforskningen?

Hvis tidligere efterforskninger er registreret, skal anklagemyndigheden tage hensyn til denne omstændighed, f.eks. ved undersøgelse af muligheden for at indstille sagen efter §§ 153 og 153a i strafferetsplejeloven.

Er oplysningerne af betydning i forbindelse med domfældelsen?

Det fremgår af loven, at der under hovedforhandlingen kan henvises til tidligere domme, der er opført i Forbundscentralregistret. Såfremt der foreligger tidligere straffedomme, kan de indvirke negativt på strafudmålingen. De oplysninger, der kun er registreret hos anklagemyndigheden og politiet, må i tilfælde af en domfældelse ikke indgå i strafudmålingen.

Hvordan kan jeg finde ud af, hvilke oplysninger der er registreret om mig, og hvad kan jeg stille op over for registreringen af oplysningerne?

Du kan få at vide, hvilke oplysninger der er registreret om dig, ved at rette henvendelse til myndigheder, der registrerer dem.

Du kan bede den myndighed, der har registreret oplysningerne, om at slette dem. Hvis sletningen nægtes, kan du lade retten efterprøve denne afgørelse.

Yderligere oplysninger

Bestemmelser om Forbundscentralregistret findes i Link åbner i nyt vindueloven om Forbundscentralregistret, efterforskningsmyndighedens registrering af oplysninger er reguleret i §§ 483 ff. i strafferetsplejeloven, anklagemyndighedens centrale sagsregister er fastsat i § 492, stk. 1, i Link åbner i nyt vinduestrafferetsplejeloven og præciseret i en Link åbner i nyt vinduebekendtgørelse, bestemmelser vedrørende politiregistrene findes i Link åbner i nyt vindueloven om Forbundskriminalpolitiet og i delstaternes forskellige politilove.

Retsmidler i forbindelse med efterforskningen (6)

Du har ret til at gøre indsigelse mod foranstaltninger i forbindelse med efterforskningen. Mulige retsmidler er klage (til tilsynsmyndigheden) eller indbringelse af sagen for retten.

Du kan klage over rettens afgørelse.

Hvis politi eller anklagemyndighed traf en foranstaltning uden retskendelse, kan du efterfølgende få foranstaltningen prøvet ved retten. Hvis du gør indsigelse mod en beslaglæggelse, forelægges sagen for en dommer, uden at du behøver at bede om det.

Sidste opdatering: 30/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

2 – Juridisk bistand

Hvis du på en eller anden måde bliver involveret i en straffesag, kan det eventuelt være en fordel at få uafhængig juridisk rådgivning. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til at blive forsvaret af en advokat. Nedenfor kan du se, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Sådan finder du en advokat

Hvis du får at vide, at du er under efterforskning på grund af mistanke om en lovovertrædelse, kan du bl.a. på internettet finde advokater, der er specialiseret i strafferet. Enhver advokat, der har bestalling i Tyskland, har ret til at optræde som forsvarsadvokat. Hvis sagen haster, fordi du risikerer anholdelse eller ransagning, kan du i de fleste regioner i Tyskland hele døgnet få fat på en forsvarsadvokat via en Link åbner i nyt vindueforsvarsadvokatvagt. Hvis kriterier som kendskab til fremmedsprog eller lokal forankring er vigtige, kan du konsultere Arbeitsgemeinschaft Strafrecht des Deutschen Anwaltvereins' Link åbner i nyt vinduefortegnelse over forsvarsadvokater eller de regionale advokatsammenslutningers advokatfortegnelse. Siden den 1. januar 2010 er der på regionalt plan blevet udarbejdet fortegnelser over advokater, der er villige til at fungere som Link åbner i nyt vinduebeskikket forsvarer. Hvor og hvordan disse fortegnelser er tilgængelige, kan du få at vide via de lokale advokatsammenslutninger (bl.a. også Link åbner i nyt vindueher).

Hvis du er anholdt eller Link åbner i nyt vinduevaretægtsfængslet, har du ikke adgang til disse informationsmuligheder. Politiet er forpligtet til på din anmodning at udlevere en advokatfortegnelse eller en telefonbog til dig. Hos politiet kender man også Link åbner i nyt vindueadvokatvagten. Hvis politiet ikke giver dig mulighed for at få kontakt til en advokat, bør du absolut underrette retten om dette, når du bliver fremstillet for den. Retterne råder ligeledes over fortegnelser over advokater, der er villige til at fungere som Link åbner i nyt vinduebeskikket forsvarer.

Betaling for advokatbistand

Staten skal betale for advokatbistanden, hvis du frifindes. Hvis sagen bliver Link åbner i nyt vindueindstillet i forbindelse med efterforskningen, eller hvis du dømmes, skal du selv betale omkostningerne.

Også selv om du kun har en beskeden eller slet ingen indkomst, yder staten dig principielt ingen økonomisk bistand i forbindelse med straffesagen. Kun til den første rådgivningssamtale kan du ansøge om Link åbner i nyt vindueretshjælp hos den kompetente byret på dit bopælssted.

Der gælder særlige forhold omkring betalingen i forbindelse med Link åbner i nyt vinduebeskikket forsvar. I den forbindelse betales din advokat i første omgang af staten, men advokatens lovbestemte salær som beskikket forsvarer er lavere end det salær, som advokaten kan kræve, hvis han ikke optræder som beskikket forsvarer. Du skal være opmærksom på, at du bliver afkrævet omkostningerne til den beskikkede forsvarer efter sagens afslutning i tilfælde af en domfældelse. Du skal således om muligt betale advokatomkostningerne tilbage til staten og derudover godtgøre advokaten de omkostninger, denne kunne have krævet, hvis vedkommende ikke havde været beskikket.

Sidste opdatering: 30/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

3 – Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Dette informationsblad indeholder oplysninger om efterforskningen, som indledes med, at de retshåndhævende myndigheder foretager de første undersøgelser, og afsluttes med, at anklagemyndigheden rejser tiltale eller indstiller sagen.

Hvilke stadier indgår i en politiefterforskning?

De retshåndhævende myndigheder (anklagemyndighed eller politi) indleder en efterforskning mod dig, hvis der er en konkret mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse. Under efterforskningen skal det afklares, om mistanken mod dig er begrundet eller ej. Derfor skal det også undersøges, om der foreligger formildende omstændigheder. Hvis anklagemyndigheden anser mistanken for begrundet, rejser den tiltale (eller beder om Link åbner i nyt vinduebødevedtagelse).

Politi og anklagemyndighed kan anvende forskellige efterretningsmidler. Hvilken foranstaltning der anvendes på hvilket tidspunkt, afhænger af det konkrete tilfælde. Du kan f.eks. blive anholdt straks efter et strafbart forhold. Efter anholdelsen kan der ske Link åbner i nyt vinduevaretægtsfængsling.

Efterforskningsmidler, der er til skade for dig, kan du – også efterfølgende – indbringe for retten.

Der foretages eventuelt også søgning på oplysninger vedrørende tidligere efterforskninger og domfældelser. Nærmere oplysninger i denne forbindelse findes Link åbner i nyt vindueher.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Under hele efterforskningen har du ret til at få bistand fra en advokat. Oplysninger om, hvordan du finder og betaler for advokatbistand, finder du Link åbner i nyt vindueher. Hvis du ikke behersker tysk, skal du på anmodning have beskikket en tolk til samtalerne med din forsvarer.

Du har ikke ret til at se sagens akter. Du kan dog få oplysninger fra sagsakterne, hvis det ikke vil bringe efterforskningen i fare eller være i strid med tredjemands rettigheder. Efter efterforskningens afslutning skal din forsvarer have adgang til sagens akter. Inden da er dette kun muligt, hvis det ikke vil bringe undersøgelsens formål i fare.

Oplysninger vedrørende dine rettigheder, hvis et af følgende efterforskningsmidler anvendes over for dig, findes i disse underblade:

Hvad gælder der under efterforskningen, hvis jeg er statsborger i et andet land?

Under en igangværende efterforskning har du generelt lov til at forlade Tyskland. Situationen er kun anderledes, hvis du er anholdt, eller du i tilfælde af, at fuldbyrdelsen af en fængslingskendelse er blevet udsat, f.eks. har fået pålagt ikke at forlade det sted, hvor du bor, uden rettens tilladelse.

Hvis du ved, at der er indledt en efterforskning mod dig, bør du sikre, at anklagemyndigheden og retten kan få fat på dig pr. post.

Du kan på ethvert tidspunkt under efterforskningen henvende dig til dit hjemlands konsulat.

Afhøring af tiltalte (1)

Hvis du er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, vil politi eller anklagemyndighed afhøre dig om anklagen for at give dig mulighed for at forklare dig. I visse tilfælde kan du på anklagemyndighedens anmodning blive afhørt af en dommer.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver indkaldt til afhøring?

Hvis du bliver indkaldt til afhøring af anklagemyndigheden eller en ret, skal du møde op. Hvis du ikke møder op, kan du tvangsfremstilles. Du behøver ikke at efterkomme en indkaldelse fra politiet til afhøring.

Hvad får jeg at vide inden afhøringen?

Inden afhøringen påbegyndes, skal du oplyses om, hvilken lovovertrædelse du er mistænkt for, og hvilke straffebestemmelser du angiveligt har overtrådt. Derudover skal du også informeres om, at du har ret til at forholde dig tavs, at du allerede inden afhøringen kan stille spørgsmål til en forsvarer, og at du kan bede om bevisførelse til støtte for dig.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Hvis du ikke behersker tysk tilstrækkeligt, anvendes en tolk; dette koster dig ikke noget. Tolken er til stede under hele afhøringen og oversætter spørgsmålene, dine svar og den skriftlige afhøringsprotokol.

Kan jeg tale med en advokat?

Som mistænkt har du på ethvert tidspunkt og også inden afhøringen ret til at tale med en Link åbner i nyt vindueforsvarer alene eller under tilstedeværelse af en tolk. Når du afhøres af anklagemyndigheden eller en dommer, må din forsvarer være til stede, men ikke i forbindelse med en afhøring hos politiet.

Vil jeg blive bedt om at give oplysninger? Bør jeg giver oplysninger?

Senest inden afslutningen af efterforskningen skal politiet eller anklagemyndigheden afhøre dig, medmindre sagen bliver indstillet. I simple sager kan spørgsmålene også være skriftlige.

Ved afhøringen (også hvis den foregår skriftligt) er du forpligtet til at give personoplysninger, bl.a. for-, efter- og fødenavn, fødselssted og ‑dato, civilstand, erhverv, bopæl og nationalitet.

Du er dog ikke forpligtet til at udtale dig om sigtelsen og give oplysninger i sagen. Om og i hvilket omfang du udtaler dig, bestemmer du selv – eventuelt efter samråd med din forsvarer.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Alt, hvad du siger under afhøringen, bliver nedskrevet. Hvis du siger noget, der kan være til skade for dig selv, får den ret, der efter tiltalerejsning skal dømme lovovertrædelsen, også kendskab hertil. Selv hvis du skulle forholde dig tavs eller trække dine udtalelser tilbage, kan retten lade dine tidligere udtalelser indgå i vurderingen.

Vil man under afhøringen give mig oplysninger om resultaterne af efterforskningen?

Den retshåndhævende myndighed kan frit bestemme, hvad den fortæller dig om resultaterne af efterforskningen. Det er dog ikke tilladt at give dig vildledende oplysninger.

Hvilke metoder må ikke anvendes?

Du må under afhøringen ikke mishandles eller på anden måde påvirkes fysisk. Man må hverken true dig eller stille dig en ulovlig fordel i udsigt. Udtalelser, der er fremsat i strid med disse forbud, må ikke anvendes, heller ikke hvis du går med til det.

Yderligere oplysninger

Bestemmelserne om afhøring findes i §§ 136, 136 a og 163 a i Link åbner i nyt vinduestrafferetsplejeloven.

Identitetsundersøgelse/fysisk undersøgelse/blodprøvetagning osv. (2)

Oplysninger om retsmidler i forbindelse med disse foranstaltninger findes Link åbner i nyt vindueher.

Hvad forstås der ved identitetsundersøgelse? Hvornår foretages den?

En identitetsundersøgelse omfatter først og fremmest identifikationsforanstaltninger, som anvendes til at bevise din skyld eller uskyld i en verserende straffesag. Til dette formål må der tages fotos og registreres finger- eller håndfladeaftryk eller særlige fysiske træk, f.eks. tatoveringer.

Identitetsundersøgelsen i forbindelse med straffesagen må pålægges af retten, anklagemyndigheden og politiet. Den foretages normalt af politiet.

Identitetsundersøgelsen må gennemføres med tvangsmidler. Politiet kan f.eks. fastholde dig og strække dine arme og fingre for at tage fingeraftryk af dig.

Kan der også foretages en identitetsundersøgelse, hvis den ikke er nødvendig på nuværende tidspunkt (f.eks. fordi det allerede er klart, at jeg er gerningsmanden)?

Der kan også foretages en identitetsundersøgelse med henblik på fremtidige straffesager; i det tilfælde tjener den ikke som bevis i den aktuelle straffesag, men foretages forebyggende for at sikre identifikationskendetegn til opklaringen af andre, fremtidige straffesager. Der skal derfor være holdepunkter for, at det kan forventes, at der også i fremtiden vil blive ført straffesager mod dig.

Kan der foretages kropsvisitering?

For at fastslå faktiske omstændigheder, der er af betydning for en straffesag som beviser, kan det bestemmes, at der skal foretages en fysisk undersøgelse af dig.

I forbindelse med en simpel fysisk undersøgelse, som foretages af politiet, undersøges din krops beskaffenhed, eller om der er fremmelegemer i dine naturlige kropsåbninger. Hvis undersøgelsen kan krænke din blufærdighed, foretages den af en person af samme køn eller af en mandlig eller kvindelig læge. Du skal inden undersøgelsen have oplyst, at du på forlangende må medtage en person, du har tillid til, og at du i tilfælde af en berettiget interesse har ret til at vælge kønnet på den person, der foretager undersøgelsen. Du skal acceptere at blive undersøgt, men må ikke tvinges til at deltage aktivt i den.

Må man tage prøver af blod eller andre kropsvæsker eller dna-prøver (f.eks. i hår eller spyt) fra mig?

Man må også tage prøver af blod eller andre kropsvæsker fra dig, f.eks. for at påvise alkohol i blodet eller til en molekylærgenetisk undersøgelse for at sammenholde din dna-profil med spor fra gerningsstedet. Disse indgreb må kun foretages af en læge, men ikke af politiet. De udtagne prøver skal tilintetgøres, når der ikke længere er behov for dem til straffesagen. Det er dog tilladt at gemme din dna-profil i en database, hvis der er grund til at antage, at der også i fremtiden vil blive ført straffesager mod dig for en lovovertrædelse af væsentlig betydning.

Hvis du ikke indvilger i den fysiske undersøgelse eller dna-analysen, skal den pålægges af retten. I uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, har anklagemyndighed og politi også beføjelse til at træffe beslutning herom. Undersøgelseskendelsen kan også gennemføres med tvangsmidler.

Yderligere oplysninger

Identitetsundersøgelsen er reguleret i § 81b, den fysiske undersøgelse og blodprøvetagningen i §§ 81a og 81d og dna-analysen i §§ 81e, 81f og 81g i strafferetsplejeloven.

Ransagning/beslaglæggelse/aflytning (3)

Oplysninger om retsmidler i forbindelse med disse foranstaltninger findes Link åbner i nyt vindueher.

Kan min bolig, mine forretningslokaler eller min bil m.v. blive ransaget?

Hvis du er mistænkt for en lovovertrædelse, har anklagemyndigheden og politiet lov til at ransage din bolig og andre lokaler og også din bil, hvis der formodes at være beviser dér, eller du skal anholdes.

Principielt skal retten afsige kendelse om ransagningen. I uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, har anklagemyndighed og politi også lov til selv at træffe beslutning herom.

Du har lov til at være til stede under ransagningen. Du kan også give din forsvarer lov til at være til stede. Hvis der ikke er nogen dommer eller offentlig anklager til stede under ransagningen, bør om muligt to kommunale embedsmænd være til stede. Du kan dog give afkald på deres tilstedeværelse. Efter afslutningen af ransagningen skal du på anmodning have udleveret et dokument, som angiver grunden til ransagningen og den lovovertrædelse, du er mistænkt for.

Må ting, der tilhører mig, beslaglægges?

De retshåndhævende myndigheder kan beslaglægge genstande, hvis de er af betydning som beviser. Hvis du ikke frivilligt udleverer genstandene, kan disse beslaglægges. Beslaglæggelsen kræver principielt en retskendelse. I uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, kan anklagemyndighed og politi også træffe beslutning herom. Du kan på ethvert tidspunkt forelægge beslutningen for retten, dvs. også efter afslutningen af ransagningen.

Hvis der beslaglægges ting under en ransagning, skal du på anmodning have udleveret en fortegnelse over disse genstande.

Må mit kørekort også beslaglægges?

Du kan (udelukkende af retten) få inddraget førerretten midlertidigt, hvis tvingende grunde taler for, at retten i en efterfølgende dom vil frakende dig førerretten på grund af en færdselsovertrædelse. Dette er normalt tilfældet, hvis du har begået en lovovertrædelse som følge af kørsel med et motorkøretøj og derved har vist, at du er uegnet til at føre motorkøretøj. Rettens foreløbige inddragelse af førerretten virker som bekræftelse på rettens beslaglæggelse af kørekortet. Politiet eller anklagemyndigheden må i uopsættelige tilfælde beslaglægge dit kørekort, hvis tvingende grunde taler for, at du får frakendt førerretten.

Må jeg aflyttes?

Din telekommunikation (f.eks. via telefon) og de samtaler, du fører i din bolig, må overvåges og registreres under overholdelse af strenge betingelser; dette forudsætter dog en mistanke om alvorlige eller særlig alvorlige lovovertrædelser. Begge foranstaltninger kræver en retskendelse. Anklagemyndigheden kan også i uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, træffe beslutning om overvågningen af telekommunikationen. Du skal efterfølgende underrettes om overvågningsforanstaltningerne.

Yderligere oplysninger

Ransagning og beslaglæggelse er reguleret i §§ 102 ff. og 94 ff., den foreløbige inddragelse af førerretten (beslaglæggelse af kørekortet) i § 111a og aflytning i §§ 100a ff. i Link åbner i nyt vinduestrafferetsplejeloven.

Anholdelse (4)

Anklagemyndigheden og politiet kan anholde dig foreløbigt, hvis du efter en lovovertrædelse pågribes på gerningsstedet eller forfølges og mistænkes for at ville flygte. Anklagemyndigheden og politiet må også anholde dig foreløbigt i uopsættelige tilfælde, dvs. i hastetilfælde, hvis betingelserne for en fængslingskendelse foreligger. Dette er tilfældet, hvis du er stærkt mistænkt for en lovovertrædelse, og der foreligger en bestemt fængslingsgrund. Fængslingskendelsen kan allerede foreligge ved anholdelsen eller skal på anklagemyndighedens anmodning udstedes af en dommer.

Der kan også ske anholdelse, når forskellige efterforskningsmidler skal gennemtvinges, f.eks. en Link åbner i nyt vindueafhøring eller en fysisk undersøgelse.

Hvis jeg bliver anholdt, får jeg så at vide hvorfor?

Ja, under alle omstændigheder. Hvis der er udstedt en fængslingskendelse mod dig, skal du have udleveret en kopi heraf ved anholdelsen.

Hvor længe må jeg tilbageholdes?

Hvis grunden til anholdelsen er en fængslingskendelse, der allerede er udstedt, eller der skal anmodes om, gælder disse tidsfrister.

Hvis du er blevet anholdt for at gennemtvinge efterforskningsmidler, skal disse gennemføres uden større forsinkelser, og du skal efterfølgende løslades. Den tilladte varighed afhænger af det konkrete tilfælde. En anholdelse må dog aldrig vare længere end til afslutningen på den dag, der følger efter anholdelsesdagen.

Viser det sig efter anholdelsen, at du endnu ikke har afsonet en frihedsstraf, du er blevet idømt, kan du fængsles i forbindelse med anholdelsen.

Må jeg tage kontakt til nogen?

Hvis du er blevet anholdt, har du på ethvert tidspunkt ret til at stille spørgsmål til en forsvarer, som du selv vælger. Du kan underrette en pårørende eller en person, du har tillid til, hvis det ikke vil bringe undersøgelsens formål i fare. Du kan også kræve at underrette dit hjemlands konsulat og give dette oplysninger.

Kan jeg blive tilset af en læge, hvis jeg har brug for det?

Du har ret til at kræve at blive undersøgt af en læge efter eget valg.

Hvad er en europæisk arrestordre, og hvordan skal jeg forhold mig i den forbindelse?

En europæisk arrestordre anvendes i forbindelse med anholdelse og overførsel af en person, der er eftersøgt i hele EU, med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. Hvis der er udstedt en europæisk arrestordre mod dig, kan du derfor anholdes i én medlemsstat og overføres til den udstedende medlemsstat.

Efter anholdelsen i Tyskland på grundlag af en europæisk arrestordre bliver du først afhørt af den nærmeste byret om dine personlige forhold og eventuelle indsigelser mod udleveringen. Oberlandesgericht træffer afgørelse om dine indsigelser.

Du har på et hvilket som helst tidspunkt under sagen ret til bistand.

Hvis du er indforstået med udleveringen, gennemføres denne øjeblikkeligt (såkaldt forenklet udleveringsprocedure). Du bliver endvidere informeret om muligheden for at give afkald på anvendelse af specialitetsreglen. Hvis du gør dette, kan du i den udstedende stat også retsforfølges for andre straffesager, der er rejst mod dig dér, og som ikke er omfattet af den europæiske arrestordre. Samtykket til den forenklede udleveringsprocedure og/eller afkaldet på anvendelse af specialitetsreglen er uigenkaldeligt.

Hvis du ikke giver dit samtykke, afsiger Oberlandesgericht inden 60 dage endelig afgørelse om udleveringen. Der kan ikke gøres indsigelse med denne afgørelse.

Nærmere oplysninger findes Link åbner i nyt vindueher og Link åbner i nyt vindueher.

Varetægtsfængsling (5)

Hvornår skal fængslingskendelsen forkyndes over for mig?

Hvis du blev anholdt på grundlag af en fængslingskendelse, skal du have udleveret fængslingskendelsen ved anholdelsen. Hvis du blev foreløbigt anholdt, skal du senest dagen efter anholdelsen fremstilles for retten. Udsteder retten en fængslingskendelse mod dig, forkynder den denne for dig. Udsteder retten ingen fængslingskendelse, skal du løslades.

Hvornår bliver jeg varetægtsfængslet?

Der kan afsiges kendelse om varetægtsfængsling, hvis du er stærkt mistænkt for en lovovertrædelse, og der foreligger en fængslingsgrund. Fængslingsgrunde kan være særlig alvorlige lovovertrædelser, flugt, flugtfare, gentagelsesfare og fare for, at du forhindrer efterforskningen af lovovertrædelsen, f.eks. ved at tilintetgøre beviser eller forsøge at påvirke vidner. Der kan antages at foreligge flugtfare, hvis du hverken har fast bopæl, fast arbejde eller nære sociale relationer.

Hvad kan jeg stille op over for en varetægtsfængslingskendelse?

Du kan indbringe kendelsen om varetægtsfængsling for en højere ret. I stedet for dette kan du også bede om en fængslingsprøvelse, som foretages af den ret, der har udstedt fængslingskendelsen. Ud over anmodningen om fængslingsprøvelse kan der imidlertid ikke indgives klage.

Hvor længe skal jeg være varetægtsfængslet?

Varetægtsfængslingen kan vare indtil straffesagens afslutning. Den afsluttes tidligere, hvis fængslingskendelsen ophæves, eller afsoningen af varetægtsfængslingen suspenderes. Suspensionen af varetægtsfængslingen kan bl.a. knyttes til den betingelse, at du betaler et beløb som sikkerhedsstillelse eller regelmæssigt melder dig hos politiet.

Efter seks måneder må varetægtsfængslingen kun opretholdes på bestemte betingelser, der skal undersøges af anklagemyndigheden og retten på eget initiativ (særlig vanskelighed eller særlig omfattende efterforskning eller en anden vigtig grund).

Hvad får jeg at vide, hvis jeg bliver anholdt?

Hvis du bliver anholdt, skal du på et sprog, du forstår, informeres om, at du

  • straks, og senest dagen efter pågribelsen, skal fremstilles for retten
  • har ret til at udtale dig om sigtelsen og ikke give oplysninger i sagen
  • har ret til at bede om bevisførelse til støtte for dig og ikke give oplysninger i sagen
  • på ethvert tidspunkt, også allerede inden afhøringen, kan stille spørgsmål til en forsvarer, som du selv vælger
  • har ret til at kræve at blive undersøgt af en læge efter eget valg og
  • kan underrette en pårørende eller en person, du har tillid til, hvis det ikke vil bringe undersøgelsens formål i fare.

Du skal informeres om, at du kan kræve at få gratis tolkebistand og underrette dit hjemlands konsulat, som du også kan give oplysninger. Derudover skal du under rettens afhøring gøres opmærksom på belastende omstændigheder. Du skal have lejlighed til at imødegå grundlaget for mistanken og varetægtsfængslingen og fremhæve de forhold, der taler til din fordel. Endelig skal du informeres om din ret til kære af fængslingskendelsen og fængslingsprøvelse.

Kan jeg under fængslingen få besøg, modtage post, gå i mit eget tøj osv.?

Der er principielt mulighed for at få besøg og modtage post under varetægtsfængslingen. Der kan dog fastsættes begrænsninger. Således kan det eksempelvis bestemmes, at der skal gives tilladelse til besøg og telekommunikation. Det kan bestemmes, at besøg, telekommunikation samt breve og pakker skal overvåges, eller at overdragelsen af genstande under besøg kræver tilladelse. Du kan klage over dette. Skriftlig og mundtlig korrespondance med din forsvarer er derimod principielt tilladt uden begrænsninger. Endvidere gælder der i de enkelte delstater forskellige love vedrørende gennemførelse af varetægtsfængsling.

Tiltale (6)

Giver efterforskningen mod dig tilstrækkelig anledning til at indlede offentlig retsforfølgning, rejser anklagemyndigheden tiltale eller beder den kompetente ret om en Link åbner i nyt vinduebødevedtagelse. I modsat fald indstiller den sagen. I anklageskriftet sammenfatter anklagemyndigheden, hvilken lovovertrædelse du er tiltalt for, hvilken straffebestemmelse du angiveligt har overtrådt, og hvilke beviser der foreligger.

Hvad betyder det, hvis retten rejser tiltale mod mig?

Retten undersøger i en mellemliggende procedure, om den vil indlede hovedforhandlingen. I den forbindelse fremsender den anklageskriftet til dig. Samtidig opfordrer den dig til inden for en bestemt frist at meddele, om der kan føres beviser til støtte for dig, eller om du ønsker at gøre indsigelse mod indledningen af hovedforhandlingen.

Under den fremskyndede procedure behandles tiltalen anderledes; nærmere oplysninger herom findes Link åbner i nyt vindueher.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke forstår anklageskriftet, fordi jeg ikke behersker tysk?

Hvis du modtager et anklageskrift på et sprog, du ikke forstår, kan du få det oversat gratis og fremsendt igen.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg mener, at anklageskriftet er forkert?

Inden for den frist, som retten har fastsat, kan du meddele, af hvilke grunde du finder anklageskriftet forkert. Du kan også bede om, at der føres beviser, som efter din opfattelse er til støtte for dig.

Kan retten også afvise anklageskriftet?

Hvis retten mener, at du formentlig ikke bliver dømt på grundlag af anklageskriftet, f.eks. fordi den ikke finder beviserne tilstrækkelige, afviser den at indlede hovedforhandlingen. Anklagemyndigheden kan straks protestere mod denne afgørelse.

Kan tiltalen ændres inden hovedforhandlingen?

Så længe retten endnu ikke har indledt hovedforhandlingen, kan anklagemyndigheden trække tiltalen tilbage og ændre den. Nye beviser kan fremlægges under hele straffesagen.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, jeg allerede er blevet tiltalt for i en anden medlemsstat?

En tiltale i en anden medlemsstat hindrer ikke tiltale i Tyskland. Kun en domfældelse for samme lovovertrædelse hindrer ny retsforfølgning.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig, og om de beviser, der fremlægges mod mig?

Anklagemyndigheden nævner i anklageskriftet de beviser, der ligger til grund for tiltalen. Senest efter afslutningen af efterforskningen og inden tiltalerejsningen har din forsvarer mulighed for at gennemse sagens akter. Du kan selv få oplysninger og enkelte kopier af sagsakterne.

Sidste opdatering: 30/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder under retssagen

Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til retten, og retten afgør i en mellemliggende procedure, om der skal rejses tiltale, dvs. gennemføres en retssag, eller ej.

Hvis retten antager sagen, indledes der med en hovedforhandling. Hovedforhandlingen kan finde sted over en eller flere dage. Der er også mulighed for at behandle tiltalen i en Link åbner i nyt vinduefremskyndet procedure, hvor der gælder særlige regler.

Hvordan forløber hovedforhandlingen?

Først konstateres det, hvem der er til stede (anklagemyndighed, du og eventuelt din forsvarer, vidner, eksperter). Derefter skal vidnerne vente uden for retssalen.

Du bliver spurgt om dine personlige data. Du skal oplyse navn, adresse, fødselssted og -dato, nationalitet, civilstand og erhverv. Du behøver ikke at oplyse, hvor meget du tjener.

Derpå oplæses anklageskriftet.

Du får lejlighed til at udtale dig om anklagepunkterne. Dette behøver du ikke at gøre, du kan også forholde dig tavs. Din tavshed må ikke give retten anledning til at drage konklusioner til skade for dig. Derefter føres beviserne, dvs. vidner og eksperter afhøres, og/eller dokumenter oplæses.

Til sidst vurderer anklagemyndigheden og – hvis du har en sådan – din forsvarer efter hinanden resultatet af bevisførelsen og nedlægger påstand om domfældelse eller frifindelse.

Du får det sidste ord.

Retten afsiger dommen og begrunder den.

Hvor vil hovedforhandlingen blive afholdt?

Hovedforhandlingen afholdes dér, hvor anklagemyndigheden rejser tiltale; der findes lovbestemmelser i denne forbindelse. Ofte afholdes hovedforhandlingen ved retten på det sted, hvor lovovertrædelsen blev begået.

Om hovedforhandlingen gennemføres ved by- eller landsretten eller Oberlandesgericht, afhænger af, hvilken straf der kan forventes for lovovertrædelsen. Kan der som straf kun forventes bøde eller frihedsstraf på op til to år, behandles sagen af en dommer ved byretten. Kan der forventes en frihedsstraf på over 2-4 år behandles sagen af tre dommere ved byretten bestående af en juridisk dommer og to lægdommere (domsmænd). Forventes en frihedsstraf på over fire år behandles sagen af landsretten med to eller tre juridiske dommere og to lægdommere. I sager vedrørende statens sikkerhed har Oberlandesgericht kompetence med tre juridiske dommere.

Er hovedforhandlingen offentlig?

Hovedforhandlingen er offentlig. Offentligheden udelukkes kun i undtagelsestilfælde, f.eks. for at beskytte vidner.

Kan anklageskriftet ændres under hovedforhandlingen?

Der kan foretages mindre ændringer af punkterne i anklageskriftet på grundlag af en henvisning fra retten. Nye anklagepunkter kan under hovedforhandlingen kun rejses i form af et tillægsanklageskrift. En sådan udvidelse af anklagepunkterne behandles imidlertid kun med dit og rettens samtykke.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i nogle eller alle anklagepunkter under hovedforhandlingen?

En tilståelse afslutter ikke sagen. Det kan dog forekomme, at retten undlader at inddrage visse beviser, fordi den finder din tilståelse troværdig, f.eks. fordi den underbygges af allerede fremlagte beviser. Retten har lov til at nedsætte straffen i forbindelse med en tilståelse. Under visse omstændigheder kan din tilståelse omfattes af en såkaldt Link åbner i nyt vindueaftale. Denne aftale vedrører kun strafudmålingen, men ikke, om du kendes skyldig eller ej.

Hvilke rettigheder har jeg under hovedforhandlingen?

Du skal principielt være til stede under hovedforhandlingen. Hvis du ikke er fritaget for forpligtelsen til at være til stede og alligevel ikke møder op, suspenderes hovedforhandlingen, og der kan udstedes en fængslingskendelse mod dig. En undtagelse gælder i forbindelse med en hovedforhandling i Link åbner i nyt vinduebødevedtagelsessager.

Hvis du ikke behersker sproget tilstrækkeligt, indkalder retten en tolk, som under hovedforhandlingen gengiver alle væsentlige forløb og udtalelser.

Du har lov til at lade dig forsvare af en advokat. I visse tilfælde skal du lade dig forsvare af en advokat. Hvis du i disse tilfælde ikke vælger en advokat, tildeler retten dig en Link åbner i nyt vinduebeskikket forsvarer.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Efter bevisførelsen kan du udtale dig om den. Du kan protestere mod, at der føres og anvendes beviser, som du finder uretmæssige.

Du kan anmode om, at der foretages yderligere bevisførelse. Du kan også selv fremlægge beviser, men har ikke samme beføjelser som politiet. Du må f.eks. ikke aflytte telefoner og fremlægge optagelser som bevis.

Du kan få vidner til at fortælle det, de har bemærket, og kan også medbringe vidnerne i retten. Du skal imidlertid tænke på, at vidner har pligt til at tale sandt i retten.

Vidner udspørges først af retten og anklagemyndigheden. Derefter må din advokat og du stille spørgsmål til vidnerne.

Normalt oplæses en udskrift af Link åbner i nyt vinduestrafferegistret. Hvis du allerede er dømt for en lovovertrædelse, som ligner den, der behandles nu, kan den tidligere dom også oplæses. Tidligere domfældelser i andre medlemsstater er ikke indeholdt i registret. Men hvis retten på anden måde har fået kendskab til tidligere domme, kan den også tage hensyn til sådanne oplysninger under hovedforhandlingen.

Hvad sker der ved hovedforhandlingens afslutning?

Hovedforhandlingen kan afsluttes med en dom eller en Link åbner i nyt vindueindstilling.

I de fleste tilfælde afsluttes hovedforhandlingen med en dom. Alt efter bevisets stilling kan retten dømme eller frifinde dig. De mulige straffe er bøde og frihedsstraf. Desuden kan der i visse tilfælde, der er fastsat i loven, idømmes en foranstaltning, f.eks. anbringelse i en psykiatrisk institution eller en afvænningsinstitution eller i form af forvaringsstraf. Dette omfatter også frakendelse af førerretten. Som såkaldt tillægsstraf kan retten idømme et kørselsforbud.

En Link åbner i nyt vinduebøde idømmes som et bestemt antal dagbøder (f.eks. 50 dagbøder på hver 15 EUR). En dagbod udgør altid en tredivtedel af den månedlige indkomst. En bøde kan også "arbejdes af". Hvis du ikke betaler bøden eller ikke "arbejder den af", frihedsberøves du én dag for hver dagbøde. I forbindelse med en bøde på op til 180 dagbøder kan straffen under visse betingelser også gøres betinget. Du får i det tilfælde tildelt en advarsel og skal kun betale bøden, hvis du efter dommen igen begår en lovovertrædelse eller ikke overholder pålagte vilkår.

Frihedsstraffe på op til to år kan gøres betingede. Hvis du ikke holder dig straffri, kan straffen fuldbyrdes.

Ved siden af straf kan der idømmes foranstaltninger og tillægsstraffe.

Hvilken rolle har offeret under hovedforhandlingen?

I de fleste tilfælde er offeret et vigtigt vidne og afhøres som sådant.

Offeret for visse strafbare handler kan også deltage aktivt i hovedforhandlingen, hvis offeret har ret til at anlægge et civilt søgsmål. Som civil part har offeret lov til selv eller via sin advokat - hvis offeret gør brug af advokatbistand at stille spørgsmål og indgive anmodninger om bevisførelse. Ved hovedforhandlingens afslutning må offeret eller ofrets advokat afgive et afsluttende indlæg med en begæring vedrørende straffen.

Yderligere oplysninger

Hovedforhandlingen er reguleret i Link åbner i nyt vinduestrafferetsplejeloven og Link åbner i nyt vindueloven om domstolenes ordning.

Sidste opdatering: 30/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Mine rettigheder efter hovedforhandlingen

Hvis retten dømmer dig, kan du anke dommen. Du har ikke mulighed for at anke den, hvis du blev frifundet, heller ikke hvis du ikke er enig i begrundelsen. Retten skal informere dig om dine klagemuligheder.

I forbindelse med domme fra byretten er der to forskellige klagemuligheder: anke og revisionsanke. Der kan kun iværksættes revisionsanke mod landsretsdomme.

Kan jeg anke dommen?

Du eller din advokat kan umiddelbart efter dommens afsigelse meddele, at du ønsker at anke den. Du kan også anke den inden en uge efter dommens afsigelse. Du kan indgive anken skriftligt eller meddele den til rettens kontor. Også hvis der forud for dommen er indgået en aftale, kan du iværksætte anke.

Anken kan vedrøre selve domfældelsen eller kun straffens størrelse.

Hvis du indgiver anke, står det dig frit, om du ønsker at begrunde denne.

En revisionsanke skal begrundes senest en måned efter modtagelsen af den skriftlige begrundelse for dommen. I den forbindelse har du brug for en advokat, da du ikke selv må begrunde revisionsanken.

Hvad sker der, hvis jeg anker dommen?

Hvis du anker dommen, bliver den i første omgang ikke endelig og ikke fuldbyrdet. Dvs. at du ikke umiddelbart skal betale en idømt bøde eller påbegynde afsoning. Du bliver dog heller ikke løsladt, hvis du er varetægtsfængslet. For at du kan blive løsladt fra varetægtsfængslet, skal retten ophæve varetægtsfængslingskendelsen eller suspendere afsoningen af varetægtsfængslingen.

Der findes ingen konkrete tidsfrister for, hvornår ankesagen afgøres. Der gælder imidlertid det generelle krav om hurtighed, dvs. kravet om at behandle straffesagen så hurtigt som muligt.

I forbindelse med en anke gennemføres hovedforhandlingen på ny ved den nu kompetente landsret. Ankedomstolen afgør selv, hvilke beviser den finder væsentlige. Det kan være de samme som ved den ret, der traf afgørelse i første instans. Men det kan også være andre. Du kan også selv indgive anmodning om ny bevisførelse.

Under revisionsankesagen fremlægges ingen nye beviser. Det efterprøves kun, om den foreliggende dom og proceduren indeholder retlige fejl.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor anken behandles?

Behandlingen af ankesagen i landsretten forløber efter samme mønster som behandlingen i byretten. Retten afsiger en selvstændig dom. Det forholder sig kun anderledes, hvis du begrænser anken til kun at omfatte strafudmålingen. I det tilfælde optager retten kun beviser, der er væsentlige for at fastsætte straffen, f.eks. vedrørende dine motiver eller personlige forhold.

Der kan også træffes afgørelse om revisionsanken uden mundtlig forhandling.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min anke?

Hvis du får medhold i anken, bliver du ved ankesagens afslutning frifundet eller idømt en lavere straf. Hvis du ikke bliver frifundet, kan du iværksætte revisionsanke af ankedommen.

Hvis du får medhold i revisionsanken, er der to muligheder: For det første kan revisionsankeinstansen på visse betingelser træffe en ny afgørelse, f.eks. frifinde dig. I visse tilfælde skal revisionsankeinstansen imidlertid ophæve den dom, som din revisionsanke vedrører, og hjemvise sagen til den lavere instans.

En ophævet dom må ikke opføres i strafferegistret.

En dom er endelig, når ingen af parterne – hverken du eller anklagemyndigheden eller en eventuel civil part – har indgivet anke inden for den fastsatte frist.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Som EU-borger kan du kun vanskeligt udvises eller udsendes fra Tyskland. De nærmere bestemmelser er reguleret i loven om unionsborgeres ret til fri bevægelighed. Hvis du er bekymret for at blive udsendt, kan du tale med en advokat.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Du må principielt ikke dømmes to gange for den samme lovovertrædelse. Om domfældelsen faktisk vedrører den samme lovovertrædelse, er et kompliceret juridisk afgrænsningsspørgsmål.

Sidste opdatering: 30/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

6 – Overtrædelser af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles overtrædelser af færdselsloven?

Mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven, f.eks. en hastighedsoverskridelse, forfølges af den administrative myndighed. Der er ikke tale om egentlige lovovertrædelser, men administrative forseelser. I forbindelse med særlig grove overtrædelser af færdselsloven, navnlig når andre bringes i fare eller kommer til skade, er der derimod i de fleste tilfælde tale om en lovovertrædelse.

Efterforskningen vedrørende mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven gennemføres af den administrative myndighed. Du kan under behandlingen skriftligt redegøre for din opfattelse af sagen. I forbindelse med bagatelovertrædelser (f.eks. parkeringsforseelser) får du i første omgang en advarsel og tilbydes at betale bødeafgift på op til 35 EUR. Hvis du betaler, er sagen dermed afsluttet; hvis du ikke betaler, og den administrative myndighed finder dig skyldig, kan der udstedes et bødeforlæg mod dig, hvorved du pålægges at betale en bøde. I forbindelse med bødesagen kan der også idømmes et kørselsforbud. Bødens størrelse og kørselsforbuddets varighed er med hensyn til færdselsforseelser fastsat i et Link åbner i nyt vinduekatalog.

Du kan gøre indsigelse mod bødeforlægget. Sagen overgives derpå via anklagemyndigheden til retten. Her gennemføres principielt en hovedforhandling, som beskrevet i Link åbner i nyt vindueFaktablad 4. Retten kan imidlertid også træffe afgørelse ved kendelse, hvis den ikke finder en hovedforhandling nødvendig, og du og anklagemyndigheden ikke protesterer mod det. En dom eller en kendelse under en sådan procedure kan indbringes til prøvelse for Oberlandesgericht. Denne klagemulighed kan imidlertid kun anvendes i begrænset omfang, f.eks. hvis du er blevet idømt en bøde på over 250 EUE, eller sagen er principiel.

Forfølges denne type forseelser mod statsborgere fra andre medlemsstater? Hvordan?

Sådanne forseelser forfølges også mod statsborgere fra andre medlemsstater. Hvis du tages på fersk gerning i at begå færdselsforseelsen, kan afgiften eller en sikkerhedsstillelse opkræves direkte på stedet. Sikkerhedsstillelsen modregnes ved sagens afslutning i den bøde, du har fået pålagt. Hvis du ikke tages på fersk gerning i at begå forseelsen, kan du forfølges, hvis dit hjemland fremsender oplysninger om indehavere af køretøjer til Tyskland. Tyskland vil formentlig fra efteråret 2010 tilslutte sig fuldbyrdelsen af bøder på EU-plan. Det betyder, at bøder, der er pålagt i Tyskland, kan inddrives i dit eget hjemland.

Kommer disse forseelser til at fremgå af min straffeattest?

Mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven bliver ikke registreret i Link åbner i nyt vindueforbundscentralregistret for lovovertrædelser, men derimod i Link åbner i nyt vinduedet centrale færdselsregister. I det centrale færdselsregister registreres oplysningerne om alle personer, som med et tysk eller udenlandsk kørekort påkalder sig opmærksomhed i trafikken i Tyskland. Overtrædelser af færdselsloven, hvor der er pålagt en bøde på 40 EUR eller derover, registreres. Alt efter overtrædelsens grovhed registreres også et vist antal Link åbner i nyt vinduepoint. Fra et antal på 18 point inddrages et tysk kørekort, mens man i forbindelse med et udenlandsk kørekort mister retten til at køre i Tyskland.

Yderligere oplysninger

Overtrædelserne af færdselsloven og den procedure, der skal følges, er reguleret i Link åbner i nyt vinduefærdselsloven, Link åbner i nyt vinduefærdselsbekendtgørelsen og loven om administrative forseelser.

Sidste opdatering: 30/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Estland

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, hvis du er mistænkt eller tiltalt for et strafbart forhold, der skal behandles i retten. Yderligere oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelse af færdselsloven, der normalt afgøres med en bøde, findes i Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af straffeprocessen

I det følgende gives en oversigt over de sædvanlige trin i en straffesag.

  • iværksættelse af straffeprocessen
  • procedure forud for retssagen eller efterforskning
  • adgang til sagens akter og behandling af anmodninger
  • tiltalerejsning
  • forberedende retsskridt
  • retsmøde
  • domsafsigelse
  • appelprocedure (i retten i anden eller tredje instans)
  • fuldbyrdelse af dommen.

Nærmere oplysninger om de forskellige trin i processen og dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke involverer sig i straffesager i de enkelte medlemslande og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan appellere.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • indledning af straffeprocessen
  • varetægtsfængsling og anholdelse
  • afhøring og bevisoptagelse
  • adgang til straffesagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen
  • yderligere oplysninger til udlændinge

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueOversigt over Estlands straffeproces på engelsk

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt at få uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er blevet involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. Du kan også læse, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand bliver betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Har jeg pligt til at have en advokat?

Du skal have en advokat i tiden inden retssagen, dvs. fra det tidspunkt hvor du har mulighed for at sætte dig ind i sagens akter (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 2). Før denne fase skal du have en advokat i følgende tilfælde:

  • hvis du var mindreårig, da lovovertrædelsen blev begået
  • hvis du ikke kan forsvare dig selv på grund af fysisk eller psykisk handicap, eller hvis forsvaret er for kompliceret på grund af et sådant handicap
  • hvis du er mistænkt for et strafbart forhold, der kan føre til en livstidsdom
  • hvis din sag er i konflikt med en anden persons sag, og denne person har en forsvarsadvokat
  • hvis du har været varetægtsfængslet i mindst seks måneder
  • hvis sagen behandles efter en hasteprocedure.

Din advokat skal være til stede under retssagen. Advokatens deltagelse i sagen er obligatorisk.

Sådan finder du en advokat

Du har ret til selv at vælge en advokat, som du indgår en kontrakt med om at repræsentere dig. Navne på advokater og kontaktoplysninger om dem findes på webstedet for Link åbner i nyt vindueEstlands advokatsammenslutning.

Hvis du ikke har indgået en aftale med en advokat, eller advokaten ikke kan repræsentere dig, har du ret til at anmode om at få beskikket en advokat. I så fald udpeger Estlands advokatsammenslutning en advokat til at repræsentere dig.

Din ret til at få udpeget en advokat af Estlands advokatsammenslutning afhænger ikke af din økonomiske situation. Du behøver ikke fortælle om din økonomiske situation, når du anmoder om at få en advokat.

Hvis du ønsker at få udpeget en advokat af Estlands advokatsammenslutning, skal du indsende en anmodning til efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten.

I nogle sager er deltagelse af en advokat obligatorisk. Hvis du ikke har valgt en advokat i en sådan sag, beskikker efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten en for dig. Du behøver ikke ansøge om at få en advokat.

Betaling for advokatbistand

Du skal betale for en advokat, hvis det er en, du selv har valgt. Advokatsalær og betalingsbetingelser fastlægges i den kontrakt, I indgår.

Hvis du ikke selv ønsker at hyre en advokat, har du ret til at få beskikket en af staten. Advokaten, som så udpeges af Estlands advokatsammenslutning, betales af staten. Du behøver ikke betale advokaten. Hvis retten finder dig skyldig, har du pligt til at tilbagebetale advokatsalærer til staten.

Kan jeg skifte advokat?

Du har ret til at udskifte den advokat, du selv har valgt. Hvis du får beskikket en advokat, har du ret til at udskifte den pågældende, hvis den oprindelige og den nye advokat begge accepterer det. Hvis den beskikkede advokat har været inkompetent eller skødesløs, har du ret til at indsende en anmodning til retten om at få den pågældende fjernet og få Estlands advokatsammenslutning til at udpege en ny.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueEstlands advokatsammenslutning

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

2 – Mine rettigheder under politiets efterforskning, og inden sagen kommer for retten

Straffesagen består af to trin: forundersøgelsen eller efterforskningen og selve retssagen. Straffesagen kan også afsluttes, uden at sagen når frem til retten (f.eks. hvis det under efterforskningen konstateres, at lovovertrædelsen ikke er blevet begået). Det er kun en ret, der kan kende dig skyldig.

Hvad er formålet med en politiefterforskning?

Formålet med politiefterforskningen er at fastslå, om der er begået en lovovertrædelse, og hvad omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen var. Under efterforskningen indhentes der beviser for den påståede lovovertrædelse, omstændighederne fastslås, og det besluttes, om der er beviser nok til at tiltale dig for lovovertrædelsen.

Hvilke stadier består en politiefterforskning af?

Indledning af straffesagen

Straffesagen indledes af en efterforskningsinstans (politiet eller et andet statsorgan med beføjelse til det) eller anklagemyndigheden. Straffesagen iværksættes, når politiet eller anklagemyndigheden har fået oplysninger om en påstået lovovertrædelse.

Varetægtsfængsling og anholdelse

Hvis efterforskningsinstansen har begrundet mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse, kan du tilbageholdes som mistænkt i op til 48 timer. Hvis du tilbageholdes, skal du øjeblikkelig afhøres af en efterforskningsinstans.

Hvis det under efterforskningen viser sig, at der ikke var nogen grund til at tilbageholde dig, skal du løslades med det samme. Hvis anklagemyndigheden er overbevist om, at du bør tilbageholdes i længere tid, så du ikke kan unddrage dig efterforskningen eller begå ny kriminalitet, skal de bede retten om at udstede en arrestordre.

Hvis det sker, bliver du fremstillet for en dommer senest 48 timer efter, at du er blevet tilbageholdt. Dommeren beslutter, om det er hensigtsmæssigt at anholde dig. Hvis dommeren ikke finder, at der var grund til at tilbageholde dig, bliver du løsladt med det samme.

Afhøring og bevisoptagelse

Formålet med efterforskningen er at indhente beviser, der bekræfter omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen. Den mistænkte, offeret og eventuelle vidner afhøres, der indhentes bevismateriale, og der foretages kriminaltekniske analyser samt overvågning. Alle aktiviteter i forbindelse med indhentning af bevismateriale skal dokumenteres i overensstemmelse med loven. En anklage imod dig kan alene være baseret på bevismateriale, der er omfattet af loven og er indhentet lovligt.

Adgang til straffesagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen

Der oprettes en sag, som indeholder oplysninger om efterforskningen og bevismaterialet. Når efterforskningen er afsluttet, giver anklagemyndigheden en kopi af sagens akter til forsvarsadvokaten. Din advokat informerer dig om det indhentede bevismateriale og grundlaget for anklagen/anklagerne imod dig.

Du og din forsvarsadvokat har ret til at fremsætte anmodninger til anklagemyndigheden (f.eks. om at få medtaget flere beviser i sagens akter, at få straffesagen afsluttet osv.). Det er anklagemyndigheden, der træffer beslutning om disse anmodninger. Hvis den ikke imødekommer en anmodning, kan du fremsætte samme anmodning en gang til i retten under retssagen.

Hvis anklagemyndigheden, efter at du har fået adgang til sagens akter, og der er truffet beslutning om eventuelle anmodninger, mener, at der er beviser nok til at indlede en sag imod dig, udarbejder den et anklageskrift.

I anklageskriftet gøres der rede for sagens fakta og de beviser, som anklagen er baseret på. Anklagemyndigheden forelægger anklageskriftet for forsvarsadvokaten og sender det til retten. Dommeren indleder sagen på grundlag af anklageskriftet.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Indledning af straffesagen (1)

Hvorfor indledes der en straffesag?

Straffesagen indledes, fordi efterforskningsinstansen har modtaget oplysninger, der tyder på, at der er begået en lovovertrædelse. Oplysningerne kan være baseret på en anmeldelse fra en person, eller på, at man har opdaget noget, der tyder på, at der er begået en lovovertrædelse.

Formålet med straffesagen er at fastslå, om der virkelig er begået en lovovertrædelse, og i bekræftende fald om beviserne er tilstrækkelige til at tiltale den mistænkte for den.

Hvem foretager politiefterforskningen?

Straffesagen ledes af Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden, og efterforskningen udføres af en efterforskningsinstans i overensstemmelse med anklagemyndighedens anvisninger. Generelt er det Link åbner i nyt vinduepolitiet, der foretager efterforskningen. Efterforskningen kan også foretages af Link åbner i nyt vinduetjenesten for national sikkerhed, Link åbner i nyt vindueskatte- og toldstyrelsen, Link åbner i nyt vinduemiljøinspektoratet, Link åbner i nyt vinduekriminalforsorgen og fængselsstyrelsen under justitsministeriet, militærpolitiet og Link åbner i nyt vinduekonkurrencemyndigheden.

Der findes visse proceshandlinger, som efterforskningsinstanserne kun må foretage efter tilladelse fra enten anklagemyndigheden eller retten.

Hvordan finder jeg ud af, at der er indledt en straffesag?

Straffesagen indledes med den første proceshandling. Hvis du er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, bliver du informeret om straffesagen, når du bliver tilbageholdt som mistænkt eller indkaldt til afhøring hos efterforskningsinstansen.

Hvad kan grundlaget være for at mistænke mig for en lovovertrædelse?

Du behandles som mistænkt, hvis efterforskningsinstansen har tilstrækkeligt grundlag til at mene, at du har begået en lovovertrædelse. Dette grundlag kan være baseret på flere forhold, f.eks.:

  • at du blev taget på fersk gerning, mens du var ved at begå lovovertrædelsen, eller umiddelbart derefter
  • at et vidne til lovovertrædelsen eller offeret identificerer dig som den, der har begået lovovertrædelsen
  • at beviser på lovovertrædelsen eller andre oplysninger tyder på, at det er dig, der har begået lovovertrædelsen.

Hvilke rettigheder har jeg som mistænkt?

Dine vigtigste rettigheder er følgende:

  • retten til at få at vide, hvad du er mistænkt for, til at udtale dig i relation til mistanken eller til at nægte at gøre det
  • retten til at få at vide, at det, du siger, kan blive brugt mod dig
  • retten til bistand fra en tolk
  • retten til bistand fra en forsvarsadvokat
  • retten til at tale med forsvarsadvokaten under fire øjne
  • retten til at blive afhørt i overværelse af din forsvarsadvokat
  • retten til at deltage i retsmødet vedrørende anmodningen om at anholde dig
  • retten til at fremlægge beviser
  • retten til at indgive anmodninger og klager
  • retten til adgang til protokollen vedrørende en proceshandling og til at fremsætte erklæringer vedrørende proceshandlingens vilkår, forløb og resultater og vedrørende selve protokollen, idet disse erklæringer også skal føres til protokols, retten til at tilslutte sig forligsproceduren, til at deltage i forhandlingerne som led i forligsproceduren, til at stille forslag vedrørende karakteren og omfanget af straffen og til at tilslutte sig eller afvise en forligsaftale.

Hvilke pligter har jeg?

Du har pligt til følgende:

  • at møde frem, når efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten indkalder dig
  • at deltage i retshandlinger og efterkomme ordrer fra efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden og retten.

Hvad får jeg at vide om det, der sker?

Hvis du er mistænkt, skal efterforskningsinstansen forklare dine rettigheder og pligter for dig. Du vil blive bedt om at underskrive en kopi af samtalen, og du bekræfter dermed, at du har fået forklaret dine rettigheder og pligter.

Derefter får du at vide, hvad du er mistænkt for. Det vil sige, at du får en kort beskrivelse af den handling, du mistænkes for at have begået. Du får også oplysninger om den lov, der definerer denne handling som en lovovertrædelse. Hverken efterforskningsinstansen eller anklagemyndigheden har pligt til at give dig flere oplysninger, før forundersøgelsen er afsluttet.

Hvornår kan jeg tale med min advokat?

Fra det tidspunkt hvor du er mistænkt, og der indledes en straffesag, har du ret til at møde og tale med din advokat. Du har ret til at tale med din advokat, før efterforskningsinstansen begynder at afhøre dig.

 

Varetægtsfængsling og anholdelse (2)

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive tilbageholdt?

Du kan blive tilbageholdt som mistænkt, hvis:

  • du tages på fersk gerning i at begå lovovertrædelsen eller umiddelbart derefter
  • et vidne til lovovertrædelsen eller offeret identificerer dig som den, der har begået lovovertrædelsen
  • beviserne i sagen tyder på, at det er dig, der har begået lovovertrædelsen.

Du kan også blive tilbageholdt i følgende tilfælde, hvis efterforskningsinstansen har andre oplysninger, der peger på dig som mistænkt:

  • du forsøger at stikke af
  • din identitet ikke er blevet fastslået
  • efterforskningsinstansen mener, at der er en risiko for, at du vil begå yderligere kriminalitet, stikke af fra straffesagen eller på en eller anden måde søge at hindre den.

Du kan blive tilbageholdt og anholdt med henblik på udlevering eller udvisning til et andet land (se Afhøring og bevisoptagelse (3)).

Hvem har ret til at tilbageholde mig?

Efterforskningsinstansen har ret til at tilbageholde dig. Hvis du bliver pågrebet, mens du er ved at begå en lovovertrædelse eller lige derefter, eller hvis du forsøger at stikke af, har alle ret til at overgive dig til politiet med henblik på varetægtsfængsling.

Hvordan finder jeg ud af, hvorfor jeg tilbageholdes, og hvad sker der senere?

Når du bliver varetægtsfængslet, skal efterforskningsinstansen informere dig om grunden til det og forklare dig dine rettigheder og pligter. Der udarbejdes et dokument om varetægtsfængslingen og retsgrundlaget samt om omstændighederne i forbindelse med den lovovertrædelse, du mistænkes for. Du har ret til at fremsætte anmodninger og kræve, at de medtages i varetægtsfængslingsdokumentet.

Jeg taler ikke sproget, så hvordan kan jeg forstå, hvad der sker?

Efterforskningsinstansen skal med det samme informere dig om grunden til din varetægtsfængsling og dine rettigheder på et sprog og en måde, som du forstår. Efterforskningsinstansen skal skaffe dig en tolk, hvis du har brug for det. Du har kun ret til tolkebistand (ikke til skriftlige oversættelser).

Kan jeg informere mine nærmeste om min varetægtsfængsling?

Du har ret til at informere mindst én nærtstående person efter eget valg. Den pågældende informeres via efterforskningsinstansen. Det betyder, at du har ret til at bede om at få informeret en person, som du selv vælger, og det er efterforskningsinstansen, der gør det.

Hvis efterforskningsinstansen mener, at du kan skade straffesagen ved at informere en person efter dit valg om, at du er blevet varetægtsfængslet, kan man nægte at informere den pågældende. Anklagemyndigheden skal godkende en sådan afvisning.

Hvor længe kan jeg være tilbageholdt?

Du kan højst være tilbageholdt i 48 timer. Hvis retten ikke har udstedt en arrestordre senest 48 timer, efter at du er blevet tilbageholdt, skal efterforskningsinstansen øjeblikkelig løslade dig.

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive anholdt?

Du kan blive anholdt på anmodning fra anklagemyndigheden, hvis der er god grund til at mene, at du vil forsøge at unddrage dig straffesagen eller begå ny kriminalitet. Kun en dommer kan give tilladelse til en anholdelse.

Hvordan bliver beslutningen om at anholde mig taget?

Efterforskningsinstansen fremstiller dig for en dommer for at få en arrestordre. Anklageren og din advokat møder også op for dommeren, hvis du ønsker det. Dommeren oplæser sagens akter og stiller dig spørgsmål for at høre om baggrunden for din anholdelse. Efter at have hørt sagens parter opretholder eller ophæver retten anholdelsen. Hvis anholdelsen ophæves, skal du øjeblikkelig sættes på fri fod.

Hvor længe kan jeg være tilbageholdt?

Under forundersøgelsen kan du højst tilbageholdes i seks måneder. Denne frist kan dog forlænges i særlige tilfælde. Efter hver to måneders periode har du ret til at anmode retten om igen at vurdere årsagerne til din anholdelse, og retten skal inden for fem dage beslutte, om det er berettiget at opretholde din anholdelse. Hvis retten ikke finder, at der stadig er grund til at tilbageholde dig, skal du med det samme løslades.

Kan jeg blive løsladt mod kaution?

Du har ret til anmode om, at der stilles kaution for dig i stedet for din anholdelse. I så fald skal du sende en anmodning til retten. Du vil så blive fremstillet for en dommer, der træffer beslutning om anmodningen om kaution, og dommeren skal høre din og din advokats fremlægning af sagen.

Hvis retten godkender anmodningen, bliver du løsladt fra varetægtsfængslingen, efter at kautionen er blevet overført til rettens konto.

Har jeg ret til at appellere min arrestordre?

Du har ret til at appellere din arrestordre. Du eller din advokat sender i så fald en skriftlig appel til distriktsdomstolen gennem den ret, der har udstedt den oprindelige arrestordre. Du skal indgive appellen senest 10 dage, efter at du er blevet informeret om arrestordren.

Afhøring og bevisoptagelse (3)

Hvad er formålet med afhøring og bevisoptagelse?

Formålet med afhøringer og bevisoptagelse er at fastslå omstændighederne omkring den påståede lovovertrædelse og få udarbejdet en skriftlig beskrivelse af disse omstændigheder, så de kan blive efterprøvet i retten. Efterforskningsinstansen og anklagemyndigheden skal indsamle både oplysninger, der tyder på, at du var involveret i lovovertrædelsen, og oplysninger, der er til din fordel. Du har ikke pligt til at bevise, at du er uskyldig.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger?

Hvis du er mistænkt, skal efterforskningsinstansen afhøre dig med det samme.

Skal jeg give efterforskningsinstansen oplysninger?

Du har ikke pligt til at afgive oplysninger til efterforskningsinstansen eller besvare deres spørgsmål. Du har ret til at ikke at sige noget. Under alle omstændigheder kan tavshed ikke fortolkes som en indrømmelse af skyld. Du kan ikke blive tvunget til at udtale dig imod dig selv eller nærtstående personer.

Hvordan foretages afhøringen?

Ved afhøringens begyndelse skal du have at vide, at du har ret til ikke at sige noget, og at det, du siger, kan blive brugt imod dig. Først vil du blive spurgt, om du har begået den lovovertrædelse, du er mistænkt for.

Du får lejlighed til at fortælle, hvad du ved om den lovovertrædelse, der efterforskes. Du vil også blive stillet spørgsmål. Der bliver lavet en skriftlig afhøringsrapport. Før du underskriver den, har du ret til at læse den igennem. Du har ret til at få dine egne kommentarer med i rapporten.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Det, du siger, kan bruges som bevis imod dig.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Under afhøringen kan du erklære dig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne. Det kan du også gøre på et hvilket som helst tidspunkt efter afhøringen, også selvom du har sagt, at du ikke er skyldig, under afhøringen.

Straffesagen afsluttes ikke, selvom du erklærer dig skyldig. Efterforskningsinstansen skal stadig fastslå omstændighederne omkring lovovertrædelsen og fremskaffe beviser for den. Du kan ikke blive dømt alene på baggrund af din tilståelse.

Har jeg ret til at trække min tilståelse tilbage på et senere tidspunkt?

Hvis du har tilstået, har du ret til at tilbagekalde tidligere udtalelser og senere benægte din skyld under straffesagen, også i retten. Men i så fald fremlægges din tidligere tilståelse i retten og bruges som bevis imod dig. Hvis andre beviser bekræfter din skyld, tages der ikke hensyn til, at du har tilbagekaldt din tilståelse, fordi tilbagekaldelsen i så fald er utroværdig.

Kan jeg få oplysning om de vidner, der afgiver forklaring imod mig?

Under efterforskningen har efterforskningsinstansen ikke pligt til at oplyse dig om, hvilke vidner der har afgivet forklaring imod dig, og hvad de har sagt. Du får først noget at vide om vidnerne og deres forklaringer, når du får adgang til sagens akter, dvs. når efterforskningen er afsluttet (se Adgang til sagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen (4)).

Vil der blive stillet spørgsmål om mine tidligere lovovertrædelser?

Du kan blive udspurgt om dine tidligere overtrædelser, men du kan nægte at besvare spørgsmålene. Efterforskningsinstansen har ret til at gennemgå forskellige registre for at undersøge, om du har begået andre overtrædelser. Eventuelle tidligere overtrædelser vil fremgå af anklageskriftet.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Efterforskningsinstansen har ret til at kropsvisitere dig for at finde spor af lovovertrædelsen, særlige kendetegn på din krop og andre oplysninger, der er vigtige for efterforskningen.

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker?

Efterforskningsinstansen har ret til at tage forskellige prøver fra dig, bl.a. fingeraftryk og biologisk materiale til dna-analyse.

Hvis du nægter at medvirke, har efterforskningsinstansen ret til at tvinge dig til det. Men hvis du nægter at afgive prøverne, eller hvis det skader din fysiske integritet at få dem taget, kan det kun ske på grundlag af en afgørelse truffet af efterforskningsinstansen. Du har ret til at se denne afgørelse.

Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil osv. blive ransaget?

Dit hjem, dine forretningslokaler, din bil osv. kan blive ransaget for at finde beviser på lovovertrædelsen eller andet, der er nødvendigt for at opklare den. Anklagemyndigheden eller retten skal udstede en ransagningskendelse. Hvis der er behov for at foretage ransagningen med det samme, kan den også godkendes på grundlag af en ransagningskendelse fra efterforskningsinstansen.

Den person, på hvis ejendom ransagningen udføres, skal have ransagningskendelsen forevist og skal bedes om at udlevere den genstand, der er anført i kendelsen. Hvis genstanden ikke udleveres, foretager efterforskningsinstansen ransagningen.

Kan jeg klage, hvis mine rettigheder overtrædes?

Hvis dine rettigheder overtrædes, har du ret til at klage over efterforskningsinstansens aktiviteter til Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden. Hvis klagen vedrører anklagemyndighedens aktiviteter, kan den indsendes til Link åbner i nyt vinduestatsadvokaten. Klagen skal behandles inden for 30 dage. Du vil få tilsendt en kopi af afgørelsen. Hvis du ikke er enig i statsadvokatens afgørelse, har du ret til at klage til retten inden for 10 dage.

Adgang til straffesagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen (4)

Hvad er formålet med at få adgang til sagens akter?

Alle beviser, der indsamles under efterforskningen, samt resuméet af forundersøgelsen, der beskriver omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen, vedlægges sagsakterne. Du skal som mistænkt have adgang til straffesagens akter for at blive informeret om anklagerne imod dig, og hvad de er baseret på.

Hvornår kan jeg se sagens akter?

Hvis du er mistænkt, stilles sagens akter til din rådighed, når efterforskningen er afsluttet.

Hvordan får man adgang til sagens akter?

Når du får adgang til sagens akter, skal du kontakte din advokat (se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1). Anklagemyndigheden giver din advokat en kopi af sagens akter. Din advokat informerer dig om deres indhold.

Hvor lang tid har jeg til at gennemgå sagens akter?

Der er ikke nogen tidsmæssig grænse for, hvor længe du har til at gennemgå sagens akter. Hvis anklagemyndigheden mener, at gennemgangen af sagens akter trækker ud, kan den fastsætte en frist. Den skal dog være lang nok til, at du rent faktisk kan udøve din ret til at forsvare dig selv.

Hvad er formålet med at indsende anmodninger?

Når du har gennemgået sagens akter, har du og din advokat ret til at indsende anmodninger til anklagemyndigheden. Formålet med at indsende anmodninger er at sikre, at efterforskningen gennemføres grundigt og retfærdigt.

Du har ret til at anmode om følgende:

  • at der gennemføres flere efterforskningsprocedurer
  • at nye beviser, som du har fremlagt, medtages i sagens akter
  • at materiale, som ikke er relevant for sagen, fjernes fra sagens akter, osv.

Du har også ret til at anmode om, at anklagemyndigheden afslutter straffesagen, hvis der efter din mening ikke er nogen grund til at fortsætte den. Desuden kan du anmode om, at sagen behandles efter en forenklet procedure, hvilket er muligt i henhold til loven (f.eks. en aftaleprocedure), uden en fuldstændig retssag.

Hvordan indsender man anmodninger?

Anmodninger indsendes skriftligt til anklagemyndigheden. De skal indsendes senest 10 dage efter datoen for gennemgang af sagens akter. Hvis straffesagen er omfattende og kompliceret, kan anklagemyndigheden forlænge denne frist til 15 dage (artikel 225 i strafferetsplejeloven, der trådte i kraft den 1. september 2011).

Hvordan behandles anmodningerne?

Anklagemyndigheden behandler anmodningerne inden for 10 dage. Hvis anklagemyndigheden ikke imødekommer en anmodning, træffes der en afgørelse, som du får en kopi af. Hvis din anmodning afvises på dette trin, kan du fremsætte den igen under retssagen.

Hvornår fremsættes anklagen?

Når du har gennemgået sagens akter, og anklagemyndigheden har truffet beslutning om dine anmodninger, vil der blive rejst tiltale imod dig, hvis anklagemyndigheden er overbevist om, at der er tilstrækkelige beviser til at indbringe sagen for en domstol.

Hvordan fremsættes anklagen?

Anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift. Anklageskriftet indeholder en beskrivelse af de forhold, som anklagen/anklagerne er baseret på, og de beviser, der ligger til grund. Anklagemyndigheden forelægger anklageskriftet for dig og din forsvarsadvokat og sender det til retten.

Kan anklagepunkterne ændres før retssagen?

Retten kan kun behandle sagen på grundlag af anklageskriftet. Anklagemyndigheden kan ændre eller supplere anklagepunkterne, men i så fald skal den fremlægge et nyt anklageskrift.

Jeg er allerede dømt for det samme i et andet land. Hvad sker der så?

Hvis du er blevet fundet skyldig i de samme anklager i et andet land, eller straffesagen i relation til anklagerne er afsluttet, kan du ikke blive anklaget for den samme lovovertrædelse en gang til. I denne situation skal den straffesag imod dig, der er indledt i Estland, afsluttes, uden at du bliver tiltalt for lovovertrædelsen.

Kan min sag afgøres med en aftale?

Efter du har gennemgået sagens akter, har du ret til at anmode anklagemyndigheden om at iværksætte en forhandlingsprocedure. Hvis anklagemyndigheden imødekommer din anmodning, bliver der indledt forhandlinger med dig og din advokat om den juridiske definition af den handling, du anklages for, og straffen for den.

Hvis I når til enighed efter forhandlingen, skrives resultatet ned og fremsendes til retten til godkendelse. Hvis retten godkender aftalen, bliver du dømt for lovovertrædelsen i overensstemmelse med denne aftale.

Yderligere oplysninger til udlændinge (5)

Hvad er den europæiske arrestordre?

Den europæiske arrestordre er en anmodning fra en instans i en EU-medlemsstat til en anden EU-medlemsstat om at tilbageholde, anholde eller udlevere en bestemt person til det land, der anmoder om det, så dette land kan fortsætte en straffesag eller fængsle den pågældende.

Hvilke rettigheder har jeg, hvis jeg tilbageholdes i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis du tilbageholdes, skal du have grundlaget for tilbageholdelsen forklaret, og du skal have at vide, at du kan acceptere at blive udleveret til en anden medlemsstat. Hvis du accepterer at blive udleveret, kan du ikke ændre din beslutning senere. Når du er tilbageholdt, har du ret til gratis retshjælp og bistand fra en tolk.

Hvordan bliver det besluttet at udlevere mig til en anden medlemsstat?

Retten beslutter at udlevere eller ikke at udlevere dig. Du, din advokat og anklagemyndigheden er med til retsmødet. Retten skal høre, hvad du mener om at blive udleveret. Retten afsiger en kendelse om, hvorvidt du skal udleveres eller ikke. Efter afsigelsen af kendelsen har du tre dage til at appellere den til distriktsdomstolen. Distriktsdomstolen har 10 dage til at behandle appellen, og denne afgørelse er endelig.

Hvor hurtigt bliver der truffet beslutning om min udlevering til en anden medlemsstat?

Hvis du accepterer at blive udleveret, træffes afgørelsen inden for 10 dage. Hvis du ikke accepterer det, skal den endelige afgørelse om at udlevere eller ikke udlevere dig træffes senest 60 dage efter din anholdelse. Denne frist kan dog forlænges med 30 dage i særlige tilfælde. Hvis rettens kendelse om din udlevering er trådt i kraft, skal du udleveres til det andet land inden for 10 dage. Hvis du ikke bliver udleveret inden for denne frist, skal du løslades.

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive udleveret til et andet land?

Hvis et andet land har indledt en straffesag og fremsendt en arrestordre, eller hvis en ret i dette land har idømt dig en fængselsstraf, kan det pågældende land anmode om at få dig udleveret. Hvis Estland har modtaget en anmodning om udlevering fra et andet land eller en arrestanmodning gennem Interpol, kan du tilbageholdes og anholdes under udleveringsproceduren. Under udleveringsproceduren kan du højst tilbageholdes i et år. Det er retten, der afgør, om der skal gives tilladelse til udleveringen.

Kan jeg kontakte mit lands ambassade, når jeg er blevet anholdt?

Hvis du er udenlandsk statsborger, sendes der en kopi af din arrestordre til Link åbner i nyt vindueudenrigsministeriet. Udenrigsministeriet informerer dit lands ambassade eller konsulat om, at du er blevet anholdt. Du har ret til at anmode om et møde med dit lands officielle konsul.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Efterforskningsinstansen og anklagemyndigheden skal sikre, at du får bistand fra en tolk. Tolken skal være til stede under alle proceshandlinger, du deltager i. Tolken har pligt til at sikre en korrekt, fuldstændig tolkning af alt i forbindelse med proceshandlingen. Du får kun adgang til tolkning (ikke skriftlige oversættelser).

Du kan anmode om at få anklageskriftet oversat skriftligt til dit modersmål eller et andet sprog, som du taler. Andre dokumenter, der indgår i straffesagen, oversættes ikke skriftligt.

Skal jeg blive i landet under straffesagen? Kan jeg forlade landet?

Du behøver ikke være i landet under straffesagen og kan forlade det, men du har pligt til at møde op hos efterforskningsinstansen, når dette er nødvendigt af hensyn til dennes proceshandlinger. Efterforskningsinstansen kan forbyde dig at forlade din bopæl uden tilladelse.

Hvis du ønsker at forlade din bopæl i mere end 24 timer, skal du have forudgående tilladelse fra efterforskningsinstansen. Hvis du ikke møder op hos efterforskningsinstansen, når dette kræves, eller du overtræder forbudet mod at forlade din bopæl, kan du blive anholdt.

Kan jeg blive afhørt i udlandet via telekommunikation, f.eks. en videoforbindelse?

Efterforskningsinstansen kan foretage afhøringen i udlandet via en direkte videoforbindelse. Denne afhøring kan kun finde sted med dit samtykke.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejeloven på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor bliver retssagen afholdt?

Alle straffesager afgøres af Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstole. Normalt træffes afgørelsen af en enedommer. Straffesager, der vedrører en grov forbrydelse, behandles af en domstol bestående af formanden og to lægdommere.

Er retssagen offentlig?

Retssagen er offentlig.

Retten kan beslutte helt eller delvist at gennemføre sagen for lukkede døre:

  • for at beskytte staten eller forretningshemmeligheder
  • for at beskytte den offentlige orden, familie- eller privatliv
  • af hensyn til mindreårige
  • af hensyn til sagens behandling, f.eks. i sager, hvor en offentlig retssag kan udgøre en sikkerhedsrisiko for retten, sagens parter eller vidnerne.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Før retsmødets afslutning kan anklagemyndigheden ændre anklagepunkterne eller tilføje nye punkter. Hvis det sker, udarbejder anklagemyndigheden et nyt anklageskrift. Det gør den dog ikke, hvis ændringerne er til din fordel. Hvis anklagepunkterne ændres, har du og din advokat ret til at kræve, at sagen udsættes, så du kan forberede dit forsvar.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i nogle af anklagepunkterne eller dem alle under retssagen?

Din tilståelse bliver behandlet som et bevis for, at forbrydelsen er blevet begået. Men selv om du erklærer dig skyldig, skal anklagemyndigheden alligevel føre andre beviser for din skyld.

Skal jeg være til stede under retssagen? Kan sagen gennemføres uden mig?

Den anklagede er forpligtet til at deltage i retssagen. Retssagen kan undtagelsesvis gennemføres uden dig i følgende tilfælde:

  • hvis du har skabt forstyrrelse i retssalen og overhørt dommerens tilrettevisninger og derfor er blevet udvist af retssalen
  • hvis du ikke opholder dig i Estland og ikke er mødt op i retten, og det er muligt at behandle sagen i dit fravær
  • hvis du efter afhøringen i retten er i en sådan tilstand, at du er ude af stand til at deltage i sagen, og det er muligt at behandle sagen i dit fravær.

Hvis jeg bor i et andet land, kan jeg så deltage via en videoforbindelse?

Retten har ret til at tillade dig at deltage i sagen via en videoforbindelse, hvis det er problematisk for dig at møde op i retten. Dette er kun muligt med dit samtykke.

Får jeg tolkebistand, hvis jeg ikke forstår, hvad der sker?

Hvis du ikke forstår det sprog, der tales i retten, skal retten stille en tolk til rådighed for dig under sagens behandling. Du har kun ret til tolkebistand (ikke til skriftlige oversættelser).

Skal jeg have en advokat? Får jeg beskikket en advokat?

Du skal have en advokat, og hvis du ikke selv har valgt en, får du beskikket en gennem den estiske advokatsammenslutning (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1).

Har jeg ret til at sige noget under retssagen? Har jeg pligt til at sige noget under retssagen?

Du har ret til at udtale dig under retssagen og sige din mening om alle sagens omstændigheder, men du behøver ikke sige noget under sagen og har ret til at nægte at udtale dig.

Hvad sker der, hvis jeg ikke siger sandheden under retssagen?

Den anklagede har ikke pligt til at sige sandheden i retten. Du bliver ikke straffet for ikke at sige sandheden. Hvis det bliver bevist under sagen, at du har løjet i retten, kan hele din forklaring (også hvor du har talt sandt) blive betragtet som utroværdig. I så fald betragtes din forklaring ikke som bevis.

Kan jeg gøre indsigelse mod de beviser, der bliver fremlagt mod mig?

Du har ret til at gøre indsigelse mod de beviser, der bliver fremlagt mod dig i retten. Beviset kan ikke bruges i sagen, hvis det er opnået i strid med lovens grundlæggende bestemmelser. Du har ret til at bestride bevisets troværdighed og anfægte, at det lovligt kan anvendes i retten.

Du og din advokat kan gøre indsigelse mod beviset mundtligt og skriftligt under alle procedurens faser og indtil sagens afslutning.

Hvilken slags beviser kan jeg fremlægge til støtte for min sag?

Du har ret til at fremlægge alle beviser i retten, som er relevante for sagen og er opnået lovligt.

Hvilke betingelser gælder der for mine beviser?

For at kunne fremlægge nye beviser skal der normalt indsendes en anmodning efter gennemgangen af sagens akter eller mindst tre hverdage før det forberedende retsmøde. Nye beviser kan dog også fremlægges under retssagen, hvis det af objektive grunde ikke har været muligt at fremlægge dem tidligere.

Kan jeg bruge en privatdetektiv til at indsamle beviser?

Du har ret til at bruge en privatdetektiv til at indsamle beviser. Beviser, der er indsamlet af en privatdetektiv, kan lovligt bruges i retten, hvis privatdetektiven har fået fat i dem uden at overtræde loven.

Kan jeg anmode om afhøring af personer, der kan vidne til min fordel?

Du har ret til at anmode retten om at indkalde personer som vidner, der sidder inde med vigtige oplysninger, som er nødvendige for at afklare sagen.

Kan min advokat eller jeg stille spørgsmål til andre vidner i min sag? Kan min advokat eller jeg protestere mod det, de siger?

Du og din forsvarer har ret til at stille spørgsmål til alle vidner. Du har ret til at udtale dig om relevansen og sandfærdigheden af vidneudsagnene. Du har ret til at fremlægge beviser for, at vidnets erklæring er usand, eller at der er tvivl om udsagnets troværdighed.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Kun oplysninger om dine tidligere lovovertrædelser, der er indført i Link åbner i nyt vinduestrafferegistret og ikke er slettet fra din straffeattest (en lovovertrædelse slettes af din straffeattest 1-15 år efter, at du har udstået din straf, afhængigt af overtrædelsens alvor), kan indgå i sagsbehandlingen.

Oplysninger fra andre lande om dine tidligere overtrædelser kan også blive taget i betragtning. De overtrædelser, der indgår i rettens overvejelser, skal fremgå af anklageskriftet. Ved bestemte forbrydelser kan du få en hårdere straf, hvis du har begået en lignende forbrydelse på et tidligere tidspunkt.

Hvad kan en retssag ende med?

Efter retsmødet dømmer eller frikender retten dig. Du bliver frikendt, hvis det under retssagen ikke er blevet bevist, at forbrydelsen er blevet begået, eller at det er dig, der har begået den. Du bliver også frikendt, hvis anklagemyndigheden frafalder anklagerne. Du bliver dømt, hvis det bliver bevist i retten, at du har begået forbrydelsen.

Hvis du bliver kendt skyldig, bliver du idømt en straf i overensstemmelse med loven. Der findes følgende strafmuligheder:

  • bøde, der kan være 30-500 gange din gennemsnitlige daglige indtægt
  • fængsel fra 30 dage til 20 år eller livstid.

Hvis du indvilliger i det, kan retten erstatte fængsel med samfundstjeneste.

Under visse omstændigheder kan retten også beslutte at give dig en betinget dom. Det betyder, at du ikke kommer til at afsone den oprindelige dom, eller at du kun skal afsone en del af den, medmindre du begår ny kriminalitet i prøvetiden. Prøvetiden er 3-5 år.

Ud over hovedstraffen kan retten også idømme dig en supplerende straf såsom at forbyde dig at deltage i bestemte aktiviteter eller udvise dig af Estland. Desuden kan ejendom, som er knyttet til forbrydelsen, blive konfiskeret.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Offeret har ret til at deltage i domsforhandlingen, fremsætte erklæringer og fremlægge beviser, kræve erstatning til dækning af tab, der skyldes forbrydelsen, og udtale sig om den straf, som anklagemyndigheden vil have dig idømt

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueStraffelov

Link åbner i nyt vindueStraffelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere dommen?

Du har ret til at appellere dommen. Du kan appellere både dommen og straffen. Du har ret til at appellere hele eller dele af dommen.

Hvordan appellerer jeg en dom?

Du skal meddele den ret, der har afsagt dommen, at du ønsker at appellere. Det skal gøres skriftligt senest syv dage efter offentliggørelsen af rettens afgørelse. Det kan også gøres pr. fax.

Appellen fremlægges for den ret, der har afsagt dommen, senest 15 dage efter den dato, hvor du første gang fik mulighed for at gennemgå dommen. Appellen skal være skriftlig og indsendes til retten med post eller fax. En appel udarbejdet af anklagemyndigheden og advokaten indsendes også til retten elektronisk.

Den ret, der har afsagt dommen, sender appellen og sagens akter til Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstolen.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer dommen?

Hvis du appellerer dommen, fuldbyrdes den ikke, før distriktsdomstolen har truffet en afgørelse. Hvis du er blevet anholdt, uanset om det er sket før eller efter dommens afsigelse, bliver du ikke løsladt, selvom du appellerer. Du kan forblive tilbageholdt, indtil der træffes afgørelse om appellen. Der er ikke ved lov fastsat nogen frist for, hvornår en appel skal være færdigbehandlet, men det skal dog ske inden for en rimelig tidsfrist.

Kan jeg fremlægge nye beviser i min appelsag? Hvilke betingelser gælder der for det?

Du kan fremlægge nye beviser i appelsagen, hvis du har en gyldig grund til ikke at have fremlagt dem før.

Hvad sker der under retsmødet i appelretten?

På retsmødet i distriktsdomstolen vil de argumenter, der bliver fremført i appelsagen, blive bedømt. Hvis du ikke selv møder op, kan distriktsdomstolen behandle appellen uden din deltagelse. Efter behandlingen kan distriktsdomstolen:

  • afvise appellen
  • omstøde dommen fra retten i første instans og afsige en ny dom
  • ophæve dommen fra retten i første instans og afslutte straffeprocessen
  • ophæve dommen fra retten i første instans og sende sagen tilbage til fornyet behandling.

Kan man appellere igen, hvis man ikke får medhold i den første appel?

Det er muligt at indgive en "kassationsappel" imod distriktsdomstolens afgørelse for Link åbner i nyt vinduehøjesteret. "Kassationsappellen" kan kun indgives af en advokat.

Hvis du ønsker at indgive en "kassationsappel", skal du informere distriktsdomstolen senest syv dage efter offentliggørelsen af dommen i appelsagen.

"Kassationsappellen" skal fremlægges senest 30 dage efter den dato, hvor du første gang fik mulighed for at gennemgå distriktsdomstolens afgørelse. "Kassationsappellen" forelægges for højesteret gennem den distriktsdomstol, der dømte i appelsagen.

Højesteret har ret til at beslutte, om den vil behandle "kassationsappellen" eller ikke. Hvis højesteret afviser at behandle "kassationsappellen", begrunder den ikke denne beslutning.

Hvornår er en straf endelig?

Straffen bliver endelig, når dommen træder i kraft. Det sker, når tidsfristen for indgivelse af en appel eller en kassationsappel er udløbet. Drejer det sig om en kassationsappel, træder dommen i kraft, hvis højesteret enten har afvist kassationsproceduren eller truffet en afgørelse i sagen.

Hvis jeg får medhold i min appel, bliver straffen så registreret?

Din straf bliver kun registreret i strafferegistret, hvis den fuldbyrdes. Hvis højesteret ophæver den dom, du har fået, registreres straffen ikke i strafferegistret.

Hvis den første afgørelse var forkert, får jeg så erstatning?

Du har ret til erstatning for den skade, du har lidt, hvis du frihedsberøves uden grund. Du kan indsende en skriftlig anmodning om erstatning til Link åbner i nyt vinduefinansministeriet senest seks måneder efter din frifindelse eller den afgørelse, der afslutter straffeproceduren.

Erstatningsbeløbet fastsættes og svarer til syv gange minimumsdaglønnen i Republikken Estland for hver dag, du har været tilbageholdt. Desuden har du ret til at anmode om at få godtgjort dine advokatudgifter.

Jeg kommer fra et andet land. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Hvis du er udlænding med lovligt ophold i Estland, og du er blevet idømt fængselsstraf for en forsætlig lovovertrædelse, kan retten som en supplerende straf beslutte at udvise dig fra Estland og forbyde dig indrejse i 10 år. Da udvisning fra Estland også er en straf, har du også ret til at appellere denne afgørelse.

Hvis du ikke har ret til at bo i Estland, bliver du automatisk udvist uden en retsafgørelse. Du kan appellere din udvisning til Link åbner i nyt vindueforvaltningsdomstolen. Selvom du appellerer din udvisning, har du ikke ret til at forblive i landet, mens sagen behandles.

Jeg har fået en dom. Kan der anlægges en ny sag imod mig med de samme anklagepunkter?

Hvis du er blevet dømt, kan der ikke anlægges en ny sag imod dig med de samme anklagepunkter.

Bliver oplysningerne om min dom registreret, og hvordan opbevares disse oplysninger?

Oplysningerne om din dom indføres i Link åbner i nyt vinduestrafferegistret. Registret føres af Link åbner i nyt vinduejustitsministeriet og administreres af det Link åbner i nyt vindueestiske center for registre og informationssystemer. De oplysninger, der er indført i registret, er offentligt tilgængelige, undtagen i sager fastlagt ved lov.

Oplysningerne kan fremsendes til statslige organer i udlandet, hvis dette er tilladt i henhold til internationale aftaler. Oplysningerne om din straf opbevares uden dit samtykke. De slettes efter udløbet af en frist, der er fastlagt ved lov (1-15 år efter udstået straf afhængigt af lovovertrædelsens alvor).

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueLov om strafferegister

Link åbner i nyt vindueLov om strafferegister på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueLov om erstatning for skade forårsaget af staten i form af uberettiget frihedsberøvelse

Link åbner i nyt vindueLov om erstatning for skade forårsaget af staten i form af uberettiget frihedsberøvelse på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueLov om udrejsepligt og indrejseforbud

Link åbner i nyt vindueLov om udrejsepligt og indrejseforbud på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Straffen for at overskride fartgrænser, for parkeringsforseelser og andre bestemmelser i færdselsloven fastlægges efter proceduren for mindre alvorlige forseelser.

Proceduren for mindre alvorlige forseelser gennemføres af Link åbner i nyt vinduepolitiet, enten hvor forseelsen blev opdaget eller på politistationen.

Der er ikke pligt til at straffe dig på stedet. I stedet kan du få en advarsel eller en advarselsbøde (højst 15 EUR). Der kan også træffes en afgørelse efter hasteproceduren på stedet, hvor du kan idømmes en bøde på op til 400 EUR. Denne procedure på stedet kan kun anvendes, hvis du giver dit samtykke til det. Der kan foretages lyd- eller billedoptagelser af personens udtalelser vedrørende forbrydelsen.

Hvis du kører for hurtigt og bliver fotograferet af politiet, kan ejeren eller den registrerede bruger af bilen få en advarselsbøde. Den højeste advarselsbøde er på 190 EUR. Du modtager bødeforlægget med posten. Hvis du ikke kan acceptere bødeforlægget, har du ret til at klage over det inden for 30 dage efter modtagelsen. Klagen skal sendes til den politistation, som har sendt bødeforlægget. Hvis en fysisk person, der er ansvarlig for et motorkøretøj, anfægter en bøde, fordi køretøjet blev brugt af en anden, skal den pågældende indgive en klage med angivelse af for- og efternavn på den person, der brugte køretøjet på det tidspunkt, hvor bøden blev udskrevet, samt den pågældendes adresse, kørekortnummer og fødselsdato eller personnummer.

Hvis du ikke kan godkende politiets fremstilling af den påståede forseelse, har du ret til at protestere mod hasteproceduren på stedet. I så fald udarbejder politiet dokumentation om forseelsen, men straffen bliver ikke bestemt med det samme.

Dokumenterne sendes til politistationen, hvis medarbejdere skal indhente dokumentation for forseelsen. Hvis du bliver afhørt, har du ret til ikke at udtale dig. Du har ret til en advokat og en tolk. Du har ret til at se det materiale, der er indsamlet under proceduren for mindre alvorlige forseelser, og fremsætte indsigelser mod anklagepunkterne.

Du skal indsende dine indsigelser senest 15 dage efter modtagelsen af rapporten om forseelsen. Du bliver informeret om, hvornår du kan få en kopi af afgørelsen om forseelsen fra politiet. For at få en kopi skal du eller din advokat henvende jer på politistationen. Den bliver ikke sendt med posten.

Overtrædelser af færdselsloven kan straffes med bøde på op til 1 200 EUR. Er der tale om en alvorlig trafikforseelse, kan du blive fængslet i op til 30 dage. Afgørelsen om fængsling kan kun træffes af en domstol. Du kan også få frakendt kørekortet i op til to år.

Hvis du er uenig i politiets afgørelse, har du ret til at klage til Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstolen. Du skal klage inden 15 dage fra det tidspunkt, du bliver informeret om afgørelsen.

Borgere fra andre EU-medlemsstater kan også straffes for overtrædelser af færdselsloven.

Kommer forseelser til at fremgå af min straffeattest?

Straffe for overtrædelser af færdselsloven optages i strafferegistret, dog ikke oplysninger om advarselsbøder. Oplysninger om overtrædelser slettes fra registret og arkiveres et år efter, at bøden for forseelsen er betalt, frihedsstraffen er afsonet, samfundstjenesten er gennemført eller kørekortet er frakendt som den væsentligste sanktion.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueFærdselslov

Link åbner i nyt vindueFærdselslov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueLov om procedure for mindre overtrædelser

Link åbner i nyt vindueLov om procedure for mindre overtrædelser på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Irland

Disse faktablade indeholder en redegørelse for, hvad der sker, når en person mistænkes eller tiltales for en forbrydelse, der behandles ved en retssag for en domstol. Du kan finde oplysninger om mindre trafikforseelser, som normalt behandles med en fast straf i Link åbner i nyt vindueFaktablad 5.

Hvis du er offer for en forbrydelse, kan du få fyldestgørende oplysninger om dine rettigheder her.

Beskrivelse af straffesagen

  • Det irske politi, Link åbner i nyt vindueAn Garda Siochána, har en række beføjelser til at tilbageholde og visitere en person samt beføjelser til at anholde en person, som de mener har begået eller er i færd med at begå en alvorlig lovovertrædelse.
  • Hvis du varetægtsfængsles, vil en betjent oplyse dig om dine rettigheder, som bl.a. omfatter retten til at tale med en advokat og en læge samt at få beskikket en tolk, hvis det er nødvendigt.
  • Børn, der anbringes i varetægt, er omfattet af særlige bestemmelser, som bl.a. fastsætter, at der skal være en voksen til stede ved afhøringer. Du kan i forbindelse med en afhøring blive bedt om at give dit samtykke til at få taget en dna-prøve, få taget fingeraftryk, blive fotograferet og/eller deltage i en identifikationsparade.
  • Politiet kan under afhøringen sigte dig for en lovovertrædelse.
  • Sigtelsen kan have form af et anklageskrift, eller du kan blive indstævnet til at møde i retten på en fastsat dato. Politiet fremsender nærmere oplysninger om afhøringen til Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden, som derefter tager stilling til, hvorvidt sagen skal for retten. Du kan også blive løsladt med det samme mod kaution, den såkaldte “Station Bail”, hvor du pålægges at møde op i retten, eller du kan ansøge Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstolen om at blive løsladt mod kaution på et senere tidspunkt.
  • Mindre lovovertrædelser, også kaldet "forseelser", retsforfølges ved distriktsdomstolen.
  • Grovere lovovertrædelser, eller forbrydelser, retsforfølges af en dommer og et nævningeting. Du vil under den strafferetlige proces altid blive betragtet som uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
  • Du har ret til juridisk rådgivning. Hvis du ikke har råd til en advokat, kan du ansøge om Link åbner i nyt vinduegratis retshjælp.
  • Hvis du idømmes en straf, er det fordi, du er blevet fundet skyldig ud over enhver rimelig tvivl. Hvis du er dømt af distriktsdomstolen, har du ret til at appellere dommen eller straffen. Hvis du frifindes, er sagen afsluttet, og der vil ikke blive taget yderligere retlige tiltag over for dig.
  • Hvis et nævningeting kender dig skyldig i en forbrydelse, har du ikke automatisk ret til at appellere dommen, og du bør henvende dig til dine advokater, for at få oplyst, hvordan du kan gå videre med sagen.

Faktabladene indeholder oplysninger om de forskellige trin i processen og om dine rettigheder. Disse oplysninger erstatter ikke juridisk rådgivning, men er udelukkende vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Du skal være opmærksom på, at Europa-Kommissionen ikke spiller nogen rolle i forbindelse med straffesager i medlemsstaterne, og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan du indgiver en klage og til hvem.

Find de oplysninger, du har brug for, ved at klikke på nedenstående link

Link åbner i nyt vindue1 - Sådan kan du få gratis retshjælp

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder under efterforskningen af en forbrydelse

  • Anholdelse
  • Afhøring og politiefterforskning
  • Ransagninger
  • Første retshøring
  • Forberedelse af retssagen eller en forundersøgelse, hvis tiltalte har erklæret sig skyldig

Link åbner i nyt vindue3 - Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 - Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 - Færdselsforseelser

Sidste opdatering: 14/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 – Sådan får du juridisk rådgivning

Det er meget vigtigt, at du kan få uafhængig juridisk rådgivning, hvis du er involveret i en straffesag. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvornår du er berettiget til at blive repræsenteret af en advokat. Du kan også få at vide, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad indeholder oplysninger om, hvordan du finder en advokat, og hvordan du kan få dækket advokatsalærer, hvis du ikke selv kan betale.

Sådan finder du en advokat

Hvis du er varetægtsfængslet og har brug for en advokat, har det irske politi, Gardaí, en liste over advokater, som kan komme og rådgive dig med kort varsel. De advokater, der er opført på denne liste, kan tilkaldes til at komme hen til politistationerne døgnet rundt.

Hvis du ikke er varetægtsfængslet, men alligevel har behov for rådgivning af en strafferetsadvokat, kan du henvende dig til Link åbner i nyt vindueIrlands advokatsamfund, hvor du kan få oplyst navnene på de advokater, der påtager sig forsvar i straffesager. Advokatsamfundet må ikke anbefale et bestemt firma.

Den bedste måde til at finde en advokat, der er specialiseret i straffesager, er gennem anbefalinger fra andre, som har været i samme situation som dig. Du kan også prøve på internettet, idet mange advokatfirmaer har websteder, hvor de beskriver, hvilke områder de er specialiseret indenfor.

Betaling af advokat

I Irland kan personer, der er mistænkte eller tiltalte i forbindelse med en forbrydelse, få tilbudt gratis retshjælp, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

Hvis du tilbageholdes på politistationen til afhøring og ikke er i arbejde, eller du har en lav indkomst, kan du få tilbudt gratis advokatbistand i henhold til Link åbner i nyt vinduepolitistationens ordning for juridisk bistand. For at få bevilget retshjælp skal du underskrive en erklæring om, at din indkomst er under det tilladte maksimumbeløb på 20 316,00 EUR, eller at du modtager sociale velfærdsydelser. Det er de eneste papirer, du skal udfylde.

Hvis du er blevet sigtet for en lovovertrædelse, har du ret til at ansøge om gratis retshjælp ved den domstol, hvor din sag behandles. Dette gøres ved at udfylde et såkaldt Link åbner i nyt vindueretshjælpscertifikat. Din advokat kan hjælpe dig med at ansøge retten om gratis retshjælp. Hvis du ikke har en advokat, vil dommeren normalt tilbyde dig retshjælp og beskikke en advokat til dig. Hvis du er tiltalt for en grov lovovertrædelse, og du ikke er i arbejde, vil du sandsynligvis få tilbudt retshjælp. Hvis du er i arbejde, kan du blive bedt om at udfylde en formular, hvor du opgiver dine indtægter og udgifter.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetshjælp i straffesagerLink åbner i nyt vinduehttp://www.legalaid.ie/

Link åbner i nyt vindueIrlands advokatsamfund Link åbner i nyt vinduehttp://www.lawsociety.ie/

Sidste opdatering: 14/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 – Mine rettigheder under efterforskningen af en forbrydelse

Hvad er formålet med en strafferetlig efterforskning

En strafferetlig efterforskning indledes, hvis en borger har anmeldt en lovovertrædelse, eller hvis politiet har mistanke om, at straffeloven er blevet overtrådt, og har til formål at opspore gerningsmanden/-mændene. Normalt er det en borger, der anmelder en hændelse, hvorefter politiet iværksætter en efterforskning for at klarlægge, om der er tale om en lovovertrædelse. Er det tilfældet, efterforskes sagen yderligere.

Hvem foretager efterforskningen?

Det vil i de fleste tilfælde være det irske politi, også kendt som Link åbner i nyt vindueAn Garda Síochána, der har ret til at efterforske forbrydelser. Politiet kan få juridisk vejledning i forbindelse med efterforskningen fra anklagemyndigheden, som står bag de fleste retsforfølgelser på vegne af den irske stat.

Hvad er de forskellige trin i en strafferetlig efterforskning?

Det første trin i en strafferetlig efterforskning er indgivelsen af en anmeldelse fra en borger, eller at politiet kommer på sporet af en eventuel forbrydelse. Politiet vurderer, om den anmeldte hændelse er en forbrydelse. Hvis det er tilfældet, indledes efterforskningen.

På dette første trin tager politiet stilling til, hvorvidt der er tale om en ”grov” lovovertrædelse. Med ”grov” menes enhver lovovertrædelse, som i teorien kan straffes med fængsel i mindst fem år. Hvis lovovertrædelsen hører under denne kategori, kan politiet efterforske den og bruge sine beføjelser til at anholde og tilbageholde dig på politistationen samt til at afhøre dig. Rettighederne i forbindelse med anholdelse, tilbageholdelse og afhøring behandles nærmere senere i dette faktablad.

Hvis der ikke er tale om en grov lovovertrædelse, er politiets beføjelser mere begrænsede. Politiet har normalt beføjelse til at efterforske den påståede forbrydelse, men ikke til at anholde og tilbageholde dig for at afhøre dig. Politiet har kun beføjelse til at anholde dig for at tiltale dig for den mistænkte lovovertrædelse. Hvis politiet ikke anholder dig i forbindelse med en mindre grov lovovertrædelse, vil du normalt blive indkaldt til at give møde i retten, så retssagen kan indledes.

Tredje trin i efterforskningen er indsamling af oplysninger, som kan bruges som beviser i retssagen. Indsamlingen af oplysninger kan foregå på mange måder, og politiets ret til at indsamle disse oplysninger afhænger af, hvilken form for forbrydelse der er mistanke om. Ud over at have ret til at anholde og afhøre dig har politiet også begrænsede beføjelser til at indsamle retsmedicinske spor og andre former for beviser, som vil blive omtalt nærmere længere nede i dette faktablad.

Politiet træffer enten selv eller med vejledning fra Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod dig, samt for hvilken lovovertrædelse. Det er oftest politiet, der træffer beslutningen om at retsforfølge grove og mindre grove lovovertrædelser. Politiet vil normalt søge vejledning hos den offentlige anklagemyndighed, hvis der er tale om en forbrydelse af usædvanlig eller særlig grov karakter, eller en forbrydelse som kræver anklagemyndighedens bistand.

Mine rettigheder under efterforskningen

Få mere at vide om dine rettigheder under efterforskningen ved at klikke på nedenstående link.

Mine rettigheder, efter at jeg er anholdt (1)

Hvis der er tale om en grov lovovertrædelse, har politiet beføjelse til at Link åbner i nyt vindueanholde dig og tilbageholde dig til afhøring. Det betyder, at du anbringes i politiets varetægt og ikke må forlade stationen, så længe du er i politiets varetægt.

Skal politiet have en arrestordre for at kunne anholde mig?

Nej. Politiet har ikke nødvendigvis brug for en arrestordre for at anholde dig, hvis de mistænker dig for at have begået den lovovertrædelse, der efterforskes.

Hvor kan politiet anholde mig?

Politiet kan anholde dig i dit hjem eller på et offentligt sted. Politiet skal blot have en rimelig begrundet mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse, for at kunne anholde dig.

Skal politiet oplyse mig om, hvorfor jeg anholdes?

Ja. Politiet skal fortælle dig, hvorfor du anholdes.

Kan politiet anvende magt, når de anholder mig?

Ja. Politiet har lov til at udøve rimelig magtanvendelse, når de anholder dig.

Hvad sker der, efter at du er anholdt?

Du vil efter anholdelsen blive bragt til en politistation, hvor du enten vil blive afhørt, eller der vil blive rejst en sigtelse imod dig. Mens du opholder dig på politistationen, er dine rettigheder beskyttet af loven, og den ansvarshavende er ansvarlig for at sikre, at dine rettigheder overholdes. Det tidsrum, som du kan tilbageholdes på en politistation, afhænger af årsagen til din tilbageholdelse. Du kan læse mere om dine rettigheder på webstedet for Link åbner i nyt vinduedet irske råd for borgernes friheder (Irish Council for Civil Liberties) (ICCL).

Afhøring og politiets efterforskning (2)

Vil jeg få oplyst mine rettigheder?

Ja. Hvis du tilbageholdes af en af disse årsager, vil du få oplyst dine rettigheder under varetægtsfængslingen. Du vil få oplyst dine rettigheder skriftligt, og har ret til at få dokumentet oversat til dit modersmål, hvis du ikke forstår engelsk.

Har jeg lov til at underrette min ambassade?

Ja. Hvis du ikke er irsk statsborger, har du ret til at underrette din ambassade eller dit konsulat om din anholdelse.

Jeg er fra et andet land. Skal jeg blive i Irland under efterforskningen?

Ikke nødvendigvis. Hvis du ikke sigtes efter varetægtsfængslingen, står det dig frit for at forlade landet. Hvis den irske stat ønsker at rejse en sigtelse mod dig på et senere tidspunkt, kan du vælge at rejse tilbage til Irland frivilligt, eller dit hjemland kan udlevere dig. Hvis du sigtes efter varetægtsfængslingen, skal du stilles for den kompetente domstol. Det er derefter op til dommeren at beslutte, om du skal kunne løslades mod kaution.

Har jeg ret til at tale med en advokat?

Ja. Du har ret til at tale med en advokat. Hvis du ikke kender en advokat, kan den vagthavende betjent hjælpe dig med at finde en ud fra en liste, som opbevares på stationen. (Se også Link åbner i nyt vindueFaktablad 2)

Hvornår kan jeg tale med en advokat?

Hvis du ønsker at tale med en advokat, må du ikke afhøres, før din advokat ankommer og er blevet ført til dig.

Må min advokat være til stede, når jeg bliver afhørt?

Nej. Men du har ret til at søge yderligere juridisk rådgivning under din afhøring, hvis der opstår tvivlsspørgsmål.

Hvilke muligheder har jeg, hvis jeg ikke har råd til en advokat?

Hvis du har begrænsede økonomiske midler, har du muligvis ret til at få omkostningerne til juridisk rådgivning godtgjort under Irlands ordning for gratis retshjælp (se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1). Du anbefales imidlertid altid at søge juridisk rådgivning, og du kan drøfte spørgsmålet om dine økonomiske midler med din advokat senere i processen.

Hvor længe kan jeg afhøres under min tilbageholdelse, og hvordan foregår afhøringen?

Du kan blive afhørt i op til fire timer ad gangen. Afhøringen skal foregå på rimelige vilkår. Den bør optages på video, medmindre dette ikke er muligt. Du har kun ret til en kopi af optagelsen, hvis din sag anlægges for domstolen, og domstolen giver sin tilladelse til, at den kan udleveres til din advokat. Der bør altid kun være to politibetjente til stede under afhøringen.

Skal jeg besvare alle spørgsmål?

Nej. Du kan Link åbner i nyt vinduenægte at udtale dig under hele afhøringen, men du skal være opmærksom på, at hvis du nægter at udtale dig, kan det på visse betingelser bruges som bevis mod dig i en eventuel retssag. Hvis du nægter at besvare visse spørgsmål, kan det forhold, at du nægter at afgive vidneudsagn sammen med andet bevismateriale bruges til at kende dig skyldig.

Skal jeg give oplysninger, hvis jeg bliver bedt om det?

Du er forpligtet til at give dine personlige oplysninger, så politiet kan identificere dig. Du bør spørge din advokat til råds, inden du videregiver oplysninger. Hvis politiet har anholdt dig for at afhøre dig, skyldes det, at du er mistænkt for en grov strafbar forbrydelse, og alt hvad du siger, kan bruges som bevismateriale imod dig i en eventuel retssag.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, der skader min sag?

Du har ret til ikke at afgive belastende vidneudsagn mod dig selv. Hvis dine svar skader din sag, vil dine juridiske rådgivere oplyse dig om konsekvenserne, som normalt er, at dine udsagn vil blive brugt som bevismateriale mod dig.

Skal jeg afgive mine fingeraftryk og lade mig fotografere?

Ja. Du kan blive tvunget til at afgive dine fingeraftryk og til at lade dig fotografere, hvis du tilbageholdes i medfør af en lovmæssig beføjelse. Det er strafbart at modsætte sig afgivelse af fingeraftryk og fotografering.

Kan politiet beholde mine fingeraftryk for evigt?

Ja. Du kan imidlertid enten selv eller via din juridiske rådgiver skrive til politiet og anmode om, at alt materiale destrueres, hvis du ikke skal retsforfølges, eller hvis du er blevet frikendt.

Skal jeg afgive dna-prøver eller andre legemsprøver?

Hvis du er tilbageholdt under en lovmæssig beføjelse, skal det godkendes af politichefen, før der kan tages legemsprøver, som f.eks. prøver af dns, spyt, negle, materiale fundet under en negl, eller en prøve fra din mundhule. Politiet må ikke tage en afstøbning af dit fodaftryk eller udtage prøver fra dine genitalier eller kropsåbninger uden tilladelse, medmindre du giver dit samtykke.

Har politiet ret til at ransage mit hjem, virksomhedslokaler, bil eller anden ejendom?

Ja. I henhold til Link åbner i nyt vindueden irske forfatning og Link åbner i nyt vindueden europæiske menneskerettighedskonvention skal din fysiske integritet og dit privatliv respekteres, men disse rettigheder er begrænsede. Politiet har ret til at ransage dit hjem, med eller uden dit samtykke, hvis de har en ransagningskendelse eller trænger ind i dit hjem for at anholde dig. Du kan læse mere om ransagninger under afsnittet ransagninger (3).

Kan jeg klage, hvis mine rettigheder krænkes?

Du bør fortælle dine juridiske rådgivere om alle krænkelser af dine rettigheder, så de kan rådgive dig om, hvordan og hvornår du kan klage over disse krænkelser.

Hvem er den ansvarshavende betjent?

Den ansvarshavende betjent har ansvar for at sikre dit velbefindende og beskytte dine rettigheder. Alle politistationer i Irland skal have en ansvarshavende betjent. Hvis du oplever problemer under din varetægtsfængsling, kan du bede om at tale med den ansvarshavende.

Har jeg lov til at tale med min familie?

Du har ret til, at et familiemedlem underrettes om din tilbageholdelse, men du har ikke nødvendigvis ret til selv at tale med din familie.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg føler mig utilpas, og har jeg ret til at hvile mig og få forfriskninger?

Du har ret til at blive tilset af en læge, hvis du har behov for det, og du har ret til at hvile dig og få forfriskninger, mens du er tilbageholdt.

Bliver min varetægtsfængsling registreret?

Der vil blive udarbejdet en attest vedrørende din varetægtsfængsling, og du eller din juridiske rådgiver har ret til en kopi af denne attest.

Hvad sker der, hvis jeg ikke taler eller forstår engelsk?

Du har ret til en tolk, der kan oversætte for dig. Du eller din juridiske rådgiver bør insistere på, at det ikke er den samme tolk, der tolker samtaler mellem dig og din advokat, som også tolker under politiets afhøring. Du skal have adgang til en tolk, hver gang du skal tale med enten en advokat eller en betjent.

Hvor længe kan jeg tilbageholdes?

Det afhænger af, under hvilken beføjelse du er tilbageholdt. Du kan ifølge irsk lovgivning højst tilbageholdes i syv dage.

Ransagninger (3)

Har jeg ret til at få oplyst, hvorfor min ejendom ransages?

Du har ret til at spørge og få oplyst, hvorfor ransagningen finder sted og under hvilken beføjelse. Hvis din ejendom ransages, har du ret til at få udleveret en kopi af ransagningskendelsen.

Hvordan foregår ransagningen?

Politiet skal udføre ransagningen uden at overtræde din ret til at ikke blive krænket.

Har politiet ret til at tage alt med?

Ja. Politiet har ret til at konfiskere alt, hvad de med rimelighed mener, kan anvendes som bevismateriale. De kan også tage genstande, som ikke er angivet i ransagningskendelsen, men som kan anvendes som bevismateriale i forbindelse med en anden forbrydelse.

Må jeg opholde mig på min ejendom, mens politiet foretager deres ransagning?

Ja. Du må overvære ransagningen, men du må ikke foretage dig noget, der kan hindre den.

Har politiet ret til at visitere mig?

Ja. Hvis politiet har en rimelig begrundet mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse, har de beføjelser til at visitere dig uden dit samtykke.

Skal politiet anholde mig først?

Nej. Politiet kan visitere dig, inden de anholder dig.

Har jeg ret til at få oplyst, hvorfor jeg visiteres?

Ja. Politiet skal oplyse dig om, hvorfor du visiteres og med hvilken beføjelse.

Har politiet ret til at kropsvisitere mig?

Ja. Du må kun kropsvisiteres, hvis det er nødvendigt. En kropsvisitering skal foretages i et afskærmet område af politistationen og finde sted på en måde, der ikke krænker dig. Hvis det er muligt, bør kropsvisiteringen foretages af en læge.

Foretages visiteringen af en person af samme køn som mig?

Hvis visiteringen omfatter mere end en undersøgelse af dit tøj, skal den foretages af en person af samme køn som dig.

Den første retshøring (4)

Kan jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Du kan blive varetægtsfængslet, hvis du bringes direkte fra politiet til retten, og retten har afvist kaution.

Kan jeg ansøge om at blive løsladt mod kaution?

Du vil i de fleste tilfælde kunne Link åbner i nyt vindueansøge om kaution, når du møder op første gang for Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstolen (domstol i første instans). I særlige tilfælde (f.eks. ved en tiltale for mord) skal du ansøge om kaution hos højesteretten, og vil derfor være varetægtsfængslet et stykke tid, inden du kan ansøge.

Du har ret til juridisk bistand, som alt efter din indkomst vil blive beskikket som gratis retshjælp.

Har jeg ret til at få oplyst, hvorfor politiet modsætter sig kaution?

Ja. Du skal på forhånd oplyses om, hvorfor politiet modsætter sig, at du kan løslades mod kaution. Du har ret til kaution, men der er ikke tale om en absolut rettighed. En dommer kan afvise kaution, hvis denne mener, at du enten ikke vil møde op til retssagen, påvirke vidner eller begå andre grove lovovertrædelser, hvis du løslades mod kaution.

Kan jeg få indrømmet betinget kaution?

Ja. Du kan blive løsladt mod kaution, hvis du opfylder visse betingelser, som f.eks. at indlevere dit pas, blive i Irland, mens du venter på, at sagen bringes for retten, og regelmæssigt melde dig hos en politistation, så de kan kontrollere, at du opfylder disse betingelser. Domstolen kan også stille krav om, at du skal deponere kontanter, eller den kan beordre indefrysning af et familiemedlems eller en vens irske bankkonto som garanti for, at du overholder betingelserne for kautionen.

 

Forberedelse til retssagen eller forberedende retsmøde ved en tilståelse (5)

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagerne inden retssagen?

Ja. Du vil kun blive bragt for retten, hvis du erklærer dig ikke-skyldig. Hvis du erklærer dig skyldig, vil du i stedet for at blive stillet for en domstol blive indkaldt til et retsmøde, hvor straffen vil blive udmålt.

Hvad sker der?

Hvis du ikke ønsker din sag bragt for retten, betyder det, at du tilstår en eller flere af de lovovertrædelser, du er anklaget for. Irsk lovgivning indeholder ikke hjemmel til, at der kan indgås studehandler (plea bargaining), men anklagemyndigheden kan vælge at acceptere en tilståelse af nogle af anklagepunkterne og trække andre anklagepunkter tilbage. Hvis du erklærer dig skyldig, vil du blive dømt på et senere tidspunkt, og kan eventuelt varetægtsfængsles indtil retsmødet, hvor straffen vil blive udmålt.

Hvad sker der på retsmødet for strafudmålingen?

Medmindre der er tale om en ved lov fastsat straf, som f.eks. livstid ved mord, har du ret til et retsmøde, hvor din straf vil blive udmålt, og du har ret til at din advokat redegør for din rolle i forbrydelsen samt dine personlige forhold for retten.

Kan tiltalen blive ændret inden retssagen?

Ja. Anklagemyndigheden kan tilføje nye anklagepunkter op til og under retssagen. Den kan også trække anklagepunkter tilbage inden retssagen. Anklagemyndigheden har ret til at fremlægge nyt bevismateriale op til og under retssagen. Anklagemyndigheden skal handle i overensstemmelse med reglerne for en retfærdig rettergang og må ikke tilbageholde eller skjule bevismateriale, som den er i besiddelse af, og som er relevant for dig og dine advokater.

Kan jeg blive sigtet for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet sigtet for i en anden medlemsstat?

Hvis du er blevet sigtet og dømt for en lovovertrædelse i én medlemsstat, kan du ikke sigtes for den samme lovovertrædelse igen i en anden medlemsstat. Hvis du er blevet sigtet i én medlemsstat, men anklagerne blev trukket tilbage, kan du godt sigtes for den samme lovovertrædelse i Irland.

Får jeg oplysninger om bevismaterialet imod mig?

Ja. Du har ret til at få udleveret dokumenter (normalt betegnet ”bevismateriale”), som består af beviserne mod dig. Du skal også have adgang til materiale, som er fremkommet under efterforskningen af den forbrydelse, du påstås at have begået, men som ikke skal lægges til grund for retsforfølgelsen.

Får jeg oplysninger om de personer, der vidner imod mig?

Ja. Du vil få visse begrænsede oplysninger om de personer, der vidner imod dig. Du har ret til at få oplyst, om vidnerne er tidligere straffede. Du har ret til at få dem til at videregive oplysninger enten under retssagen i form af din advokats krydsforhør eller via dine juridiske rådgiveres efterforskning af sagen.

Du har ikke ret til at få udleveret en udtømmende liste med personlige oplysninger om vidnerne. Du har ikke ret til at omgås vidner på en måde, der kan anses for at være et forsøg på at true dem eller forhindre rettens gang. Gør du det, kan din kaution blive tilbagekaldt, eller der kan blive rejst nye sigtelser mod dig.

Hvornår får jeg udleveret Link åbner i nyt vinduebevismaterialet ?

Hvis du er tiltalt for en grov forbrydelse, vil du få udleveret bevismaterialet inden for 42 dage, efter at tiltalen er blevet rejst. Retten har beføjelser til at forlænge fristen for statens udlevering af disse dokumenter.

Hvad får jeg udleveret?

Du får udleveret en mappe med dokumenter, som indeholder de grundlæggende punkter i statens sag imod dig. Disse dokumenter udgør ikke hele statens sag, og anklagemyndigheden har ret til at fremlægge nye beviser op til og under retssagen. Det bevismateriale, som staten lægger til grund for sit krav om domfældelse, består som regel af mundtlige edsvorne vidneudsagn i retten.

Hvordan får jeg udleveret bevismaterialet?

Bevismaterialet udleveres til dig personligt af en betjent i retten. Nye beviser vil normalt blive udleveret til din advokat på dennes kontor eller i retten.

Kan der blive stillet krav om udlevering af oplysninger om min straffeattest?

Ja. Politiet har ret til at søge oplysninger om dine tidligere lovovertrædelser i forbindelse med deres efterforskning samt for at vurdere, om du er egnet til kaution, hvis du sigtes. Hvis du dømmes skyldig, har politiet også lov til at henvise til din straffeattest, så dommeren/dommerne kan udmåle en passende straf. Politiet kan også kræve at få udleveret en straffeattest fra udlandet.

Er der nogen grænser for, hvornår der kan henvises til min straffeattest?

Ja. Der kan ikke henvises til din straffeattest under retssagen, medmindre din advokat inddrager den i dit krydsforhør eller indlæg for domstolen.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueFå mere at vide om politiets beføjelser til at efterforske, tilbageholde dig og rejse tiltale mod dig

Link åbner i nyt vindueFå mere at vide om det irske politis rolleLink åbner i nyt vinduehttp://www.garda.ie/

Link åbner i nyt vindueStatsadvokatens kontor og anklagemyndighedens kontorLink åbner i nyt vinduehttp://www.dppireland.ie/

Link åbner i nyt vindueFå mere at vide om lovgivningen Link åbner i nyt vinduehttp://www.irishstatutebook.ie/Link åbner i nyt vindueStraffeloven Criminal Justice Act af 1984 (behandling af varetægtsfængslede på irske politistationer), forordninger af 1987

Link åbner i nyt vindueIrish Council of Civil Liberties (det irske råd for borgerlige friheder) Link åbner i nyt vinduehttp://www.iccl.ie/

Sidste opdatering: 14/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvad sker der, inden min sag bringes for retten?

Inden din sag bringes for retten, tager en dommer stilling til, om du kan løslades mod kaution. Du har normalt ret til kaution. Du kan blive nægtet kaution, hvis der er risiko for, at du ikke møder op i retten, hvis du har forsøgt eller antages at ville forsøge at true et vidne, eller hvis du med sandsynlighed vil begå en anden grov forbrydelse.

Hvis du bygger dit forsvar på et alibi (dvs. hvis nogen vil vidne på, at du var sammen med dem, da forbrydelsen blev begået), vil dommeren give dig besked om at underrette Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden om, hvem denne eller disse person(er) er.

Du har ret til at blive informeret om anklagepunkterne imod dig inden retssagen. Du har ret til på anmodning at få udleveret fremstillingen af grundene til sigtelsen mod dig.

Hvor afholdes retssagen?

Du vil få oplyst navn og adresse på den domstol, hvor din sag skal behandles. Link åbner i nyt vindueIrlands Courts Service er ansvarlig for alle domstole og kan hjælpe dig med at finde frem til den rette domstol.

Mindre grove lovovertrædelser behandles ved distriksdomstolene, hvor din sag kun dømmes af en enkelt dommer. Grov kriminalitet behandles ved kriminalbyretter (Circuit Courts) eller centrale kriminalbyretter (Central Circuit Courts), hvor dommen afsiges af et nævningeting.

Domstolene er åbne for offentligheden. Hvis den tiltalte er et barn, eller der er tale om en seksuel forbrydelse, behandles sagen dog for lukkede døre.

Kan tiltalen ændres under retssagen?

I de fleste tilfælde kan tiltalen ikke ændres under en retssag. Visse tiltaler kan dog ændres, hvis loven tillader det. En tiltale for farlig kørsel kan f.eks. ændres til en mindre alvorlig tiltale for skødesløs kørsel, hvis dommeren vurderer, at du kørte skødesløst, men ikke farligt.

Hvis du erklærer dig skyldig i alle anklagepunkter under retssagen, tager dommeren stilling til strafudmålingen. Dommeren træffer sin beslutning ved at sammenholde forbrydelsens alvor med din personlige situation. Du bør få strafnedsættelse for at erklære dig skyldig.

Du kan også erklære dig skyldig i nogle af anklagepunkterne og uskyldig i resten. Dommeren eller nævningetinget tager stilling til skyldsspørgsmålet i de anklagepunkter, du nægter dig skyldig i. Du vil derefter blive idømt en straf for de anklagepunkter, du erklærede dig skyldig i, samt for de anklagepunkter, du er dømt skyldig i.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Du skal som hovedregel være til stede under retssagen mod dig. Hvis du ikke møder i retten, kan dommeren beslutte at anholde og varetægtsfængsle dig. Retssagen kan undertiden fortsætte uden din tilstedeværelse, hvor du i så fald vil blive dømt in absentia.

Hvis du ikke kan møde op i retten på grund af en ulykke eller sygdom, bør du give din advokat besked samt fremsende ham/hende en lægeerklæring, der begrunder dit fravær.

Du har ret til en tolk, hvis du ikke forstår, hvad der sker. Hvis du er døv, har du ret til en døvetolk.

Du har ret til at forsvare dig selv i retten, hvis du ønsker det. Hvis du ikke har råd til en advokat, kan du få beskikket en advokat under Link åbner i nyt vindueordningen for gratis retshjælp afhængigt af, hvor alvorlig sigtelsen er. Du har ret til at vælge en advokat. Hvis du ikke kender en advokat, kan dommeren beskikke en til dig. Du har ret til at skifte advokat, hvis du er utilfreds.

Du har ret til at udtale dig under retssagen, men er ikke forpligtet til det. Det er strafbart at lyve, når du udtaler dig under vidneansvar.

Hvilke rettigheder har jeg i forbindelse med bevismaterialet mod mig?

Du kan anfægte bevismaterialet mod dig, hvis det er fremskaffet på ulovlig vis. Hvis politiet f.eks. er trængt ind i dit hus uden en ransagningskendelse, vil beviser, som de har indsamlet i dit hjem, ikke kunne anvendes i sagen.

Du kan også anfægte bevismaterialet ved at stille vidnerne spørgsmål, som afslører, at de lyver eller tager fejl. Du kan også bede vidner om at afgive udsagn, som er relevante for dit forsvar, eller som viser anklageren, at vidnerne lyver eller tager fejl.

Du kan hyre en privatdetektiv til at fremskaffe beviser for dig. Beviserne kan bruges i sagen, så længe de er fremskaffet på lovlig vis.

Vil oplysninger fra min straffeattest spille en rolle for afgørelsen?

Oplysninger om dine tidligere domme vil Link åbner i nyt vinduenormalt ikke blive inddraget i retssagen.

Dommerne kan imidlertid vælge at tage dine tidligere domme i betragtning, når de udmåler din straf. Dette omfatter også tidligere domme afsagt i andre lande.

Hvad sker der ved afslutningen af retssagen?

Hvis du kendes ikke-skyldig, er retssagen afsluttet, og du er fri.

Hvis du kendes skyldig eller tilstår, udmåler dommeren straffen. Du kan blive idømt en bøde eller Link åbner i nyt vinduefængselsstraf. Dommeren kan gøre straffen betinget, så længe du ikke begår nye forbrydelser.

Dommeren kan vælge at bede Link åbner i nyt vindueProbation Services (tilsynsmyndighederne for betinget dømte) om at udarbejde en rapport om dig, inden straffen fastsættes. Det vil af denne rapport fremgå, om du er egnet til at komme under tilsyn og parat til at håndtere de problemer, der måtte være skyld i din kriminelle adfærd.

Probation Services vil på anmodning også fortælle dommeren, om du er egnet til at udføre samfundstjeneste. Dommeren kan derefter vælge at idømme dig op til 240 timers ulønnet arbejde i stedet for en fængselsstraf.

Hvad er offerets rolle under retssagen?

Offeret er anklagerens vidne under retssagen. Offeret afgiver vidneudsagn om, hvad han/hun så ske i forbindelse med lovovertrædelsen.

Hvis du er kendt skyldig eller har tilstået, tager dommeren hensyn til forbrydelsens konsekvenser for offeret.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDatabase over irsk lovgivning

Link åbner i nyt vindueDatabase over irsk og britisk retspraksis

Sidste opdatering: 14/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere dommen?

Du kan appellere enhver dom eller straf. Link åbner i nyt vindueFremgangsmåden for at appellere afhænger af, hvilken domstol der har behandlet din sag. Domme afsagt af distriksdomstolen kan appellers til kriminalbyretten (Circuit Court). Domme afsagt af Circuit Court eller Link åbner i nyt vindueCentral Criminal Court kan appelleres til Link åbner i nyt vindueCourt of Criminal Appeal.

Hvis du ønsker at appellere en dom afsagt af distriktsdomstolen, skal du fremsende en såkaldt klageskrivelse til anklageren senest 14 dage efter domfældelsen. Du skal også fremsende klageskrivelsen og en erklæring på tro og love til justitssekretæren inden for 14 dage. Hvis du ønsker at appellere en dom afsagt af Circuit Court eller Central Criminal Court, skal du senest tre dage efter domfældelsen bede dommeren i sagen om tilladelse til at appellere. Hvis din ansøgning afvises, skal du fremsende en klageskrivelse til justitssekretæren ved appeldomstolen i straffesager, Court of Criminal Appeal, inden for syv dage, og inden for 14 dage, hvis din ansøgning godkendes. Din advokat vil normalt tage sig af dette.

Hvis du appellerer en dom afsagt af distriktsdomstolen, har du ret til at få hele din sag prøvet på ny. Du har også ret til at appellere straffen. Hvis du appellerer en dom afsagt af Circuit Court eller Central Criminal Court, kan du appellere et retligt spørgsmål, eller hvis du mener, at din retssag ikke forløb korrekt. Du kan også appellere straffen.

Hvad sker der, hvis jeg indgiver en appel?

Hvis du appellerer en dom afsagt af distriktsdomstolen, vil dommen blive udsat, indtil din appelsag er behandlet. Det kræver, at du indgår i en garantiordning, en såkaldt sikkerhedsstillelse (recognisance), hvilket kan medføre, at du skal betale et nærmere fastsat beløb. Hvis du er i fængsel, når du indgiver din appel af en dom afsagt af distriktsdomstolen, har du ret til at blive løsladt, så snart du har fremsendt din klageskrivelse og er indgået i garantiordningen. Hvis du er i fængsel og ønsker at indgive en appel, kan du få udleveret de relevante formularer af fængselsmyndighederne.

Hvis du appellerer en dom afsagt af distriktsdomstolen, kan der gå et par måneder, inden din appel behandles. Hvis du appellerer en dom afsagt af Circuit Court eller Central Criminal Court, kan det tage endnu længere tid, inden din appelsag behandles.

Hvis du appellerer en dom afsagt af distriktsdomstolen, har du ret til at fremlægge nye beviser og nye juridiske argumenter i appelsagen. Hvis du appellerer en dom afsagt af Circuit Court eller Central Criminal Court, har du kun ret til at fremlægge nyt bevismateriale under helt særlige omstændigheder.

Hvad sker der ved appelhøringen?

Hvis du appellerer en dom afsagt af distriktsdomstolen, har du ret til at få hele din sag prøvet på ny. Hvis du appellerer en dom afsagt af Circuit Court eller Central Criminal Court, kan du eller din advokat fremføre for retten, hvorfor du mener, at din dom skal ophæves, eller hvorfor du mener, at straffen er principielt forkert.

Hvad sker der, hvis appellen antages/afvises?

Hvis appellen antages, henlægges sagen, og du har ikke flere forpligtelser i forbindelse med sagen. Hvis appellen afvises, stadfæster appeldomstolen den afsagte dom. Hvis appeldomstolen mener, at straffen er principielt forkert, kan den enten hæve eller nedsætte den oprindelige straf.

Når din appelsag er behandlet, har du udtømt dine appelmuligheder. Court of Criminal Appeal kan imidlertid give dig tilladelse til at appellere til højesteretten, Supreme Court, hvis der er tale om et retligt spørgsmål, der er af ekstraordinær betydning.

Der findes ingen generelle bestemmelser, som giver dig ret til erstatning, hvis din appel antages. Når du appellerer en dom til Court of Criminal Appeal, kan du eventuelt få tildelt erstatning, hvis du har været udsat for justitsmord. Det er tilfældet, hvis Court of Criminal Appeal ophæver en dom og fastsætter, at nye forhold i sagen viser, at sagen imod dig er ubegrundet. Dette forekommer meget sjældent. Hvis Court of Criminal Appeal fastsætter, at der er tale om justitsmord, kan du ansøge Link åbner i nyt vinduejustitsministeren om erstatning.

En dom føres til protokol, så snart dommeren har kendt dig skyldig i en lovovertrædelse.

Dommen er endelig, når du er blevet kendt skyldig eller har tilstået. Du har dog stadig ret til at indgive en appel. Hvis din appel antages, slettes dommen fra registret.

Jeg er fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive hjemsendt efter retssagen?

Hvis du er dømt for en lovovertrædelse, kan retten ikke sende dig tilbage til dit hjemland. Retten kan imidlertid indsende en henstilling til justitsministeren om, at du bør udvises. Den kan også gøre straffen eller dele af straffen betinget, forudsat du forlader landet. Det betyder ikke, at du udvises, men at du vil blive sat i fængsel, hvis du ikke forlader landet. Hvis du fængsles, kan du anmode justitsministeren om at blive overført til en anden medlemsstat for at afsone din straf der.

Kan jeg sigtes for den samme forbrydelse igen, hvis jeg er dømt?

Hvis du er dømt, kan du ikke blive sigtet for den samme forbrydelse igen. Hvis du er dømt i en anden medlemsstat, kan du ikke blive sigtet for den samme forbrydelse igen i Irland.

Oplysninger om tiltalen/dommen

Alle domfældelser vil blive registreret på din straffeattest. Hvis du er voksen, opbevares oplysningerne om dine domme af Gardaí (det irske politi). Gardaí kan også opbevare andre oplysninger om dig. Du har ret til få rettet eller slettet ukorrekte personoplysninger. Du kan anmode om at få adgang til disse oplysninger hos Link åbner i nyt vindueGarda Central Vetting Unit. Hvis politiet ikke vil give dig indsigt i disse oplysninger eller ikke vil rette ukorrekte oplysninger, har du ret til at henvende dig til Link åbner i nyt vinduedatatilsynet.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDe irske domstole

Link åbner i nyt vindueCitizens Information Board (den irske borgeroplysning)

Link åbner i nyt vindueDatatilsynet

Sidste opdatering: 14/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Færdselsforseelser og andre mindre grove lovovertrædelser

Hvordan straffes færdselsforseelser?

Mindre grove forseelser, som f.eks. kørsel ved for høj hastighed, anvendelse af mobiltelefon under kørslen eller ulovlig parkering, straffes som regel med et bødeforlæg, som giver dig en fastsat frist til at betale din bøde. Din sag bringes kun for retten, hvis du ikke betaler bøden. Du får enten bødeforlægget, når forseelsen opdages, eller du får det tilsendt med posten.

Nogle bødeforlæg giver imidlertid ”klip” i dit kørekort i form af strafpoint. Når du har fået tolv point inden for tre år, fratages du retten til at føre et køretøj i Irland. Hvis du betaler bødeforlægget, får du påført færre point på kørekortet, end hvis sagen bringes for retten, og der fældes dom. EU arbejder i øjeblikket på et projekt til harmonisering af medlemsstaternes kørekortsregistre.

 

Færdselsforseelser behandles næsten altid af det almindelige politi. Du skal være opmærksom på, at førere af et køretøj i Irland ved lov er forpligtet til at have deres kørekort med sig og til at fremvise det, hvis politiet beder om det.

Hvis du er bosiddende i Irland, men er statsborger i en anden medlemsstat, vil din sag blive behandlet på samme måde, som hvis du var irsk statsborger.

Hvis sagen bringes for retten, behandles den af den lokale distriktsdomstol (retten i første instans) af en dommer uden et nævningeting. Hvis du ikke er tilfreds med udfaldet, kan du appellere afgørelsen, uanset om det er dommen eller straffen, til en højere retsinstans (se Link åbner i nyt vindueFaktablad 4).

Vil disse forseelser komme til at fremgå af min straffeattest?

Alle færdselsdomme registreres i politiets database. Meget små forseelser, som f.eks. kørsel ved for høj hastighed, betragtes normalt ikke som forseelser, der kan straffes med en domfældelse. Hvis du derimod sigtes for en grovere forseelse, som f.eks. farlig kørsel, kørsel i beruset tilstand, eller kørsel uden forsikring, vil dommene blive registreret på din straffeattest. Disse forseelser behandles i overensstemmelse med de procedurer, der fastsættes i Link åbner i nyt vindueFaktablad 4. Hvis du sigtes for en sådan forseelse, bør du straks søge juridisk rådgivning.

Hvordan straffes andre mindre grove forseelser?

De mest udbredte mindre grove forseelser er kørsel ved for høj hastighed eller anvendelse af mobiltelefon under kørslen. En lang række andre forseelser, som f.eks. kørsel i en busbane, kan straffes med et “Link åbner i nyt vinduebødeforlæg”, men fører ikke til ”klip” i kørekortet. Hensynsløs kørsel, herunder skødesløs kørsel, straffes med en bøde og tillæg af strafpoint.

Din sag bringes kun for retten, hvis du ikke betaler bødeforlægget. Som det var tilfældet med færdselsforseelserne ovenfor, behandles sådanne sager af distriktsdomstolen. Du kan, som angivet ovenfor, altid appellere en dom afsagt af distriktsdomstolen.

Sidste opdatering: 14/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side græsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Grækenland

Der gøres i disse faktablade rede for, hvad der sker, når en person mistænkes eller tiltales for en forbrydelse, der behandles ved en domstol.

Beskrivelse af straffesagen

Efterforskning/indbringelse af søgsmål

Denne del af straffeprocessen indledes med, at anklageren underrettes om, at der sandsynligvis er begået en forbrydelse. Derefter følger indbringelsen af et søgsmål, og processen afsluttes med, at den tiltalte enten indbringes for retten, eller at alle anklagepunkter frafaldes.

Denne fase har til formål at afdække sagen mest muligt og vurdere, om der er stærke indicier på, at den tiltalte har begået forbrydelsen, så det kan afgøres, om vedkommende enten skal bringes for den kompetente domstol eller løslades.

Retshøringer

I denne fase behandles sagen, og der afsiges dom.

Klagemidler

Ved klagemidler forstås de midler, en person ifølge loven har til at anfægte en afgørelse truffet af en straffedomstol.

Disse midler omfatter:

  • appel, der har til formål enten at ændre eller annullere den afgørelse, der anfægtes, enten på grundlag af sagens faktiske omstændigheder eller retlige spørgsmål.
  • ny afprøvning af sagen, omstødelse af dommen samt en eventuel efterfølgende delvis eller fuld afvisning af den anfægtede afgørelse på grundlag af retlige spørgsmål.

Faktabladene indeholder oplysninger om de forskellige trin i processen og om dine rettigheder. Disse oplysninger erstatter ikke juridisk rådgivning, men er udelukkende vejledende.

Du kan finde oplysninger om færdselsforseelser, som normalt straffes med et bødeforlæg, som f.eks. en bøde, i Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du er offer for en forbrydelse, kan du læse alt om dine rettigheder her.

Europa-Kommissionens rolle

Du skal være opmærksom på, at Europa-Kommissionen ikke er involveret i straffesager i medlemsstaterne og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan du indgiver en klage og til hvem.

Find de oplysninger, du har brug for, ved at klikke på nedenstående link

Link åbner i nyt vindue1 – Adgang til juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder under efterforskningen af en forbrydelse, og inden sagen indbringes for retten

  • Forundersøgelse/strafferetlig forundersøgelse/efterforskning af straffesager.
  • Anholdelse/frihedsbegrænsninger/varetægtsfængsling
  • Sagsbehandling ved anklageafdelingen
  • Ransagninger, fingeraftryk og DNA

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder i retten

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder, efter at domstolen har truffet afgørelse

Link åbner i nyt vindue5 – Færdselsforseelser og andre mindre lovovertrædelser

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 – Adgang til juridisk bistand

Det er meget vigtigt, at du kan få uafhængig juridisk bistand, hvis du er involveret i en straffesag. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvornår og under hvilke omstændigheder du er berettiget til at blive repræsenteret af en advokat. Du kan også få at vide, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad indeholder oplysninger om, hvordan du finder en advokat, og hvordan du kan få dækket dine advokatudgifter, hvis du ikke selv kan betale.

Sådan finder du en advokat

Hvis du har brug for en advokat, og du ikke er varetægtsfængslet, kan du henvende dig til Link åbner i nyt vindueAthens advokatsammenslutning (sammenslutning af advokater med møderet for retten) eller sammenslutningen af advokater med møderet for retten i den region, hvor din sag skal behandles (f.eks. Link åbner i nyt vindueadvokatsammenslutningen i Thessaloniki, Link åbner i nyt vindueadvokatsammenslutningen i Piræus osv.).

Hvis du har brug for en advokat, og du er varetægtsfængslet, kan du bede politiet eller fængselsmyndighederne om hjælp til at finde en advokat eller henvende dig til ovennævnte advokatsammenslutninger.

Betaling af advokat

Du kan få gratis retshjælp, hvis du har en lav indkomst. Ved gratis retshjælp får du beskikket en advokat, der skal repræsentere dig. Beskikkelsen varer, indtil behandlingen af din sag ved domstole i samme instans er afsluttet, eller indtil en eventuel appel af afgørelsen er færdigbehandlet.

Du kan få beskikket en advokat:

  • under udarbejdelsen og indgivelsen af anklagepunkter, hvis der er tale om en nogle helt specifikke lovovertrædelser
  • under efterforskningen og høringen af sagen, hvis der er tale om en meget grov forbrydelse
  • under retshøringen, hvis der er tale om forseelser, som behandles af domstolen for mindre lovovertrædelser, som består af tre medlemmer, og hvor minimumsstraffen er seks måneders fængsel
  • til at indgive en appel og repræsentere dig under behandlingen af din appel ved retten i anden instans, hvis retten i første instans har idømt dig en fængselsstraf på mindst seks måneder 
  • til at indgive en appel vedrørende et retligt spørgsmål, hvis du er blevet idømt en fængselsstraf på mindst et år
  • til at ansøge om at få sagen genoptaget, hvis du er blevet idømt en fængselsstraf på mindst seks måneder

Du har også ret til retshjælp, selv om din indkomst ikke er meget lav, hvis du kan dokumentere, at du ikke kan betale retsomkostningerne på grund af forskelle i leveomkostningerne i den medlemsstat, hvor du har permanent bopæl, og Grækenland. 

For at kunne modtage gratis retshjælp og få beskikket en advokat, skal du sende en ansøgning til den domstol, hvor din sag skal behandles, eller til den domstol, hvor din appel eller anmodning om genoptagelse af sagen, skal behandles.

Denne ansøgning skal fremsendes senest 15 dage inden retssagen. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af sagen, dokumentation for, at du er berettiget til gratis retshjælp, samt alle nødvendige dokumenter vedrørende din økonomiske situation (du kan finde oplysninger herom i lov nr. 3226/4-2-2004, det græske statstidende Α’ 24/2004).

Relevante links

Link åbner i nyt vindueListe over advokatsammenslutninger

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 – Mine rettigheder under efterforskningen af en forbrydelse, og inden sagen indbringes for retten

Hvad er formålet med en efterforskning?

Formålet med en efterforskning er at indsamle og bevare bevismateriale og spor fra gerningsstedet.

Hvilke faser består en efterforskning af?

Forundersøgelse/strafferetlig forundersøgelse/strafferetlig efterforskning:

Anklageren fastslår under forundersøgelsen, om en anklage er velbegrundet, og om det er sandsynligt, at der er begået en forbrydelse.

Den strafferetlige forundersøgelse udføres primært i forbindelse med sager, hvor den mistænkte er taget på fersk gerning, eller hvis en udsættelse indebærer en umiddelbar risiko.

Der foretages kun en strafferetlig efterforskning, hvis der er tale om grov kriminalitet.

Anholdelse - frihedsbegrænsninger – varetægtsfængsling

Hvis den mistænkte er blevet taget på fersk gerning eller er anholdt højst en dag efter, at forbrydelsen er begået, kan vedkommende anholdes uden en arrestordre.

Hvis den mistænkte ikke er blevet taget på fersk gerning, er det nødvendigt med en arrestordre.

Den anholdte stilles for en anklager inden for 24 timer efter anholdelsen.

Frihedsbegrænsninger (f.eks. kaution, påbud om regelmæssigt at melde sig på en politistation, forbud mod at forlade landet) pålægges for at forhindre, at den tiltalte begår nye lovovertrædelser og sikre, at den tiltalte møder op til afhøringer hos politiet og møder for domstolen.

Varetægtsfængsling: Mistænkte kan varetægtsfængsles, hvis ovennævnte frihedsbegrænsninger er utilstrækkelige, og der er tale om mere grove forbrydelser. En varetægtsfængsling kan vare op til 18 måneder ved grov kriminalitet, 12 måneder for mindre grov kriminalitet og seks måneder for uagtsomt manddrab. Straffen afsones i et fængsel.

Sagsbehandling ved anklageafdelingen

Du kan henvende dig til denne afdeling for at få frihedsbegrænsningerne eller varetægtsfængslingen ophævet eller for at klage over uregelmæssigheder under procesforberedelsesfasen.

Hvem er ansvarlig for hver af disse faser?

Forundersøgelsen udføres af efterforskerne og anklageren.

Den strafferetlige forundersøgelse udføres af de samme personer som nævnt ovenfor, inklusive undersøgelsesdommeren. Den strafferetlige efterforskning eller afhøring udføres udelukkende af undersøgelsesdommeren.

Anklageafdelingen eller undersøgelsesdommeren udsteder arrestordren. Hvis den mistænkte pågribes på fersk gerning, har efterforskningerne, politiet samt alle borgere pligt til at anholde gerningsmanden. Begrænsningerne af den personlige frihed og varetægtsfængsling beordres af undersøgelsesdommeren med samtykke fra anklageren og anklageafdelingen.

Sagen behandles ved anklageafdelingen af domstolsråd, der består af tre medlemmer, og med tilstedeværelse af anklageren.

Mine rettigheder under efterforskningen

Få mere at vide om dine rettigheder under efterforskningen ved at klikke på nedenstående link.

Forundersøgelse/strafferetlig forundersøgelse/strafferetlig efterforskning (1)

Hvad er formålet med disse procedurer?

Forundersøgelsen har til formål at give anklageren mulighed for at fastsætte, om anklagen er begrundet og indlede en straffesag.

Den strafferetlige forundersøgelse udføres primært i forbindelse med sager, hvor den mistænkte er taget på fersk gerning, eller hvis en udsættelse indebærer en umiddelbar risiko (hvis f.eks. fodaftryk eller fingeraftryk kan gå tabt osv.).

Der foretages kun en strafferetlig efterforskning, hvis der er tale om grov kriminalitet eller grove lovovertrædelser. Den strafferetlige forundersøgelse og den strafferetlige efterforskning udføres for at indsamle og bevare bevismateriale samt spor efter forbrydelsen.

Hvem er den ansvarlige i denne fase?

Forundersøgelsen udføres af efterforskerne og anklageren.

Den strafferetlige forundersøgelse udføres af de samme personer som nævnt ovenfor, inklusive undersøgelsesdommeren.

Den strafferetlige efterforskning udføres udelukkende af undersøgelsesdommeren.

Forundersøgelsen og den strafferetlige forundersøgelse overvåges af anklageren ved domstolen for mindre grov kriminalitet, og den strafferetlige efterforskning overvåges af anklageren ved appeldomstolen.

Skal procedurerne finde sted inden for bestemte tidsfrister?

Forundersøgelsen varer 4-8 måneder. Den strafferetlige efterforskning varer højst 18 måneder. En eventuel supplerende efterforskning varer 3-5 måneder.

Disse tidsfrister kan være længere i store byer. Det medfører ingen sanktioner, hvis disse tidsfrister overskrides.

Tidsfristen for at afgive forklaring i forundersøgelsesfasen og for at fremføre et anbringende under forundersøgelsen og efterforskningen er mindst 48 timer med mulighed for forlængelse.

Hvis tidsfristen for de to førstnævnte procedurer overskrides, medfører det ingen sanktioner. Hvis tidsfristen i forbindelse med en strafferetlig efterforskning ikke overholdes, har undersøgelsesdommeren imidlertid ret til at udstede en kendelse om, at den tiltalte bringes for retten med tvang, og/eller en arrestordre.

I hvilken udstrækning bliver jeg underrettet om, hvad der sker?

Så snart du indkaldes til at deltage i ovennævnte procedurer, har du ret til:

  • at bede om en fotokopi, som du selv betaler for, af alle relevante juridiske dokumenter fra den relevante efterforsker, herunder en beskrivelse af anklagepunkterne
  • at bede om en tidsfrist på mindst 48 timer og
  • at udpege en advokat.

Får jeg stillet en tolk til rådighed, hvis jeg ikke taler sproget?

Ja. Tolken oversætter dit vidneudsagn for efterforskerne samt deres spørgsmål.

I hvilken fase har jeg ret til at tale med en advokat?

Du kan ved dit første møde med en efterforsker bede om at få tilkaldt din advokat eller bede om at få lov til selv at ringe til advokaten. Du har også ret til at nægte at afgive forklaring, inden din advokat ankommer.

Myndighederne har kun pligt til at sikre, at du har en tolk til rådighed under afhøringen. Hvis du derudover har behov for en tolk, må du selv arrangere det med din advokat.

Er jeg forpligtet til at lade mig repræsentere af en advokat? Kan jeg selv vælge min advokat?

Det er kun obligatorisk i forbindelse med grove forbrydelser. Du kan selv vælge advokat. Hvis du imidlertid ikke har en advokat, og der er tale om en grov forbrydelse, beskikker undersøgelsesdommeren en advokat for dig under efterforskningen.

Vil jeg blive bedt om at afgive oplysninger? Skal jeg afgive oplysninger?

Du kan blive udspurgt om anklagepunkterne. Du har ret til ikke at udtale dig og til ikke at skade din egen sag. Du kan nægte at svare på spørgsmål, som kan skade din sag.

Har jeg ret til at kontakte et familiemedlem eller en ven?

Du har ret til at ringe til din familie eller venner. Du har også ret til at få besøg af din familie og i særlige tilfælde af dine venner.

Kan jeg få lægehjælp, hvis jeg har brug for det?

Hvis du har et helbredsproblem, kan du bede om at blive tilset af en læge.

Kan jeg kontakte ambassaden i mit hjemland?

Ja, du har ret til at kontakte din ambassade.

Jeg er fra et andet land. Skal jeg være i Grækenland under efterforskningen?

Nej.

Kan jeg deltage via videokonference?

Græsk lovgivning giver ikke mulighed for at deltage via videokonference.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Du kan ikke hjemsendes i denne fase.

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Du vil blive varetægtsfængslet, hvis der er stærke indicier for, at du har begået grove lovovertrædelser og

  • du ikke har en kendt adresse i Grækenland
  • du har gjort anstalter til at forlade landet
  • du tidligere er flygtet fra retsforfølgelse
  • du har en dom for at flygte fra fængslet, hjælpe en fange med at flygte eller overtræde bopælsrestriktioner samt, hvis
  • der er grund til at formode, at du vil flygte
  • du har tidligere domme, som giver grund til at formode, at du vil begå nye forbrydelser.

Du kan også blive pålagt frihedsbegrænsninger, eller du kan blive løsladt.

Hvilke rettigheder/pligter har jeg?

Du har ret til at få tid til at læse retsakterne og til at udpege op til to advokater. Du skal møde personligt op til efterforskningen, da det ikke er nok, at kun din advokat er til stede.

Hvis undersøgelsesdommeren beslutter, at du skal varetægtsfængsles, kan du inden for fem dage appellere til anklageafdelingen. Du kan også appellere direkte til undersøgelsesdommeren eller til anklageafdelingen for at ansøge om, at din varetægtsfængsling ophæves eller erstattes af andre restriktioner.

Har jeg ret til at forlade landet under efterforskningen?

Ja, hvis du ikke er pålagt restriktioner, som forbyder det.

Ransagninger, fingeraftryk og dna

Du kan finde flere oplysninger om dine rettigheder under #No4Ransagninger, fingeraftryk og dna (4)

Kan jeg appellere?

Hvis du mener, der er sket uregelmæssigheder i forbindelse med en handling under forberedelsen af straffesagen, kan du appellere til anklageafdelingen for at få ophævet handlingen og genoptaget forberedelsen.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne inden retssagen?

Du kan tilstå på ethvert tidspunkt forud for retssagen. Du kan også tilbagekalde en tilståelse. Ligegyldigt hvad du vælger, er det op til domstolen at vurdere din tilståelse.

Kan tiltalen ændres inden retssagen?

Tiltalen kan ikke ændres. Der er kun mulighed for at få ændret formuleringen, så den bliver så nøjagtig som muligt. Der kan ikke tilføjes nye anklagepunkter.

Kan jeg blive sigtet for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet sigtet for i en anden medlemsstat?

Du kan blive sigtet, hvis lovovertrædelsen er begået i et andet land mod en græsk statsborger, og der ifølge græsk lovgivning er tale om en grov forbrydelse eller grov lovovertrædelse. Hvis der er tale om grove forbrydelser, gælder græsk lovgivning for alle, uagtet hvilke love der er gældende i det land, hvor forbrydelsen begås.

Får jeg oplysninger om de personer, der har vidnet imod mig?

Du har ret til disse oplysninger, idet du har adgang til alle dokumenter i retsakterne, hvilket også omfatter vidneforklaringer. Du kan få oplysningerne før og efter udarbejdelsen af dit forsvar.

Får jeg oplysninger om andet bevismateriale imod mig?

Efterforskeren har pligt til at udlevere fotokopier af retsakterne til dig samt vise dig alt relevant materiale, inden du afgiver din egen forklaring.

Kan jeg blive afkrævet oplysninger om min straffeattest?

Undersøgelsesdommeren får tilsendt din straffeattest som led i den strafferetlige efterforskning.

Anholdelse/frihedsbegrænsninger/varetægts­fængsling (2)

Hvorfor indføres disse foranstaltninger?

Hvis lovovertræderen er blevet taget på fersk gerning, har en anholdelse til formål at sikre, at vedkommende kan retsforfølges. I andre tilfælde har anholdelse, varetægtsfængsling og indførelse af begrænsninger af bevægelsesfriheden til formål at sikre, at den tiltalte møder op for efterforsknings- og retsmyndighederne.

Hvem er ansvarlig?

Anklageafdelingen eller undersøgelsesdommeren udsteder arrestordren. Ordre til varetægtsfængsling og indførelse af frihedsbegrænsninger kommer fra samme sted. Hvis gerningsmanden er taget på fersk gerning, kan både efterforskerne og politiet foretage en anholdelse.

Skal procedurerne finde sted inden for bestemte tidsfrister?

Du skal stilles for en anklager inden for 24 timer, efter at du er anholdt. Hvis denne tidsfrist ikke overholdes, har det ingen konsekvenser for dig. Der er også en tidsfrist for kravet om at møde regelmæssigt op hos politiet. Hvis du ikke overholder denne tidsfrist, kan dette krav erstattes af en varetægtsfængsling.

I hvilken udstrækning bliver jeg underrettet om, hvad der sker?

Hvis du tages på fersk gerning, skal betjentene fortælle dig, hvorfor du anholdes, så snart de foretager anholdelsen. Hvis du stilles for en undersøgelsesdommer, vil du blive oplyst om alle anklagepunkter imod dig. Det samme er gældende, hvis du bliver pålagt frihedsbegrænsninger eller varetægtsfængsles.

Inden der træffes beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes mod dig, bør du have modtaget alle relevante juridiske dokumenter fra undersøgelsesdommeren.

Får jeg stillet en tolk til rådighed, hvis jeg ikke taler sproget?

Du skal straks gøre opmærksom på, at du ikke taler sproget og bede om en tolk. Tolken oversætter alt hvad du siger, alle spørgsmål, du bliver stillet, og alle dokumenter, som du får fremlagt.

I hvilken fase har jeg ret til at tale med en advokat?

Hvis du anholdes, kan du bede om, at din advokat straks underrettes om anholdelsen, eller om at foretage et telefonopkald. Du har endvidere ret til at nægte at besvare spørgsmål, hvis din advokat ikke møder op.

Hvis du ikke kender en advokat, kan du kontakte din ambassade eller den lokale advokatsammenslutning. Det er ikke efterforskningsmyndighedernes, men dit eget ansvar at skaffe en tolk, så du kan kommunikere med din advokat. Hvis du er blevet pålagt frihedsbegrænsninger eller varetægtsfængslet, skal du først tale med din advokat. Advokaten vil repræsentere dig og være til stede under den strafferetlige efterforskning.

Skal jeg være repræsenteret af en advokat? Kan jeg selv vælge min advokat?

Det er kun obligatorisk i forbindelse med grove forbrydelser. Du har ret til selv at vælge en advokat. Hvis du imidlertid ikke har en advokat, og der er tale om en grov forbrydelse, vil du få beskikket en advokat under efterforskningen, hvis du anmoder om det.

Er der grænser for, hvilke oplysninger jeg skal afgive? Skal jeg afgive alle oplysninger, jeg bliver bedt om?

Du vil blive udspurgt om anklagepunkterne. Du kan nægte at svare på spørgsmål, som kan skade din sag.

Har jeg ret til at kontakte et familiemedlem eller en ven?

Du har ret til at bede efterforskerne om lov til at kontakte familie eller venner.

Kan jeg få lægehjælp, hvis jeg har brug for det?

Ja, hvis du har helbredsproblemer.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg er fra et andet land?

Ja, du har ret til at kontakte din ambassade.

Jeg er fra et andet land. Skal jeg være til stede under efterforskningen?

Du er ikke forpligtet til det, medmindre der skal foretages en kropsvisitering.

Kan jeg deltage via videokonference?

Lovgivningen giver endnu ikke mulighed for at foretage en efterforskning af en lovovertrædelse via videokonference.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Du kan ikke hjemsendes i denne fase.

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Du kan blive varetægtsfængslet, hvis undersøgelsesdommeren og anklageren er enige om det, eller hvis anklageafdelingen beordrer det. Du vil blive varetægtsfængslet, hvis der er stærke indicier for, at du har begået grove lovovertrædelser og:

  • du ikke har en kendt adresse i Grækenland
  • du har gjort anstalter til at forlade landet
  • du tidligere er flygtet fra retsforfølgelse
  • du har en dom for at flygte fra fængslet, hjælpe en fange med at flygte eller overtræde bopælsrestriktioner samt, hvis
  • der er grund til at formode, at du vil flygte
  • du er tidligere dømt.

Du kan også blive pålagt frihedsbegrænsninger, eller du kan blive løsladt.

Hvilke rettigheder og forpligtelser har jeg?

Du har ret til at få tid til at læse retsakterne og til at udpege op til to advokater. Hvis undersøgelsesdommeren beslutter, at du skal varetægtsfængsles, kan du inden for fem dage appellere denne beslutning til anklageafdelingen. Du kan også appellere direkte til undersøgelsesdommeren eller til anklageafdelingen for at ansøge om, at din varetægtsfængsling ophæves eller erstattes af frihedsbegrænsninger.

Har jeg ret til at forlade landet under efterforskningen?

Du kan forlade landet, når du ikke længere er anholdt, og du ikke har fået forbud mod at forlade Grækenland.

Ransagninger, fingeraftryk og dna

Du kan læse mere om ransagninger under afsnittet Ransagninger, fingeraftryk og dna (4).

Kan jeg appellere?

Hvis du mener, der er forekommet uregelmæssigheder i forbindelse med en handling under forberedelsen af straffesagen, kan du appellere til anklageafdelingen for at få ophævet handlingen og genoptaget forberedelsen.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne inden retssagen?

Du har ret til at tilstå, og din tilståelse bør ikke medføre hverken positive eller negative retlige konsekvenser for dig.

Kan tiltalen ændres inden retssagen?

Tiltalen kan ikke ændres. Der er kun mulighed for at få ændret formuleringen, så den bliver så nøjagtig som muligt. Der kan ikke tilføjes nye anklagepunkter.

Kan jeg blive sigtet for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet sigtet for i en anden medlemsstat?

Du kan blive sigtet, hvis lovovertrædelsen blev begået i et andet land mod en græsk statsborger. Hvis der er tale om grove forbrydelser, gælder græsk lovgivning for alle, uagtet hvilke love der er gældende i det land, hvor forbrydelsen begås.

Får jeg oplysninger om de personer, der har vidnet imod mig?

Ja. Så snart du anholdes og den strafferetlige forundersøgelse eller efterforskning indledes, skal du have oplysninger om vidnerne, inden du selv afgiver forklaring.

Får jeg oplysninger om andet bevismateriale imod mig?

Efterforskeren har pligt til at udlevere fotokopier af alle retsakterne til dig, inden du afgiver forklaring.

Kan jeg blive afkrævet oplysninger om min straffeattest?

Nej. Disse oplysninger indhentes hos den relevante afdeling.

Sagsbehandling ved anklageafdelingen (3)

Hvad er formålet med denne procedure?

Anklageafdelingen er den kompetente retsmyndighed i forbindelse med forberedelserne, inden sagen bringes for retten. Den fører tilsyn med, at efterforskningsembedsmændenes handlinger er berettigede, afgør om den tiltalte skal varetægtsfængsles, om den tiltalte skal pålægges frihedsbegrænsninger, samt træffer afgørelse om andre følsomme spørgsmål, som kan påvirke forundersøgelsesprocedurerne, og afgør, om den tiltalte skal bringes for retten eller løslades.

Hvem er den ansvarlig i denne fase?

Anklageafdelingen består af tre dommere og behandler sager for domstolen for mindre grov kriminalitet, appeldomstolen og kassationsretten.

Skal procedurerne finde sted inden for bestemte tidsfrister?

Ja, der er tidsfrister, og hvis du ikke overholder dem, kan du ikke udøve dine rettigheder.

I hvilken udstrækning bliver jeg underrettet om, hvad der sker?

Du kan få oplysninger om udviklingen i din sag hos domstolsrådets sekretariat og vil blive underrettet om alle beslutninger, der træffes.

Får jeg stillet en tolk til rådighed, hvis jeg ikke taler sproget?

Hvis du skal møde op for domstolsrådet, har du ret til en tolk.

l hvilken fase har jeg ret til at tale med en advokat?

Du har ret til juridisk bistand og kan tale med din juridiske rådgiver i alle faser af sagsbehandlingen. Det er op til dig eller din advokat at sørge for tolkning, hvis der er behov for det.

Skal jeg repræsenteres af en advokat? Kan jeg selv vælge min advokat?

Det er ikke obligatorisk. Hvis du ønsker det, kan du enten repræsentere dig selv eller lade dig repræsentere af din advokat. Du har ret til selv at vælge advokat, medmindre du får en beskikket.

Er der grænser for, hvilke oplysninger jeg skal afgive? Skal jeg besvare alle spørgsmål?

Du kan blive bedt om at afgive oplysninger om den forbrydelse, som du er anklaget for. Du har ret til ikke at udtale dig og til ikke at skade din egen sag. Du kan nægte at svare på spørgsmål, som kan skade din sag.

Har jeg ret til at kontakte et familiemedlem eller en ven?

Ja. Hvis du er varetægtsfængslet, kan du tale med familie eller venner i besøgstiden.

Kan jeg få lægehjælp, hvis jeg har brug for det?

Ja, hvis du har helbredsproblemer.

Kan jeg kontakte ambassaden i mit hjemland, hvis jeg er fra et andet land?

Ja, du har ret til at kontakte din ambassade.

Jeg er fra et andet land. Skal jeg være til stede under efterforskningen?

Kun hvis du beder om det, og domstolen giver tilladelse til det.

Kan jeg deltage via videokonference eller lign.?

Lovgivningen giver endnu ikke mulighed for at foretage en efterforskning via videokonference.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Du kan ikke hjemsendes i denne fase.

Kan jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt? Under hvilke omstændigheder?

Du vil blive varetægtsfængslet, hvis anklageafdelingen beordrer det. Du kan også blive pålagt frihedsbegrænsninger, eller du kan blive løsladt.

Har jeg ret til at forlade landet under efterforskningen?

Du kan forlade landet, når du ikke længere er anholdt, og du ikke har fået forbud mod at forlade Grækenland.

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, prøver af mit genetiske materiale (dna) (f.eks. hår, spyt) eller andre kropsvæsker?

Ja, hvis anklageafdelingen beordrer det.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Ikke på domstolsrådets ordre, men muligvis af efterforskerne eller de embedsmænd, der forestår forundersøgelsen. Hvis det er tilfældet, kan du bede om, at din advokat er til stede under visiteringen.

Kan mit hjem, virksomhedslokaler, bil eller anden ejendom blive ransaget?

Der kan ikke foretages ransagninger af denne art i sager, der involverer domstolsrådet.

Kan jeg appellere?

Du har mulighed for at appellere afgørelser fra rådet.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne inden retssagen?

Du har ret til at tilstå, hvilket du kan gøre ved at fremsende en skriftlig erklæring med din tilståelse til rådet. En sådan erklæring er bindende og kan påvirke domstolens afgørelse.

Kan tiltalen ændres inden retssagen?

Tiltalen kan ikke ændres. Der er kun mulighed for at få ændret formuleringen, så den bliver så nøjagtig som muligt. Der kan ikke tilføjes nye anklagepunkter.

Kan jeg blive sigtet for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet sigtet for i en anden medlemsstat?

Du kan blive sigtet, hvis lovovertrædelsen blev begået mod en græsk statsborger. Hvis der er tale om grove forbrydelser, gælder græsk lovgivning for alle, uagtet hvilke love der er gældende i det land, hvor forbrydelsen begås.

Får jeg oplysninger om de personer, der har vidnet imod mig?

Ja, du kan få oplysninger både under og inden denne fase. Du har ret til oplysninger om alle enkeltheder i retsakterne.

Kan der blive stillet krav om udlevering af oplysninger om min straffeattest?

Nej. Disse oplysninger indhentes hos den relevante afdeling.

Ransagninger, fingeraftryk og dna (4)

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, prøver af mit genetiske materiale (dna) (f.eks. hår, spyt) eller andre kropsvæsker?

Hvis du anholdes, vil du blive bedt om at afgive dine fingeraftryk, hvilket du ikke kan afvise. Du er også forpligtet til at afgive en dna-test, hvis der er stærke indicier på, at du har begået en grov forbrydelse. Hvis dna-testen er positiv, har du ret til at bede om, at der tages en ny test. Hvis du ikke beder om en ny test, destrueres det genetiske prøvemateriale.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Du kan blive kropsvisiteret, hvis efterforskningslederen mener, at det er nødvendigt. Visiteringen må ikke være krænkende for dig og skal foretages i et aflukket rum. Hvis du er kvinde, skal kropsvisiteringen foretages af en kvinde. Hvis du bliver bedt om at udlevere en bestemt genstand eller et bestemt dokument, og du udleverer det ønskede, vil du ikke blive kropsvisiteret.

Kan mit hjem, virksomhedslokaler, bil eller anden ejendom blive ransaget?

Dit hjem kan blive ransaget, hvis ransagningen foretages af en embedsmand ved kriminalpolitiet og en efterforsker som led i en efterforskning eller en forundersøgelse. Biler ransages, hvis der foreligger en stærk mistanke om, at der er begået en kriminel handling, eller hvis det er absolut nødvendigt.

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder i retten

Foreløbig procedure

Hvem giver mig besked om at møde op i retten, og hvordan får jeg besked?

Anklageren udarbejder anklageskriftet, fastsætter datoen for retssagen og indkalder den tiltalte, sagsøgeren og vidnerne mindst 15 dage før retssagen, eller 30 dage, hvis de er bosiddende i andre europæiske lande.

Proceduren under domsforhandlingen

Hvor vil sagen blive behandlet?

De vigtigste straffedomstole er magistratsdomstolen for lovovertrædelser, domstolen for mindre grove lovovertrædelser og appeldomstolen bestående af tre medlemmer, eller nævningeretten for grove lovovertrædelser. Den kompetente domstol er principielt den lokale domstol i det område, hvor lovovertrædelsen er begået.

Er retssagen åben for offentligheden?

Ja, med mindre det kan krænke den offentlige moral, eller der er grund til at beskytte de procederende parters privatliv.

Hvem dømmer i sagen?

Ved de lavere retsinstanser afsiges dommen af dommerne, og ved nævningeretten afsiges den af dommerne og et nævningeting.

Kan tiltalen ændres under retssagen?

En tiltale kan ændres til en tilsvarende tiltale. Det er kun domstolen, der kan afgøre, hvad der er den rette juridiske definition af de faktiske forhold i den foreliggende sag, eller hvad der er den mest nøjagtige angivelse af de faktiske forhold.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne under retssagen?

Hvis du erklærer dig skyldig i visse anklagepunkter, vil domstolen idømme dig en straf for de anklager, du har tilstået. En tilståelse kan muligvis medføre en mildere dom.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Skal jeg være til stede under retssagen?

Du behøver ikke at være til stede. Du kan lade dig repræsentere af din advokat, medmindre retten mener, at det er nødvendigt, at du deltager personligt.

Kan jeg deltage via videokonference, hvis jeg bor i en anden medlemsstat?

Nej, det kan du ikke, da lovgivningen endnu ikke giver mulighed for det.

Skal jeg være til stede under hele retssagen?

Du behøver ikke at være til stede under hele retssagen. Du kan møde op og derefter forlade retten igen og lade dig repræsentere af din advokat.

Får jeg stillet en tolk til rådighed, hvis jeg ikke forstår, hvad der foregår?

Hvis du ikke forstår det sprog, der tales ved domstolen, skal domstolen udpege en tolk.

Har jeg pligt til at have en advokat? Vil jeg få beskikket en advokat? Kan jeg udskifte min advokat?

Du er kun nødt til at have en advokat, hvis der er tale om en grov forbrydelse, eller hvis sagen behandles ved kassationsretten. Hvis du ikke selv kan finde en advokat, skal domstolen beskikke en for dig. Du har ret til at skifte advokat, medmindre din nuværende advokat er blevet beskikket ved højere retsinstanser af selve retten (ex officio).

Kan jeg udtale mig til domstolen? Skal jeg udtale mig under retssagen?

Ja, det kan du, men du er ikke forpligtet til det. Du har ret til ikke at udtale dig.

Hvilke konsekvenser har det, hvis jeg ikke siger sandheden under retssagen?

Du har ret til ikke at sige sandheden. Det er ikke strafbart, hvis en tiltalt ikke siger sandheden om sig selv.

Hvilke rettigheder har jeg i forbindelse med bevismaterialet mod mig?

Kan jeg anfægte bevismaterialet imod mig?

Ja, det kan du, og du har ret til at gøre det i forbindelse med dit forsvar eller ved selv at afgive vidneforklaring, ved at fremføre modbevis eller indkalde dine egne vidner.

Hvilke beviser kan jeg fremføre for retten til mit forsvar?

Du kan fremlægge dokumentation, vidner, som er lægmænd, samt ekspertvidner.

Under hvilke omstændigheder kan jeg fremlægge denne form for bevismateriale?

Der er ingen betingelser. Du kan fremlægge bevismateriale for retten uden at have meddelt det på forhånd.

Kan jeg hyre en privatdetektiv til at indsamle bevismateriale for mig? Kan beviser fremskaffet af en privatdetektiv anvendes i retten?

Ja, det kan du, og bevismaterialet kan anvendes, så længe det er fremskaffet på lovlig vis.

Kan jeg indkalde vidner til mit forsvar?

Du kan indkalde så mange vidner, som du ønsker, og retten skal give forsvaret lov til at fremføre lige så mange vidner som anklageren.

Kan jeg eller min advokat stille spørgsmål til anklagerens vidner? Kan jeg eller min advokat anfægte deres udtalelser?

I kan begge to stille spørgsmål og rejse tvivl om vidnernes forklaringer.

Vil oplysninger om min straffeattest spille en rolle for afgørelsen?

Hvis du kendes skyldig, vil domme på mere end samlet seks måneders fængsel blive taget med i overvejelserne, når domstolen skal udmåle straffen.

Vil tidligere domme afsagt i en anden medlemsstat spille en rolle for afgørelsen?

Kun hvis de er registreret på din straffeattest.

Hvad sker der ved afslutningen af retssagen?

Hvilke udfald kan retssagen få?

Frifindelse, hvis retten ikke er overbevist eller er i tvivl om, hvorvidt den tiltalte har begået forbrydelsen, eller hvis der foreligger andre juridiske grunde, samt hvis der er grund til ikke at idømme en straf (f.eks. på grund af oprigtig anger).

Domfældelse og udmåling af en straf, hvis retten er overbevist om, at den tiltalte har begået forbrydelsen.

Afbrydelse af straffesagen, hvis den tiltalte dør, ofret trækker sin anklage tilbage, forbrydelsen er forældet, eller der gives amnesti for forbrydelsen.

Sagen afvises som uantagelig, hvis der findes en tidligere afgørelse med relevans for sagen, hvis der ikke foreligger en anklage (hvis en anklage er nødvendig) eller et krav om eller en tilladelse til at retsforfølge sagen.

Oversigt over mulige straffe

Vigtigste straffe: fængsel (fra livstid eller i 5-20 år, eller 10 dage – 5 år), anholdelse (1 dag – 1 måned), økonomiske sanktioner (150 – 15 000 EUR), bøde (29 - 590 EUR), indespærring i en ungdomsinstitution eller på et psykiatrisk hospital.

Supplerende straffe: fratagelse af borgerrettigheder, forbud mod at udøve et erhverv, offentliggørelse af dommen.

Sikkerhedsforanstaltninger: Forvaring af kriminelle, hvis det vurderes, at de ikke har strafansvar, indlæggelse af alkoholikere og stofmisbrugere på afvænningscentre, henvisning til jobcentre, forbud mod at bo i et bestemt område, udvisning af udenlandske statsborgere samt konfiskation af værdier.

Hvad er offerets rolle under retssagen?

Offeret deltager enten som part i retssagen eller som vidne. Som part i sagen (eller ”civilretlig part, som fremfører bevismateriale som modbevis”) deltager offeret for at opnå erstatning for svie og smerte. Hvis offeret er vidne, afgiver han/hun forklaring til støtte for anklageren.

Hvis offeret deltager som civilretlig part, skal han/hun angive dette, inden bevismaterialet fremlægges.

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder, efter at domstolen har truffet sin afgørelse

Kan jeg appellere afgørelsen og/eller straffen?

Du kan appellere dommen. Hvorvidt du har ret til at appellere, afhænger af, hvilken straf der er tale om, og hvor streng den er, samt hvilken domstol der har afsagt den.

F.eks.:

  • Hvis dommen er afsagt af domstolen for mindre grov kriminalitet med ét medlem, har du ret til at appellere, hvis straffen er fængsel i mere end 60 dage eller en bøde på mere end 1 000 EUR
  • Hvis dommen er afsagt af domstolen for mindre grov kriminalitet med tre medlemmer, og den domstol, som behandler appeller af domme afsagt af sidstnævnte, har du ret til at appellere, hvis straffen er fængsel i mere end 4 måneder eller en bøde på mere end 1 500 EUR
  • Hvis dommen er afsagt af domstolen for mindre grov kriminalitet, har du ret til at appellere, hvis straffen er fængsel i mere end 2 dage eller en bøde på mere end 1 000 EUR

Du kan kun appellere en frifindelse, hvis du er blevet frikendt på grund af oprigtig anger, eller hvis du er blevet frikendt af årsager, som er til skade for dit omdømme.

Hvordan indgiver jeg en appel?

For at indgive en appel skal du udarbejde en skriftlig begrundelse for klagen og fremsende den til justitskontoret hos den domstol, som afsagde afgørelsen, så dine klagegrunde, din hjemadresse og navnet på din advokat kan blive registreret.

Hvis du er udeblevet, mens din sag er blevet prøvet, er tidsfristen for at indgive en appel 10 dage at regne fra den dato, hvor domstolen afsiger sin dom, eller forkyndelsen af dommen. Hvis du bor i udlandet, og der er afsagt en udeblivelsesdom, eller din bopæl er ukendt, er fristen imidlertid 30 dage at regne fra overdragelsen af dokumenter.

Hvilke begrundelser for appel findes der?

En appel kan enten vedrøre sagens faktiske omstændigheder eller fortolkningen af loven.

Hvad sker der, hvis jeg indgiver en appel?

Sagen vil blive genoptaget af domstolen i anden instans.

Hvad sker der, hvis jeg er i fængsel, når jeg indgiver appellen?

Appellen fremsendes til anklagemyndighedens kontor, der fastsættes en dato for retssagen, og du indkaldes til at møde op i retten. Du kan anmode om, at straffen ikke fuldbyrdes, før din appelsag er behandlet, forudsat visse retlige betingelser er opfyldt.

Hvor længe varer en appelsag?

En appelsag varer normalt 1-3 år, afhængigt af lovovertrædelsen, domstolens beliggenhed, og af hvorvidt den tiltalte er varetægtsfængslet.

Kan jeg fremlægge nyt bevismateriale i appelsagen?

Ja, du kan fremlægge nyt bevismateriale for appeldomstolen. Proceduren er den samme som ved den oprindelige retssag. De dommere, som behandlede sagen ved domstolen i første instans, kan ikke dømme sagen igen i domstolen i anden instans. Der vil blive taget stilling til, om appellen er indgivet korrekt og inden for den fastsatte tidsfrist.

Hvad sker der ved appelhøringen?

Hvis du ikke møder op, enten personligt eller via en juridisk repræsentant, afvises din appel, og den ved en lavere retsinstans afsagte dom står ved magt. Hvis du møder op, enten personligt eller gennem din advokat, vil sagen blive genoptaget, og du kan fremlægge nyt bevismateriale.

Hvilke afgørelser kan domstolen træffe?

Appeldomstolen har ikke beføjelse til at idømme dig en strengere straf, end den du blev idømt af den lavere retsinstans. Den kan imidlertid frifinde dig eller nedsætte straffen eller lade den straf, som blev afsagt af den lavere retsinstans, være gældende.

Hvad sker der, hvis appellen antages/afvises?

Hvis klagegrundene antages, kan appeldomstolen frifinde dig eller nedsætte din straf. I modsat fald står den af domstolen i første instans afsagte dom ved magt.

Har jeg yderligere mulighed for at appellere til en anden eller højere retsinstans?

Nej, det eneste, der kan ske efter en appelsag, er, at den af domstolen i anden instans afsagte dom omstødes, hvis der har forekommet juridiske uregelmæssigheder.

Har jeg ret til erstatning, hvis den oprindelige afgørelse viser sig at være forkert?

Der er ingen erstatning i forbindelse med en forkert afgørelse afsagt af en domstol i første instans, medmindre du har afsonet fængselsstraf, og din appel fører til frifindelse.

Bliver dommen registreret, hvis min appel antages?

Det eneste, der bevares i registeret, er dommen fra appeldomstolen. Den tidligere dom slettes.

Hvornår bliver en dom endelig?

En dom er endelig, hvis der ikke indgives en appel vedrørende retlige spørgsmål mod den af domstolen i anden instans afsagte afgørelse, eller hvis der er indgivet en appel, som er blevet afvist af kassationsretten (Areios Pagos).

Jeg er fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive hjemsendt efter retssagen?

Du kan blive sendt tilbage til dit hjemland, hvis domstolen giver ordre om, at du skal udvises. Du kan kun blive udvist, hvis du er blevet idømt en fængselsstraf på mindst tre måneder, hvis udvisningsordren indgår som led i en supplerende straf, eller hvis det er nødvendigt af sikkerhedshensyn. Du bliver automatisk udvist på livstid, hvis du dømmes for grov stofkriminalitet.

Bliver jeg udvist med det samme?

Nej, du skal først afsone din straf. Hvis du er blevet idømt fængsel i op til 5 år og er blevet dømt til udvisning, kan domstolen imidlertid under særlige omstændigheder vælge at ophæve din straf og tillade, at du udvises med det samme.

Udvisning indgår som del af domstolens afgørelse, hvor straffen ikke er ophævet og er blevet afsonet.

Du kan appellere, hvis udvisningsordren er udstedt af en domstol i første instans, og du også er blevet idømt en fængselsstraf, som du har ret til at appellere. Appellen skal fremsendes til justitskontoret ved domstolen i første instans.

Kan jeg blive sigtet igen i en anden medlemsstat for den samme lovovertrædelse?

Det afhænger af lovgivningen i den pågældende medlemsstat.

Bliver oplysningerne om anklagepunkterne og/eller dommene registreret på min straffeattest?

Kun hvis dommen er uigenkaldelig og ikke kan appelleres. Disse oplysninger registreres officielt i det centrale kriminalregister.

Din straffeattest slettes:

  • ved din død, eller når du er fyldt 80 år
  • hvis din dom er blevet udsat, slettes den 5 år efter udsættelsesperiodens ophør, forudsat at den ikke er blevet ophævet i mellemtiden
  • 10 år efter du har afsonet en fængselsstraf på op til 1 måned for en lovovertrædelse begået med overlæg eller to måneder for en lovovertrædelse, der skyldes forsømmelighed, forudsat du ikke er blevet dømt for andre lovovertrædelser i mellemtiden.

Disse oplysninger kan opbevares uden dit samtykke.

Hvis der opstår en tvist, kan du bede den offentlige anklager ved domstolen for mindre grove lovovertrædelser om at træffe en afgørelse. Du har derefter mulighed for at indgive en appel af denne afgørelse til anklageafdelingen ved domstolen for mindre grove lovovertrædelser senest en måned efter afgørelsen blev afsagt.

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Mindre færdselsforseelser

Hvordan behandles mindre færdselsforseelser?

Overtrædelser af færdselsloven, f.eks. kørsel ved for høj hastighed, kørsel i beruset tilstand, kørsel uden sikkerhedssele, manglede stop ved rødt lys eller ved et STOP-skilt, overtrædelse af bestemmelserne om standsning eller parkering, anvendelse af mobiltelefon under kørsel osv. behandles oftest administrativt og af den kompetente politimyndighed.

Hvad er proceduren?

Du får et bødeforlæg, hvoraf det fremgår, hvilken færdselsbestemmelse du har overtrådt. Det indeholder også en angivelse af, hvilken administrativ sanktion og/eller bøde du er blevet pålagt, og du skal derefter henvende dig til den relevante politimyndighed.

Hvilke straffe kan jeg idømmes?

Overtrædelse af færdselsloven straffes som regel med administrative bøder (på mellem 40 til 2 000 EUR) og andre administrative sanktioner, som f.eks. frakendelse af kørekortet eller fratagelse af f.eks. bilens nummerplader i en begrænset periode. Du skal være opmærksom på, at bøden bliver nedsat med 50 %, hvis du betaler inden for 10 dage.

Kan statsborgere i andre medlemsstater blive straffet for overtrædelser af færdselsloven?

De kan straffes, hvis de har overtrådt færdselsloven i Grækenland.

Kan jeg gøre indsigelser?

Du kan gøre indsigelser over den administrative sanktion inden for tre dage til den myndighed, som idømte dig sanktionen. Hvis du ikke får medhold i din klage, skal du betale det pågældende beløb til den relevante lokale myndighed.

Hvis du er blevet idømt en administrativ sanktion, kan du desuden klage ved at henvende dig direkte til den kompetente politimyndighed.

Vil disse lovovertrædelser komme til at fremgå af min straffeattest?

De vil ikke blive registreret på din straffeattest, da de behandles administrativt, og du kun idømmes en administrativ sanktion.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueMinisteriet for infrastruktur, transport og transportnetværk

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Frankrig

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der skal behandles i retten. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en forbrydelse, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Generel indledning

Der findes fire strafferetlige domstolsinstanser:

  • Politiretten (tribunal de police):

Sager ved politiretten, der afgøres af en enkelt dommer, er forseelser under kategori fem. Domme afsagt ved politiretten kan appelleres til appelretten for straffesager, men dog kun i bestemte tilfælde.

  • Nærdomstolen (juridiction de proximité):

Sager ved nærdomstolen afgøres af en enkelt dommer. Denne domstol afgør forseelser under de fire første kategorier.

Appel af disse domme sker på de samme bestemmelser som appel af domme afsagt af politiretten.

  • Kriminalretten (tribunal correctionnel)

Kriminalretten består normalt af tre dommere og pådømmer især mindre grove forbrydelser (délits).

En sag kan enten afgøres af den kompetente ret det sted, hvor lovovertrædelsen er begået, eller den kompetente ret det sted, hvor den eller en af de tiltalte bor, eller ved den kompetente ret det sted, hvor den tiltalte blev anholdt.

Domme afsagt af førsteinstansretten kan appelleres til appeldomstolens strafferetlige afdeling.

  • Nævningedomstolen (la cour d'assises)

Nævningedomstolen kan pådømme forbrydelser begået af myndige, som ikke henhører under en særdomstol.

Den består af tre juridiske dommere og ni nævninge, der vælges ved lodtrækning blandt franske statsborgere.

De dømte og anklagemyndigheden kan appellere domme fra denne domstol til en nævningedomstol bestående af tolv nævninge og tre juridiske dommere. Den anklagede og anklagemyndigheden kan appellere nævningedomstolens dom, hvad enten der er tale om domfældelse eller frifindelse. Den civile part kan kun appellere rettens afgørelse om erstatning.

Kort gennemgang af en straffesag

I det følgende gives en kort gennemgang af de almindelige trin i en straffesag.

Efterforskningen

Efterforskningen varetages af politiet eller gendarmeriet, som skal konstatere, om der er begået en lovovertrædelse, indsamle beviser og finde gerningsmændene. Anklagemyndigheden kontrollerer efterforskningen. Hvis straffesagen er iværksat af anklagemyndigheden, er efterforskningen systematisk.

I Frankrig findes der to former for efterforskning, den kortvarige "enquête de flagrance", der vedrører alvorlige forbrydelser, som er ved at blive eller lige er blevet begået, og hvor politiet har bredere beføjelser, og "enquête préliminaire", den indledende efterforskning, som udføres af kriminalpolitiet eller efter instruks fra anklagemyndigheden.

Under alle omstændigheder er efterforskningen hemmelig og ikke-kontradiktorisk.

Undersøgelsen

Undersøgelsen varetages af undersøgelsesdommeren, der skal indsamle beviser og finde gerningsmændene. Under undersøgelsen skal det afklares, om der er tilstrækkelige beviser til at stille den formodede gerningsmand for retten. I løbet af undersøgelsen bliver sagen gjort klar til pådømmelse. Undersøgelsen er hemmelig, men sagens parter har adgang til sagsakterne og kan på visse betingelser anmode om yderligere undersøgelser.

Dommen

Behandlingen i retten er kontradiktorisk, offentlig og mundtlig. Efter dommernes votering afsiges dommen, som kan appelleres.

Yderligere oplysninger om alle disse trin i en straffesag og om dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke går ind i straffesager i de enkelte medlemsstater og ikke kan hjælpe dig. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for.

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Mine rettigheder som anholdt
  • Mine rettigheder under den første afhøring
  • Status som sigtet og bistået vidne
  • Undersøgelsens afslutning
  • Den europæiske arrestordre
  • Forsvarets forberedelse af retssagen

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDine rettigheder

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt at få uvildig rådgivning af en advokat, når du på den ene eller anden måde bliver inddraget i en straffesag. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til at blive repræsenteret af en advokat. Du kan også læse om, hvordan advokaten kan hjælpe dig. I dette faktablad kan du læse om, hvordan man finder en advokat, og hvordan du får dækket advokatsalæret, hvis du ikke selv kan betale.

Sådan finder du en advokat

Medmindre du er impliceret i en kriminalsag, har du ikke pligt til at lade dig bistå af en advokat, men det tilrådes at gøre det.

Frit advokatvalg er et grundlæggende princip.

Du kan frit vælge en advokat, som du kender, eller du kan bede om at få beskikket en advokat, du kender.

Du kan frit vælge en advokat efter "mund til mund-princippet", hvis du kender en i din omgangskreds, eller hvis en af dine pårørende råder dig til at bruge en bestemt advokat.

Du kan gennemgå listen over advokater, der bor i nærheden af dig, enten hos retten i din by, på rådhuset eller hos en advokatsammenslutning i nærheden af, hvor du bor.

Du kan også se i telefonbogen eller søge på internettet.

På mange websteder kan du få adgang til lister over advokater, inddelt efter deres specialområde:

Mange advokatsammenslutninger har også kontor i retsbygninger, på rådhuse eller i juridiske rådgivningskontorer (Maisons de justice et du Droit).

Hvis du er varetægtsfængslet, har du forskellige muligheder for at vælge en advokat.

I mange fængsler er der ophængt lister over advokater.

Forskellige foreninger, der har deres gang i fængselsmiljøet, kan rådgive dig og hjælpe dig med at finde en advokat. Det kan f.eks. være Det Internationale Fængselsobservatorium, sammenslutninger for besøgende i fængsler osv.

Dit lands konsulat kan også hjælpe dig med at finde en advokat.

Desuden kan du kontakte formanden for den lokale advokatsammenslutning og bede om at få beskikket en advokat til at bistå dig.

Betaling for advokatbistand

Hvis du bruger en advokat, er det dig, der skal betale salæret. Advokatsalærer er frie og aftales mellem parterne.

Du kan underskrive en aftale om salær med advokaten, som har ret til at kræve løbende betaling for sin bistand i din sag.

Hvis dine ressourcer imidlertid er under en vis grænse, kan du under bestemte omstændigheder få Link åbner i nyt vindueretshjælp.

På grundlag af din indtægt kan staten overtage betalingen af hele eller en del af den beskikkede advokats salær. Hvis du ikke har ret til retshjælp, ophæves beskikkelsen af din advokat, og du skal selv aftale salæret med den pågældende.

Hvis staten kun betaler en del af salæret, skal du selv betale resten.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

Hvad sker der under efterforskningen og undersøgelsen af en straffesag?

Efterforskningen af en straffesag består af samtlige undersøgelser i forbindelse med en lovovertrædelse og foretages af kriminalpolitiet under tilsyn af en dommer.

Efterforskningen kan ske i forbindelse med sagens oplysning og går ud på at konstatere overtrædelser, indhente beviser og eftersøge gerningsmændene.

Der skelnes mellem "enquête de flagrance" (efterforskning af igangværende eller nyligt begået lovovertrædelse) og "enquête préliminaire" (indledende efterforskning). Den første iværksættes, når der begås eller lige er begået en lovovertrædelse, og den giver politiet meget vide beføjelser. Den anden form iværksættes i andre sager. Oprindelig havde politiet ikke så vide beføjelser under sidstnævnte form for efterforskning, men med den nyere lovgivning er forskellene blevet væsentlig mindre.

I komplicerede sager kan efterforskningen også gennemføres inden for rammerne af den forberedende undersøgelse og består i så fald af at følge undersøgelsesdommerens anvisninger. Det mere specifikke formål med undersøgelsen er at fastslå, om der er tilstrækkeligt grundlag for at stille lovovertræderen for en domstol og i givet fald at sikre, at sagen er klar til påkendelse.

Den er kun obligatorisk i straffesager.

Hvilke trin består en efterforskning af?

En "enquête de flagrance" kan indledes, når en overtrædelse er ved at blive eller netop er blevet begået, eller når en person er mistænkt for at have deltaget i en lovovertrædelse. Denne efterforskningsform skal gennemføres inden for otte dage og kan under visse omstændigheder forlænges af anklagemyndigheden med højst otte dage.

Under en "enquête de flagrance" kan kriminalbetjenten på gerningsstedet foretage en undersøgelse af de konkrete omstændigheder, beslaglægge genstande eller andet, der kan bruges til at fastslå, hvad der er sket, foretage en ransagning hos personer, der ser ud til at have deltaget i overtrædelsen eller sidder inde med oplysninger om forholdene, afhøre enhver, der har oplysninger om det skete, eller opretholde varetægtsfængslingen af en person, der er mistænkt for at have deltaget i overtrædelsen.

Under en "enquête préliminaire" orienterer kriminalpolitiet anklagemyndigheden, når den potentielle gerningsmand er identificeret.

Under undersøgelsen gennemgår dommeren alt bevismateriale i sagen, både for og imod den/de formodede gerningsmænd, og iværksætter alle aktiviteter, der kan bidrage til sagens opklaring. Undersøgelsesdommeren kan enten selv tage initiativ til disse aktiviteter (besigtigelse af gerningsstedet, afhøringer, beslaglæggelser o.l.), eller det kan ske på anklagemyndighedens eller parternes initiativ. Afviser dommeren at iværksætte en sådan aktivitet, skal det begrundes, og beslutningen kan prøves ved en domstol.

I forbindelse med retsanmodninger kan undersøgelsesdommeren uddelegere disse opgaver til kriminalpolitiet.

Når undersøgelsesdommeren beslutter, at sagen er oplyst, underrettes parterne og deres advokater. Anklagemyndigheden og parterne har derefter en måned, hvis den pågældende er sigtet, eller i modsat fald tre måneder til at fremsende deres betragtninger eller begrundede anmodninger til undersøgelsesdommeren.

Efter denne frist har anklageren ti dage (hvis den sigtede er varetægtsfængslet) eller en måned (i modsat fald) til at fremsende supplerende begæringer eller betragtninger, det afhænger af de fremlagte beviser.

Derefter afsiger undersøgelsesdommeren:

  • enten en kendelse om at henlægge sagen, hvis dommeren vurderer, at de fremlagte forhold hverken udgør en forbrydelse eller en mere eller mindre alvorlig lovovertrædelse, eller hvis gerningsmanden stadig ikke er kendt, eller hvis der ikke er indsamlet beviser nok mod den pågældende
  • eller en forelæggelseskendelse (mere eller mindre alvorlige lovovertrædelser) eller en tiltalerejsning (straffesager), hvis der er beviser nok mod den person, der rejses tiltale mod, og der er rent faktisk er begået en lovovertrædelse.

Mine rettigheder under efterforskningen

Mine rettigheder som anholdt (1)

Hvis du er mistænkt for at have deltaget i en lovovertrædelse, kan kriminalpolitiet tilbageholde dig. Ved anholdelsen skal politiet underrette anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren.

Ved en overtrædelse af de almindelige retsregler kan du kun tilbageholdes i 24 timer, som kan forlænges en gang med 24 timer af anklagemyndigheden, hvis der er tale om en strafferetlig efterforskning eller af undersøgelsesdommeren, hvis der er tale om en undersøgelse.

Der er dog undtagelser fra de generelle regler om tilbageholdelse. Drejer sagen sig om en forbrydelse eller organiseret kriminalitet, handel med narkotika eller terrorisme, opretholdes tilbageholdelsen i en længere periode. Generelt er der strammere regler for tilbageholdelse og muligheden for at forlænge denne, hvis der er tale om mindreårige.

Hvis reglerne for tilbageholdelse ikke overholdes, kan det betyde, at denne foranstaltning ophæves, og at alle efterfølgende handlinger, som fængslingen er en forudsætning for, indstilles.

Hvad får jeg at vide om tilbageholdelsen?

En tilbageholdt persons rettigheder er grundlæggende rettigheder. Du skal øjeblikkelig informeres om arten af den overtrædelse, som efterforskningen vedrører, om dens varighed og om dine rettigheder. Disse oplysninger skal du have på et sprog, du forstår. Du har ret til gratis bistand af en tolk.

Der optages rapport om, at du er blevet orienteret om dine rettigheder, og hvordan du kan udøve dem.

  • Ret til at kontakte en pårørende

Du har ret til at underrette en pårørende (person, som du normalt bor sammen med, et familiemedlem i direkte linje, en bror eller søster eller din arbejdsgiver). Den pågældende kontaktes telefonisk af en kriminalbetjent senest tre timer efter din anholdelse.

  • Ret til lægehjælp

Du har ret til at blive undersøgt af en læge for hver 24 timers tilbageholdelse. Lægen vælges af kriminalbetjenten eller anklagemyndigheden.

  • Ret til samtale med advokat

Du har ret til en samtale med en advokat, som ikke må vare over en halv time. Denne samtale er fortrolig. Advokaten kan udarbejde skriftlige betragtninger, der vedlægges sagen.

Du kan selv vælge en advokat, hvis du kender en, eller bede advokatformanden om at få beskikket en (en beskikket advokat).

Hvis du tilbageholdes for en overtrædelse af de almindelige retsregler, kan du tale med din advokat ved fængslingens start, og forlænges den, da i starten af denne forlængede fængsling.

Du har dog først ret til at tale med en advokat efter henholdsvis 48 eller 72 timer, hvis du er tilbageholdt for en forbrydelse eller organiseret kriminalitet, for narkotikahandel eller terroraktiviteter.

Kriminalbetjenten har pligt til at gøre alt for at kontakte en advokat.

  • Ret til ikke at udtale sig

Denne ret bliver du ikke oplyst om af kriminalbetjenten, men du er alligevel fri til ikke at udtale dig og til ikke at sige noget, der kan belaste dig.

  • Ret til at få informeret konsulatet for det land, du kommer fra, om din anholdelse

Hvad sker der, hvis jeg ikke er enig i den måde, man har skrevet det, jeg har sagt, i rapporten?

Du kan nægte at underskrive politirapporten.

Hvad sker der efter anholdelsen?

Anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren kan på ethvert tidspunkt ophæve tilbageholdelsen. Du kan blive løsladt eller, hvis du er fængslet i forbindelse med en overtrædelse af de almindelige retsregler, blive fremstillet for enten en undersøgelsesdommer med henblik på indledning af en strafferetlig undersøgelse eller kriminalretten.

Hvis der bliver indledt en strafferetlig undersøgelse efter den første afhøring, kan du blive sigtet eller få status af bistået vidne. Hvis der rejses sigtelse mod dig, kan du blive sat under retligt tilsyn eller varetægtsfængslet.

Hvis du bliver fremstillet for en kriminalret, kan der enten afsiges dom med det samme, hvis dette er muligt, eller du kan få en tidsfrist til at udarbejde dit forsvar, hvis du beder om det. I sidstnævnte tilfælde bliver det besluttet, om du skal varetægtsfængsles eller sættes under retligt tilsyn.

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-test eller andre kropsvæsker? Hvilke rettigheder har jeg?

Hvis du er vidne eller mistænkt i en straffesag, kan du med tilladelse fra anklagemyndigheden få taget f.eks. spytprøver med henblik på at identificere dit dna-fingeraftryk samt f.eks. fingeraftryk, håndfladeaftryk eller fotos.

Du kan godt nægte at få taget disse prøver, men de foretages efter lovens bestemmelser, og hvis du nægter at deltage, kan det i visse tilfælde udgøre en overtrædelse af loven, og du kan risikere fængsling i op til et år og en bøde på 15 000 EUR.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Generelt foretager betjenten en kropsvisitering (kort visitering uden på tøjet) for at sikre, at du ikke har genstande på dig, som kan være farlige for dig selv eller andre.

Af sikkerhedshensyn eller af hensyn til efterforskningen kan kriminalbetjenten ligeledes beslutte at foretage en mere grundig kropsvisitering, hvor du skal være helt eller delvist afklædt. Kun en læge har tilladelse til at foretage en undersøgelse af legemets hulrum.

Ovenstående lidt grundigere kropsvisitering skal udføres af kriminalbetjent af samme køn som dig.

Alle de fundne effekter beslaglægges og udleveres til dig igen efter varetægtsfængslingen, hvis du løslades.

Kan min bolig, mit kontor, min bil osv. blive ransaget?

Der må kun foretages ransagninger i tidsrummet 06.00-21.00. En ransagning, der er påbegyndt før kl. 21.00, kan dog fortsættes.

Der er undtagelser fra disse regler, hvis lovovertrædelsen vedrører organiseret kriminalitet, terrorisme, rufferi og narkotikahandel. En dommer fører tilsyn med anvendelsen af disse undtagelser.

Der kan fortages ransagninger i alle boliger, hvor der kan være genstande, som kan være nødvendige for at oplyse sagen.

Det kan f.eks. være din bopæl eller en bolig, der bebos af en anden person, som kan antages at være i besiddelse af genstande, der vedrører overtrædelsen.

Ved bopæl forstås det sted, hvor en person har sin hovedbolig, men kan også være et sted, som personen har ret til at betegne som sit, uanset om den pågældende bor der eller ikke.

De forskellige former for bopæle (f.eks. et hotelværelse) og tilliggender betragtes således som bopæle.

Det er op til dommeren at vurdere, om der er tale om en bopæl. En bil kan f.eks. i princippet ikke betragtes som en bopæl, men det bliver den, hvis den bruges som sådan.

Kan jeg klage?

Manglende overholdelse af de ovenfor beskrevne formaliteter er ensbetydende med en overtrædelse af kontradiktionsprincippet og kan gøres til genstand for en sag om gyldigheden af den foretagne ransagning og beslaglæggelse.

Strafferetlig undersøgelse: mine rettigheder under den første afhøring (2)

Under den første afhøring, der svarer til et grundlovsforhør, høres din version af det, du anklages for.

Undersøgelsesdommeren fastslår først din identitet, gennemgår derefter de fremlagte forhold og henviser til de relevante straffebestemmelser.

Undersøgelsesdommeren informerer dig om dine rettigheder:

  • du har ret til en autoriseret tolk
  • du har ret til at blive bistået af en advokat (som du enten selv vælger eller får beskikket).

Under den første afhøring kan du bistås af din advokat, og i så fald bliver du afhørt på stedet. I modsat fald skal undersøgelsesdommeren igen informere dig om, at du har ret til juridisk bistand, i givet fald af en beskikket advokat.

 

Hvis du vælger at få hjælp af en advokat, har denne adgang til sagens akter og kan orientere dig om dem på visse betingelser.

Du har ret til ikke at udtale dig.

Hvis de forhold, du sagsøges for, udgør en forbrydelse, er afhøringen audiovisuel.

Kan jeg erklære mig skyldig i hele eller dele af sigtelsen før sagens behandling i retten?

Du kan erklære dig skyldig i hele eller dele af sigtelsen. Det er et spørgsmål om strategi, som du bør diskutere med din advokat.

Kan sigtelsen ændres før retssagen?

I løbet af undersøgelsen undersøges alle forhold i sagen, både til fordel og til skade for dig, og undersøgelsesdommeren kan ændre den retlige kvalifikation, således at en forbrydelse f.eks. ændres til en mindre alvorlig lovovertrædelse.

Hvis der i løbet af undersøgelsen afdækkes nye overtrædelser, kan dommeren på foranledning af anklagemyndigheden foretage undersøgelser af disse nye forhold.

Kan jeg blive anklaget for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet retsforfulgt for i en anden medlemsstat?

Hvis du retsforfølges i en anden medlemsstat, men endnu ikke er blevet dømt, kan du blive afhørt om disse forhold på fransk område.

Hvis du til gengæld er blevet dømt for disse forhold i en anden medlemsstat, kan du i medfør af princippet "non bis in idem" (man kan ikke blive dømt for den samme forbrydelse to gange) hverken retsforfølges eller dømmes i Frankrig.

Bliver jeg informeret om, hvem der vidner mod mig, og om andre beviser mod mig?

I medfør af kontradiktionsprincippet skal du informeres om alle beviser (vidneudsagn og andet bevismateriale), så du bedre kan forberede dit forsvar og fremlægge dine bemærkninger.

Disse elementer, der indgår i sagen, kan du gennem din advokat få en kopi af efter tilladelse fra dommeren.

Du og din advokat må ikke videreformidle disse beviser til tredjemand, da I derved risikerer at overtræde tavshedspligten i forbindelse med efterforskningen.

Vil man indhente oplysninger om min straffeattest?

Din straffeattest vil indgå i sagens akter.

Jeg kommer fra et andet land. Skal jeg være til stede under undersøgelsen?

I medfør af bestemmelserne om retligt tilsyn har du ikke ret til at forlade fransk territorium under undersøgelsen.

Status som sigtet og som bistået vidne (3)

Efter den første afhøring beslutter undersøgelsesdommeren, om der enten skal rejses sigtelse mod dig, eller du skal have status som bistået vidne.

Rejses der sigtelse, betyder det, at der er vægtige eller samstemmende indicier for, at du har deltaget i en lovovertrædelse. Du er nu part i en straffesag, hvilket ikke gælder for et bistået vidne.

Til gengæld forudsætter status som bistået vidne, at der ganske vist findes indicier, men at de ikke er tilstrækkelig sikre til at berettige, at der rejses sigtelse mod dig. Et bistået vidne er således ikke part i en straffesag, men har alligevel adgang til sagens akter, er omfattet af kontradiktionsprincippet og kan anmode undersøgelsesdommeren om at foretage visse handlinger.

De to statusser har forskellige følger. Det er kun en sigtet, der på grundlag af en begrundet afgørelse fra dommeren kan sættes under retligt tilsyn (og dermed forbydes at forlade Frankrig) eller varetægtsfængsles, og det er kun en sigtet, der kan fremstilles for en strafferetlig domstolsinstans.

Du kan anmode om at blive løsladt.

Hvis du har status som bistået vidne, kan du på ethvert tidspunkt under sagens behandling bede om at blive sigtet.

Hvad er betingelserne for et retligt tilsyn?

Du kan sættes under retligt tilsyn, hvis du risikerer fængselsstraf eller en alvorligere straf.

Tilsynet er begrundet med hensyn til undersøgelsen (for at undgå flugt til udlandet, f.eks.) eller er en sikkerhedsforanstaltning (forbud mod at få besøg af eller møde ofret, f.eks.). Oftest er formålet med et retligt tilsyn at forhindre gerningsmanden i at flygte.

Denne foranstaltning kan afbrydes på ethvert tidspunkt, enten hvis undersøgelsesdommeren beslutter det, hvis anklagemyndigheden anmoder om det, eller hvis du gør.

Hvis du anmoder om det, skal undersøgelsesdommeren træffe beslutning om det inden for senest fem dage.

Hvis du ikke overholder betingelserne for det retlige tilsyn, risikerer du at blive varetægtsfængslet.

Endelig kan du bestride kendelsen om retligt tilsyn ved at klage til undersøgelseskammeret.

Hvad er betingelserne for et retligt tilsyn?

For at blive omfattet af et retligt tilsyn skal du kunne idømmes en relativt streng straf, dvs. en strafferetlig straf eller straf med fængsling fra mindst tre år til livstid.

Tilsynet skal være det eneste middel til at beskytte beviser og bevismateriale, der er nødvendigt for at afdække sagens forhold, hindre, at der lægges pres på vidner eller ofre og deres familie, hindre svigagtige aftaler mellem sigtede og medgerningsmænd eller medskyldige, beskytte sigtede, sikre, at sigtede er til rådighed for myndighederne, stoppe overtrædelsen eller hindre, at den gentages, samt i straffesager stoppe en vedvarende forstyrrelse af den offentlige orden, der skyldes overtrædelsens alvor.

Du kan kære kendelsen om varetægtsfængsling inden for en frist på 10 dage efter dens afsigelse ved at kontakte direktøren i dit fængsel eller dommerkontoret i den retskreds, hvor kendelsen er afsagt.

Undersøgelsens afslutning (4)

Undersøgelsen afsluttes med en kendelse. Der er forskellige slags kendelser:

Kendelse om henlæggelse af sagen

Dommeren kan afsige en kendelse om at henlægge sagen, hvis der ikke er indsamlet nok beviser mod dig. Henlæggelsen kan være hel eller delvis.

Hvis der afsiges en kendelse om delvis henlæggelse af sagen, kan undersøgelsesdommeren afsige en forelæggelseskendelse eller kendelse om at rejse tiltale for nogle af forholdene.

Hvis der afsiges en kendelse om at henlægge hele din sag, og hvis du er varetægtsfængslet, bliver du løsladt, og du får udleveret eventuelle beslaglagte genstande.

Du kan fremsætte krav om erstatning.

Du skal dog være opmærksom på, at den civile part kan appellere denne kendelse inden for en frist på 10 dage efter dens afsigelse til dommerkontoret i den retskreds, hvor kendelsen er afsagt.

Forelæggelseskendelse

Hvis dommeren mener at have beviser nok mod dig, kan der afsiges en kendelse om at forelægge sagen for en strafferetlig domstolsinstans.

Hvis du er omfattet af et retligt tilsyn eller er varetægtsfængslet, afsluttes dette med kendelsen.

Dommeren kan dog afsige en ny kendelse om at opretholde foranstaltningerne, men den kræver en specifik begrundelse. Foranstaltningerne må højst vare i to måneder. Hvis du efter disse to måneder ikke er blevet stillet for den kompetente dommer, vil du blive løsladt.

Dommeren kan afsige en begrundet kendelse om, at det er umuligt at pådømme sagen inden for to måneder, og foranstaltningerne kan undtagelsesvist forlænges to gange à to måneder. Hvis du efter disse i alt seks måneder ikke er blevet stillet for den kompetente dommer, vil du blive løsladt.

Denne kendelse kan du ikke kære, medmindre du mener, at de forhold, der er blevet forelagt kriminalretten, udgør en forbrydelse, der burde gøres til genstand for en kendelse om at rejse tiltale ved en nævningedomstol. Den civile part kan også kære en sådan kendelse.

Kendelse om at rejse tiltale

Denne kendelse afsiges af undersøgelsesdommeren i en straffesag.

Hvis du er omfattet af et retligt tilsyn eller er varetægtsfængslet, når dommeren afsiger denne kendelse, opretholdes den pågældende foranstaltning.

Som sigtet har du ret til at kære denne kendelse.

Den europæiske arrestordre (5)

Den europæiske arrestordre er en procedure, der skal erstatte udleveringsproceduren mellem medlemsstaterne.

Den europæiske arrestordre er en retsafgørelse truffet af en EU-medlemsstat for at få en anden medlemsstat til at anholde og udlevere en eftersøgt med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.

Den enkelte medlemsstat kan træffe nødvendige og proportionale tvangsforanstaltninger over for den eftersøgte.

Når en person anholdes, har den pågældende ret til at høre indholdet af arrestordren og til advokat- og tolkebistand.

Den fuldbyrdende myndighed har under alle omstændigheder mulighed for at beslutte at opretholde varetægtsfængslingen af den pågældende eller løslade den pågældende på bestemte vilkår.

Den fuldbyrdende myndighed kan inden modtagelse af en sådan afgørelse foretage afhøringer af den pågældende. Den endelige afgørelse om arrestordren skal træffes af den fuldbyrdende domsmyndighed senest 60 dage efter anholdelsen. Afgørelsen meddeles derefter omgående til den udstedende myndighed. Hvis oplysningerne i arrestordren ikke er tilstrækkelige, kan den fuldbyrdende myndighed anmode den udstedende myndighed om supplerende oplysninger.

Varetægtsperioden i forbindelse med fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre skal fratrækkes i den samlede straf, den pågældende eventuelt bliver idømt.

Forsvarets forberedelse af retssagen (6)

Kontakten til din advokat, der er din fortrolige, er baseret på gensidig tillid. En advokat har således tavshedspligt.

Du kan derfor stille alle de spørgsmål, der optager dig, og bede om at få forklaret de forskellige forhold, så I undgår misforståelser.

Når I mødes første gang, kan du give advokaten alle dokumenter og oplysninger om sagen, så han kan forberede dit forsvar så godt som muligt.

Stil alle de spørgsmål, der optager dig, også om de forskellige trin i proceduren, hvilken strategi I skal vælge, eller hvilke spørgsmål du risikerer at blive stillet af de dommere, der skal pådømme din sag.

Spørg også bare om, hvordan sagen vil ende, hvilken straf du risikerer, og om der er mulighed for en lempeligere straf.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvis du er myndig, erkender, at du har begået den lovovertrædelse, du er anklaget for, og at straffen for denne overtrædelse er bøde eller fængsel i højst fem år, kan din sag blive behandlet efter en procedure med øjeblikkelig fremstilling efter forudgående tilståelse (procédure de comparution immédiate sur reconnaissance préalable de culpabilité). Du har pligt til at lade dig bistå af en advokat. Denne hurtige procedure giver mulighed for at få en mindre straf.

Hvor gennemføres retssagen?

Hvilken ret der er kompetent afhænger af overtrædelsens art og den territoriale kompetence. For forseelser er den kompetente domstol politiretten (tribunal de police) eller nærdomstolen (juridiction de proximité), enten det sted hvor forseelsen har fundet sted, eller hvor du bor.

Er der tale om en grovere lovovertrædelse, er det kriminalretten (tribunal correctionnel) det sted, hvor overtrædelsen er begået, hvor du bor, eller hvor du er blevet anholdt.

Og hvis der endelig er tale om en alvorlig forbrydelse, er det nævningedomstolen (cour d'assises) det sted, hvor forbrydelsen er begået, hvor du bor, eller hvor du er blevet anholdt.

Straffesagen foregår mundtligt og er offentlig. Undtagelsesvis kan sagen behandles for lukkede døre, f.eks. hvis lovovertræderen er mindreårig, eller på ofrets anmodning i sager om voldtægt, tortur eller barbariske handlinger ledsaget af seksuelle overgreb.

Sager om forbrydelser og grovere lovovertrædelser pådømmes af en eller flere juridiske dommere, mens nævningedomstolen, der er sat med ni nævninge og tre juridiske dommere, træffer sine afgørelser ved kvalificeret flertal, her mindst otte personer.

Kan tiltalen ændres under sagens behandling?

I retten behandles sagen udelukkende på grundlag af de forhold, der er beskrevet i anklageskriftet. Der kan ikke tages hensyn til andre forhold.

Retten har dog ret til under retsmødet at omkvalificere de forhold, der ligger til grund for søgsmålet, forudsat at du har haft mulighed for at fremsætte dine betragtninger om disse nye anklagepunkter. Hvis denne "rekvalifikation" betyder, at sagen udvides med nye forhold, skal du acceptere frivilligt at give møde i retten vedrørende disse forhold.

I Frankrig findes der ikke nogen procedure for at erklære sig skyldig. For visse lovovertrædelser er det dog muligt at blive dømt efter en procedure, hvor man på forhånd erkender sig skyldig, dvs. før retssagen. Hvis du tilstår, vil denne tilståelse blive forelagt retten og vurderet af dommerne ligesom alt andet bevismateriale.

Hvilke rettigheder har jeg under sagens behandling?

Du har pligt til at være til stede under hele retssagen. Hvis du ikke har en gyldig grund til ikke at være til stede, vil du blive dømt i dit fravær (in absentia), medmindre retten accepterer at udskyde sagen, til du kommer tilbage. Men retten har ikke pligt til at efterkomme en sådan anmodning. Hvis din advokat er til stede, kan denne dog blive hørt og repræsentere dig. I straffesager kan der udstedes en arrestordre mod dig.

I Frankrig er det kun vidner, parterne i civilsager og sagkyndige, der kan blive afhørt via en direkte tv-forbindelse.

Hvis du ikke forstår det sprog, der tales i retten, vil du få stillet en tolk til rådighed.

Du har pligt til at lade dig bistå af en advokat i straffesager. Dette er kun frivilligt i sager om forseelser og mindre lovovertrædelser. Du har ret til at udskifte din advokat under sagen.

Du vil få ordet i løbet af retssagen. Du har dog ret til ikke at udtale dig under hele proceduren. Dette kan påvirke dommernes overbevisning. Du kan ikke dømmes, blot fordi du har løjet under retsmødet. En løgn vil dog påvirke rettens afgørelse. Desuden kan det være til skade for din advokats strategi.

Hvilke rettigheder har jeg i forhold til beviserne mod mig?

Alle beviser i sagen skal fremlægges under de kontradiktoriske indlæg, således at I kan diskutere dem. Valget af bevismidler er frit i fransk straffelov, og de kan fremlægges under alle omstændigheder. Du kan derfor fremlægge alle de nødvendige beviser, også beviser, der er indsamlet af en privatdetektiv, idet den eneste begrænsning er, at de skal være lovlige.

Du kan anmode om at få afhørt bestemte vidner. Du kan stille vidnerne spørgsmål under retsmødet, enten direkte eller gennem din advokat, og bestride deres udsagn med alle midler.

Vil der blive taget hensyn til oplysninger på min straffeattest?

Dommerne vil se på din straffeattest. Din straffeattest vil være vedlagt sagen under hele proceduren. Den kompetente retsmyndighed, som skal afgøre din sag, kan eventuelt anmode om at få din straffeattest fra en anden medlemsstat.

Hvad sker der efter retssagen?

Din advokat vil før sagens afslutning have drøftet sagens eventuelle udgang med dig, dog forudsat at du fortalt advokaten alt om din situation. Du kan blive frifundet eller dømt.

Hvis du bliver dømt, findes der følgende strafmuligheder:

Frihedsberøvelse:

  • I straffesager (crimes): enten fængsel på livstid eller en tidsbestemt fængselsstraf. For tidsbestemt fængselsstraf er strafferammen fastsat i straffeloven. Strafferammen er 10 til 30 år.
  • For alvorlige lovovertrædelser (délits) er den højeste straf 10 års fængsel.

Når en straf om frihedsberøvelse ikke er tidsubestemt, er der mulighed for straflempelser såsom prøveløsladelse, udgang eller eftergivelse af straf.

Andre typer straf:

  • I alle sager kan man få et bødeforlæg, hvis størrelse afhænger af lovovertrædelsen.
  • I straffesager og sager om forseelser kan man dømmes til at betale erstatning for den skade, man har påført ofret.
  • Man kan også få en supplerende straf. Det kan f.eks. være samfundstjeneste (med din accept), inddragelse af rettigheder (f.eks. kørekort), konfiskation af ejendele, lukning af virksomhed, inddragelse af borgerrettigheder (f.eks. stemmeret) eller forbud mod at udstede en check. Desuden kan man få indrejseforbud i Frankrig (hvis man er udlænding) eller opholdsforbud.

Hvad er ofrets rolle under sagen?

Ofret kan være til stede eller lade sig repræsentere under sagen. Er ofret ikke til stede, anses den pågældende for at have givet afkald på denne mulighed. Ofret kan anlægge sag. Under sagen kan ofret selv eller dennes advokat forsvare ofrets interesser og kan kræve erstatning for de lidte skader.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere en dom?

Hvis det drejer sig om en politiforseelse, kan du appellere visse domme afsagt af politiretten (tribunal de police) og nærdomstolen (juridiction de proximité) til appelretten for straffesager (Chambre des appels correctionnels) senest 10 dage efter dommens afsigelse.

Drejer det sig om en sag om en alvorligere lovovertrædelse, kan du appellere en dom afsagt af kriminalretten (tribunal correctionnel) til appelretten for straffesager senest 10 dage efter dommens afsigelse.

Hvis det drejer sig om en kriminalsag, kan du appellere nævningedomstolens (cour d'assises) afgørelse til en anden nævningedomstol senest 10 dage efter dommens afsigelse.

Du kan enten appellere den dom, der er afsagt i straffesagen (straffen) eller den dom, der er afsagt i det civile søgsmål (erstatning til ofret).

Du kan også appellere domme afsagt i appelsager og i sidste instans til kassationsrettens afdeling for straffesager (chambre criminelle de la cour de cassation) senest fem dage efter domsafsigelsen.

Kassationsretten, der er den højeste domstol, afsiger dom inden for en fastlagt frist om, hvorvidt appellen kan behandles. Hvis appellen kan behandles, træffer kassationsretten alene afgørelse om, hvorvidt dommen er afsagt i overensstemmelse med loven, og kan altså ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet.

En anke eller appel skal indgives til dommerkontoret ved den domstol, der har afsagt den pågældende dom, eller til straffeanstaltens direktør, hvis du sidder i fængsel.

Under alle omstændigheder skal du altid selv underskrive appellen.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer en dom?

Under behandlingen af appellen udsættes dommens fuldbyrdelse i princippet, og det gælder ved både appelretten og kassationsretten.

Hvis du har fået en frihedsstraf og derefter er blevet fængslet, bliver din fængsling dog ikke ophævet, mens din appelsag behandles, og indtil der afsiges en ny dom.

Når den retsinstans, der skal behandle appellen, har registreret modtagelsen af den, skal der afholdes et retsmøde inden for en "rimelig" frist.

Hvad sker der under appelsagen?

Da straffesager føres mundtligt, har du mulighed for at fremlægge og udvikle dine argumenter og fremlægge nye beviser under retsmødet, som indgår i den kontradiktoriske retsforhandling.

Appelretten for straffesager eller nævningedomstolen, der træffer afgørelse som appelinstans, kan enten stadfæste eller omstøde dommen.

I ganske særlige tilfælde, bl.a. hvor anklagemyndigheden har indgivet appel eller kontraappel, kan du risikere at få skærpet den oprindelige straf og skulle betale en større erstatning til den civile part (ofret).

Kassationsretten, der træffer afgørelse om, hvorvidt dommen er i overensstemmelse med loven, kan omstøde og annullere den anfægtede dom eller henvise sagen til appelretten.

En domstolsafgørelse bliver først endelig, når fristerne for at appellere den er udløbet.

Hvis den oprindelige domfældelse appelleres, og du frifindes ved den endelige dom i appelretten, kan du med visse forbehold ansøge om fuld erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som denne "vilkårlige" fængsling har påført dig.

Du bliver informeret om din ret til at få erstatning, når afgørelsen om frifindelse forkyndes for dig.

Derefter har du seks måneder efter meddelelsen om afgørelsen om frikendelse til at fremsætte begæring herom til den øverste formand for appelretten i den retskreds, hvor dommen er afsagt.

Formanden træffer en begrundet beslutning om din begæring om erstatning efter et offentligt retsmøde, hvor enten du selv eller din advokat kan få ordet.

Den øverste formands beslutning kan appelleres til "la Commission Nationale de réparation des détentions" (CNR) senest 10 dage efter, at du har fået meddelelse om beslutningen.

CNR's beslutning er endelig og kan ikke appelleres.

Erstatning betales af staten.

Vil disse overtrædelser blive opført på min straffeattest?

Hvis du efter appelsagen og den endelige dom idømmes en straf, vil straffen blive opført på din straffeattest og registreret i dit hjemlands strafferegister.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage efter retssagen?

Ifølge Europarådets konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983 kan både dit hjemland og Frankrig, der er domsstaten, anmode om at få dig overført.

Du kan dog kun blive overført, hvis du giver et frit, oplyst og forudgående samtykke til det, hvilket vil sige at du skal have fuldstændige, præcise oplysninger om følgerne af overførelsen.

Desuden kan du selv bede om en frivillig overførelse til dit hjemland. Din anmodning om at blive overført kan dog kun imødekommes, hvis flere betingelser er opfyldt.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så dømmes en gang til for det samme?

I medfør af reglen "Non bis in idem", som den franske strafferet er baseret på, kan du hverken retsforfølges eller dømmes for noget i én medlemsstat, hvis du er blevet dømt og efterfølgende straffet i henhold til en endelig dom i en anden medlemsstat.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

I Frankrig behandles en række mindre forseelser direkte af forvaltningen og ikke af retsmyndighederne. Det drejer sig især om overtrædelser af færdselsloven. Disse særlige procedurer omfatter også overholdelse af dine grundlæggende rettigheder såsom retten til et forsvar. Desuden kan en administrativ sanktion aldrig være en frihedsberøvelse.

Den kompetente administrative myndighed, der har fastslået, at du ikke har overholdt en lovbestemt forpligtelse, træffer direkte beslutning om den sanktion, du skal have. Alle beslutninger om sanktioner skal begrundes, og du kan gøre indsigelse mod beslutningen. Sanktionen træder i kraft med det samme, også selvom du ønsker at gøre indsigelse mod den.

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

En overtrædelse af færdselsloven behandles direkte af den politibetjent, der har optaget rapport, af en anden betjent eller af gendarmeriet. Er der tale om en forseelse, bliver du pålagt en sanktion med det samme. Inden da får du forklaret baggrunden for sanktionen, og du kan fremsætte dine egne betragtninger. Du får udleveret en rapport om forseelsen og den pålagte sanktion. Sanktionen skal håndhæves på det tidspunkt, hvor du får den pålagt.

Sanktionen vil være en bøde, dvs. et fast beløb, og eventuelt tilbageholdelse af køretøjet.

Hvis du kommer fra en anden medlemsstat og ikke overholder færdselsloven, vil du blive pålagt en bøde i Frankrig. Hvis du ikke betaler bøden, før du rejser hjem igen, kan der indledes en retssag imod dig.

Hvis du er uenig, kan du gøre indsigelse mod denne beslutning inden for en frist på to måneder. Den sanktion, du har fået, kan ikke skærpes i forbindelse med indsigelsen.

Indsigelsen indgives direkte til forvaltningen uden en retssag, i første omgang til den myndighed, der har pålagt dig sanktionen (gratis indsigelse), og hvis du ikke får medhold, kan du indbringe din indsigelse over for en instans, der står over denne myndighed i hierarkiet.

Proceduren er beskrevet i den rapport, du har fået udleveret.

Det er først, når du har udtømt disse muligheder for at gøre indsigelse, at du kan henvende dig til en forvaltningsdommer.

Hvordan behandles andre mindre forseelser?

Andre forseelser, der behandles administrativt, er alvorligere overtrædelser vedrørende lovgivning om finansmarkeder, konkurrencelovgivning samt skattelov og lovgivning om immigration.

Vil disse overtrædelser blive opført på min straffeattest?

Overtrædelser, der behandles administrativt i Frankrig, især overtrædelser af færdselsloven, opføres ikke på straffeattesten.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Italien

Disse faktablade forklarer, hvad der sker, når en person er mistænkt eller anklaget for en forbrydelse.

Oversigt over straffesagens forløb

Følgende er en oversigt over faserne i almindelige straffesager mod voksne.

Detaljerede oplysninger om alle disse faser i straffesagen og om dine rettigheder findes i faktabladene. Disse oplysninger erstatter ikke juridisk rådgivning og er udelukkende til vejledende brug.

Sagen starter, når politiet eller anklagemyndigheden bliver bekendt med en omstændighed, der kan betragtes som en forseelse eller en forbrydelse.

Når efterforskningen er afsluttet, tager anklagemyndigheden skridt til at indlede straffesagen, medmindre den mener, at påtalen skal opgives.

Når der er tale om forbrydelser, der skal håndteres af kollegialdomstolen, en nævningedomstol ("Corte di Assise") [svarende til Crown Courts i Det Forenede Kongerige og Federal Judicial District i USA] og i nogle sager af enkeltmandsdomstolen, sender anklagemyndigheden en anmodning om indledning af en retssag til undersøgelsesdommeren.

Når det indledende retsmøde er overstået, kan dommeren enten indlede en retssag mod tiltalte eller frafalde tiltalen.

I forbindelse med forbrydelser, der henhører under enkeltmandsdomstolen eller fredsdommeren, vil anklagemyndigheden forkynde en stævning eller en personlig stævning til en retssag.

Desuden er der nogle særlige sager: summarisk behandling, straf som følge af procesforhandling "pattegiamento"), den umiddelbare eller summariske procedure og proceduren med strafferetligt domfældelsesdekret ("decreto penale di condanna").

En straffesag er normalt inddelt i tre faser: første instans (nævningedomstolen, kollegialdomstolen, enkelsmandsdomstolen og fredsdommeren), appeldomstolen og kassationsdomstolen [højesteret].

I første instans prøves alle beviser - vidner og dokumenter - og den slutter enten med domfældelse eller frifindelse.

Du kan appellere den dom, der er afsagt i første instans.

Appeldomstolen træffer beslutning enten ved at bekræfte dommen afsagt i første instans eller ved at ændre dommen helt eller delvist, eller den kan omstøde den ved at sende den tilbage til første instans.

Du kan bestride appeldomstolens dom ved at indgive begæring til kassationsdomstolen [højesteret].

Kassationsdomstolen træffer en afgørelse, hvor den enten fastslår, at begæringen ikke kan antages til behandling, eller afviser den, eller endog omstøder dommen uden at sende den tilbage til domstolen, og endelig kan den omstøde dommen og sende sagen tilbage til den pågældende domstol.

Når alle faserne er afsluttet, er dommen endelig. Hvis sagen ender med en dom, er dommen eksigibel på dette tidspunkt.

Detaljerede oplysninger om alle disse faser i straffesagen og om dine rettigheder findes i faktabladene. Disse oplysninger erstatter ikke juridisk rådgivning og er udelukkende til vejledende brug.

For oplysninger om mindre forseelser såsom færdselsforseelser, der normalt medfører bødestraf, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du er offer for en forbrydelse, kan du finde udførlige oplysninger om dine rettigheder her.

Europa-Kommissionens rolle

Det skal understreges, at Europa-Kommissionen ikke spiller nogen rolle i forbindelse med straffesager i medlemsstaterne og ikke kan hjælpe dig med eventuelle klager. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem man kan klage.

Klik på nedenstående links for at finde de oplysninger, du skal bruge

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Indhentning af bevismateriale
  • Afhøring
  • Anholdelse, tilbageholdelse, varetægtsfængsling og den europæiske arrestordre
  • Afslutning af efterforskning og forberedende retsmøde.

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueGenerel lovgivning

Link åbner i nyt vindueStrafferet

Link åbner i nyt vindueDe italienske kamre for strafferetsadvokater

Link åbner i nyt vindueMenneskerettigheder

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt at få uafhængig juridisk bistand, når du på en eller anden måde er involveret i en strafferetssag. I faktabladene kan du se, under hvilke omstændigheder du har ret til at blive repræsenteret af en advokat. Du kan også se, hvad en advokat kan gøre for dig. I dette faktablad kan du se, hvordan du finder en advokat, og hvordan omkostningerne til advokaten vil blive afholdt, hvis du ikke har råd til at betale.

Find en advokat

Hvis du er anholdt eller varetægtsfængslet, kan du straks udpege din egen private advokat og mødes med ham efter anholdelsen, tilbageholdelsen eller varetægtsfængslingen.

Hvis du løslades mod kaution, kan du udpege din egen private advokat og tale med ham på et hvilket som helst tidspunkt.

Du kan benytte følgende links til at finde en advokat:

Link åbner i nyt vindueDen nationale advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueFlersproglig strafferet

Link åbner i nyt vindueDe italienske kamre for strafferetsadvokater

Hvis du ikke udpeger en advokat, vil den retslige myndighed beskikke en fra et særligt register.

Betaling for en advokat

Generelt skal du betale den advokat, der bistår dig, uanset om du selv har valgt denne, eller om denne er beskikket af retten.

Kan jeg få gratis advokatbistand?

Hvis din skattepligtige indkomst ikke overstiger 10 628,16 EUR, kan du ansøge om retshjælp for at få advokatbistanden betalt af staten. Hvis du bor sammen med en ægtefælle eller andre familiemedlemmer, vil den skattepligtige indkomst blive beregnet ved at lægge alle familiemedlemmernes indkomster sammen. I så fald vil indkomsten blive hævet med yderligere 1 032,91 EUR og beregnet for hvert familiemedlem, der bor sammen med den pågældende.

Findes der tilfælde, hvor retshjælp er udelukket?

Retshjælp er udelukket i følgende tilfælde:

  • i straffesager i tilknytning til skatteunddragelse
  • hvis ansøgeren bistås af mere end en advokat
  • for personer, der er dømt for forbrydelser med tilknytning til mafiaen og med tilknytning til tobakssmugling og narkotikasmugling.

Hvad kan jeg gøre for at få retshjælp?

Du skal sende en ansøgning til dommerkontoret der, hvor sagen er anlagt.

Du skal udfylde og underskrive ansøgningen, og du skal medsende følgende oplysninger:

  • ansøgning om tildeling af retshjælp
  • dit for- og efternavn, fødested, fødselsdato samt skattekode, også for alle dine familiemedlemmer
  • dokumentation for din indkomst i det år, der går forud for ansøgningen (skriftlige erklæringer)
  • dit tilsagn om at meddele alle relevante ændringer i din indkomst for at få tildelt ydelser.

Du kan enten indgive ansøgningen personligt vedlagt en kopi af et gyldigt id-kort, eller du kan indgive den via din advokat, som skal bekræfte ægtheden af din underskrift. Du kan også sende den via anbefalet brev med modtagelseskvittering vedlagt en fotokopi af dit id-kort.

Hvis du er anholdt, kan du sende ansøgningen fra fængslet.

Hvis du er i husarrest eller i forvaring, kan du indgive din ansøgning til en medarbejder fra kriminalpolitiet.

Hvis du er udlænding og kommer fra et land uden for EU, skal du vedlægge din ansøgning dokumentation fra det kompetente konsulat om din indkomst i udlandet, som dokumenterer rigtigheden af det, du har oplyst i din ansøgning.

Hvis dette ikke er muligt, kan en sådan dokumentation erstattes af selvdokumentation. Hvis du er udlænding og er fængslet af sikkerhedshensyn, eller hvis du er fængslet eller i husarrest, kan dokumentationen fra dit konsulat fremsendes inden for tyve dage fra indsendelsen af din ansøgning enten af din advokat eller af et af dine familiemedlemmer, eller den kan erstattes af en skriftlig erklæring.

Hvad sker der, hvis jeg tildeles retshjælp?

Hvis dommeren imødekommer din ansøgning, kan du vælge en privat advokat blandt de advokater, der er opført i særlige registre, som føres af advokatsammenslutningen. Du kan se disse registre på de enkelte advokatsammenslutningers kontor.

Udgifter i tilknytning til retshjælp og alle udgifter i tilknytning til retssagen, herunder tolkebistand, vil blive betalt af staten.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueFrivillige advokater

Link åbner i nyt vindueIndenrigsministeriet

Link åbner i nyt vindueDe italienske kamre for strafferetsadvokater

Link åbner i nyt vindueTriveneto advokatsammenslutning

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Mine rettigheder under efterforskningen af en sag og inden sagen bringes for retten

Hvad er en efterforskning?

En efterforskning er en række aktiviteter, der foretages af anklagemyndigheden og kriminalpolitiet, så snart en lovovertrædelse er indberettet. Indberetning kan foretages enten direkte af anklagemyndigheden eller kriminalpolitiet eller af den forurettede eller andre personer.

Hvad er formålet med en strafferetlig efterforskning?

Der foretages en indledende efterforskning for at fastslå, hvorvidt der reelt er begået en forbrydelse/forseelse, for at finde den ansvarlige og indsamle bevismateriale med henblik på videre efterforskning og sagsanlæg.

Hvem foretager efterforskningen?

Efterforskningen foretages af anklagemyndigheden, kriminalpolitiet og tiltaltes advokat. Så er der undersøgelsesdommeren, som sikrer, at procedurereglerne overholdes og parternes rettigheder respekteres.

Hvad er de vigtigste faser i den indledende efterforskning?

Indhentning af bevismateriale

Anklagemyndigheden og kriminalpolitiet kan foranledige og foretage ransagninger og kontroller, beslaglægge ting og dokumenter, afhøre vidner, aflytte telefoner, foretage elektronisk overvågning samt besigtigelse af ejendom. Formålet med disse aktiviteter er at lede efter og indhente bevismateriale. Tiltaltes advokat kan foretage undersøgelser for at finde beviser til fordel for tiltalte.

Afhøring

En mistænkt person kan indkaldes af kriminalpolitiet eller anklagemyndigheden til afhøring. Formålet med afhøringen er at finde ud af, om personen er indblandet i en forbrydelse/forseelse.

Anholdelse, tilbageholdelse, varetægtsfængsling og den europæiske arrestordre

Politiet kan foretage en anholdelse, hvis en person tages på fersk gerning i at begå en forbrydelse/forseelse, eller kan anholde personen, efter at forbrydelsen er blevet begået, hvis der er risiko for, at vedkommende flygter. Formålet med anholdelse er at undgå, at der sker flere forbrydelser, og at tage gerningsmanden i forvaring. Anholdelsen skal sikre, at den mistænkte ikke flygter.

Undersøgelsesdommeren kan beslutte, at den mistænkte skal varetægtsfængsles. Dette gøres for at forhindre, at der sker flere forbrydelser, for at det nødvendige bevismateriale kan indhentes, og for at den mistænkte ikke skal flygte.

Endelig kan politiet anholde en person for at fuldbyrde en europæisk arrestordre. Formålet med arrestordren er at bringe den mistænkte i forvaring i den stat, der har udstedt arrestordren.

Afslutning af efterforskning og forberedende retsmøde

Når efterforskningen er afsluttet, indleder anklagemyndigheden retsforfølgelse, medmindre denne har anmodet om, at sagen afvises.

Ved alvorlige forbrydelser afholdes der et forberedende retsmøde for en dommer, før retssagen indledes. Det forberedende retsmøde fungerer som et filter for at vurdere grundlaget for anklagen og undgå nytteløse retssager. Den tiltalte kan vælge at blive dømt efter en alternativ proces, hvorved han undgår retssagen og, hvis han dømmes, får nedsat sin fængselsstraf.

Mine rettigheder under efterforskningen

Klik på følgende links for at se, hvad dine rettigheder er under hver fase af efterforskningen:

Indhentning af bevismateriale (1)

Må politiet foretage besigtigelse og ransage mit hjem, min bil eller mit forretningssted?

Ja. Politiet kan foretage besigtigelse og lokale ransagninger enten på eget initiativ eller på anmodning af anklagemyndigheden med henblik på at lede efter og overdrage bevismateriale i forbindelse med forbrydelsen/forseelsen.

Må de kropsvisitere?

Ja. Der skal foreligge en retskendelse fra anklagemyndigheden, for at der må foretages kropsvisitation. Politiet har imidlertid ret til at stoppe og kropsvisitere personer på eget initiativ.

Må politiet tage dokumenter og ting, som jeg har på mig, eller som befinder sig i mit hjem, min bil eller på mit forretningssted?

Ja. Politiet kan beslaglægge dokumenter og ting, som kan betragtes som bevismateriale, og som er nødvendige for at bevise et forhold, enten på eget initiativ eller med en retskendelse fra anklagemyndigheden.

Hvad er mine rettigheder i forbindelse med besigtigelse, ransagning og beslaglæggelse?

Hvis du underkastes kropsvisitation, har du ret til at have en troværdig person til stede, såfremt en sådan er umiddelbart tilgængelig. Kropsvisitering skal udføres med respekt for din værdighed.

I tilfælde af besigtigelse eller beslaglæggelse med retskendelse skal politiet give dig en kopi af retskendelsen. Hvis du ikke er til stede, skal politiet give kopien af retskendelsen til en anden person, som er til stede på tidspunktet for besigtigelsen eller beslaglæggelsen. Du har ret til at have en advokat til stede, men politiet har ikke pligt til at ringe til advokaten på forhånd.

Har jeg ret til at protestere mod beslaglæggelse?

Ja. Du kan indgive en protest til behandling inden for 10 dage fra datoen for beslaglæggelseskendelsen. Den kompetente domstol vil træffe en afgørelse.

Vil jeg blive bedt om fingeraftryk eller dna-prøver (hår, spyt og kropsvæsker)?

Ja. Hvis du er mistænkt for en forbrydelse, kan politiet anmode dig om dna-prøver og fingeraftryk for at identificere dig. Hvis du ikke giver samtykke hertil, kan politiet blot anmode anklagemyndigheden om en mundtlig godkendelse til at tage fingeraftryk eller prøver.

Du kan blive bedt om at afgive finderaftryk og dna-prøver som bevismateriale, men kun hvis du mistænkes for alvorlige forbrydelser, og der skal indhentes en dommerkendelse eller, i hastetilfælde, en retskendelse fra anklagemyndigheden og derefter en godkendelse fra dommeren.

Kan jeg anmode om at foretage efterforskning i forbindelse med mit forsvar?

Din advokat har ret til at foretage efterforskning på dine vegne i forbindelse med dit forsvar og også til at gøre brug af en privatdetektiv.

Advokaten kan også indhente vidneforklaringer, besigtige områder, godkende eksperter og anmode om dokumenter fra offentlige myndigheder.

Din advokat kan forelægge vidneforklaringer og dokumenter for undersøgelsesdommeren i forbindelse med den indledende efterforskning, for anklagemyndigheden og for “Tribunale del Riesame” [en særlig domstol, der har til opgave på anmodning af tiltalte at gennemgå kendelser, hvorved der pålægges tvangsforanstaltninger, såsom husarrest eller udvisning].

Disse vil blive taget i betragtning, når domstolen træffer sin afgørelse.

Afhøring (2)

Hvorfor kan jeg blive afhørt?

Hvis du mistænkes for at være indblandet i en forbrydelse, kan du indkaldes til afhøring med henblik på at verificere påstandene/anklagerne.

Du kan også anmode om at blive afhørt for at redegøre for din position.

Hvis du er anholdt eller varetægtsfængslet, klik her.

Bliver jeg oplyst om, hvad tiltalen lyder på, inden afhøringen?

Ja. Indkaldelsen til afhøring indeholder beskrivelse af kendsgerningerne vedrørende anklagen. Inden afhøringen går i gang, får du at vide, hvad du er anklaget for, og hvilke beviser der er mod dig.

Har jeg pligt til at svare på spørgsmålene?

Nej. Inden afhøringen går i gang, skal politiet og anklagemyndigheden oplyse dig om, at du ikke har pligt til at svare på spørgsmålene. Du har dog pligt til at besvare spørgsmål om dine personlige oplysninger og tidligere domme.

Hvad sker der, hvis jeg ikke forstår det lokale sprog?

Du har ret til gratis tolkebistand. Tolken oversætter spørgsmålene og dine svar.

Har jeg ret til en advokat?

Når du indkaldes til afhøring, oplyses du om, at du har ret til at have en advokat til stede. Hvis du ikke har en advokat, vil retten beskikke en for dig. For yderligere oplysninger om, hvordan du får en advokat, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1.

Der skal være en advokat til stede under hele afhøringen, enten din egen advokat eller én, retten har beskikket for dig.

Politiet begynder måske at stille dig nogle spørgsmål umiddelbart efter, at forbrydelsen er blevet begået, selv om din advokat ikke er til stede, men du har ikke pligt til at svare på disse spørgsmål. Hvis du svarer, kan dine udtalelser bruges som bevismateriale med henblik på at fortsætte efterforskningen.

Anholdelse, tilbageholdelse, varetægtsfængsling og den europæiske arrestordre (3)

Hvorfor kan jeg anholdes?

Politiet kan anholde dig, hvis du tages på fersk gerning i at begå en forbrydelse, dvs. hvis du er i færd med rent faktisk at begå en forbrydelse, eller hvis de jagter dig umiddelbart efter.

Politiet kan også holde dig i forvaring for at være blevet taget på fersk gerning i at begå en forbrydelse, hvis du mistænkes for at have begået en forbrydelse, og hvis der er en reel risiko for, at du flygter.

En undersøgelsesdommer kan beslutte, at du skal varetægtsfængsles, hvis der er alvorlige beviser for, at du kan være skyldig i forbrydelsen, og der er risiko for, at du på en eller anden måde griber ind i eller vanskeliggør forfølgningen af sagen, begår andre forbrydelser eller flygter.

Har jeg ret til at tale med en advokat?

Ja. Umiddelbart efter anholdelsen eller tilbageholdelsen, eller efter at kendelse om varetægtsfængsling er blevet meddelt i fængslet, har politiet pligt til at oplyse dig om, at du har ret til en advokat. Politiet skal omgående ringe til din advokat eller, hvis du ikke har nogen, til den advokat, som retten har beskikket for dig. For yderligere oplysninger om, hvordan du får en advokat, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1.

Du har ret til at tale med din advokat med det samme.

Hvis du tilbageholdes af ekstraordinære årsager, kan retsmyndighederne udsætte din samtale med din advokat i op til 48 timer i forbindelse med anholdelse og tilbageholdelse og op til 5 dage i forbindelse med varetægtsfængsling.

Må jeg kontakte et familiemedlem?

Ja. Politiet kontakter din familie, hvis du giver dem tilladelse til det.

Bliver jeg afhørt? Skal jeg afgive oplysninger?

Hvis du anholdes eller tilbageholdes, kan politiet afhøre dig med din advokat til stede, men du har ikke pligt til at svare på spørgsmålene.

Du får at vide, hvad du er anklaget for, og hvilke beviser der er mod dig.

Under retsmødet kan du også blive afhørt af en dommer, men du har ikke pligt til at svare på spørgsmålene. Du kan også anmode om at blive afhørt.

Ved varetægtsfængsling skal du afhøres af en dommer senest 5 dage efter varetægtsfængslingen begyndelse. Det er lovpligtigt, at din advokat og en tolk er til stede, og du har ikke pligt til at svare.

For yderligere oplysninger, se Afhøring (2).

Hvad sker der, hvis jeg ikke forstår sproget?

Du har ret til gratis tolkebistand. Tolken oversætter spørgsmålene og dine svar.

Hvor længe må politiet tilbageholde mig?

Efter anholdelse eller tilbageholdelse kan du tilbageholdes på politistationen i op til 24 timer. Inden for denne tidsperiode skal politiet sætte dig i fængsel. Du skal stilles for en dommer inden for 48 timer efter anholdelsen for at bekræfte anholdelsen eller tilbageholdelsen. Efter at du er blevet stillet for en dommer, kan dommeren enten beslutte, at du skal løslades eller varetægtsfængsles.

Kan jeg appellere en kendelse om varetægtsfængsling?

Ja. Inden for en frist på 10 dage efter varetægtsfængslingen kan du anmode den kompetente kollegiale domstol om fornyet prøvelse. Der vil blive afholdt et retsmøde, hvor du har ret til at møde op og kan anmode om at blive hørt. Du kan appellere dommen til kassationsretten inden for en frist på 10 dage efter afgørelsen.

Hvad sker der, hvis jeg bliver anholdt i henhold til en europæisk arrestordre?

Hvis en medlemsstat har udstedt en europæisk arrestordre, kan du anholdes i en anden medlemsstat og udleveres til det land, der har udstedt arrestordren, efter et retsmøde ved appelretten.

Politiet kan anholde dig på eget initiativ eller efter en kendelse om varetægtsfængsling fra appelretten.

Du har ret til en advokat. Hvis du ikke har en advokat, vil retten beskikke en for dig. Der skal omgående tages kontakt til din advokat og dit lands ambassade.

Du vil inden for 48 timer, fra du er blevet anholdt af politiet, eller inden for 5 dage fra varetægtsfængslingen blive stillet for en dommer, hvor din advokat og en tolk vil være til stede.

Der vil inden for en frist på 20 dage fra anholdelsen blive afholdt et retsmøde for appelretten. Her vil det blive besluttet, om du skal udleveres eller ej. Du kan appellere en sådan afgørelse til kassationsretten.

Afslutning af efterforskningen og det indledende retsmøde (4)

Hvad sker der, når den indledende efterforskning er afsluttet?

Medmindre anklagemyndigheden anmoder om, at sagen bliver afvist, oplyser denne dig om, at efterforskningen er afsluttet. Du bliver ikke underrettet, hvis forbrydelsen hører ind under fredsdommerens kompetence.

Du har adgang til dokumenterne vedrørende den indledende efterforskning og kan få kendskab til udskrifterne vedrørende beviserne mod dig. Du kan indgive dokumenter i forbindelse med dit forsvar og anmode om at blive afhørt igen.

Når der er givet meddelelse om, at efterforskningen er afsluttet, indleder anklagemyndigheden sagen, medmindre anklagemyndigheden anmoder om, at den bliver afvist. For mindre forseelser indkalder anklagemyndigheden dig direkte til en retssag. I andre tilfælde indbringer anklagemyndigheden en anmodning om at indlede retssag for undersøgelsesdommeren.

Hvad er et indledende retsmøde?

Formålet med det indledende retsmøde er at bekræfte tiltalen mod dig.

Det afholdes for lukkede døre med anklagemyndigheden og din advokat, og du kan også vælge at deltage og blive hørt. Dommeren kan høre vidner og indhente dokumenter. Ved afslutningen af retsmødet kan dommeren enten afvise sagen eller henvise den til indbringelse for en domstol eller en nævningedomstol ("Corte di Assise").

Har jeg ret til en advokat?

Ja, det er lovpligtigt, at du får bistand af en advokat.

For yderligere oplysninger, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1.

Hvad sker der, hvis jeg ikke forstår sproget?

Anmodningen om, at du skal retsforfølges, og tiltalen skal oversættes til dit modersmål. Hvis du er til stede ved retsmødet, modtager du tolkebistand.

Har jeg pligt til at være til stede?

Nej. Du kan vælge ikke at deltage.

Kan jeg undgå en retssag?

Ja. Du kan ved det forberedende retsmøde anmode om at blive dømt ved en summarisk behandling. Retsmøderne finder sted for lukkede døre, og afgørelsen træffes på baggrund af skriftligt bevismateriale. Hvis du bliver dømt, nedsættes straffen med en tredjedel.

Du kan også undgå en retssag ved at indgå aftale med anklagemyndigheden om en nedsættelse af straffen.

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor indbringes retssagen?

Retssagen indbringes for den dommer, der har stedlig og saglig kompetence.

Når der er tale om mindre forseelser, er fredsdommeren og enkeltmandsdomstolen den kompetente ret. Når der er tale om alvorlige forbrydelser, håndteres sagen af den kollegiale domstol. Når der er tale om forbrydelser, som skønnes at udgøre en alvorlig social trussel (mord og terror), er nævningedomstolen ("Corte di Assise") den kompetente domstol.

Retssagen er offentlig. Hvis ikke dette overholdes, er den ikke gyldig.

Dommeren kan beslutte, at retssagen eller dele heraf af særlige årsager skal afholdes for lukkede døre. Du kan anmode om, at et vidne afhøres for lukkede døre, hvis oplysninger, der kan fremkomme under en offentlig afhøring og ikke har relation til sagen, kan være til skade for dit privatliv.

Retsafgørelsen vil blive truffet af den samme dommer, som holder retssagen. I retssager afholdt ved en nævningedomstol, vil retsafgørelsen blive truffet i fællesskab med en jury.

Kan tiltalen blive ændret under retssagen?

Tiltalen mod dig kan blive ændret under retssagen.

Det kan ske, at anklagemyndigheden finder nye anklager mod dig, hvis forbrydelsen viser sig at afvige fra det, der er beskrevet i anklageskriftet, eller hvis der forekommer en samtidig forbrydelse/forseelse eller forværrende omstændighed.

Du kan bede om tid til at forberede dit forsvar.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig?

I det italienske retssystem forventes det ikke, at man erklærer sig skyldig.

Hvis du ikke ønsker at gennemgå retssagen og ønsker nedsat straf, skal du bede anklagemyndigheden om at indgå forlig om straffen. Du skal fremsætte dit ønske ved det indledende retsmøde eller, hvis der ikke afholdes et indledende retsmøde, umiddelbart ved begyndelsen af retssagen.

Hvad er mine rettigheder under retssagen?

De behøver ikke at være til stede i retten.

Din tilstedeværelse kan dog være påkrævet i bestemte situationer, f.eks. hvis du skal identificeres som vidne.

Hvis du i sådanne tilfælde ikke møder op af egen fri vilje, kan dommeren pålægge dig at være til stede under retssagen.

Hvis du ønsker at være til stede, men er reelt forhindret (sygdom), kan din advokat bede om at få retsmødet udsat.

Du har ret til kun at deltage i nogle af retsmøderne. Hvis du undlader at møde op til blot et enkelt retsmøde, træffer dommeren sin afgørelse trods manglende fremmøde.

Hvis du ikke forstår sproget, er det lovpligtigt, at du får tolkebistand.

Det er desuden lovpligtigt at have en advokat, og han skal være til stede under retssagen.

Du har ret til en personlig advokat. Hvis du ikke har råd til at betale ham, kan du søge om retshjælp (offentligt betalt forsvar).

Hvis du ikke vælger en personlig advokat, vil retten beskikke en for dig.

For yderligere oplysninger se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1. Du kan til hver en tid frasige dig din advokat. Hvis du vil udskifte den advokat, retten har beskikket dig, skal du have en kendelse fra dommeren, som angiver årsagerne til det.

Du har ret til at nægte at udtale dig under hele retssagen.

Hvis enten anklagemyndigheden eller en anden part anmoder om, at du afhøres, kan du enten indvillige eller nægte.

Du har ret til at afgive erklæringer på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen.

Du har ret til at blive afhørt.

Hvis du ikke fortæller sandheden, bliver du ikke straffet, men dommeren kan medtage det i sin bedømmelse af dig.

Hvis du retter beskyldninger mod andre, skal du være sikker på, at beskyldningerne er berettigede. Hvis du lyver, kan du blive anklaget for injurier.

Hvad er mine rettigheder i forhold til beviserne mod mig?

Umiddelbart efter påbegyndelsen af retssagen vil anklagemyndigheden, din advokat og eventuelle øvrige parter anmode dommeren om tilladelse til at føre bevis.

Din advokat kan afvise beviser, der fremlægges af de øvrige parter.

Din advokat kan anmode om afhøring af vidner og eksperter og anmode om at få dokumenter indhentet. Det er bevismateriale, som er kommet din advokat i hænde under efterforskningen i forbindelse med dit forsvar. For yderligere oplysninger, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 2. Vidner og eksperter bliver afhørt under parternes modafhøring.

Din advokat kan både stille spørgsmål til anklagerens vidner og dine vidner.

Din advokat kan afkræfte et hvilket som helst tidligere vidneudsagn. Afvigelser mellem forklaringer afgivet tidligere og i retten vil blive medtaget i dommerens overvejelser for at fastlægge, om vidnet er pålideligt eller ej.

Vil oplysninger om min straffeattest blive taget med i overvejelserne?

Dommeren kan medtage enhver tidligere dom, du måtte have, i sine overvejelser.

Du kan blive beskyldt for at være vaneforbryder. Hvis det sker, og du bliver dømt, vil straffen blive forhøjet.

Tidligere domme i andre medlemsstater kan tages med i overvejelserne, hvis de anerkendes af den italienske stat.

Hvad sker der efter retssagen?

Når retssagen er afsluttet, vil anklagemyndigheden, din advokat og eventuelle øvrige parter afgive deres endelige erklæringer og forelægge deres begæringer.

Dommeren afsiger sin kendelse og læser med det samme tiltalen op.

Dommen kan enten være frifindelse eller domfældelse.

I tilfælde af domfældelse kan straffen enten lyde på bøde- eller fængselsstraf eller begge dele.

Dommeren kan give strafudsættelse.

En ubetinget fængselsdom træder først i kraft, når dommen er endelig.

Hvis dommeren skønner, at det er nødvendigt, kan han indvillige i eller anmode om præventiv forvaring i fængsel eller i form af husarrest. For yderligere oplysninger, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 2.

I retssager, der indbringes for en fredsdommer, er sanktionerne følgende: bøder, husarrest og samfundstjeneste.

Der kan ikke afsiges en betinget dom.

Fredsdommeren kan erstatte straffen med udvisning.

Hvad er offerets rolle under retssagen?

Offeret for en forseelse/forbrydelse kan deltage i straffesagen med bistand af en advokat.

Advokaten deltager i retssagen og kan anmode om beviser samt afhøre vidner og eksperter.

Hvis du bliver dømt, kan dommeren dømme dig til at betale skadeserstatning til den forurettede part.

Dommeren kan beslutte, at betalingen af skadeserstatning til den forurettede part skal ske med det samme.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueGenerel lovgivning

Link åbner i nyt vindueStrafferet

Link åbner i nyt vindueDe italienske kamre for strafferetsadvokater

Link åbner i nyt vindueMenneskerettigheder

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere?

Du og din advokat kan appellere enhver dom, der indebærer en straf, som ikke er en bøde.

Appellen skal indgives til den ret, der har dømt dig, inden for en frist på 15 til 45 dage fra dommens afsigelse eller registrering af dommen.

I appellen skal du angive årsagerne til appellen og de punkter i dommen, du appellerer.

Retssagen vil blive ført ved appeldomstolen eller "Corte d’Assise d’Appello".

Hvad sker der, hvis jeg appellerer?

Hvis du appellerer dommen, vil straffen ikke blive eksekveret, før afgørelsen er endelig.

Hvis du appellerer, betyder det ikke, at du løslades fra fængslet, hvis du er i fængsel, når du appellerer. Appeldomstolen vil høre din appel inden for kort tid, hvis du er i forvaring. Under alle omstændigheder afhænger det af, hvor stor rettens arbejdsbyrde er.

Appeldomstolen træffer afgørelse på grundlag af de eksisterende beviser.

Retten kan træffe afgørelse om en ny retssag, men kun i særlige tilfælde. Den kan beslutte at benytte sig af de eksisterende beviser, men kun hvis den finder, at det har betydning for afgørelsen. Du kan anmode om, at uventede eller nyopdagede beviser, der er kommet for dagens lys efter dommen i første instans, tages i betragtning ved appellen.

Hvis du ikke har deltaget i retssagen i første instans, og du kan bevise, at det var umuligt for dig, eller hvis du ikke var klar over, at retssagen fandt sted, kan retten beslutte at starte retssagen forfra.

Hvad sker der ved appelretssagen?

Din advokat skal være til stede under retssagen. Du kan deltage, men det er ikke obligatorisk.

Du har ret til at få en tolk.

Hvis retten beslutter at starte retssagen forfra, vil den tage alle beviser i betragtning.

Når parternes afsluttende bemærkninger er fremsat, afsiger domstolen sin dom.

Hvad sker der, hvis appellen accepteres/afvises?

Hvis domstolen accepterer appellen, kan den omstøde eller ændre dommen helt eller delvist.

Hvis domstolen afviser appellen, vil den bekræfte den dom, der er afsagt i første instans.

Hvis du frifindes for anklager i appelfasen, findes der generelt ingen bestemmelser om, at du kan modtage kompensation.

Kan jeg appellere appeldomstolens dom?

Du kan appellere domstolens afgørelse til kassationsdomstolen.

Du eller din advokat kan, hvis han/hun er registreret i “Albo dei patrocinanti in Cassazione” [et særligt register over advokater med møderet ved kassationsdomstolen], indgive appellen.

Appellen skal indgives til domstolen inden for en frist på 15 til 45 dage.

Appelsager følger stramme regler og omhandler kun retlige fejl.

Høringerne kan foregå for lukkede eller åbne døre.

Kassationsdomstolen træffer afgørelse på grundlag af retsudskrifterne.

Kassationsdomstolen kan afvise en appel eller forkaste den, eller den kan omstøde den appellerede dom med eller uden hjemvisning til en ny retssag. Hvis der skal gennemføres en ny retssag, vil sagen blive sendt tilbage til den oprindelige ret.

Hvad sker der, når dommen er endelig?

Dommen bliver endelig, medmindre du appellerer til appeldomstolen eller kassationsdomstolen i henhold til lovens bestemmelser, eller efter kassationsdomstolens afgørelse om, at appellen afvises.

Når dommen er endelig, kan den eksekveres.

Den registreres i strafferegistret.

Hvis straffen er betaling af en bøde, skal du betale det skyldige beløb.

Hvis du har fået en fængselsdom, der ikke er betinget, fremsætter anklagemyndigheden en fuldbyrdelsesordre.

Hvis du skal afsone en fængselsdom på tre år eller derunder, kan anklagemyndigheden suspendere dommen og underrette dig om sin beslutning.

Inden for 30 dage kan du ansøge om en anden foranstaltning end fængsling til "Tribunale di Sorveglianza" [en form for prøveløsladelsesmyndighed]. Hvis der er forudsætning herfor, kan du anmode om enten at blive undergivet en socialarbejders tilsyn, at blive anbragt i husarrest eller under et rehabiliterings- eller forebyggelsescenters tilsyn.

Hvis du ikke fremsender en anmodning, eller hvis din ansøgning afvises, skal du begynde at afsone dommen.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage efter dommen?

Domstolen kan vælge sikkerhedsforanstaltningen udvisning, hvis du er blevet idømt en fængselsstraf på over to år.

Domstolen kan erstatte fængselsdommen med udvisning med forbud mod genindrejse, hvis du er blevet idømt eller har indgået forlig om en toårig fængselsdom, og der ikke findes nogen bestemmelser, der tillader en betinget dom. Udvisningen vil ske øjeblikkeligt, selv om dommen ikke er endelig. Den kompetente myndighed er "Questore" [leder af det statslige politi på provinsplan].

Du kan også blive udvist, hvis du allerede er i fængsel og skal afsone en dom på under to år. Ordren fremsættes af dommeren ved "Tribunale di Sorveglianza". Du kan appellere afgørelsen til "Tribunale di Sorveglianza".

Vil oplysninger om anklagerne og/eller dommen fremgå af min straffeattest?

Den endelige dom registreres i strafferegistret.

Registreringerne fjernes, når du er over 80 år gammel, eller når du er død.
De fjernes også, hvis sagen tages op igen.

Domme afsagt af fredsdommeren vil blive fjernet fem år efter datoen for straffens afsigelse, hvis der blev udstedt en bøde, eller efter 10 år, hvis der er tale om andre straffe, og hvis der ikke er begået nogen ny forbrydelse/forseelse i den pågældende periode.

Du kan anmode den kompetente ret om at få journaler og attester fra strafferegistret korrigeret. Hvis du er født i udlandet, er den kompetente ret retten i Rom.

Hvis jeg dømmes, kan jeg så prøves for den samme forbrydelse?

Hvis du dømmes af en italiensk ret, er dommen endelig, og du kan ikke stilles for retten igen i Italien for den samme forbrydelse.

Hvis du dømmes af en udenlandsk ret, og der er tale om en forbrydelse/forseelse begået i Italien, kan du bringes for retten igen i Italien.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueGenerel lovgivning

Link åbner i nyt vindueIndenrigsministeriet

Link åbner i nyt vindueGenerelle spørgsmål for statsborgere fra andre lande

Link åbner i nyt vindueStrafferet

Link åbner i nyt vindueStatsligt politi

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles mindre trafikforseelser?

Der er to kategorier af lovovertrædelser indeholdt i færdselsloven: forseelser og administrative forseelser.

Ved forseelser som spirituskørsel følger udmålingen og ikendelsen af straf de samme regler som i en straffesag.

Ved mindre forseelser (som fartforseelser eller parkeringsforseelser) findes der en administrativ procedure, som der redegøres for i dette faktablad.

Hvem håndterer sådanne forseelser?

Trafikforseelser kan behandles af forskellige former for politi, nemlig af færdselspolitiet, det statslige politi, "Carabinieri", "Guardia di Finanza" og det kommunale politi ("vigili urbani"). I visse tilfælde kan de såkaldte "ausiliari del traffico" (frivillige på færdselsområdet) idømme bøder.

Hvordan er proceduren?

Hvis det er muligt, udarbejdes anklageskriftet straks og overrækkes til dig personligt.

Hvis ikke, vil rapporten blive sendt til dig senest 150 dage efter identifikation af lovovertræderen eller den person, der er ansvarlig for betaling af bøden (normalt ejeren).

Hvilken straf findes der?

Der idømmes normalt bøde.

Der kan også være andre administrative sanktioner. F.eks. kan du få frataget kørekortet eller få et kørselsforbud i en bestemt periode.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Er der nogen særlige regler?

Hvis du fører en udenlandsk indregistreret bil, kan du betale en nedsat bøde straks (minimumssanktion), hvis der er mulighed for det. I sådanne tilfælde kan du ikke appellere.

En anden mulighed er, at du kan betale et depositum ("cauzione") svarende til minimumssanktionen, hvis køretøjet er indregistreret i en EU-medlemsstat, eller svarende til halvdelen af maksimumssanktionen i alle andre tilfælde. Du kan appellere, selv om du har betalt dette depositum.

Dit køretøj vil blive midlertidigt beslaglagt, hvis du ikke betaler depositummet. Hvis det sker, skal du betale for beslaglæggelsen af køretøjet, og du får ikke lov at køre, før du har betalt et af ovenstående beløb.

Hvis køretøjet ikke beslaglægges, meddeleles rapporten om overtrædelse til folk, der er bosiddende i udlandet, senest 360 dage efter optagelsen af rapporten.

Hvad er en færdselspolitirapport ("verbale")?

En færdselspolitirapport er en offentlig rapport, hvor de faktiske omstændigheder registreres, og straffen udmåles.

Dette er et positivt bevis for de faktiske omstændigheder, som politibetjenten har registreret.

Du kan nægte at underskrive eller modtage den. Din afvisning skal indberettes, men ændrer ikke rapportens gyldighed.

Kan jeg appellere?

Den person, hvis navn står i rapporten, kan appellere, uanset om det er lovovertræderen eller ejeren af køretøjet.

Du kan appellere til præfekten eller til fredsdommeren.

Appellen til præfekten skal overdrages personligt eller via anbefalet brev med kvittering for modtagelsen inden for 60 dage til præfektens kontor på det sted, hvor forseelsen fandt sted, eller til vurderingsmyndigheden.

Appellen til fredsdommeren skal overdrages personligt eller via anbefalet brev med kvittering for modtagelsen inden for 60 dage fra meddelelsen af akten til fredsdommerens kontor på det sted, hvor forseelsen fandt sted. Du skal være til stede i retten enten personligt eller via din advokat, ellers vil retssagen være ugyldig.

Vil disse forseelser fremgå af min straffeattest?

Da der er tale om administrative forseelser, fremgår de ikke af din straffeattest.

Sidste opdatering: 25/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Cypern

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der skal behandles i retten. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af straffeprocessen

I det følgende gives en oversigt over de sædvanlige trin i en straffesag.

  • En person, som mistænkes for at være involveret i et strafbart forhold, kan blive afhørt af politiet. Politiet har ansvaret for at efterforske strafbare forhold.
  • Den mistænkte kan anholdes efter en retskendelse, medmindre den pågældende bliver grebet på fersk gerning.
  • Før politiafhøringen skal den mistænkte oplyses om sin ret til at tale med en advokat og om sine øvrige rettigheder.
  • Hvis der ved efterforskningens afslutning foreligger belastende beviser mod den mistænkte, rejser politiet formel tiltale mod den pågældende. I alvorlige straffesager træffer generaladvokaten afgørelse om at rejse tiltale. Politiets beføjelser er altid underlagt generaladvokaten, som i henhold til forfatningen har beføjelse til at indlede, gennemføre, overtage og fortsætte eller afbryde en straffesag.
  • Politiet sender et anklageskrift med angivelse af anklagepunktet/anklagepunkterne til en underretsdommer med henblik på godkendelse. Hvis det bliver godkendt, indkaldes den tiltalte til et retsmøde på en bestemt dato.
  • Afhængigt af alvoren træffes der i straffesager afgørelse: (a) summarisk af en enkelt dommer ved den underret, som har kompetence, der hvor lovovertrædelsen blev begået, (b) af straffedomstolen, som består af tre underretsdommere og en retsformand for underretten.
  • I summarisk behandlede sager erklærer den tiltalte sig skyldig eller ikke skyldig den dag, den pågældende møder for retten. I sager, der behandles af straffedomstolen, foretages der på den fastsatte dato en forundersøgelse for en underretsdommer. Der kan ses bort fra en forundersøgelse, hvis generaladvokaten bekræfter, at det er unødvendigt. Nu til dags foretages der som regel ikke en forundersøgelse.
  • Offeret for en strafbar handling har ret til at rejse privat påtale.
  • Generaladvokaten har det overordnede ansvar for den strafferetlige tiltale og har herunder også ret til at afbryde en straffesag.
  • Der føres ikke nævningesager i Cypern.
  • Hvis retten ved en undersøgelse fastslår, at den tiltalte ikke er egnet til at erklære sig skyldig eller ikke skyldig, fordi den pågældende er mentalt forstyrret eller handicappet, kan retten træffe afgørelse om, at den pågældende skal behandles på en psykiatrisk institution.
  • Den tiltalte kan indgive en formalitetsindsigelse i forbindelse med: (a) manglende indholdsmæssig eller stedlig kompetence, (b) tidligere frifindelse eller dom for den/de samme lovovertrædelse(r), (c) benådning i forbindelse med lovovertrædelsen/lovovertrædelserne, (d) mangelfuld eller dobbelt tiltale.
  • Der kan rejses tiltale mod mere end én person i det samme anklageskrift i forbindelse med relateret strafbar adfærd. Hvis dette anses for at være urimeligt, kan retten bestemme, at anklagepunkterne skal opdeles med henblik på retssagen.
  • Retssagen starter med, at anklagemyndigheden fremlægger sine beviser. Herefter bestemmer retten, om påstanden er bevist. Hvis det er tilfældet, bliver den tiltalte indkaldt af retten til at fremlægge sit forsvar og bliver oplyst om sin ret til at nægte at udtale sig eller til at udtale sig på anklagebænken eller afgive forklaring under ed. Den tiltalte kan til enhver tid fremlægge beviser til støtte for sin sag. Der kan ikke drages en ugunstig slutning af, at den tiltalte vælger ikke at udtale sig. Når forsvaret har fremlagt sin sag, kan parterne fremlægge deres afsluttende anbringender, og retten kan afsige sin dom.
  • Alle vidner, der aflægger forklaring under ed, kan krydsforhøres.
  • Retssagen skal overholde standarderne for en retfærdig retssag. Tiltalte anses under hele retssagen for at være uskyldig. Bevisbyrden påhviler til enhver tid anklagemyndigheden. Hvis retten ved retssagens afslutning ikke anser det for bevist uden for enhver tvivl, at den tiltalte er skyldig, skal den pågældende frifindes.
  • Hvis den tiltalte bliver dømt, skal der foretages en strafudmåling.

Faktabladene indeholder oplysninger om alle disse procestrin og om dine rettigheder. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke involverer sig i straffesager i de enkelte medlemslande og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Anholdelse og ransagning

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

  • Straftyper

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRepublikken Cyperns rigsadvokatur

Link åbner i nyt vindueCyperns højesteret

Link åbner i nyt vindueCyperns politi

Sidste opdatering: 18/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 - Juridisk bistand

Det er meget vigtigt, at du får uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. De fortæller også, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Sådan finder du en advokat

Hvis du er under mistanke for at være involveret i et strafbart forhold, har du ret til advokatbistand. Hvis du bliver tiltalt for at have begået en strafbar handling, har du ret til advokatbistand under retssagen. Du har til enhver tid ret til selv at vælge en advokat.

Samtalerne mellem advokat og klient er fortrolige. De finder sted under fire øjne og må ikke offentliggøres uden dit samtykke.

Betaling for advokatbistand

Hvis den lovovertrædelse, du er tiltalt for, har en strafferamme på over et år, har du ret til retshjælp, som kan bevilges på alle trin af en straffesag.

Hvis du ansøger om retshjælp, træffer retten afgørelse om, hvorvidt du er berettiget til at modtage retshjælp, på baggrund af en socioøkonomisk rapport, som udarbejdes af socialkontoret på rettens foranledning.

Hvis du er berettiget til retshjælp, har du ret til at vælge en advokat fra en liste fra den Link åbner i nyt vinduecypriotiske advokatsammenslutning. Du kan finde relevante oplysninger om listen over advokater hos justitskontoret i den ret, hvor sagen mod dig er indledt. Hvis du ikke vælger en advokat fra listen, kan retten udpege en advokat for dig.

Det er strafbart at fremsætte en falsk erklæring om dine økonomiske omstændigheder for at opnå retshjælp. Hvis du begår en sådan lovovertrædelse, skal du betale retshjælpen tilbage til staten, og retten kan træffe en afgørelse med henblik herpå.

Hvis du ønsker at klage over en advokat for at have brudt adfærdskodeksen, skal klagen indgives til disciplinærrådet under den Link åbner i nyt vinduecypriotiske advokatsammenslutning.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueOplysninger om retshjælp fra ministeriet for den retlige og offentlige orden

Link åbner i nyt vindueDen cypriotiske advokatsammenslutning

Sidste opdatering: 18/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 - Mine rettigheder under politiets efterforskning og inden sagen kommer for retten

Hvad er formålet med en politiefterforskning?

En politiefterforskning har til formål at fastslå kendsgerningerne og omstændighederne omkring en lovovertrædelse.

Som udgangspunkt gennemføres efterforskningen af politiet. I særtilfælde kan ministerrådet eller generaladvokaten give eksperter bemyndigelse til at gennemføre efterforskningen. Beslutninger om at rejse tiltale træffes generelt af politiet under anvisning af generaladvokaten. I alvorlige straffesager træffer generaladvokaten beslutningen.

En efterforskning starter, når politiet får besked om, at der er blevet begået en strafbar handling.

Politiet undersøger gerningsstedet og indsamler de relevante oplysninger og materialer. De afhører også personer, der har oplysninger om det strafbare forhold, og optager rapport.

Hvis beviserne tyder på, at du har været involveret i en strafbar handling, kan politiet afhøre dig før eller efter anholdelsen.

Hvornår og hvordan kan politiet bede mig om at afgive oplysninger?

Hvis politiet mener, at du har brugbare oplysninger om en lovovertrædelse, kan de kræve, at du møder op på en politistation for at afgive forklaring eller fremlægge et relevant dokument. Hvis du nægter at møde op, kan de indkalde dig skriftligt. Det er strafbart at undlade at møde op uden en rimelig grund til det.

Vil jeg få oplyst mine rettigheder?

Hvis du er mistænkt for at have været involveret i et strafbart forhold, skal du inden afhøringen oplyses om dine rettigheder på følgende måde: "Du har ret til ikke at udtale dig, medmindre du selv ønsker det, men alt, hvad du siger, vil blive skrevet ned og kan blive brugt som bevis imod dig". Hvis du er mindreårig, skal du også oplyses om din ret til at tale med en af dine forældre eller din værge.

Du kan blive anholdt efter en retskendelse og under visse omstændigheder uden en arrestordre. Se Link åbner i nyt vindueher.

Hvad vil jeg få oplyst, hvis jeg bliver anholdt?

Du skal oplyses om årsagerne til din anholdelse, medmindre en voldsom reaktion fra dig gør det umuligt.

Hvad sker der efter anholdelsen?

Du skal fremstilles i retten inden for 24 timer, medmindre du bliver løsladt inden.

Hvad sker der, hvis jeg bliver anholdt i henhold til den europæiske arrestordre?

En europæisk arrestordre skal følge den proces og indeholde de oplysninger, som loven kræver. Den skal udstedes af en retlig myndighed i ansøgerlandet. Se nærmere Link åbner i nyt vindueher.

Bliver jeg varetægtsfængslet eller løsladt?

Hvis politiet mener, at du skal tilbageholdes, skal de indgive ansøgning til en underretsdommer om at varetægtsfængsle dig i op til otte dage. Varetægtsfængslingen kan forlænges, forudsat at den samlede varetægtsfængslingsperiode ikke overstiger tre måneder.

Retten kan varetægtsfængsle dig, hvis der findes beviser, som tyder på, at du har været med til at begå de(n) pågældende lovovertrædelse(r). Retten tager også stilling til, om varetægtsfængsling er nødvendig af hensyn til efterforskningen, og afbalancerer dette i forhold til din ret til frihed.

Kan jeg appellere en afgørelse om varetægtsfængsling?

Du kan appellere afgørelsen. Appellen skal indgives inden ti dage.

Hvad sker der, hvis jeg ikke svarer på politiets spørgsmål?

Der kan ikke drages en ugunstig slutning af, at den tiltalte vælger ikke at udtale sig.

Politiets afhøring må ikke være undertrykkende eller fuld af gentagelser.

Kan jeg få en advokat under afhøringen?

Du har ikke ret til en advokat under politiafhøringen. Når du bliver anholdt, har du med det samme ret til en fortrolig telefonsamtale med en advokat efter eget valg.

Jeg taler ikke sproget. Kan jeg få en tolk?

I henhold til loven har du ret til at modtage tolkebistand på et sprog, du forstår og taler fuldt ud.

Kan jeg fortælle en slægtning eller ven om det, der sker?

Du har ret til at tale med en slægtning eller person efter eget valg. Hvis du er mindreårig, har du

også ret til at tale med en af dine forældre eller din værge under overværelse af politiet. Politiet underretter dine forældre eller din værge om, at du bliver tilbageholdt.

Din samtale med venner og slægtninge kan blive udskudt i 12 timer, hvis der er begrundet mistanke om, at udøvelsen af denne rettighed umiddelbart efter anholdelsen vil:

  • føre til ødelæggelse af beviser
  • forhindre anholdelsen af en anden person i forbindelse med den samme lovovertrædelse
  • føre til, at andre mistænkte flygter eller begår en anden lovovertrædelse.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Kan jeg kontakte min ambassade?

Hvis du kommer fra et andet medlemsland, har du ret til at tale med din ambassade eller konsul. Hvis der ikke står nogen repræsentant til rådighed, har du ret til at tale med Link åbner i nyt vindueombudsmandens kontor eller Link åbner i nyt vindueden nationale organisation for beskyttelse af menneskerettigheder.

Kan jeg blive tilset af en læge, mens jeg bliver tilbageholdt?

Hvis du under anholdelsen eller tilbageholdelsen har brug for lægehjælp, skal politiet sikre, at du bliver undersøgt af en læge, og om nødvendigt bringe dig på hospitalet. Du har ret til selv at vælge læge.

Skal jeg befinde mig i Cypern under efterforskningen?

Hvis du har bopæl i udlandet, er du ikke retligt forpligtet til at være til stede under en politiefterforskning. Loven indeholder endnu ingen bestemmelser om, at du skal medvirke i efterforskningen via en videoforbindelse.

Du kan forlade landet, medmindre der er udstedt en arrestordre mod dig.

Kan mit hjem eller mine forretningslokaler blive ransaget under efterforskningen?

Dit hjem eller dine forretningslokaler kan kun blive ransaget, hvis der er indhentet en ransagningskendelse, medmindre du indvilliger skriftligt i ransagningen.

Kan der blive tale om kropsvisitering?

Du kan også blive kropsvisiteret af en person af samme køn som dig. Se Link åbner i nyt vindueher.

Kan politiet tage mine fingeraftryk, dna-prøver osv.?

Hvis du bliver tilbageholdt, har politiet li henhold til loven ret til at tage dine mål og tage, fotografier, fingeraftryk, håndfladeaftryk samt prøver på din håndskrift, negle, hår og spyt som en del af efterforskningen.

Hvis du nægter dette, er der tale om en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel eller en bøde. Politiet kan også tage prøver på dit blod eller din urin, hvis du indvilliger i det. Hvis ikke, kan der indhentes en retskendelse, som giver politiet tilladelse til at tage disse prøver under tilsyn af en læge.

Skal jeg deltage i en konfrontationsparade?

Hvis du bliver lovligt tilbageholdt, har politiet ret til at forlange, at du deltager i en konfrontationsparade.

Kan jeg klage over politiets behandling af mig?

Du kan indgive en klage over politiet til Link åbner i nyt vindueden uafhængige myndighed for undersøgelse af beskyldninger mod og klager over politiet.

Hvad sker der ved efterforskningens afslutning?

Politiet kan rejse tiltale mod dig, hvis der er ved efterforskningens afslutning er tilstrækkelige beviser mod dig til at indlede en straffesag. Inden der rejses tiltale, skal du endnu en gang oplyses om dine rettigheder. Du kan erklære dig skyldig eller ikke skyldig eller forbeholde dig retten til at svare i retten. Derefter indgives anklageskriftet til retten.

Anklagepunkterne i anklageskriftet kan være ændret i forhold til de oprindelige anklagepunkter.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, jeg allerede er blevet tiltalt for i et andet medlemsland?

Hvis du bliver frifundet eller dømt for en lovovertrædelse, kan du ikke blive tiltalt for den igen. Du kan ikke blive dømt for en handling eller undladelse, som ikke var strafbar på gerningstidspunktet.

Der findes ingen regler om, at der ikke kan rejses tiltale mod dig ved retten i to forskellige lande. Dette er dog yderst usædvanligt, og du kan gøre indsigelse mod, at sagen behandles, ved den ene af retterne.

Hvad sker der ved det første retsmøde?

Når du bliver indkaldt til at møde for retten, har du ret til at modtage vidneforklaringerne samt de dokumenter, der er indsamlet under politiets efterforskning, herunder dem, som udgør en del af anklagemyndighedens sag.

Anklagemyndigheden kan indkalde yderligere vidner under retssagen, forudsat at forsvaret har modtaget passende varsel herom.

Vil der blive indhentet oplysninger om min straffeattest?

Oplysninger om dine tidligere straffe fremlægges normalt ikke under retssagen.

Hvis du bliver dømt for en lovovertrædelse, tages alle lignende domme med i betragtning ved strafudmålingen (Link åbner i nyt vinduese faktablad 5).

Beføjelser til anholdelse og ransagning

Politiets anholdelsesbeføjelser

I henhold til Link åbner i nyt vindueCyperns forfatning kan der ikke foretages lovlig anholdelse af en person, medmindre der er udstedt en begrundet kendelse. Alle bestemmelser i strafferetsplejeloven, som tillader anholdelse uden en retskendelse, er undergivet denne forfatningsregel.

Politiet kan anmode en underretsdommer om at udstede en arrestordre. Politiet skal indgive en skriftlig erklæring på tro og love om, at der findes beviser, som tyder på, at du har været involveret i en lovovertrædelse, og at det er nødvendigt at anholde dig med henblik på en politiefterforskning.

Arrestordren udstedes ikke automatisk. Dommeren skal foretage et skøn og foretage en afvejning af den pågældendes ret til frihed på den ene side og den offentlige sikkerhed på den anden.

En arrestordre er gyldig, indtil den bliver udført eller annulleres af en dommer.

Politiets beføjelse til ransagning

Der skal indhentes en ransagningskendelse for at ransage dit hjem eller dine forretningslokaler, medmindre du udtrykkeligt giver skriftlig tilladelse til ransagningen. En ransagningskendelse skal være begrundet. Den udstedes af en underretsdommer på baggrund af beedigede oplysninger fra politiet. Dommeren skal være overbevist om, at der er rimelig grund til at udstede ransagningskendelsen.

En politibetjent har ret til at stoppe og ransage dit køretøj:

  • hvis den pågældende har rimelig grund til at tro, at der kan findes narkotika i den
  • for at undersøge, om der findes sprængstoffer eller ulovlige våben i køretøjet.

En kropsvisitation af dig skal foretages af en politibetjent af samme køn som dig.

En politibetjent, som har rimelig grund til at tro, at du er i besiddelse af narkotika, har ret til at stoppe og kropsvisitere dig og, hvis den pågældende finder narkotika, anholde dig.

Du kan ikke appellere en arrestordre eller ransagningskendelse.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRepublikken Cyperns rigsadvokatur

Link åbner i nyt vindueCyperns højesteret

Sidste opdatering: 18/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 - Mine rettigheder under retssagen

Hvor vil retssagen blive afholdt?

Retssagen vil blive behandlet af retten i den retskreds, hvor lovovertrædelsen er blevet begået.

Din retssag er offentlig, medmindre retten bestemmer, at den skal behandles for lukkede døre. Grundene til at behandle en retssag for lukkede døre er angivet i Link åbner i nyt vindueforfatningen.

Der findes ikke nævningesager i Cypern. Retten, som består af juridiske dommere, pådømmer de faktiske og retlige omstændigheder.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Anklagepunkterne kan ændres under retssagen, hvis retten er indforstået med dette. Det kan forekomme, hvis oplysningerne i tiltalen er utilstrækkelige, eller anklagepunkterne skal bringes i overensstemmelse med beviserne.

Der kan tilføjes nye anklagepunkter under retssagen, hvis de opstår på baggrund af beviserne, og hvis retten indvilliger heri. Hvis det sker, kan retssagen blive udsat, så du får tid til at forberede dit forsvar.

Hvis det ved retssagens afslutning kun er en del af tiltalen, der er blevet bevist, og det er en enkeltstående lovovertrædelse, kan du blive dømt for denne lovovertrædelse, uden at anklagepunkterne ændres. På samme måde kan du blive dømt for et forsøg på at begå den lovovertrædelse, som du er tiltalt for, uden at anklagepunkterne ændres. Ved retssagens afslutning kan retten fastsætte, at der skal tilføjes yderligere anklagepunkter, som er opstået på baggrund af beviserne, og dømme dig uden at ændre anklageskriftet. Dette må ikke medføre en fejlagtig domfældelse.

Du kan ændre din erklæring under retssagen i forbindelse med alle eller nogle af anklagepunkterne, hvis retten indvilliger i at lade dig gøre det. Hvis du erklærer dig skyldig i nogle af anklagepunkterne, behandler retten de øvrige anklagepunkter. Hvis du erklærer dig skyldig i alle anklagepunkterne, går retten direkte videre til strafudmålingen.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Du har ret til en retfærdig og offentlig behandling af sagen inden for en rimelig tidsfrist af en ved lov oprettet uafhængig, upartisk og kompetent ret.

Rettens dom skal være begrundet og afsiges generelt i et offentligt retsmøde, medmindre det ville være til skade for retsplejen.

Hvis du bliver tiltalt for et strafbart forhold, har du som minimum følgende rettigheder i henhold til forfatningen:

  • ret til at blive underrettet om tiltalen og grundene til den med det samme på et sprog, som du forstår
  • ret til at få tilstrækkelig tid til og mulighed for at forberede dit forsvar
  • ret til at forsvare dig selv eller gennem en advokat efter eget valg eller – hvis du ikke har råd til advokatbistand – at få gratis retshjælp under varetagelse af hensynet til retsplejen
  • ret til at stille spørgsmål til personer, der vidner mod dig, og til, at de samme betingelser gælder for forsvarets vidner som for anklagemyndighedens vidner
  • ret til gratis tolkebistand, hvis du ikke forstår eller taler det sprog, der tales i retten.

Er det nødvendigt, at jeg er til stede under retssagen?

Når du er blevet indkaldt til at møde for retten, skal du møde op. Hvis du ikke møder op, udstedes der en arrestordre mod dig.

Bliver jeg varetægtsfængslet eller løsladt under retssagen?

Du kan som regel blive løsladt mod kaution undtagen i alvorlige sager. Du kan blive varetægtsfængslet, hvis der er en alvorlig risiko for, at du ikke vil møde op til retssagen, hvis du bliver løsladt. Du kan også blive nægtet løsladelse mod kaution, hvis der er risiko for, at du vil begå flere lovovertrædelser, hvis du bliver løsladt.

Hvis du ikke kan blive løsladt mod kaution, og sagen behandles ved en underret, kan du ikke varetægtsfængsles i mere end otte dage indtil dit næste møde i retten. Der findes ingen grænse for varetægtsfængslingsperioden, hvis sagen behandles ved straffedomstolen.

Du kan appellere en afgørelse om nægtelse af løsladelse mod kaution. Appellen skal indgives senest 10 dage efter afgørelsen.

Der er ingen fast tidsgrænse for, hvor længe du kan være varetægtsfængslet under retssagen. Din sag skal dog behandles inden for en rimelig frist.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Kan jeg deltage i retssagen via en videoforbindelse?

Der findes ingen bestemmelser om deltagelse i en straffesag via en videoforbindelse.

Vil jeg få en forsvarer under retssagen?

Du er ikke forpligtet til at lade dig repræsentere af en forsvarer under retssagen. Du har ret til at forsvare dig selv. Hvis du bliver repræsenteret af en forsvarer, har du til enhver tid i processen ret til at skifte denne ud.

Hvis du ikke har råd til en forsvarer, har du eventuelt ret til retshjælp, hvis hensynet til retsplejen taler for det..

Hvis du bliver repræsenteret af en forsvarer under retssagen, fremlægger den pågældende dit forsvar. Hvis du forsvarer dig selv, har du de samme rettigheder, herunder retten til at nægte at udtale dig og retten at være fritaget fra at vidne mod dig selv.

Hvilken rolle har jeg under retssagen?

Efter at anklagemyndigheden har fremlagt sin sag, har du ret til at anmode om sagens afvisning på grundlag af følgende:

  • Det væsentligste indhold af lovovertrædelsen er ikke blevet bevist.
  • Anklagemyndighedens beviser har vist sig at være upålidelige og utilstrækkelige med henblik på en sikker dom.

Hvis retten er enig i dit argument, bliver du frifundet uden at skulle forsvare dig.

Hvis retten beslutter, at sagen ikke skal afvises, skal den oplyse dig om følgende rettigheder:

  • ret til at aflægge forklaring under ed. Hvis du gør det, krydsforhører anklagemyndigheden dig
  • ret til at aflægge forklaring uden ed fra anklagebænken. I så fald skal du ikke krydsforhøres
  • ret til at nægte at udtale dig. Der kan ikke drages en ugunstig slutning af, at du vælger ikke at udtale dig.

Kan jeg indkalde vidner til at tale min sag?

Uanset om du vælger at afgive forklaring eller ej, har du ret til at indkalde vidner til at tale din sag.

Hvis du vælger at afgive forklaring under ed, og du får stillet et belastende spørgsmål, skal du af retten oplyses om din ret til ikke at svare.

Hvad sker der, hvis jeg ikke siger sandheden under retssagen?

Hvis du afgiver urigtige oplysninger under retssagen, begår du mened, hvilket kan straffes med fængsel.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til anklagepunkterne mod mig?

Du har ret til at anfægte anklagemyndighedens beviser ved at krydsforhøre anklagemyndighedens vidner. Du kan også gøre indsigelse mod beviser.

Kan jeg fremlægge beviser til støtte for min sag?

Du kan fremlægge beviser til støtte for din sag, som er relevante og kan godtages ifølge loven. Hvis du bringer spørgsmålet om din karakter frem under retssagen, kan du indkalde et karaktervidne til at tale din sag.

Kan jeg bruge en privatdetektiv til at skaffe beviser for mig?

Ja. Der gælder de samme regler for fremlæggelse i retten af disse beviser, som der gør for alle andre beviser.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Din straffeattest bliver ikke offentliggjort under retssagen, medmindre du beslutter dig for at afgive forklaring og bringer spørgsmålet om din karakter op ved at anfægte anklagemyndighedens vidnes karakter under krydsforhøret.

Der kan fremlægges beviser for dine tidligere lovovertrædelser ved retten, hvis den strafbare handling, du er tiltalt for, ligner andre lovovertrædelser, du har begået.

Dine tidligere domme i et andet medlemsland kan blive taget i betragtning, medmindre dommene er forældede.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Ved retssagens afslutning fremlægger parterne deres afsluttende anbringender, og retten afsiger sin dom.

Retten kan dømme eller frifinde dig.

Hvis du bliver dømt, har du ret til at rette en anmodning til retten, inden den foretager strafudmåling, med henblik på at få nedsat din straf.

 

Se Link åbner i nyt vindueher for at finde oplysninger om mulige straftyper.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Offeret har ikke nogen bestemt rolle under retssagen, men kan blive indkaldt for at afgive forklaring om omstændighederne omkring lovovertrædelsen og de deraf følgende skader og tab.

Under strafudmålingen kan anklagemyndigheden bede offeret om at beskrive konsekvenserne af lovovertrædelsen. Hvis du indvilliger i at betale erstatning til offeret, eller offeret er indstillet på at tilgive handlingen, kan du få en mildere straf.

Straftyper

Herunder er angivet en liste over de forskellige straftyper, som kan idømmes af en cypriotisk ret.

  • Fængsel, dvs. fængsling i et statsfængsel i et vist tidsrum.
  • Periodisk fængsel. Hvis du bliver dømt for en lovovertrædelse med en strafferamme på tre år eller mindre, kan du blive idømt periodisk fængsel i højst 52 uger. Den ugentlige fængslingsperiode varer fra fredag kl. 8.00 til mandag kl. 17.00.
  • Betinget fængselsstraf. Hvis din fængselsdom er på to år eller mindre, kan den gøres betinget i en periode på tre år under visse betingelser. Hvis du overtræder betingelserne, træder den oprindelige fængselsdom i kraft, og der kan forekomme andre konsekvenser.
  • Betinget dom. Retten kan give dig en betinget dom, ifølge hvilken du skal undergive dig tilsyn af en tilsynsværge i en periode på mellem et og tre år. Loven indeholder særlige bestemmelser om behandling af ungdomskriminelle.
  • Ungdomskriminelle. Den kriminelle lavalder er 14 år. Det er sjældent, at personer mellem 14 og 18 år bliver fængslet.
  • Afgørelse om at fjerne en mindreårig fra familien. Hvis en forælder eller en person, der er ansvarlig for en mindreårig, bliver dømt for bestemte strafbare forhold, kan retten træffe afgørelse om, at barnet skal bringes til et sikkert sted. Direktøren for socialforvaltningen får så ansvaret for barnet.
  • Afgørelse om behandling af en narkoman. En person, der bliver dømt for narkotikakriminalitet, kan blive pålagt at søge behandling på et afvænningscenter i stedet for en anden straf, forudsat at den pågældende indvilliger heri.
  • Stille sikkerhed for at møde i retten med henblik på domfældelse. I sådanne tilfælde pålægges du betingelser om at overholde loven i et vist tidsrum. Hvis du overtræder betingelserne, kan du blive dømt både for dette og for den oprindelige lovovertrædelse.
  • Retten kan give dig et tilhold for at bevare freden i et vist tidsrum.
  • Forbud mod at deltage i sportsbegivenheder. Hvis du bliver dømt for at have begået vold ved en fodboldkamp eller en anden sportskonkurrence, kan retten ud over at idømme dig en anden straf forbyde dig at deltage i fodboldkampe eller sportskonkurrencer.
  • Beslaglæggelsesordre vedrørende udbyttet fra lovovertrædelser.
  • Frakendelse af retten til at føre motorkøretøj. Hvis du bliver dømt for at have begået en færdselsforseelse, kan du få frakendt retten til at føre motorkøretøj. Det er en tillægsstraf til enhver anden straf retten kan idømme dig.
  • Frakendelse af retten til at eje eller anvende jagtgevær. Dette kan forekomme, hvis du bliver dømt for krybskytteri.
  • Afgørelse om fortabelse af rettigheder. Du kan få frataget rettighederne til genstande, som du er i ulovlig besiddelse af, eller som du har erhvervet på ulovlig måde.
  • Nedrivningsordre. Retten kan træffe afgørelse om nedrivning af en ulovligt opført bygning.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueWebsted for Cyperns regering med henvisning til forfatningen

Sidste opdatering: 18/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere afgørelsen?

Du har ubegrænset ret til at appellere din dom og straf til højesteret. Hvis du er blevet dømt efter at have erklæret dig skyldig, kan du ikke appellere, medmindre tiltaleforholdene ikke er i strid med loven.

Hvad er tidsfristen?

Du skal indgive appel mod en dom og/eller en straf senest 10 dage efter domfældelsen. En appel indgives til justitskontoret ved den underret, hvor sagen blev behandlet, og til højesterets justitskontor, hvis sagen blev behandlet af en straffedomstol.

Hvornår kan jeg appellere?

Du kan appellere en dom, når:

  • retsplejereglerne er blevet overtrådt
  • dommen er urimelig i forhold til de førte beviser
  • rettens afgørelse er forkert i henhold til lovgivningen
  • der er sket en væsentligt fejlagtig domfældelse.

Du kan appellere en straf, når:

  • straffen principielt er forkert – retten blev vildledt om kendsgerningerne eller anvendte loven forkert eller begge dele
  • straffen åbenlyst er for hård eller for mild.

Grundlaget for appellen mod dommen og straffen skal beskrives og begrundes fuldt ud i appelskriftet.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer?

Hvis du benytter din ret til at appellere, forbliver dommen eller straffen gyldig, indtil der træffes afgørelse om appellen.

Der træffes normalt afgørelse om en appel inden for seks til 12 måneder.

Der fremlægges normalt ikke beviser i forbindelse med en appelsag. Der kan fremlægges nye beviser, hvis de, uden at det er din skyld, først er dukket op efter retssagen. De skal være væsentlige for din sag og relevante for at bevise din uskyld.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

Parterne i appelsagen har ret til at argumentere for og imod appellen ved retten. Der indgives en skriftlig redegørelse for argumenterne inden retsmødet. Appellen er ikke en fornyet domsforhandling om den oprindelige sag. Formålet er at vurdere rimeligheden af afgørelsen fra første instans.

Hvad kan retten beslutte?

Højesteret kan:

  • give dig medhold i din appel og omstøde din dom
  • give dig delvist medhold i din appel og stadfæste andre dele af dommen, hvis du blev kendt skyldig i en række anklagepunkter
  • afvise appellen
  • tilsidesætte dommen og dømme dig for en anden lovovertrædelse, som baseret på beviserne er mere relevant, og udmåle en ny straf
  • give dig medhold i appellen og henvise sagen til fornyet behandling ved den samme eller en anden ret.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel?

Hvis du får medhold i appellen mod din dom, omstødes dommen, og straffen tilsidesættes. Hvis du ikke får medhold, afvises appellen mod dommen. I forbindelse med appellen mod straffen har højesteret mulighed for at formilde, ændre eller tilpasse straffen. Hvis du ikke får medhold i appellen mod dommen og/eller straffen, kan højesteret træffe afgørelse om, at fængslingen skal starte den dag, appellen bliver afvist.

Har jeg ret til at appellere igen til en højere instans eller en anden domstol?

Der findes ikke nogen tredje retsinstans. Du har ikke adgang til flere retsmidler, når der træffes afgørelse om appellen. Hvis en af dine rettigheder i henhold til Link åbner i nyt vindueden europæiske menneskerettighedskonvention bliver krænket, kan du appellere til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis du ikke har adgang til flere retsmidler.

Hvis det viser sig, at den første afgørelse var forkert, vil jeg så få erstatning?

Hvis du får medhold i appellen mod din dom, og du allerede har siddet fængslet, har du i henhold til lovgivningen ret til at søge erstatning for det tab, du har lidt som følge af din manglende mulighed for at arbejde.

Hvis jeg får medhold i min appel, vil dommen så fortsat være registreret?

Hvis din dom bliver omstødt, vil den ikke forblive registreret.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Hvis du får en fængselsdom i Cypern, kan du blive sendt tilbage til dit eget land for at afsone straffen, forudsat at du skal sidde fængslet i over seks måneder. I særtilfælde kan denne grænse hæves. Du vil blive oplyst om denne rettighed, når du bliver indsat i fængslet.

Overførslen til dit medlemsland sker ikke automatisk. Du skal udtrykke ønske om at afsone straffen i dit eget land ved at indgive en anmodning enten i domslandet (Cypern) eller i dit eget medlemsland.

I ekstraordinære tilfælde kan overførsel finde sted uden dit samtykke, hvis et af landene anser det for at være nødvendigt på grund af din alder eller dit fysiske eller psykiske helbred.

Betingelserne for overførsel er fastlagt i Link åbner i nyt vinduekonventionen om overførelse af domfældte. En af betingelserne er, at den handling eller undladelse, som du er blevet dømt for, skal være en lovovertrædelse i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelseslandet.

Ved overførslen til dit medlemsland henhører alle spørgsmål omkring betingelserne for fængslingen under lovgivningen i dette land og ikke lovgivningen i det land, der idømte straffen. Du skal give dit samtykke til en sådan overførsel, medmindre undtagelserne ovenfor er gældende.

Du kan ikke appellere en afgørelse om at overføre dig til dit hjemland med henblik på afsoning af straffen.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Du kan ikke blive stillet for retten to gange for den samme lovovertrædelse, uanset om den er blevet begået i Cypern eller et andet land. Princippet om forbud mod dobbelt strafforfølgning er en grundlæggende rettighed i henhold til Cyperns forfatning.

Vil oplysninger om anklagepunkterne blive indført i min straffeattest?

Politiet fører et register over dine tidligere straffe. Alle nye domme vil blive tilføjet til din straffeattest. Strafferegisteret føres primært med henblik på strafudmålinger. Der føres ikke noget register over anklagepunkter, som ikke har medført en dom.

Hvor længe, oplysningerne om dine tidligere straffe vil blive opbevaret i registeret, afhænger af straffens karakter og går fra fem til højst 12 år.

Politiet kan opbevare oplysninger om dine tidligere straffe uden dit samtykke, og du kan ikke klage over, at registeret indeholder oplysninger om dine tidligere straffe.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueKonventionen om overførelse af domfældte

Sidste opdatering: 18/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Både mindre alvorlige og alvorlige overtrædelser af færdselsloven behandles ligesom alle andre lovovertrædelser. De straffes normalt med en bøde. Personer, der gentagne gange har begået lovovertrædelser, kan få frakendt kørekortet. De fleste mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven behandles normalt administrativt.

Hvem behandler overtrædelser af færdselsloven?

En række mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven og lignende lovovertrædelser kan blive behandlet administrativt, ved at der pålægges en bøde i henhold til loven.

I forbindelse med overskridelser af fartgrænserne eller brug af mobiltelefon under kørslen og visse andre mindre alvorlige lovovertrædelser kan du også få et klip i dit kørekort. Når du har over 12 klip i dit kørekort, skal din sag behandles i retten. Hvis du er uenig i et bødepålæg og klip i dit kørekort, indledes der en straffesag mod dig ved retten.

En politibetjent eller kommunal eller lokal parkeringsvagt kan underrette dig om, at du er blevet pålagt en bøde. Hvis du parkerer i strid med reglerne for parkering, skal overtrædelsen fremgå af opkrævningen på bøden med oplysning om, at bøden stiger med 50 %, hvis du ikke betaler den inden 15 dage.

Hvis bøden ikke er betalt inden 30 dage, kan der blive indledt en straffesag. Både fodgængere, cyklister og bilister kan blive pålagt bøde for overtrædelser af færdselsloven. Bødens størrelse fastsættes i henhold til loven.

Du kan ikke klage over en administrativ bøde, hvis du indvilliger i at betale den. Hvis du derimod nægter at have begået lovovertrædelsen, kan myndighederne indlede en sag mod dig ved retten for at bevise, at du har begået lovovertrædelsen. Rettens afgørelse kan appelleres ligesom alle andre strafferetlige afgørelser.

En administrativ bøde kan opkræves på samme måde som en bøde, der er blevet pålagt af retten. Den kommer ikke til at fremgå af din straffeattest.

Hvad sker der, hvis sagen kommer for retten?

Underretten i det område, hvor færdselsforseelsen er blevet begået, har kompetence til at behandle sagen.

Proceduren for behandling af mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven er den samme som ved alle andre lovovertrædelser.

Strafmulighederne er:

  • bøde
  • fængsel
  • frakendelse af kørekortet.

Borgere fra andre medlemslande kan blive straffet for mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven på lige fod med statsborgere.

Domme og straffe for mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven kan appelleres på samme måde og grundlag som alle andre sager.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueKørsel i Cypern – Cyperns trafiklove – Lovovertrædelser, bøder og klip

Sidste opdatering: 18/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side lettisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Letland

Disse faktablade forklarer, hvad der sker, når en person er mistænkt eller anklaget for en forbrydelse, som er genstand for en retssag. For oplysninger om mindre forseelser såsom færdselsforseelser, der normalt medfører bødestraf, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du er offer for en forbrydelse, kan du finde udførlige oplysninger om dine rettigheder her.

Oversigt over straffesagens forløb

Følgende er en oversigt over de almindelige faser i en straffesag:

  • Efterforskning
  • Retsforfølgelse
  • Behandling af sagen ved retten i første instans
  • Prøvelse af sagen ved appelretten
  • Prøvelse af sagen ved højesteretten
  • Prøvelse af aktuelle domstolsafgørelser

Detaljerede oplysninger om alle disse faser i straffesagen og om dine rettigheder kan findes i faktabladene.

Disse oplysninger erstatter ikke juridisk rådgivning og er udelukkende til vejledende brug.

Europa-Kommissionens rolle

Det skal understreges, at Europa-Kommissionen ikke spiller nogen rolle i forbindelse med straffesager i medlemsstaterne og ikke kan hjælpe dig med eventuelle klager. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem man kan klage.

Klik på nedenstående links for at finde de oplysninger, du skal bruge

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Efterforskning
  • Retsforfølgelse
  • Visse proceduremæssige skridt

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStraffeprocesret

Link åbner i nyt vindueStrafferet

Link åbner i nyt vindueStatslige politimyndigheder

Link åbner i nyt vindueDen offentlige anklagemyndighed

Link åbner i nyt vindueLetlands advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueLettiske domstole

Sidste opdatering: 07/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side lettisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt at få uafhængig juridisk bistand, når du på en eller anden måde er involveret i en straffesag. I faktabladene kan du se, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til at blive repræsenteret af en advokat. Du kan også se, hvad en advokat vil gøre for dig. I dette faktablad kan du se, hvordan du finder en advokat, og hvordan omkostningerne til advokaten vil blive betalt, hvis du ikke har råd til at betale.

Find en advokat

Kontakt Link åbner i nyt vinduedet lettiske advokatråd, hvis du har brug for en advokat. Det har en Link åbner i nyt vindueliste over sagførere, der praktiserer i Letland.

Uanset om du er blevet varetægtsfængslet eller ej, kan du oplyse den myndighed, der står for sagen (efterforsker/anklager/domstol), om, at du ønsker at søge juridisk bistand. Du vil modtage oplysninger om beskikkede sagførere, eller en beskikket sagfører vil få underretning om, at du har brug for juridisk bistand, og du vil få denne bistand. 

Den bedste løsning er, at du eller dine pårørende indgår en aftale med en advokat, som fører din sag, så længe det er nødvendigt. 

Betaling for en advokat

Advokater skal betales, og klienten og advokaten indgår en skriftlig aftale om honoraret. Hvis der ikke er indgået nogen aftale med en advokat, vil staten stille den nødvendige juridiske bistand til rådighed for dig, og den vil blive betalt over det statslige budget.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStraffeprocesret

Link åbner i nyt vindueLov om advokatsammenslutningen

Link åbner i nyt vindueLov om statslig retshjælp

Link åbner i nyt vindueForordning om statslig retshjælp

Link åbner i nyt vindueLetlands advokatsammenslutning

Link åbner i nyt vindueRetshjælpsmyndigheden

Sidste opdatering: 07/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side lettisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

2 - Mine rettigheder under efterforskningen af en forbrydelse og inden sagen bringes for retten

Hvordan foregår en strafferetlig efterforskning?

Formålet med den forberedende procedure er at:

  • fastlægge, om der er begået en forbrydelse,
  • fastslå, hvem der skal tiltales for at have begået den strafbare handling,
  • klarlægge, om det er muligt at afvise sagen, lukke den eller bringe den for domstolene.

Den forberedende procedure omfatter to trin – efterforskning og retsforfølgelse.

Efterforskningen foretages af forskellige politimyndigheder, herunder Link åbner i nyt vinduedet statslige politi, Link åbner i nyt vinduedet statslige sikkerhedspoliti, Link åbner i nyt vinduepolitiet for økonomisk kriminalitet, Link åbner i nyt vinduemilitærpolitiet, Link åbner i nyt vinduerådet for fængselsmyndighederne, Link åbner i nyt vindueagenturet til forebyggelse og bekæmpelse af korruption, Link åbner i nyt vindueden statslige grænsevagt, toldmyndighederne, kaptajner på skibe på åbent hav og øverstbefalende for militære enheder under de nationale bevæbnede styrker, som er udstationeret på fremmede territorier. Myndigheden i den retskreds, hvor forbrydelsen er blevet begået, står for efterforskningen. Link åbner i nyt vindueAnklagemyndigheden kan også foretage en efterforskning.

De Link åbner i nyt vindueretsforfølgende myndigheder står for retsforfølgelsen.

Mine rettigheder under efterforskningen

Klik på linkene nedenfor for at læse mere om dine rettigheder under den indledende efterforskning forud for straffesagen:

Efterforskning (1)

Formålet med efterforskningen

Formålet med en efterforskning er at fastslå, om der er blevet begået en forbrydelse, hvem der skal tiltales for at have begået den strafbare handling, og om sagen kan afvises.

En efterforsker (normalt en politibetjent) vil samarbejde med dig. Under efterforskningen kan du tilbageholdes i 48 timer og varetægtsfængsles som en sikkerhedsforanstaltning.

Det samlede tidsforløb, som kan medgå til efterforskning og retsforfølgelse, afhænger af, hvor alvorlig den forbrydelse, som du mistænkes for at have begået, er (fra 6 til 22 måneder med mulighed for yderligere 6 måneders forlængelse). Overholdes disse tidsfrister ikke, skal alle sikkerhedsforanstaltninger og begrænsninger for din ejendomsret bringes til ophør.

Hvilke informationer får jeg om det, der sker?

Politibetjenten, som foretager efterforskningen, vil informere dig om, hvad der sker.

Vil jeg få stillet en tolk til rådighed, hvis ikke jeg taler sproget?

Politibetjenten/anklageren sørger for, at du får en tolk stillet til rådighed. Tolken oversætter alt, hvad der måtte være nødvendigt – dokumenterne, det, som efterforskeren og advokaten siger, og din forklaring.

På hvilket trin vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Taler du ikke det lokale sprog, har du ikke pligt til at have en advokat, men det er tilrådeligt, da du måske ikke er kendt med de lokale forhold og love. Du kan selv vælge en advokat, eller du kan bede politibetjenten, som står for efterforskningen, om at finde en beskikket advokat.

Er du tilbageholdt, vil en advokat blive bedt om at repræsentere dig inden for 48 timer. Gør du brug af en udenlandsk advokat under proceduren, er det tilrådeligt, at denne samarbejder med en lokal advokat.

En tolk vil blive stillet til rådighed så hurtigt som muligt, da hans/hendes tilstedeværelse er nødvendig for at forklare situationen for dig, og for at du kan blive afhørt.

Vil jeg blive bedt om at afgive oplysninger? Har jeg pligt til at afgive oplysninger?

Du har ret, men ikke pligt til at afgive oplysninger. Du har ret til ikke at udtale dig, og det kan ikke bruges imod dig og tolkes som mangel på samarbejde i forbindelse med efterforskningen.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som er dårligt for min sag?

Din forklaring vil blive vurderet sammen med andet bevismateriale i sagen. Du behøver ikke at belaste dig selv. Du har ret til at afgive de udtalelser, du mener er nødvendige. Du har ret til ikke at afgive forklaring.

Kan jeg kontakte et familiemedlem eller en ven?

Hvis du er tilbageholdt, har du ret til at bede lederen af efterforskningen om at informere din nærmeste familie, andre familiemedlemmer, din arbejdsplads eller dit uddannelsessted osv.

Kan jeg komme til læge, hvis jeg har behov for det?

Ja, efterforskningen foretages med respekt for menneskerettighederne.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg er fra et andet land?

Du har ret til at anmode om, at din ambassade/dit konsulat informeres.

Jeg er fra et andet land. Har jeg pligt til at være til stede under efterforskningen?

Du har pligt til at være til stede under efterforskningen. Lederen af efterforskningen træffer afgørelse om, hvorvidt det er muligt at deltage i efterforskningsprocessen via videolink eller udstyr til telekonference.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Loven stiller intet krav herom, men udvisning af Republikken Letland er en mulig straf, som kan pålægges. Denne straf kan kun pålægges på grundlag af en retsafgørelse.

Vil jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Forundersøgelsesdommeren træffer afgørelse om din varetægtsfængsling senest 48 timer efter, at du er blevet anholdt. Du kan blive tilbageholdt, hvis den forbrydelse, du har begået, kan straffes med fængsling, og hvis ingen anden sikkerhedsforanstaltning kan sikre, at:

  • du ikke vil unddrage dig efterforskningen/retssagen/håndhævelsen af retsafgørelsen,
  • du ikke vil vanskeliggøre efterforskningen,
  • du ikke vil begå en ny forbrydelse.

Du vil blive stillet for forundersøgelsesdommeren, før denne træffer afgørelse vedrørende din tilbageholdelse. Du har ret til at fremlægge dokumentation til støtte for en påstand om, at det ikke vil være rimeligt at tilbageholde dig. Der vil blive sørget for, at der er en advokat og en tolk til stede.

Kan jeg forlade landet, mens efterforskningen står på?

Du kan forlade landet, såfremt lederen af efterforskningen tillader det (normalt skriftligt).

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår og spyt) eller kropsvæsker?

Klik på linket for at få information om dine rettigheder.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Klik på linket for at få information om dine rettigheder.

Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil og lignende blive ransaget?

Klik på linket for at få information om dine rettigheder.

Kan jeg appellere?

Du har ret til at appellere forundersøgelsesdommerens afgørelse til retsformanden. Du har ret til at appellere foranstaltninger, som er truffet af lederen af efterforskningen/anklageren, til henholdsvis den tilsynsførende anklager/en senioranklager.

Klage over afgørelser truffet af lederen af efterforskningen/anklageren eller forundersøgelsesdommeren skal indgives inden for 10 dage, men du kan klage over deres foranstaltninger under hele efterforskningen.

Klagen kan indgives på et sprog, du kender. Klagen skal behandles senest 10 dage efter modtagelsen. Er klagen ikke skrevet på det officielle sprog, vil tidsfristen blive regnet fra den dato, hvor oversættelsen foreligger. Du vil blive informeret herom.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagerne før retssagen?

Du har ret til at erklære dig skyldig under efterforskningen/retsforfølgelsen i såvel alle/nogle af anklagerne som én anklage.

Erklærer du dig skyldig, betragtes det som en formildende omstændighed, der kan medføre en mindre alvorlig straf eller tjene som grundlag for at bringe straffesagen til ophør. Samarbejder du med lederen af efterforskningen/anklagemyndigheden, kan det bidrage til, at der anvendes mindre strenge sikkerhedsforanstaltninger, eller at varetægtsfængslingen ophæves.

Kan tiltalen blive ændret før retssagen?

Tiltalen mod dig kan ændres, hvis anklageren er kommet i besiddelse af yderligere bevismateriale. Den oprindelige tiltale mod dig skal ændres, hvis den viser sig at være ukorrekt – anklageren bringer i så fald retsforfølgelsen til ophør for den del. Den nye tiltale vil blive forelagt for dig.

Kan jeg blive tiltalt for en forbrydelse, som jeg allerede er tiltalt for i en anden medlemsstat?

Du kan blive tiltalt, men ikke dømt og straffet, hvis du allerede er blevet dømt eller frifundet for den samme forbrydelse i en anden stat.

Vil jeg få information om dem, der skal vidne imod mig?

Du vil få information om de vidner, som skal vidne imod dig. Anklageren fremsender sagsakterne til dig, når efterforskningen af sagen er afsluttet, og før den sendes til retten, og du vil kunne gøre dig bekendt med vidneudsagnene.

Vil jeg få information om andet bevismateriale mod mig?

Du vil få adgang til sagsakterne, som indeholder alt det bevismateriale, som anklageren vil bruge imod dig i retten. Anklageren fremsender en kopi af sagsakterne til dig.

Jeg er allerede blevet dømt for denne forbrydelse i en anden medlemsstat. Hvad sker der nu?

Du kan ikke blive dømt for den samme forbrydelse i Letland. Forbuddet mod dobbelt strafferetlig forfølgelse (ne bis in idem) gælder i alle EU's medlemsstater.

Vil der blive krævet oplysninger om min straffeattest?

Ja, der vil blive krævet oplysninger om din straffeattest.

Retsforfølgelse (2)

Formålet med retsforfølgelsen

Formålet med retsforfølgelsen er at fastslå, om der foreligger en strafbar forbrydelse, at identificere den person, der skal tiltales for at have begået den pågældende forbrydelse, og at træffe afgørelse om, hvorvidt sagen kan afvises, lukkes eller indbringes for domstolene. Link åbner i nyt vindueAnklageren vil samarbejde med dig.

Det samlede tidsforløb, som kan medgå til efterforskning og retsforfølgelse, afhænger af, hvor alvorlig den forbrydelse, som du mistænkes for at have begået, er (fra 6 til 22 måneder med mulighed for yderligere 6 måneders forlængelse). Overholdes disse tidsfrister ikke, skal alle sikkerhedsforanstaltninger og begrænsninger i forbindelse med din ejendomsret bringes til ophør.

Hvilke informationer får jeg om det, der sker?

Anklageren, som træffer de efterforskningsmæssige foranstaltninger (sandsynligvis de samme foranstaltninger som under efterforskningen), vil fortælle dig, hvad der sker.

Vil jeg få stillet en tolk til rådighed, hvis ikke jeg taler sproget?

Anklageren vil sørge for, at du får en tolk stillet til rådighed. Tolken oversætter alt, hvad der måtte være nødvendigt – dokumenter, det, som anklageren og advokaten siger, og din forklaring.

På hvilket trin vil jeg få mulighed for at tale med en advokat?

Taler du ikke det lokale sprog, er det tilrådeligt at have en advokat, da du måske ikke er kendt med de lokale forhold og love. Gør du brug af en udenlandsk advokat under proceduren, er det tilrådeligt, at denne samarbejder med en lokal advokat. Du kan selv vælge en advokat, eller du kan bede anklageren om at finde en beskikket advokat.

En tolk vil blive stillet til rådighed så hurtigt som muligt, da hans/hendes tilstedeværelse er nødvendig for at forklare situationen for dig, og for at du kan blive afhørt.

Vil jeg blive bedt om at afgive oplysninger? Har jeg pligt til at afgive oplysninger?

Du har ret, men ikke pligt til at afgive oplysninger. Du har ret til ikke at udtale dig, og det kan ikke bruges imod dig og tolkes som mangel på samarbejde.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, der kan bruges imod mig i sagen?

Din forklaring vil blive vurderet sammen med andet bevismateriale i sagen. Du behøver ikke at belaste dig selv. Du har ret til at afgive de udtalelser, du mener er nødvendige. Du har ret til ikke at afgive forklaring.

Kan jeg kontakte et familiemedlem eller en ven?

Hvis du er tilbageholdt, har du ret til at bede anklageren om at informere din nærmeste familie, andre familiemedlemmer, din arbejdsplads eller dit uddannelsessted osv.

Kan jeg komme til læge, hvis jeg har behov for det?

Ja, retsforfølgelsen sker med respekt for menneskerettighederne.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg er fra et andet land?

Du har ret til at anmode om, at din ambassade/dit konsulat informeres.

Jeg er fra et andet land. Har jeg pligt til at være til stede under efterforskningen?

Du har pligt til at være til stede under retsforfølgelsen. Anklageren træffer afgørelse om, hvorvidt det er muligt at deltage i efterforskningsprocessen via videolink eller udstyr til telekonference.

Kan jeg blive sendt tilbage til mit hjemland?

Loven stiller intet krav herom, men udvisning af Republikken Letland er en mulig straf, som kan pålægges. Denne straf kan kun pålægges Link åbner i nyt vinduepå grundlag af en retsafgørelse.

Vil jeg blive varetægtsfængslet eller løsladt?

Forundersøgelsesdommeren træffer afgørelse om din tilbageholdelse. Du kan blive tilbageholdt, hvis den forbrydelse, du har begået, kan straffes med fængsling, og hvis ingen andre sikkerhedsforanstaltninger kan sikre, at du ikke vil unddrage dig efterforskningen/retsforfølgelsen/håndhævelsen af afgørelsen, ikke vil vanskeliggøre efterforskningen og ikke vil begå en ny forbrydelse.

 

Du vil blive stillet for forundersøgelsesdommeren, før denne træffer afgørelse om at frihedsberøve dig. Du har ret til at fremlægge dokumentation til støtte for en påstand om, at det ikke vil være rimeligt at tilbageholde dig. Der vil blive sørget for, at der er en advokat og en tolk til stede.

Kan jeg forlade landet, mens efterforskningen står på?

Du kan forlade landet, såfremt anklageren tillader det (normalt skriftligt).

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår og spyt) eller kropsvæsker?

Klik på linket for at få information om dine rettigheder.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Klik på linket for at få information om dine rettigheder.

Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil og lignende blive ransaget?

Klik på linket for at få information om dine rettigheder.

Kan jeg appellere?

Du har ret til at appellere forundersøgelsesdommerens afgørelse til retsformanden. Du har ret til at appellere anklagerens foranstaltninger til en senioranklager.

Klage over anklagerens/forundersøgelsesdommerens afgørelse skal indgives inden for 10 dage. Klage over anklagerens foranstaltninger kan indgives under hele efterforskningen.

Klagen kan indgives på et sprog, du kender. Klagen skal behandles senest 10 dage efter modtagelsen. Er klagen ikke skrevet på det officielle sprog, vil tidsfristen blive regnet fra den dato, hvor oversættelsen foreligger. Du vil blive informeret herom.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagerne før retssagen?

Du har ret til at erklære dig skyldig under efterforskningen/retsforfølgelsen i såvel alle/nogle af anklagerne som én anklage.

Erklærer du dig skyldig, betragtes det som en formildende omstændighed, der kan medføre en mindre alvorlig straf. Erklærer du dig skyldig og samarbejder med lederen af efterforskningen/anklagemyndigheden, kan det bidrage til, at der anvendes mindre strenge sikkerhedsforanstaltninger, eller at varetægtsfængslingen ophæves.

Erklærer du dig skyldig, kan straffesagen bringes til ophør. Sagens udfald kan være:

  • en betinget dom (med udsættelse af straffastsættelsen på betingelse af, at lovovertræderen ikke dømmes for et nyt forhold inden for en given periode)
  • anklagerens påstand om pålæggelse af den anvendelige straf,
  • en aftale med anklageren om, at du erklærer dig skyldig, og om den anvendelige straf, som derefter vurderes af retten, osv.

Kan tiltalen blive ændret før retssagen?

Tiltalen mod dig kan ændres, hvis anklageren er kommet i besiddelse af yderligere bevismateriale. Den oprindelige tiltale mod dig kan blive ændret, hvis anklageren anerkender, at den er ukorrekt – anklageren bringer derefter retsforfølgelsen til ophør for denne del af tiltalens vedkommende. Den nye tiltale vil blive forelagt for dig.

Kan jeg blive tiltalt for en forbrydelse, som jeg allerede er tiltalt for i en anden medlemsstat?

Du kan blive tiltalt, men ikke dømt og straffet, hvis du allerede er blevet dømt eller frifundet for den samme forbrydelse i en anden stat.

Vil jeg få information om dem, der skal vidne imod mig?

Du vil få information om de vidner, som skal vidne imod dig. Anklageren fremsender sagsakterne til dig, herunder vidneudsagnene, når efterforskningen af sagen er afsluttet, og før den sendes til retten.

Vil jeg få information om andet bevismateriale mod mig?

Du vil få adgang til sagsakterne, som indeholder alt det bevismateriale, som anklageren vil bruge imod dig i retten. Anklageren fremsender en kopi af sagsakterne til dig.

Jeg er allerede blevet dømt for denne forbrydelse i en anden medlemsstat. Hvad sker der nu?

Du kan ikke blive dømt for den samme forbrydelse i Letland. Forbuddet mod dobbelt strafferetlig forfølgelse (ne bis in idem) gælder i alle EU's medlemsstater.

Vil der blive krævet oplysninger om min straffeattest?

Ja, der vil blive krævet oplysninger om din straffeattest

Proceduremæssige foranstaltninger (3)

Vil jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår og spyt) eller kropsvæsker?

Du kan blive bedt om at afgive fingeraftryk eller dna-prøver. Der kan også blive stillet krav om, at du afgiver prøve af andre kropsvæsker, hvis det er nødvendigt for efterforskningen af en bestemt forbrydelse.

Du har ret til at blive informeret om en beslutning om at lade en undersøgelse foretage af en ekspert, før den gennemføres, såfremt undersøgelsen vedrører dig. Du har ret til at stille spørgsmål om ekspertundersøgelsen, før den foretages.

Du har pligt til at underkaste dig en ekspertundersøgelse. Ligeledes har du pligt til at afgive prøver til en sammenlignende undersøgelse eller at give tilladelse til, at de indhentes.

Afgiver du frivilligt prøve til en sammenlignende undersøgelse, vil det blive noteret. Du har ret til at få information om de oplysninger, der føres til protokols, og kan bede om at få tilføjet informationer, som du mener er nødvendige, før protokollen underskrives. Tillader du ikke, at der tages prøver til en sammenlignende undersøgelse, vil de blive indhentet under anvendelse af tvangsmidler på grundlag af en afgørelse truffet af forundersøgelsesdommeren.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Din krop kan blive visuelt undersøgt, hvis der er spor fra kriminelle aktiviteter på den, særlige mærker, karakteristika osv. Kun en person af samme køn/en lægefaglig specialist må foretage en visuel undersøgelse af din krop. Resultatet af den visuelle undersøgelse vil blive ført til protokols, og du har ret til at få oplysninger om resultatet og at kommentere det.

Du kan blive kropsvisiteret, hvis genstande eller dokumenter, som er af betydning for efterforskningen, er gemt i dit tøj, dine ejendele, din krop eller dine kropsåbninger. Kun en person af samme køn må kropsvisitere dig under tilstedeværelse af en læge. Det kræves ikke, at der foreligger en afgørelse om at foretage kropsvisitering, hvis du er tilbageholdt. Det kræves heller ikke, at der foreligger en afgørelse om at foretage kropsvisitering, hvis den foretages under ransagning af et rum eller område, og du er til stede på det pågældende tidspunkt.

Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil og lignende blive ransaget?

Dit hjem, dine forretningslokaler, din bil og lignende kan blive ransaget. Forundersøgelsesdommeren eller retten træffer afgørelse om ransagningen, men i sager af hastende karakter er det tilstrækkeligt, at lederen af efterforskningen træffer beslutning om at foretage ransagningen, under forbehold af anklagerens godkendelse.

Du eller et voksent medlem af din familie har ret til at være til stede under ransagningen, navnlig hvis den foretages i dit officielle hjem/på din arbejdsplads, medmindre du er anholdt. Kan du eller et voksent medlem af din familie ikke være til stede under ransagningen, skal en repræsentant fra kommunen eller en bestyrer/direktør for lokalerne/bygningen opfordres til at være til stede.

Du har ret til at blive informeret om afgørelsen om at foretage ransagning, før ransagningen finder sted, og den ledende efterforsker har pligt til at forelægge afgørelsen for dig. Alle genstande, som findes og beslaglægges under ransagningen, skal fremvises for dig, registreres og eventuelt emballeres og forsegles.

Du har ret til at anmode om, at stedet, som er blevet ransaget, bringes tilbage til sin oprindelige tilstand, i det omfang det er praktisk muligt. Du har ret til at blive informeret om den fortegnelse, som ransagningen resulterer i, udtale dig herom og anmode om, at dine bemærkninger noteres. Du har ret til at have en advokat og tolk til stede under ransagningen.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStraffeprocesret

Link åbner i nyt vindueStraffeloven

Link åbner i nyt vindueStatslige politimyndigheder

Link åbner i nyt vindueDen offentlige anklagemyndighed

Link åbner i nyt vindueLoven om strafferegistret

Link åbner i nyt vindueLoven om tilbageholdelsesprocedurer

Link åbner i nyt vindueLoven om varetægtsfængslingsprocedurer

Link åbner i nyt vindueLoven om advokatsammenslutningen

Sidste opdatering: 07/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side lettisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

3 - Mine rettigheder under retssagen

Hvor bliver retssagen afholdt?

Sagen vil blive behandlet af en Link åbner i nyt vinduedistrikts-/byret eller ved meget alvorlige forbrydelser af en Link åbner i nyt vindueregional ret. Normalt afhænger stedet af, hvor forbrydelsen har fundet sted. Du vil blive underrettet skriftligt.

Sagen behandles under et åbent retsmøde med visse undtagelser (seksualforbrydelser, behov for at beskytte en statshemmelighed osv.).

En enkelt dommer behandler sagen ved retten i første instans, men retsformanden kan kræve, at sagen behandles af et kollegium af tre juridiske dommere. Dommeren/kollegiet træffer afgørelse i sagen.

Kan tiltalen blive ændret under retssagen?

Den offentlige anklager kan ændre tiltalen under retssagen til mere/mindre alvorlige tiltaler.

Hvis den offentlige anklager ændrer tiltalen til en mindre alvorlig tiltale, men de faktiske beviser forbliver uændrede, indskrives den nye tiltale i retsprotokollen.

Hvis tiltalen ændres til en mindre alvorlig tiltale, når de faktiske beviser har ændret sig, eller til en mere alvorlig tiltale, men de faktiske beviser forbliver uændrede, indskrives den nye tiltale i retsprotokollen. Du kan bede om, at den udstedes skriftligt.

Hvis den offentlige anklager ændrer tiltalen til en mere alvorlig tiltale, fordi der er fundet nye faktiske beviser i tilknytning til forbrydelsen, kan retten beordre en pause i retssagen, og anklageren skal så fremsætte den nye tiltale for retten inden for en måned.

Oplysninger om den nye tiltale vil blive sendt til dig, din advokat, offeret og offerets repræsentant, og datoen for retssagen vil fremgå.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i nogle eller alle anklagerne?

Hvis den tiltalte erklærer sig skyldig, kan dette betyde, at der afsiges en mildere dom. Dette kan også være tilfældet, når tiltalte erklærer sig skyldig i en del af anklagerne.

Hvis du erklærer dig skyldig i alle anklagerne, kan sagen behandles uden bevisførelse og ved kun at vurdere de beviser, der vedrører dig personligt og kompensation i form af erstatning. I dette tilfælde er der begrænsede muligheder for at appellere domstolens afgørelse.

Har jeg pligt til at være til stede under retssagen?

Du skal være til stede under retssagen hele tiden, indtil dommen afsiges. Du kan anmode om, at sagen behandles uden din tilstedeværelse, men i så fald skal din repræsentant være til stede.

Hvis du opholder dig i et andet land/dit opholdssted er ukendt/fremmøde i retten ikke er muligt, kan sagen behandles in absentia. (dvs. uden din tilstedeværelse)

Du har ikke ret til at deltage i retssagen via videolink fra en anden medlemsstat.

Vil jeg få en tolk under retssagen?

Du vil få en tolk under retssagen.

Vil jeg få en advokat under retssagen?

Du bestemmer selv, om der er brug for en advokat. Det er obligatorisk at være repræsenteret af en advokat under følgende omstændigheder:

  • hvis du er mindreårig/uden retsevne/har indlæringsproblemer
  • hvis der træffes beslutning om brug af tvangsforanstaltninger af medicinsk art
  • hvis du ikke er i stand til at udøve dine procesrettigheder som følge af fysisk/mentalt handicap
  • hvis du er analfabet/har et lavt uddannelsesniveau, som ikke sætter dig i stand til at udøve dine procesrettigheder
  • hvis der er indledt forhandlinger om en aftale med anklagemyndigheden
  • hvis sagen prøves i dit fravær.

I disse tilfælde vil der blive udpeget en advokat til at repræsentere dig, og du kan afvise ham/hende, undtagen når tvangsforanstaltninger af medicinsk art gør sig gældende. Du har ret til at bede om en anden advokat.

Kan jeg tale under retssagen?

Du har ret til at aflægge forklaring og give udtryk for din mening under retssagen. Du har ikke pligt til at aflægge forklaring – dette kan ikke betragtes som manglende samarbejde med retten. Du har ret til at fremlægge din forklaring skriftligt for retten. Retten vil så læse den højt. Du er ikke forpligtet til at belaste dig selv; den offentlige anklager skal bevise din skyld.

Du har ikke pligt til at fortælle sandheden. Der kan ikke indledes en ny retssag mod dig, fordi du med vilje har afgivet falsk forklaring/nægtet at afgive forklaring. Din adfærd kan tages i betragtning ved strafudmålingen, men den kan ikke betragtes som en forværrende omstændighed.

Hvad er mine rettigheder i forhold til bevisbyrden mod mig?

Du kan fremlægge nye beviser under retssagen til støtte for dit alibi, for at udelukke strafferetligt ansvar/afbøde skyld og bestride anklagemyndighedens beviser.

Du har ret til at stille spørgsmål til vidner og til offeret, du har ret til at indkalde vidner, herunder dem, der ikke tidligere er blevet udspurgt, du har ret til at fremlægge dokumenter, fysiske/elektroniske beviser, og du har ret til at bede retten om at anmode om genstande/dokumenter.

Du har ret til at fremlægge beviser under hele retssagen – frem til tidspunktet, hvor retten meddeler, at domsforhandlingen er afsluttet.

Du har ret til at benytte en privatdetektivs tjenester. Retten vurderer alle beviser i deres helhed, når den træffer afgørelse i en sag.

Retten træffer afgørelse om indkaldelse af vidner, efter at den har hørt de øvrige parter i retssagen. Hvis din anmodning afvises, kan du genfremsætte den gentagne gange.

Du og din advokat har ret til at stille spørgsmål til alle vidner i sagen. Deres vidneforklaringer analyseres i forsvarets sagsfremstilling, som du/din advokat fremlægger.

Vil oplysninger om min straffeattest blive taget med i overvejelserne?

Oplysninger om ikke afsonede domme vil blive taget i betragtning. Domme, der er slettet fra straffeattesten på grund af forældelsesfristen, kan betragtes som omstændigheder, der kendetegner din person. Disse domme tages i betragtning ved strafudmålingen, herunder fængselsstraf.

Der anmodes om oplysninger om din straffeattest under Link åbner i nyt vindueefterforskningen og Link åbner i nyt vindueretsforfølgelsen, og disse oplysninger kan fremlægges under retssagen. Retten vil tage hensyn til din straffeattest, når den afsiger dommen.

Loven åbner mulighed for, at der kan tages kontakt til de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, og at der kan anmodes om oplysninger om dine tidligere domme der.

Hvad sker der efter retssagen?

Retten træffer afgørelse om frifindelse eller domfældelse eller en beslutning om at bringe straffesagen til ophør, hvis omstændighederne tyder på, at retssagen ikke bør fortsætte. Dette kan ske, hvis der ikke er beviser nok til at berettige anklagerne, eller hvis den offentlige anklager frafalder anklagerne.

Mulige domme:

  • fængselsstraf (3 måneder – 15 år, og for alvorlige forbrydelser op til 20 års fængsel/fængsel på livstid)
  • samfundstjeneste (40 – 280 timer)
  • en bøde (3 – 200 gange den månedlige mindsteløn)
  • konfiskering af ejendom (ejendommen beslaglægges uden kompensation og opbevares af staten)
  • udvisning fra Letland (tillægsstraf: forbud mod indrejse i 3-10 år)
  • begrænsning af rettigheder (tillægsstraf: forbud mod at indgå i visser former for/enhver forretningsvirksomhed; visse faglige/andre typer aktiviteter, mod at bestride bestemte stillinger, mod at få lovpligtige tilladelser/licenser; 1-5 år)
  • prøveløsladelse (1-3).

Hvad er offerets rolle under retssagen?

En person anerkendes som et offer via en beslutning, der træffes af efterforskeren/anklageren, hvis personen har anmodet om en skriftlig tilkendegivelse. Retten kan anerkende en person som et offer frem til starten af domsforhandlingen.

Offeret kan indgive en ansøgning om skadeserstatning, fremlægge beviser, påvirke sagens gang (forlig med tiltalte, give samtykke til anklagerens indgåelse af en aftale om strafudmålingen osv.).

Offeret fremlægger sin udtalelse om den dom og den skadeserstatning, der kræves, under retssagen. Offeret kan appellere den dom, der afsiges af retten i første instans, og en dom, der afsiges af appelretten.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStraffeprocesret

Link åbner i nyt vindueStrafferet

Link åbner i nyt vindueLov om strafferegistret

Link åbner i nyt vindueLov om tilbageholdelsesprocedurer

Link åbner i nyt vindueLov om detektivers aktiviteter

Link åbner i nyt vindueLettiske domstole

Sidste opdatering: 07/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side lettisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

4 - Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere?

Du kan appellere Link åbner i nyt vinduedommen fra retten i første instans ved at indgive appelanmodningen senest 10 dage efter afgørelsens afsigelse. Retten kan udvide fristen til 20 dage.

Appelanmodningen rettes til en domstol på et højere niveau (straffeafdelingen i en Link åbner i nyt vindueregional domstol/Link åbner i nyt vinduehøjesteret), men skal indgives til den domstol, der afsagde afgørelsen.

De skriftlige/mundtlige afgørelser, der træffes under en retssag, kan ikke appelleres separat. De kan kun appelleres sammen med retsafgørelsen.

Du kan appellere, hvis du mener, at rettens afgørelse er forkert - f.eks. at straffen er for hård, eller at der er sket en forkert juridisk fortolkning af din adfærd (anvendelse af en forkert paragraf eller del af en paragraf i straffelovgivningen) osv.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer?

Håndhævelsen af afgørelsen fastfryses, hvis du appellerer sagen. Hvis du er i fængsel under appelproceduren, vil nedtællingen af fristen for fremsættelse af en appelanmodning på 10/20 dage starte fra det tidspunkt, hvor du bliver oplyst om afgørelsen på et sprog, du kan forstå.

Hvis du har helbredsproblemer/familiemæssige forhold, der kræver, at du løslades fra fængslingen, kan du anmode om en undersøgelse af begrundelserne for fængsling. Domstolen er ikke forpligtet til at imødekomme en sådan anmodning.

Domstolen vil oplyse dig om datoen for appelhøringens påbegyndelse. Der er ingen frist for dette, men domstolene sørger for, at sagerne undersøges inden for rimelig tid.

Du har ret til at fremlægge nye beviser i appelanmodningen og forklare, hvorfor der er behov for at undersøge sagen, samt angive årsagerne til, at beviserne ikke i første omgang er blevet forelagt retten i første instans. Du kan anmode om, at klageretten undersøger beviserne, hvis du mener, at dette er vigtigt for at begrunde appelsagen.

Hvordan foregår appelhøringen?

Følgende parter inviteres til at deltage i appelhøringen: anklageren, alle personer, som har gjort indsigelse mod retsafgørelsen, og forsvarsadvokaterne/-repræsentanterne. En gruppe bestående af tre juridiske dommere vil behandle din appelanmodning.

Under høringen er det kun din klage, der behandles, medmindre domstolen har sine tvivl om den dom, der er afsagt af retten i første instans.

I en appelsag kan domstolen træffe en af følgende fem afgørelser:

  • Afgørelsen fra retten i første instans vedholdes; den tilbagekaldes, og en ny afgørelse afsiges
  • Afgørelsen tilbagekaldes delvist, og en ny afgørelse afsiges for den pågældende del
  • Afgørelsen tilbagekaldes, og sagen afsluttes
  • Afgørelsen tilbagekaldes helt/delvist, og sagen sendes tilbage til retten i første instans med henblik på en ny høring

Hvad sker der, hvis der gives medhold/ikke gives medhold i appelsagen?

Hvis du får medhold i din klage, og ingen (anklageren/offeret) gør indsigelse mod domstolens afgørelse under kassationsproceduren, træder klagerettens dom/afgørelse i kraft.

Hvis du ikke får medhold i din klage, kan du under kassationsproceduren gøre indsigelse mod klagerettens afgørelse i Link åbner i nyt vinduesenatets strafferetskammer i højesteret. En kassationsanmodning skal indgives senest 10 dage efter den dato, hvor klagerettens afgørelse blev gjort tilgængelig. Retten kan udvide fristen til 20 dage.

Du har ret til erstatning, hvis du bliver frifundet, eller hvis sagen afsluttes af juridiske grunde.

Hvis du får medhold i din klage, vil oplysningerne om din dom blive opbevaret i Link åbner i nyt vindueLetlands indenrigsministeriums informationscenter.

Der stilles meget strenge krav til indgivelsen af en kassationsanmodning - du skal bevise, at straffeloven/strafferetsloven er blevet overtrådt i væsentlig grad.

I visse tilfælde kan du anmode om, at strafferetssagen genoptages, hvis der indtræffer nye omstændigheder efter afgørelsens ikrafttrædelse. Der er ingen frist for en sådan genoptagelse.

I visse tilfælde (i forbindelse med væsentlige overtrædelser af straffeloven/strafferetsloven), også hvis du ikke har indgivet en kassationsanmodning, har din advokat stadig mulighed for at indgive en anmodning om genoptagelse af sagen efter afgørelsens ikrafttrædelse. Der er ingen frist for anmodningens indgivelse.

En afgørelse afsagt af retten i første instans træder i kraft og er endelig, hvis der ikke er blevet gjort indsigelse mod den i en appel-/kassationsprocedure. Klagerettens afgørelse træder i kraft og er endelig, hvis der ikke er blevet gjort indsigelse mod den i en kassationsprocedure. Kassationsrettens afgørelse træder i kraft og er endelig på det tidspunkt, hvor sagen behandles.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage efter retssagen?

Hvis du er idømt en frihedsstraf, kan du blive sendt tilbage til dit hjemland efter retssagen, hvis den kompetente myndighed i dit hjemland har anmodet om udlevering, og Link åbner i nyt vindueden offentlige anklagers kontor i Letland har indvilliget i dette eller omvendt – kontoret har anmodet dit hjemland om at tage imod dig, så du kan afsone din straf i det pågældende land. Du overføres ikke automatisk.

Betingelser for overførsel:

  • Du skal være statsborger i det land, hvor straffen vil blive afsonet.
  • Rettens afgørelse skal være trådt i kraft
  • Der skal være mindst seks måneder tilbage af din straf
  • Overtrædelsen skal også være en overtrædelse i dit hjemland
  • Du har ytret ønske om at afsone straffen i dit hjemland/har indvilliget i overførsel.

Fængselsadministrationen vil oplyse dig om din ret til at anmode om overførsel senest 10 dage efter modtagelsen af kravet om håndhævelse af afgørelsen. Du skal indgive din anmodning skriftligt til den offentlige anklagers kontor i Letland.

Hvis du ikke ønsker at afsone straffen i dit hjemland/ikke indvilliger i en sådan anmodning fra myndighederne i dit hjemland, skal du indgive en skriftlig afvisning til den offentlige anklagers kontor i Letland. Anmodningen om overførsel skal behandles inden for 10 dage.

Oplysninger om sigtelser/domme

Oplysninger om dine domme i Letland opbevares uden din tilladelse i den aktive database i generaldirektoratet i Link åbner i nyt vindueLetlands indenrigsministeriums informationscenter, indtil dommen udløber/annulleres. Hvis du har modtaget en administrativ sanktion, opbevares oplysningerne et år efter sanktionens afsigelse og flyttes derefter til generalsekretariatets arkiv. Det er ikke muligt at gøre indsigelse mod dette.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferetsloven

Link åbner i nyt vindueStraffeloven

Link åbner i nyt vindueLettiske domstole

Link åbner i nyt vindueLoven om registrering af sanktioner

Link åbner i nyt vindueLoven om erstatning for skader forårsaget af en part, der forvalter retssagerne

Sidste opdatering: 07/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 - Overtrædelse af færdselsloven

Hvordan behandles mindre trafikforseelser?

Hvis du har overtrådt hastighedsbegrænsningen (50 km/t i byer og 90 km/t uden for byerne) med op til 20 km/t, kan en politibetjent give dig en advarsel/pålægge dig en bøde på 5 LVL.

Hvis du har overtrådt hastighedsbegrænsningen med 21-30 km/t, kan politiet give dig en advarsel/pålægge dig en bøde på 20 LVL.

Bødebeløbet stiger, jo mere du overtræder hastighedsbegrænsningen, og det kan nå op på 300 LVL og omfatte en fratagelse af kørekort i 3-6 måneder.

Hvis du har parkeret et forbudt sted, kan politiet pålægge dig en bøde på 20 LVL.

Hvis du ikke har kørekort, bilregistreringspapirer, tilsynscertifikat eller lignende med dig under kørslen, kan politiet give dig en advarsel/pålægge dig en bøde på 2 LVL.

Hvis du har kørt uden brug af forlygter i dagslys, kan politiet give dig en advarsel/pålægge dig en bøde på 5 LVL. For samme overtrædelse når det er mørkt/ved dårlig sigtbarhed, kan politiet pålægge dig en bøde på 30 LVL.

Hvis du eller din passager ikke anvender sikkerhedssele under kørslen, kan politiet give dig en advarsel / pålægge dig en bøde på 20 LVL.

En politibetjent udarbejder en rapport over overtrædelsen og kan beslutte straffen på stedet. Du kan appellere straffen til en højere myndighed inden for en måned efter afgørelsens meddelelse. Den heraf følgende afgørelse kan dernæst appelleres til den Link åbner i nyt vindueadministrative distriktsdomstol. Appelanmodningen skal indgives inden for en måned.

Det kommunale politi beskæftiger sig med fodgængeres overtrædelser. Du kan blive pålagt en bøde på 5-20 LVL. Du kan gøre indsigelse mod afgørelsen ved den administrative distriktsdomstol inden for en måned.

Hvis du under kørslen har været påvirket af alkohol med en alkoholpromille på 0,2-0,5 ‰ og har haft kørekort i mindre end to år, pålægger en politibetjent/distrikts- eller byretsdommer en bøde på 100-200 LVL og fratager dig kørekortet i tre måneder. Du kan gøre indsigelse mod afgørelsen inden for en måned til en højere myndighed og efter dette tidspunkt - til den administrative distriktsdomstol (i forbindelse med en bøde pålagt af en politibetjent)/Link åbner i nyt vindueregional domstol (i tilfælde af en bøde pålagt af en dommer).

Vil disse forseelser komme til at fremgå af min straffeattest?

Administrative sanktioner vil fremgå af din straffeattest. Oplysninger om sådanne sanktioner opbevares uden forudgående anmodning om din tilladelse i den aktive database i generalsekretariatet i Link åbner i nyt vindueLetlands indenrigsministeriums informationscenter i et år efter sanktionernes afsigelse, og derefter flyttes oplysningerne til generalsekretariatets arkivdatabase.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueFærdselsloven

Link åbner i nyt vindueLoven om administrative forseelser

Link åbner i nyt vindueLoven om administrative procedurer

Link åbner i nyt vindueLoven om politiet

Link åbner i nyt vindueLoven om strafferegistre

Link åbner i nyt vindueStatspolitiet

Link åbner i nyt vindueDirektoratet for trafiksikkerhed

Sidste opdatering: 07/05/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Luxembourg

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der skal behandles i retten.  For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en forbrydelse, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af en straffesag

I det følgende gives en kort gennemgang af de almindelige trin i en straffesag.

  • Straffesagen indledes med en anmeldelse af en lovovertrædelse, en anmeldelse fra et offer, eller fordi politiet finder ud af, at der er begået en lovovertrædelse.
  • Anklagemyndigheden iværksætter en undersøgelse.
  • Politiet afhører de mistænkte, som kan tilbageholdes i maksimalt 24 timer.
  • Hvis anklagemyndigheden udpeger en undersøgelsesdommer, træffer denne beslutning om at rejse tiltale mod dig, dvs. anklage dig officielt for at have begået en lovovertrædelse, og derefter bliver du afhørt.
  • Undersøgelsesdommeren kan lade politiet anholde dig og varetægtsfængsle dig. I så fald har du ret til at ansøge distriktsdomstolens undersøgelseskammer (la chambre du conseil du tribunal d’arrondissement) om at blive foreløbigt løsladt.
  • Undersøgelsesdommeren undersøger alle forhold i sagen, både til fordel og til skade for dig.
  • Når dommeren er færdig med at undersøge sagen, forelægges den for anklagemyndigheden, der enten beslutter at henlægge sagen (afslutte den på grund af manglende bevis) eller henvise sagen til en domstol, der så vil pådømme den. Du har ret til at klage over, at sagen henvises til en domstol.
  • Du møder op til retsmøderne i den ret, der behandler straffesager.
  • Der afsiges dom, hvor du enten bliver frikendt eller kendt skyldig,
  • Du har ret til at appellere dommen og få den pådømt igen i appelretten.

Yderligere oplysninger om alle trin i en straffesag og om dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke går ind i straffesager i de enkelte medlemsstater og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage.  Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Afhøring/politiets undersøgelse
  • Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre)
  • Afhøring ved undersøgelsesdommeren og varetægtsfængsling
  • Retsmøde i undersøgelseskammeret, hvor der træffes beslutning om evt. løsladelse
  • Anklagemyndighedens/undersøgelsesdommerens oplysning af sagen; ret til forsvar
  • Afslutning af sagens oplysning og henvisning af sagen til retten ☺

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under sagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter sagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre lovovertrædelser

Sidste opdatering: 05/04/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt at få uvildig rådgivning af en advokat, når du på den ene eller anden måde bliver inddraget i en straffesag. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til at blive repræsenteret af en advokat. Her kan du læse om, hvordan advokaten kan hjælpe dig. I dette faktablad kan du læse om, hvordan du kan finde en advokat, og hvordan du får dækket advokatsalæret, hvis du ikke selv kan betale.

Sådan finder du en advokat

Du har en absolut ret til at få juridisk bistand i alle sager. Du kan kontakte en advokat efter eget valg eller kontakte Link åbner i nyt vindueadvokatsammenslutningen i Luxembourg og her få en liste over advokater, som du frit kan vælge fra.

Hvis du ikke selv vælger en advokat, eller advokatformanden ikke finder dit valg passende, er det denne, der udpeger en advokat til dig. Medmindre advokaten er forhindret, eller der opstår en interessekonflikt, skal advokaten påtage sig den opgave, han således får pålagt.

Hvis du sidder varetægtsfængslet, kan du ved sagens begyndelse anmode undersøgelsesdommeren om at få beskikket en advokat eller selv vælge en.

Betaling for advokatbistand

Advokater kan frit fastsætte deres salær. Hvis du ikke har penge til at betale en advokat, kan du ansøge om retshjælp hos rettens informationskontor (Service d’accueil et d’information juridique).

"Service d’accueil et d’information juridique" findes i Luxembourg, i Diekirch og i Esch-sur-Alzette:

  • Luxembourg: Cité Judiciaire, Bâtiment CR, L-2080, Luxembourg, Tlf.: +352 22 18 46
  • Diekirch: bei der Aler Kiirch, B.P.66 L-9201 Diekirch, Tlf.: +352 80 23 15
  • Esch-sur-Alzette: place de la Résistance, L-4002 Esch/Alzette, Tlf.: +352 54 15 52

Du betragtes som en person, der ikke har tilstrækkelige ressourcer, hvis dine økonomiske midler ikke overstiger den lovbestemte garanterede mindsteløn.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet – retshjælp

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet – retsbistand

Sidste opdatering: 05/04/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

Hvad er formålet med en strafferetlig undersøgelse?

Formålet med en efterforskning og en undersøgelse af en straffesag er at indhente beviser vedrørende en strafbar handling og fastslå, om en eller flere mistænkte har begået denne handling.

Politiet iværksætter på initiativ af anklagemyndigheden en indledende efterforskning, hvor man afhører de eventuelle gerningsmænd, indhenter beviser og beskriver sagen i en politirapport.

Efter efterforskningen beslutter anklagemyndigheden enten at henlægge sagen eller at stille den tiltalte for en dommer med henblik på domfældelse.

Når der er begået en forbrydelse eller i forbindelse med komplicerede lovovertrædelser udpeger anklagemyndigheden en undersøgelsesdommer, der indhenter og efterprøver bevismateriale for og imod den tiltalte. Dommeren sigter enhver anklaget, der ser ud til at være indblandet i sagen, og kan selv eller gennem politiet foretage ransagninger, beslaglæggelser eller andre operationer. Han kan beslutte at fængsle alle anklagede.

I forbindelse med undersøgelser af sager, i hvert fald af straffesager, udarbejder dommeren en rapport om sagen til anklagemyndigheden. Denne kræver enten, at sagen henlægges, eller at den tiltalte stilles for en dommer og dømmes. Distriktsdomstolens undersøgelseskammer beslutter, om anklagemyndighedens krav skal efterkommes eller ej.

Mine rettigheder under efterforskningen og undersøgelsen

Afhøring/politiets efterforskning (1)

Hvad sker der under efterforskningen?

Når et offer har indgivet en klage, eller politiet har fastslået, at der er sket en forbrydelse eller en lovovertrædelse, leder anklagemyndigheden den indledende efterforskning og forsøger at finde ud af, hvem gerningsmanden er. Anklagemyndigheden kan overlade det til en undersøgelsesdommer at undersøge og indhente oplysninger i alle slags lovovertrædelser. Når det drejer sig om en forbrydelse, skal sagen forelægges en undersøgelsesdommer. Alle vidner kan blive afhørt. Du kan således blive indkaldt af anklagemyndigheden, politiet eller undersøgelsesdommeren og blive afhørt om din eventuelle rolle i sagen.

Hvad vil det sige at være "sigtet"?

Dine rettigheder under efterforskningen og undersøgelsen opstår fra det tidspunkt, hvor undersøgelsesdommeren rejser "sigtelse" mod dig, dvs. anklager dig for at have begået en lovovertrædelse. Du betragtes dog som uskyldig, indtil din skyld er bevist under en retssag, og du er kendt skyldig.

Hvad får jeg at vide om det, der sker?

Du har ret til at blive informeret om arten af og grunden til sigtelsen, dvs. om det, du bliver anklaget for, og om retsgrundlaget. Denne ret til at blive informeret skal sikre, at du kan forberede dit forsvar så godt som muligt. Oplysningerne skal være forståelige og fuldstændige, og du skal have dem af enten politiet eller undersøgelsesdommeren.

Kan jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Hvis du ikke taler et af de sprog, som retsmyndighederne (politiet eller undersøgelsesdommeren) bruger, kan du få en tolk. Tolken oversætter alle spørgsmål og alle dine svar.

Anholdelse (herunder den europæiske arrestordre) (2)

Hvad sker der i tilfælde af en åbenbar forbrydelse eller lovovertrædelse?

Er der tale om en åbenbar forbrydelse eller lovovertrædelse, dvs. at hændelsen lige har fundet sted, kan politiet anholde dig med det samme, hvis du mistænkes for at have begået den pågældende forbrydelse/lovovertrædelse. Politiet kan højst tilbageholde dig i 24 timer. Genstande, der kan være blevet brugt i forbindelse med overtrædelsen, kan blive beslaglagt. Politiet kan tage fingeraftryk og fotos af dig. Du kan få foretaget en dna-test. Derefter bliver du stillet for en undersøgelsesdommer.

Hvornår kan jeg få adgang til en advokat og hvordan?

Hvis politiet tilbageholder dig i forbindelse med en åbenbar forbrydelse/lovovertrædelse, eller du bliver afhørt af en undersøgelsesdommer, har politiet eller undersøgelsesdommeren pligt til at fortælle dig om din ret til at blive bistået af en advokat og give dig mulighed for at kontakte en sådan, så du kan få hjælp. Disse oplysninger skal du have før afhøringen, de skal være skriftlige og på et sprog, du forstår. Du skal kvittere for at have fået dem.

Kan jeg kontakte et familiemedlem eller en ven?

Politiet skal skriftligt mod kvittering og på et sprog, du forstår, fortælle dig, at du har ret til at kontakte en person efter eget valg, og du får stillet en telefon til rådighed. Det kan være et familiemedlem eller en ven, medmindre dette er til skade for sagen.

Kan jeg kontakte en læge, hvis jeg har behov for det?

Lige så snart du er blevet frihedsberøvet, bliver du skriftligt mod kvittering og på et sprog, du forstår, informeret om, at du har ret til øjeblikkelig at blive undersøgt af en læge. Det er også anklagemyndigheden, der altid kan anvise en læge, som kan undersøge dig, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra et medlem af din familie.

Kan jeg kontakte min ambassade, hvis jeg kommer fra et andet land?

Du kan kontakte en person efter eget valg, dvs. også dit lands ambassade, hvis du ønsker det.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Hvis du under din frihedsberøvelse mistænkes for at skjule genstande, som kan bruges til at opklare sagen, eller genstande, der er farlige for dig eller andre, kan du blive kropsvisiteret af en person af samme køn som dig.

Kan min bolig, mit kontor, min bil osv. blive ransaget?

Under den indledende efterforskning af sagen kan man kun foretage en ransagning hos dig, hvis du har givet dit udtrykkelige, håndskrevne samtykke. Drejer sagen sig om en åbenbar forbrydelse/lovovertrædelse, er dette samtykke ikke nødvendigt, og ransagningen kan finde sted på et hvilket som helst tidspunkt. Din bil kan også blive ransaget, hvis der er indicier for, at du har begået en forbrydelse/lovovertrædelse.

Under en undersøgelse kan man kun foretage en ransagning hos dig i tidsrummet 06.30-20.00. Du kan få en kopi af beslaglagte dokumenter og bede om at få en beslaglagt genstand tilbage. Staten giver dig denne genstand tilbage, hvis der ikke er brug for den af hensyn til sagens oplysning eller for at sikre parternes rettigheder, og hvis dette ikke udgør en fare for mennesker eller genstande. Tilbageleveringen kan afslås, hvis konfiskeringen er omfattet af loven.

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-test, eller andre kropsvæsker?

Efter ordre fra anklagemyndigheden eller en undersøgelsesdommer og med skriftligt, forudgående samtykke fra dig kan politiet tage et celleskrab, dvs. en dna-test, fra dig, med henblik på at foretage en dna-sammenligning.

Du kan blive tvunget til at afgive et celleskrab, hvis der er tegn på, at der er en direkte forbindelse mellem dig og den begåede forbrydelse/lovovertrædelse, og hvis denne kan straffes med to års fængsel eller derover.

Du kan ikke blive tvunget til at få foretaget en blodprøve.

Anklagemyndigheden kan bestemme, at du skal have taget dine fingeraftryk, hvis det ser ud til, at du har deltaget i en åbenbar forbrydelse, og under den indledende efterforskning. Disse fingeraftryk kan politiet senere bruge til at forebygge, efterforske og fastslå strafbare handlinger.

Hvis fingeraftrykkene er tvingende nødvendige for at fastslå din identitet, kan du blive bedt om at afgive dem under en efterforskning af en åbenbar forbrydelse/lovovertrædelse eller i forbindelse med en indledende efterforskning, en anmodning om retshjælp eller en eftersøgningsordre fra en retsmyndighed efter tilladelse fra anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren. Disse fingeraftryk kan politiet senere bruge til at forebygge, efterforske og fastslå strafbare handlinger, medmindre du ikke er genstand for en efterforskning eller fuldbyrdelse af en dom.

Hvordan kan undersøgelsesdommeren komme til at afhøre mig?

Hvis du ikke er tilbageholdt, kan undersøgelsesdommeren indkalde dig med et brev, en såkaldt tilsigelse til at give møde. Han giver dig simpelthen ordre til at komme på det angivne tidspunkt, hvor du så med det samme vil blive afhørt af undersøgelsesdommeren.

Men politiet kan også blive bemyndiget til at hente dig, hvis undersøgelsesdommeren mener, at der er fare for, at du vil flygte, at beviser vil forsvinde, eller hvis du ikke har efterkommet hans ordre om at møde op. Er der tale om en forbrydelse, der straffes med fængsling, antager man automatisk, at du vil stikke af.

Der kan udstedes en arrestordre, hvis den sigtede er flygtet eller bor i udlandet, og hvis den forbrydelse, han er anklaget for, kan straffes med fængsel.

Hvis jeg kommer fra et andet land, skal jeg så være til stede under sagens oplysning, og kan jeg deltage via en direkte tv-forbindelse?

Du skal være til stede under en afhøring. Deltagelse i form af direkte tv-forbindelse er ikke omfattet af loven.

Afhøring ved undersøgelsesdommeren og varetægtsfængsling (3)

Hvad er formålet med afhøringen hos undersøgelsesdommeren?

Undersøgelsesdommeren fastslår din identitet og fortæller dig om, hvad der skal ske i løbet af sagen. Derefter bliver du informeret om din sigtelse, dvs. at du efter dette tidspunkt officielt er anklaget for at have begået en bestemt lovovertrædelse, og du bliver afhørt om det, du anklages for.

Hvilke rettigheder har jeg under afhøringen hos undersøgelsesdommeren?

Du har ret til at blive informeret om alle de forhold, du anklages for, og om de forskellige trin i proceduren vedrørende den åbenlyse forbrydelse/lovovertrædelse eller under efterforskningen.

Undersøgelsesdommeren har pligt til at fortælle, at du har ret til at få hjælp fra en advokat, som du selv kan vælge. Disse oplysninger skal du have før afhøringen, de skal være skriftlige og på et sprog, du forstår. Du skal kvittere for at have fået dem. Hvis du ikke selv vælger en advokat, skal undersøgelsesdommeren på din foranledning beskikke en advokat.

Du vil først blive afhørt, når din advokat er til stede, medmindre du udtrykkeligt giver afkald på det.

Du har ret til at nægte at sige noget, selvom du skal være til stede. Du skal informeres om denne ret.

Du har altid ret til at ændre på det, du har sagt. En tilståelse kan kun bruges mod dig, hvis den er afgivet frit og frivilligt.

Du har ret til at stille vidnerne spørgsmål.

Du har først ret til at kommunikere med din advokat efter den første afhøring. Dommeren kan med en begrundet beslutning forbyde dig at kommunikere (skrive) med dine pårørende i højst 10 dage.

Kan jeg få en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Undersøgelsesdommeren skal indkalde en tolk til afhøringen, som oversætter alle spørgsmål og svar, og som oplæser det, du har sagt i retten, og som er indført i retsbogen.

Kan jeg blive sendt tilbage til det land, jeg kommer fra?

Nej, hvis myndighederne i det land, du kommer fra, ikke kræver dig udleveret i forbindelse med den samme sag, og hvis de luxembourgske myndigheder ikke indvilliger i at lade efterforskningen eller undersøgelsen foretage i dit land, skal du blive i Luxembourg, om nødvendigt i fængsel.

Vil man indhente oplysninger om min straffeattest?

I praksis kontrollerer de retsmyndighederne tidligere tilfælde i forbindelse med oplysningen af sagen og dermed også din straffeattest.

Bliver jeg informeret om, hvem der vidner mod mig, og om andre beviser mod mig?

Du har ret til aktindsigt, hvilket normalt sker gennem din advokat, og kan således blive informeret om, hvem der har vidnet mod dig, og om andre beviser mod dig. Du får adgang til sagens akter efter den første afhøring. Du kan også til enhver tid bede undersøgelsesdommeren om lov til at gennemgå akterne i din sag.

Bliver jeg løsladt eller varetægtsfængslet?

Undersøgelsesdommeren kan løslade dig, efter at du er blevet tiltalt og afhørt. Dommeren kan også afsige en fængslingskendelse, så du bliver varetægtsfængslet. Hvis det er tilfældet, vil politiet sætte dig i fængsel. Undersøgelsesdommeren kan forbyde dig at kommunikere med verden udenfor, hvis det er nødvendigt for sagens oplysning. Hvis dette forbud ophæves, kan du telefonere fra fængslet til nærtstående, idet du dog skal overholde fængslets regler herfor.

Du kan på ethvert tidspunkt i forløbet ansøge om at blive midlertidigt løsladt. En sådan løsladelse forudsætter, at der stilles kaution for dig, og at du har bopæl i Luxembourg.

Kan jeg forlade landet under sagens oplysning?

Normalt kan du forlade landet under sagens oplysning, medmindre du er i fængsel. Hvis du derimod risikerer fængselsstraf eller en alvorligere straf (mindst 2 års fængsel, hvis du bor i Luxembourg), kan undersøgelsesdommeren eller undersøgelseskammeret afsige en kendelse om retsligt tilsyn, hvilket bl.a. betyder, at du skal forblive inden for et bestemt geografisk område, som undersøgelsesdommeren fastlægger.

Jeg er allerede blevet retsforfulgt for den samme forbrydelse i et andet EU-land. Hvad sker der så?

Du kan kun straffes for den samme lovovertrædelse én gang, men du kan godt retsforfølges for den to gange, så længe der ikke er afsagt en endelig dom i et land. Hvis en sag efterforskes i det pågældende land, kan du blive udvist til dette land og så blive retsforfulgt og dømt i det land og ikke i Luxembourg.

Retsmøde i undersøgelseskammeret, der træffer beslutning om evt. løsladelse (4)

Hvis jeg er varetægtsfængslet, hvordan og hvem kan jeg så ansøge om foreløbig løsladelse?

Du kan anmode om at blive løsladt på et hvilket som helst tidspunkt under sagens oplysning, og lige så mange gange du vil. Det er en enkel anmodning til distriktsdomstolens undersøgelseskammer.

Men hvis du er varetægtsfængslet, kan du også lave en skriftlig ansøgning om foreløbig løsladelse, som du giver til fængselspersonalet.

Hvad er proceduren, og hvor længe varer det?

Der træffes en hastebeslutning senest tre dage efter modtagelsen af din ansøgning om foreløbig løsladelse. Som sigtet skal du og eventuelt din advokat afhøres. Distriktsdomstolens undersøgelseskammer afsiger kendelse på grundlag af en begrundet udtalelse fra undersøgelsesdommeren.

Kan jeg blive foreløbigt løsladt mod betaling af en sum penge (kaution)?

Loven giver mulighed for kaution. Retten kan løslade dig foreløbigt mod betaling af et beløb, som den selv fastsætter. Dette beløb er en garanti for, at du møder frem for undersøgelsesdommeren og retten, og for at du vil udstå din straf, samt for betaling af bøder og sagsomkostninger.

Vil der blive ført tilsyn med mig, hvis jeg bliver foreløbigt løsladt?

Foreløbig løsladelse kan ledsages af et retligt tilsyn. Myndighederne kan stille dig visse krav såsom ikke at se bestemte personer eller ikke at rejse.

Kan der klages over rettens afgørelser?

Hvis du bliver løsladt, kan anklagemyndigheden anke rettens kendelse senest en dag efter dens afsigelse. I så fald skal du forblive fængslet indtil appelrettens afgørelse.

Du kan altid anke rettens kendelse om at afvise din anmodning om foreløbig løsladelse til appelretten.

Anklagemyndighedens/undersøgelsesdommerens oplysning af sagen og forsvarets rettigheder (5)

Hvad kan undersøgelsesdommeren gøre for at undersøge sagen?

Under sagens oplysning har undersøgelsesdommeren adgang til en bred vifte af midler til at afdække de forhold, der ligger bag den begåede lovovertrædelse.

Dommeren kan således foranledige ransagninger, vidneafhøringer, konfrontationer, bestille udtalelser fra sagkyndige eller iværksætte telefonaflytninger eller -sporinger og eventuelt en infiltration.

Kan jeg klage over de midler, der tages i brug under sagens oplysning?

Du har ret til at ansøge om at få annulleret en handling under sagens oplysning til distriktsdomstolens undersøgelseskammer.

Ansøgningen skal indgives under selve oplysningen af sagen og senest fem dage, efter at du har fået kendskab til den pågældende handling. Hvis du ikke ansøger om at få den annulleret under sagens oplysning, kan du ikke senere ansøge om det under retsmøderne.

Hvilke andre klager kan jeg indgive?

Ud over muligheden for at få annulleret handlinger kan du også i løbet af sagens oplysning ansøge om at få respekteret en mulighed eller en ret, der er fastsat ved lov. Hvis man har undladt eller afvist at træffe beslutning om din anmodning, kan du gøre dette gældende senere i en anden instans og her påberåbe dig, at processen ikke var retfærdig.

Hvad kan jeg anmode undersøgelsesdommeren om at gøre?

Du kan via din advokat anmode undersøgelsesdommeren om at foretage en bestemt handling for at bevise din uskyld. Du kan f.eks. anmode om en ransagning, et nyt retsmøde, afhøring af bestemte personer, der vidner til fordel for dig, en konfrontation eller en sagkyndig udtalelse.

Du kan også give dommeren alle dokumenter, som kan bruges til at bevise din uskyld, eller anmode om at få ophævet dommerens beslaglæggelse af dokumenter, genstande eller udlæg i bankkonti.

Afslutning af sagens oplysning og henvisning af sagen til retten (6)

Hvad sker der, når undersøgelsen af sagen er afsluttet?

Undersøgelsesdommeren afsiger kendelse om, at sagens oplysning er afsluttet. Dermed vurderer retten, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger for at få bragt sandheden for dagen, og at de anklagede gerningsmænd skal dømmes af retten.

Hvilke rettigheder har jeg efter dommerens kendelse om, at sagens oplysning er afsluttet?

Sagens akter, evt. med undersøgelsesdommerens opfattelse, stilles til din og din advokats rådighed mindst otte dage før den dato, hvor sagen skal behandles i distriktsdomstolens undersøgelseskammer. Du har ret til at få adgang til alle oplysninger, der er indhentet under sagens oplysning.

Du har ret til at fremlægge et processkrift, i praksis via din advokat, før undersøgelseskammeret træffer sin beslutning, der enten er en kendelse om at henlægge sagen (på grund af manglende bevis) eller en kendelse om henvisning til en domstol (for at dømme de anklagede).

Du kan klage over undersøgelsesdommerens og undersøgelseskammerets afgørelser, dvs. du kan appellere undersøgelsesdommerens afgørelse eller distriktsdomstolens undersøgelseskammers afgørelse til appelrettens strafferetlige afdeling.

Kan jeg erklære mig skyldig i hele eller dele af sigtelsen før sagens behandling i retten?

Nej, der findes i øjeblikket ikke nogen procedure for at erklære sig skyldig i Luxembourg.

Kan sigtelsen ændres før sagens behandling i retten?

Sigtelsen kan ændres før sagens behandling i retten, alt efter hvad der afdækkes under efterforskningen og sagens oplysning.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferet

Link åbner i nyt vindueLov om undersøgelse

Sidste opdatering: 05/04/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvilke retter har hvilke kompetencer?

Der findes tre former for lovovertrædelser, som pådømmes af forskellige retter:

  • forseelse (contravention) = i en politiret (tribunal de police), (én dommer)
  • en alvorligere lovovertrædelse (délit) = i distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre correctionnelle du tribunal d’arrondissement) (tre dommere, dog ikke ved overtrædelser af færdselsloven, hvor der er en dommer)
  • forbrydelse = i distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre correctionnelle du tribunal d’arrondissement) (tre dommere).

Retten kan bestemme, at sagen skal behandles for lukkede døre, f.eks. hvis ofret er et barn.

Kan tiltalen ændres under sagens behandling?

I princippet er den juridiske kvalifikation foreløbig og ikke må lægges til grund af den ret, der pådømmer sagen.

For at kunne tillade en ændring af tiltalen skal grundlaget for, at sagen er anlagt, være det samme.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i hele eller dele af tiltalen under sagens behandling?

Man kan ikke erklære sig skyldig, men man kan tilstå en lovovertrædelse. Dommeren kan dog se bort fra en tilståelse, der anses for at være mistænkelig. Tilståelsen kan dog være en formildende omstændighed.

Hvilke rettigheder har jeg under sagens behandling?

Skal jeg være til stede under sagen? Kan den gennemføres uden mig?

Du skal være til stede i retten, medmindre du har en undskyldning, f.eks. en lægeerklæring. Sagen kan i så fald udskydes. Du kan hyre en advokat til at repræsentere dig, medmindre retten kræver, at du er til stede. Er du tiltalt for en forbrydelse, skal du være til stede.

Hvis jeg bor i en anden medlemsstat, kan jeg så deltage via en direkte tv-forbindelse? Har jeg pligt til det?

Muligheden for at deltage via en direkte tv-forbindelse for en person, der bor i en anden medlemsstat, er ikke omfattet af loven.

Skal jeg være til stede under hele sagen?

Ja, for dommeren har ret til at afhøre dig på ethvert tidspunkt.

Får jeg tolkning, hvis jeg ikke forstår det sprog, der tales i retten?

Retten til gratis tolkning, hvis man ikke forstår eller taler det sprog, der bruges under retssagen, er en grundlæggende ret, der er fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention. Sagens akter bliver dog ikke oversat.

Skal jeg have en advokat? Får jeg beskikket en advokat? Kan jeg skifte advokat?

Du har ret til at forsvare dig selv eller blive forsvaret af en advokat efter eget valg, og hvis du ikke har penge til at betale advokatens salær, har du ret til en beskikket advokat (retshjælp). Du kan skifte advokat, hvis du ønsker det.

Må jeg sige noget under sagen? Skal jeg sige noget under sagen? Har jeg f.eks. ret til ikke at sige noget? Til ikke at sige noget, der kan belaste mig?

Du har ret til at udtale dig om alle punkter i tiltalen. Du har også ret til ikke at udtale dig om det, du tiltales for.

Hvad er følgerne, hvis jeg ikke siger sandheden under sagen?

Hvis du ikke siger sandheden under sagen, risikerer du at få en strengere straf.

Kan jeg anfægte beviserne imod mig? Hvordan? Hvorfor?

Du kan med alle midler anfægte de beviser, der fremlægges imod dig, f.eks. vidneudsagn, dokumenter, argumenter eller ekspertudtalelser.

Hvilken slags beviser kan jeg fremlægge til mit eget forsvar?

Retten skal tage hensyn til alle former for bevismateriale.

Hvilke betingelser skal være opfyldt, for at jeg kan fremlægge beviserne?

Beviserne kan fremlægges på to betingelser, dels skal de være lovligt optaget i sagens akter, dels skal de være fremlagt til åben drøftelse mellem parterne under et offentligt retsmøde.

Kan jeg bruge en privatdetektiv til at indhente beviser til fordel for min sag? Vil de kunne bruges i retten?

Det er ikke forbudt at bruge en privatdetektiv til at indhente beviser, men den pågældende skal handle i overensstemmelse med loven.

Kan jeg eller min advokat stille vidnerne spørgsmål under sagen? Kan jeg eller min advokat anfægte det, de siger?

Retten til at stille spørgsmål til vidner er fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention, artikel 6, stk. 3. Forsvaret kan indkalde og afhøre vidner med henblik på at bevise tiltaltes uskyld på samme betingelser som afhøring af vidner imod tiltalte.

Vil der blive taget hensyn til oplysninger på min straffeattest?

Alle domme, der er opført på din straffeattest, vil blive forelagt retten under sagen.

Vil der blive taget hensyn til tidligere domme fra en anden medlemsstat?

Nej, for så vidt angår gentagelser. Ja, for så vidt angår betingelserne for at få en betinget dom.

Hvad kan en sag ende med?

Du kan blive helt eller delvist frifundet. Du kan også blive kendt skyldig. Straffen afhænger af den overtrædelse, du er blevet kendt skyldig i.

Fængselsstraffe:

  • Livsvarigt fængsel eller fængsel i 5-30 år
  • Bøde på mindst 251 EUR
  • Særlig beslaglæggelse
  • Fortabelse af titler, rang, funktioner, arbejde eller offentlige embeder
  • Ophævelse af visse civile og politiske rettigheder
  • Lukning af virksomhed eller etablissement
  • Offentliggørelse af eller opslag om afgørelsen eller et uddrag af dommen for den dømtes regning
  • Forbud mod udøvelse af visse faglige aktiviteter

Strafferetlige sanktioner:

  • Fængselsstraf (8 dage-5 år)
  • Bøde på mindst 251 EUR
  • Særlig beslaglæggelse
  • Ophævelse af visse civile og politiske rettigheder
  • Lukning af virksomhed eller etablissement
  • Offentliggørelse af eller opslag om dommen
  • Forbud mod udøvelse af visse faglige aktiviteter
  • Forbud mod at føre bestemte køretøjer
  • Hvis fængselsstraffen er under 6 måneder, kan dommeren ændre den til samfundstjeneste i 40-240 timer.

Politi- eller ordensmæssige sanktioner:

  • Bøde på 25-250 EUR, medmindre andet er bestemt ved lov
  • Særlig beslaglæggelse
  • Forbud mod at føre bestemte køretøjer

Jeg har fået en frihedsstraf. Hvilke muligheder er der for at udstå denne straf?

I Luxembourg er det statsadvokaten, der uden en dommers mellemkomst beslutter, hvordan en frihedsstraf skal udstås.

Der findes forskellige muligheder:

Opsplitning af afsoning

En opsplitning af afsoningen betyder, at en arrestant, der ikke udgør nogen fare, kan afsone sin fængselsstraf i aftalte tidsrum.

Udgang

Denne ordning betyder, at arrestanten kan udøve en erhvervsmæssig beskæftigelse, modtage undervisning eller følge en uddannelse uden for fængslet.

Prøveløsladelse

En prøveløsladelse betyder, at den pågældende løslades efter at have udstået halvdelen af sin straf.

Hjemlov

Hjemlov er en tilladelse til at forlade fængslet, enten en del af en dag eller perioder af et døgn, idet dette indgår i beregningen af fængselsstraffen.

Suspension af straffen

Med henblik på betinget eller endelig løsladelse kan indsatte, hvis adfærd under udgang/hjemlov bedømmes som positiv, få suspenderet straffen.

Elektronisk fodlænke

Brugen af elektroniske fodlænker er ikke fastlagt i loven.

Hvad er ofrets rolle under sagen?

Ofret kan blive afhørt som vidne. Det kan også anlægge et civilt søgsmål, dvs. kræve skadeserstatning. Det kan tage stilling til den påtalte overtrædelse og dens følger. Den pågældende kan appellere domme, men kun for så vidt angår egne borgerlige krav.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDomstolenes funktionsmåde

Link åbner i nyt vindueStraffelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov

Sidste opdatering: 05/04/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere en dom?

Du kan appellere en dom inden for en frist på 40 dage efter domsafsigelsen ved at henvende dig til retten. Denne appel kan vedrøre enten straffens omfang eller sagens civilretlige del.

Kompetence

  • Forseelse = behandles af politiretten (tribunal de police). Dommen kan appelleres til kriminalretten (tribunal correctionnel).
  • Alvorligere lovovertrædelse = behandles af kriminalretten (tribunal correctionnel). Dommen kan appelleres til appelretten (Cour d’appel).
  • Forbrydelse = behandles af distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre criminelle du tribunal d’arrondissement). Dommen kan appelleres til appelrettens strafferetlige afdeling (chambre criminelle de la Cour d’appel).

Hvad sker der, hvis jeg appellerer en dom?

Den offentlige anklager ved den domstol eller ret, der har modtaget appellen, bliver informeret om appellen senest 24 efter, at den er indgivet. Du bliver informeret om tidspunktet for det retsmøde, hvor appellen behandles.

Hvor lang tid går der, inden appellen bliver behandlet?

Man skal regne med, at der går et par måneder, før appellen behandles.

Kan jeg fremlægge nye beviser under appelsagen? Hvilke bestemmelser er der for det?

I en appelsag har du ret til at fremlægge nye beviser. Det er bestemmelserne i lovgivningen om bevisførelse, der er gældende. Retten godtager alle lovlige beviser. Derimod afviser retten påstande såsom at et dokument er ugyldigt, der burde have været fremlagt, første gang sagen blev behandlet.

Hvad sker der under retsmødet, hvor appellen behandles, og hvilken afgørelse kan retten/domstolen træffe?

Dommeren gennemgår sagen en gang til, men kan i princippet ikke afhøre vidnerne en gang til, medmindre retten/domstolen finder det nødvendigt. Der kan om nødvendigt også indkaldes nye vidner.

Appelinstansen kan i princippet ikke skærpe den dom, der er afsagt i første instans, hvis det kun er den tiltalte, der ønsker dommen omstødt. I så fald kan domstolen kun stadfæste eller nedsætte straffen. Straffen kan kun skærpes, hvis også anklageren appellerer dommen, hvilket er normal procedure, hvis den anklagede appellerer den strafferetlige del.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel?

Du kan appellere sagen til en kassationsdomstol. Kassationsdomstolen (Cour de cassation) kan alene pådømme juridiske formmangler, men behandler ikke selve sagens indhold.

Hvis jeg får medhold, vil jeg så få erstatning? Hvor meget? Hvordan?

Du har kun ret til erstatning, hvis du er blevet tilbageholdt med urette. Denne ret gælder for alle, der er blevet holdt varetægtsfængslet i over tre dage, forudsat at denne fængsling eller opretholdelse af den ikke er din egen skyld.

Hvis jeg får medhold, vil min dom så stadig fremgå af min straffeattest?

Hvis du får medhold og efterfølgende løslades, registreres dommen ikke på din straffeattest.

Kan jeg appellere igen, hvis jeg ikke få medhold i min første appel? Hvem kan behandle denne appel? På hvilke betingelser?

Enhver, der er kendt skyldig i en alvorligere lovovertrædelse eller en forbrydelse i en endelig dom, kan anmode om at få sagen genoptaget, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Hvis en domstol idømmer en person en straf for en alvorligere lovovertrædelse eller en forbrydelse, og en anden domstol dømmer en anden person for den samme handling, og disse to domme er forskellige, er dette bevis for, at den ene eller den anden dømte er uskyldig.
  • Hvis de afhørte vidner efterfølgende dømmes for falsk vidnesbyrd.
  • Hvis der efter domsafsigelsen afdækkes et forhold, eller der dukker nye beviser op, som godtgør, at den dømte er helt eller delvist uskyldig.
  • Hvis en person dømmes for manddrab, og der efter dommen fremlægges tilstrækkelig mange beviser på, at det påståede offer for manddrabet er i live.
  • Hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør, at en straffedom er afsagt i strid med menneskerettighedskonventionen.

Højesteret (Cour supérieure de justice) træffer i sin egenskab af kassationsret beslutning om begæringer om at få en sag genoptaget.

Hvornår er en dom endelig?

En dom er endelig, når alle appelmuligheder er udtømt, hvilket også kan være, når fristen for at appellere dommen til en højere instans er overskredet.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Hvis du er statsborger i en anden medlemsstat, kan du blive sendt tilbage efter retssagen, hvis du er dømt for aktuel, alvorlig forstyrrelse af den offentlige orden. En statsborger fra et tredjeland kan anmode om at blive løsladt efter at have udstået halvdelen af sin fængselsstraf, hvis den pågældende skriftligt forpligter sig til aldrig at komme tilbage.

Du kan appellere indvandringsministeriets afgørelse om tilbagesendelse til forvaltningsretten (tribunal administratif).

Hvad sker der med oplysningerne om tiltale/dom?

Oplysningerne om din dom opføres på din straffeattest. På en straffeattest opføres domme afsagt af luxembourgske kriminalretter.

Hvordan og hvor opbevares disse oplysninger?

Strafferegistret, der er en elektronisk database, administreres af anklagemyndigheden under statsadvokatens kontor. I det elektroniske strafferegister registreres du enten med dit cpr-nummer eller med for- og efternavn for dig, din far og mor og evt. din ægtefælle, samt fødselsdato og -sted samt profession.

Hvor længe opbevares disse oplysninger?

Domme, der er afsagt af en luxembourgsk domstol, slettes fra strafferegistret, når lovens bestemmelser herfor er opfyldt.

Kan oplysningerne bevares uden mit samtykke?

Oplysninger skal opbevares i strafferegistret, og det kan ske uden dit samtykke.

Kan jeg protestere imod, at disse oplysninger bliver opbevaret? Hvordan? Over for hvem?

Du kan protestere imod det, der er opført i strafferegistret. Dette behandles af distriktsdomstolens strafferetlige afdeling (chambre du conseil du tribunal d’arrondissement).

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferegister

Link åbner i nyt vindueStraffelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov

Sidste opdatering: 05/04/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

5 - Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Overtrædelser af færdselsloven er omfattet af færdselsloven og vedrører navnlig overtrædelser i forbindelse med indtagelse af alkohol, overskridelse af hastighedsgrænser og adfærd i forbindelse med færdselsulykker.

Hvad forstås der ved promille- og spirituskørsel?

Der skelnes efter alkoholindholdet i blodet. Det er ulovligt at have et alkoholindhold i blodet på over 0,5 g pr. liter blod. Politiretten (tribunal de police) er den kompetente instans i sager (alvorlige forseelser), hvor en fører af et køretøj har et alkoholindhold på 0,5-1,2 g pr. liter blod. Er alkoholindholdet højere, er den ansvarlige domstol kriminalretten (tribunal correctionnel) (alvorligere lovovertrædelse).

Loven taler også om tydelige tegn på spirituspåvirket tilstand. Hvis du har et alkoholindhold på under 0,5 g pr. liter blod, men udviser tydelige tegn på at være spirituspåvirket, vil du blive behandlet, som om du har et indhold på mindst 0,5 g pr. liter blod. På samme måde vil en bilist med et alkoholindhold på 0,5-1,2 g pr. liter blod, der udviser tydelige tegn på at være spirituspåvirket, blive behandlet, som om indholdet var mindst 1,2 g pr. liter blod.

Hvilke sanktioner risikerer man?

Der er følgende sanktionsmuligheder: fængsling, bøde, kørselsforbud (foreløbig, endelig eller øjeblikkelig frakendelse af kørekortet) eller konfiskation. Sanktionerne fastsættes efter overtrædelsens alvor.

Hvilken straf risikerer man for at overtræde hastighedsgrænserne?

Der findes tre former for overtrædelse af hastighedsbegrænsningen:

Mindre forseelse

Enhver overskridelse, der ikke henhører under en anden kategori. Sanktionen for en mindre forseelse er en bøde, hvorefter sagen betragtes som afsluttet.

Alvorlig overtrædelse

Sanktionen er en større bøde (25-500 EUR).

Grov overskridelse af hastighedsgrænser (kun i tilfælde, hvor den pågældende allerede har begået samme alvorlige overtrædelse før)

Sanktionen er bøde (500-10 000 EUR) og/eller fængselsstraf (8 dage til 3 år).

Flere oplysninger om overskridelser af hastighedsgrænser og de kategorier, de inddeles i, kan fås ved at kontakte Link åbner i nyt vinduetransportministeriet.

Hvilke sanktioner findes der for adfærd i forbindelse med færdselsulykker?

Flugt fra ulykkessted

Sker der en ulykke (uanset skadens art eller omfang), har du pligt til at forblive på ulykkesstedet, indtil undersøgelserne er afsluttet, idet du ellers gør du dig skyldig i flugt fra ulykkessted.

Sanktioner for flugt fra ulykkesstedet er fængselsstraf, bødestraf og/eller frakendelse af kørekort.

Undladelse af at hjælpe personer, der er i fare

Det er strafbart at undlade at hjælpe en person, der er i fare, hvis man uden at udsætte sig selv eller andre for alvorlig fare frivilligt afholder sig fra at hjælpe eller sikre hjælp til en person, der er i alvorlig fare, hvor man enten selv har konstateret, at der består en farlig situation for den pågældende, eller fordi man har fået den beskrevet af den eller de personer, der ønsker hjælp.

Strafferammen for at undlade at hjælpe en person, der er i fare, er fængsel i fra otte dage til fem år og/eller en bøde fra 251 til 10 000 EUR.

Uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsomt manddrab

Retten behandler sådanne sager som andre sager, der ikke vedrører overtrædelser af færdselsloven.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueTransportministeriet, overskridelse af hastighedsgrænser

Link åbner i nyt vindueNyheder på færdselsområdet

Sidste opdatering: 05/04/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Malta

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for et strafbart forhold, der skal behandles i retten. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, seLink åbner i nyt vindue faktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en forbrydelse, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Kort gennemgang af straffeprocessen

Du vil altid blive stillet for Court of Magistrates (maltesisk byret). Hvis du stilles for retten efter at være blevet anholdt, skal retten først afgøre, om din fortsatte tilbageholdelse er hjemlet i en lovbestemmelse, og herefter oplyse dig om, at du kan bede om at blive løsladt mod kaution. Hvis du tiltales uden at være blevet anholdt, vil du blive oplyst om anklagepunkterne og den dato, hvor du skal møde i retten til det første retsmøde.

Der findes tre forskellige typer af retssager afhængigt af, hvor alvorlige anklagerne mod dig er:

Forenklede procedurer ved Court of Magistrates

  • Tiltale
  • Anklagemyndighedens sag føres af den øverste politimyndighed
  • Forsvarets sag
  • Afsluttende indlæg
  • Dom

Procedure ved Court of Magistrates efter indsamling af bevismateriale

  • Tiltale
  • Anklagemyndighedens sag føres af den øverste politimyndighed og statsadvokaten
  • Forsvarets sag
  • Afsluttende indlæg
  • Dom

Nævningesager

  • Foreløbige påstande og påstande vedrørende bevismaterialets lovlighed
  • Oplæsning af anklageskriftet
  • Anklagemyndighedens indlæg
  • Anklagemyndighedens sag føres af statsadvokaten
  • Forsvarets sag
  • Anklagemyndighedens replik
  • Forsvarets duplik
  • Opsummering
  • Dom
  • Strafudmåling

Faktabladene indeholder yderligere oplysninger om alle disse procestrin og om dine rettigheder. Oplysningerne erstatter ikke rådgivning fra en advokat og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke går ind i straffesager i de enkelte medlemsstater og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Efterforskning
  • Anholdelse
  • Det første retsmøde
  • Forberedelse af retssagen
  • Forsvarets forberedelse af retssagen

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Sidste opdatering: 20/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt, at du får uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. De fortæller også, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Sådan finder du en advokat

Hvis du ikke har din egen advokat, finder du nemmest en ved at besøge Link åbner i nyt vindueChamber of Advocates officielle websted. Hvis du er varetægtsfængslet, må du bede om hjælp til at få adgang til webstedet, da der ikke er umiddelbar adgang til internettet.

Betaling for advokatbistand

Den vagthavende advokat er en uafhængig advokat, der er betalt af den maltesiske stat. Advokaten er til rådighed 24 timer i døgnet. Advokaten kan rådgive dig om dine rettigheder og sikre, at du ikke gør eller siger noget, der kan skade din sag.

Du er dog kun berettiget til gratis advokatbistand, hvis du ikke selv har råd til at betale for den. Der udføres ikke nogen særlig undersøgelse af dine indtægtsforhold, og hovedkriteriet for, om du er berettiget til retshjælp, er, om du har arbejde. Hvis du ikke har et arbejde, stiller den maltesiske stat den vagthavende advokat til rådighed, før du afhøres af politiet, og under dine møder i retten.

Hvis du møder i retten uden en advokat, vil retten foreslå, at du antager en advokat, medmindre du insisterer på, at du ikke har behov for en.

Hvis du selv kan betale for advokatbistand, skal du antage en advokat, da du ikke vil være berettiget til retshjælp. Det anbefales, at du træffer aftale med advokaten om salærets størrelse, før vedkommende antages.

Sidste opdatering: 20/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

En politiefterforskning kan finde sted på baggrund af en anmeldelse fra en offentligt ansat, på baggrund af oplysninger fra offentligheden eller på baggrund af en anmeldelse fra en skadelidt. Der kan også gennemføres en efterforskning, hvis en person tages på fersk gerning, mens den pågældende er i færd med at begå en lovovertrædelse.

Hvilke faser går sagen igennem, inden den kommer for retten?

Efterforskning

Politiet kan bede en person om at følge med på politistationen for at besvare spørgsmål. Formålet med denne fase er at finde ud af, om der er tilstrækkeligt bevismateriale til at fastslå, om en person, ikke nødvendigvis den, der afhøres, har været involveret i en lovovertrædelse.

Anholdelse

Hvis politiet mener, at der er tilstrækkeligt bevismateriale til at fastslå, at en person har været involveret i en lovovertrædelse, kan personen anholdes, så vedkommende kan tilbageholdes i et stykke tid og afhøres officielt af politiet. Formålet med denne fase er at afgøre, om personen kan tiltales for at have begået en lovovertrædelse eller ej.

Første retsmøde

Hvis en person tiltales for at have begået en lovovertrædelse, vil vedkommende blive stillet for retten, hvor anklagepunkterne vil blive læst op. Hvis personen indklages for retten efter at være blevet anholdt, skal retten først afgøre, om personens fortsatte tilbageholdelse er hjemlet i en lovbestemmelse, og herefter oplyse den tiltalte om, at vedkommende kan bede om at blive løsladt mod kaution.

Før retssagen

Før sagen kommer for retten, skal anklagemyndigheden indsamle og fremlægge alt bevismateriale til fordel for og imod den tiltalte. I alvorligere sager skal anklagemyndigheden indsamle tilstrækkeligt bevismateriale for at godtgøre over for retten, at sagen mod den tiltalte er holdbar.

Anklagemyndigheden, som på dette stadie er under politiets ledelse, har ingen pligt til at oplyse om, hvordan de vil bevise deres sag. De har ingen pligt til at oplyse den tiltalte eller vedkommendes advokat om deres sag, og hvilke beviser de har. Den tiltaltes advokat kan sammen med den tiltalte indsamle bevismateriale til deres egen sag.

Normalt afholdes der en række forberedende retsmøder, før retssagen finder sted.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Klik på nedenstående links for at læse mere om de enkelte faser i den efterforskning, der finder sted forud for retssagen.

Efterforskning (1)

Hvorfor kan politiet have behov for at stille mig spørgsmål?

Hvis politiet mener, at du på en eller anden måde har været involveret i en lovovertrædelse, eller hvis du muligvis kan hjælpe med efterforskningen, kan de bede dig om at bistå sig i arbejdet og besvare en række spørgsmål.

Hvad vil jeg få oplyst om mine rettigheder?

Politiet bør ikke afhøre dig med henblik på at indsamle bevismateriale, medmindre de har oplyst dig om dine rettigheder.

Hvis du i løbet af en efterforskning frivilligt møder op på en politistation eller et politikontor, kan du frit forlade politistationen eller politikontoret, når du vil, medmindre og indtil du har fået besked om, at du er anholdt.

Hvad sker der, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår sproget, vil politiet skaffe dig en tolk. Tolkebistanden er gratis. Tolken skal oversætte oplysningerne om dine rettigheder, politiets spørgsmål og dine svar.

Kan jeg få en advokat?

Du har ikke ret til en advokat under afhøringen. Du har dog ret til at tale med en advokat i en time, før afhøringen finder sted. Hvis du har behov for en tolk, vil vedkommende også oversætte din samtale med din advokat.

Hvis du kender navnet på en advokat, kan du bede politiet om at kontakte vedkommende for dig. Hvis du ikke kender en advokat, vil politiet give dig en liste over advokater, som Chamber of Advocates (det maltesiske advokatsamfund) stiller til rådighed, og du kan herefter vælge en advokat fra listen. Hvis du ikke har råd til en advokat, vil politiet kontakte den vagthavende advokat for dig. Den vagthavende advokat står til rådighed 24 timer i døgnet. Se Link åbner i nyt vindueJuridisk bistand for at få yderligere oplysninger.

Skal jeg svare på politiets spørgsmål?

Du har ret til ikke at udtale dig. Alt, hvad du siger, kan blive registreret og brugt under retssagen. Hvis du derimod ønsker at svare på spørgsmål, kan det være i din egen interesse. Hvis du vælger at tale med en advokat og derefter vælger ikke at udtale dig, kan dette betragtes som en styrkelse af eventuelle beviser på din skyld.

Kan jeg blive kropsvisiteret eller blive bedt om at afgive prøver eller fingeraftryk?

Hvis du ikke er anholdt, kan der kun tages prøver fra dig med dit forudgående skriftlige samtykke. Hvis du er anholdt, kan der kun tages intime og ikkeintime prøver med dit samtykke. Hvis du nægter at afgive ikke-intime prøver (f.eks. fingeraftryk), kan du tvinges hertil ved hjælp af en retskendelse udstedt af en dommer.

Anholdelse (2)

Hvornår kan der foretages anholdelse?

Politiet kan anholde enhver person, der pågribes i færd med at begå eller netop har begået en lovovertrædelse, som straffes med fængsel, eller som politiet med rette mistænker for at skulle til at begå eller netop har begået en sådan lovovertrædelse.

Politiet kan også foretage anholdelse, hvis:

  • personens identitet er ukendt
  • der er tvivl om, hvorvidt de oplysninger, som personen har afgivet, er sande
  • personen ikke har oplyst en egnet adresse
  • det er nødvendigt for at forhindre, at personen gør fysisk skade på sig selv eller andre eller forårsager tingsskade
  • det er nødvendigt for at forhindre personen i at begå blufærdighedskrænkelse
  • hvis der er rimelig grund til at tro, at anholdelsen er nødvendig for at beskytte et barn eller en anden udsatr person.

Hvad vil jeg få oplyst om min anholdelse?

Hvis du bliver anholdt, skal du oplyses om, at du er blevet anholdt, også selv om dette er åbenlyst. Du skal også oplyses om årsagen til din anholdelse. Personen, der anholder dig, må ikke anvende hårdhændet behandling, remme og andre fastholdelsesanordninger, medmindre dette er absolut nødvendigt for at fastholde dig, eller fordi du modsætter dig anholdelsen.

Jeg forstår ikke det lokale sprog. Kan jeg få en tolk?

Hvis du ikke forstår det lokale sprog, skal politiet skaffe dig en tolk, og de må ikke afhøre dig, før tolken er til stede.

Kan jeg få en advokat?

Enhver, der bliver anholdt, har ret til juridisk bistand fra den vagthavende advokat. Advokatbistanden er dog begrænset til en time forud for afhøringen. Politiet kontakter en advokat på dine vegne. Se Efterforskning (3) for at få flere oplysninger. Advokatbistand kan også gives pr. telefon.

Du har ret til at tale med en advokat i enrum. Hvis du har behov for en tolk, skal vedkommende være til stede, når du taler med din advokat og med politiet.

Skal jeg svare på politiets spørgsmål?

Du har ret til ikke at udtale dig. Alt, hvad du siger, kan blive registreret og brugt under retssagen. Hvis du derimod vælger at tale med en advokat og derefter vælger ikke at udtale dig, kan dette betragtes som en styrkelse af eventuelle beviser på din skyld.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Du har en grundlæggende ret til ikke at belaste dig selv, og du vil blive oplyst om, at du har ret til ikke at udtale dig. Du vil også blive oplyst om følgerne af ikke at gøre brug af din ret til ikke at udtale dig. Det betyder, at du ikke har pligt til at give politiet oplysninger, der kan bevise, at du er skyldig.

Der kan ikke drages en ugunstig slutning af, at du ikke kan redegøre for bestemte detaljer, som f.eks. hvorfor du var på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, eller hvorfor du var i besiddelse af bestemte genstande. Manglende evne til at redegøre for dette kan dog have en negativ indflydelse på din sag.

Kan jeg kontakte en ven eller en slægtning?

Politiet har pligt til straks at oplyse dig om din ret til at bede om, at en ven eller slægtning underrettes om din anholdelse og dit opholdssted, medmindre vennen eller slægtningen med rette kan mistænkes for at være involveret i den lovovertrædelse, der efterforskes.

Jeg kommer fra et andet EU-land. Kan jeg kontakte min ambassade?

Politiet foreslår eller anbefaler sædvanligvis, at du kontakter din ambassade, så de er informeret om din anholdelse og årsagerne hertil og kan anbefale en advokat, hvis du har brug for en.

Vil jeg få taget fingeraftryk? Kan min dna blive registreret?

Du kan få taget fingeraftryk, og din dna kan blive registreret, hvis du giver passende samtykke hertil. Hvis du derimod nægter at få taget dine fingeraftryk, kan du tvinges hertil, hvis en dommer udsteder en retskendelse. Du kan dog ikke tvinges til at lade dit dna registrere.

Kan der blive tale om kropsvisitering?

Du kan blive kropsvisiteret af en politibetjent med henblik på at finde ting, som du kan anvende til at flygte fra varetægtsfængsling, eller som kan fungere som bevis for en lovovertrædelse, hvis vedkommende har rimelig grund til at tro, at du kan være til fare for dig selv eller andre.

Når den politibetjent, der foretager anholdelsen, har begrundet mistanke om, at du har skjult en genstand, der vedrører en lovovertrædelse, kan vedkommende anmode en lægdommer om at beordre en kropsvisitering af dig. Lægdommeren udpeger en sagkyndig af samme køn som dig til at foretage kropsvisiteringen eller alternativt en læge med dit forudgående samtykke.

Hvor længe kan jeg tilbageholdes af politiet?

Efter at du er blevet anholdt, kan du tilbageholdes i op til 48 timer. Hvis du ikke er blevet løsladt senest 6 timer efter din anholdelse, skal den politibetjent, der har foretaget anholdelsen, kontakte en dommer og give alle oplysninger om tidspunkt og det sted, hvor du bliver tilbageholdt. Når de 48 timer er gået, skal politiet enten sigte dig for en lovovertrædelse, løslade dig mod kaution eller løslade dig uden betingelser.

Hvad sker der, hvis jeg bliver anholdt i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis en EU-medlemsstat udsteder en europæisk arrestordre, kan du blive anholdt i en anden medlemsstat og sendt tilbage til det pågældende land efter et retsmøde for en lægdommer. Du har ret til en advokat og en tolk, hvis du har behov for det.

Det første retsmøde (3)

Hvorfor afholdes der et første retsmøde?

Der er to forskellige situationer:

  • Hvis du er blevet anholdt og varetægtsfængslet, er formålet med det første retsmøde at læse anklagepunkterne op. Retten vil herefter først beslutte, om din fortsatte tilbageholdelse er hjemlet i en lovbestemmelse, og herefter oplyse dig om, at du kan bede om at blive løsladt mod kaution
  • Hvis du er blevet tiltalt, men ikke varetægtsfængslet af politiet, er formålet med det første retsmøde at læse anklagepunkterne op og gennemgå det bevismateriale, som anklagemyndigheden har fremlagt til støtte herfor.

Hvis du er varetægtsfængslet, skal du for retten så hurtigt som muligt efter, at du er blevet sigtet, for at gennemgå det bevismateriale, som anklagemyndigheden har fremlagt til støtte for anklagepunkterne, og for at afgøre, om du skal løslades mod kaution eller ej.

Hvis du ikke er varetægtsfængslet, vil du blive oplyst om anklagepunkterne og den dato, hvor du skal møde i retten til det første retsmøde.

Har jeg ret til en advokat?

Når du møder i retten, har du ret til at være bistået af en advokat efter eget valg. Hvis du ikke har råd til en advokat, vil den maltesiske stat sørge for advokatbistand til dig. Se Link åbner i nyt vindueJuridisk bistand for at få yderligere oplysninger.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår maltesisk, men taler engelsk, vil retssagen blive ført på engelsk. Hvis du ikke forstår engelsk, vil retssagen blive ført på maltesisk, og der vil blive udpeget en tolk til at bistå dig. Tolkebistanden er gratis.

Skal jeg udtale mig i retten?

Du har ret til ikke at udtale dig. Du vil dog blive spurgt, om du erklærer dig skyldig eller ikke skyldig i anklagepunkterne. Din advokat vil rådgive dig herom.

Skal jeg afgive andre oplysninger?

Før du erklærer dig skyldig eller ikke skyldig, vil du blive stillet et par grundlæggende spørgsmål uden for ed, hovedsageligt vedrørende din identitet og bopæl.

Vil jeg blive løsladt eller varetægtsfængslet efter retsmødet?

Ved retsmødet beslutter retten, om du kan løslades mod kaution eller ej.

Hvis du ikke er tidligere straffet, og du ikke udgør nogen risiko for samfundet, vil du normalt blive løsladt mod kaution på visse betingelser. Hvis retten beslutter, at du ikke kan løslades mod kaution, vil du blive fængslet indtil næste retsmøde, hvor du igen kan bede om at blive løsladt mod kaution. Retten kan ikke beslutte, at du ikke skal løslades mod kaution, før retssagen. Du kan bede om at blive løsladt mod kaution på et hvilket som helst tidspunkt i sagen.

Hvis du er udlænding, vil retten normalt ikke løslade dig mod kaution, medmindre du har en fast bopæl.

Må jeg forlade landet før retssagen?

Hvis du stiller tilstrækkelig sikkerhed for, at du kommer tilbage til retssagen, kan du forlade landet, men du skal komme tilbage til alle retsmøder. Hvis du udebliver fra nogle af retsmøderne, vil der blive udstedt en arrestordre mod dig. Du kan også blive tiltalt for at have krænket kautionsbetingelserne. I de fleste tilfælde vil en af kautionsbetingelserne være, at du ikke må forlade landet, men denne betingelse kan ændres på et senere tidspunkt.

Forberedelse af sagen før retssagen (4)

Hvad sker der før retssagen?

I tiden op til retssagen samler statsadvokaten alt bevismateriale i sagen for at sikre, at sagen er holdbar nok til at retfærdiggøre retssagen. Bevismaterialet samles i forbindelse med indsamling af beviser. Du vil være til stede på dette trin i sagen og kan blive bistået af din advokat. Du kan efterprøve bevismaterialet ved at krydsforhøre anklagemyndighedens vidner, og du kan også fremlægge dit eget bevismateriale.

Vil sagen altid komme for retten?

Den Court of Magistrates, der er ansvarlig for at indsamle bevismateriale, kan beslutte, at der ikke er nogen sag, og vil herefter løslade dig. Hvis du bliver løsladt, og statsadvokaten ikke er enig i rettens afgørelse, kan vedkommende inden for en måned anmode Criminal Court (den maltesiske strafferet) om, at du anholdes på ny. Hvis Court of Magistrates (maltesisk byret) berammer en retssag mod dig, kan statsadvokaten stadig beordre dig løsladt. Loven giver ikke noget alternativ til en retssag.

Kan jeg erklære mig skyldig før retssagen?

Du kan erklære dig skyldig efter at være blevet indklaget for retten, og hvis straffen for anklagerne mod dig ikke overstiger 10 års fængsel, vil Court of Magistrates foretage strafudmåling. Straffen vil med få undtagelser optræde på din straffeattest.

Hvis du erklærer dig skyldig i anklagepunkterne i Criminal Court, vil der ikke blive udtaget et nævningeting, og retten vil afsige dom.

Kan anklagepunkterne mod mig ændres før retssagen?

Anklagepunkterne kan ændre sig forud for retssagen afhængigt af det bevismateriale, der er indsamlet undervejs. Statsadvokaten kan i anklageskriftet også medtage eventuelle anklagepunkter vedrørende indsamling af bevismateriale. Anklagepunkterne eller nogle af dem kan også frafaldes forud for retssagen.

Hvilken type bevismateriale vil anklagemyndigheden indsamle?

Politiet vil afhøre vidner i sagen og også indsamle fysiske og kriminaltekniske beviser. Anklagemyndigheden kan f.eks. indsamle dokumenter på din bopæl eller arbejdsplads. Court of Magistrates kan bestemme, at der skal gennemføres en undersøgelse, en ransagning, et forsøg eller andet, som måtte være nødvendigt for at sikre en komplet efterforskning af sagen. Retten kan også bestemme, at en sagkyndig skal foretage en kropsundersøgelse af dig eller den person, som lovovertrædelsen er begået imod, hvis retten finder, at undersøgelsen er relevant for sagen.

Kan jeg forhindre anklagemyndigheden i at indsamle visse beviser?

Lovligheden af bevismateriale bør ikke drøftes under indsamlingen af bevismateriale. Du har en tidsfrist, der begynder på den dato, hvor du modtager anklageskriftet, til at anfægte lovligheden af det bevismateriale, som anklagemyndigheden agter at fremlægge. Hvis bevismaterialet imidlertid er helt uantageligt, vil Court of Magistrates overveje at afvise det.

Hvornår vil jeg få oplysning om de beviser, der foreligger mod mig?

Du og din advokat vil være til stede under indsamlingen af bevismateriale, og du vil få mulighed for at krydsafhøre anklagemyndighedens vidner og se det fysiske bevismateriale.

Hvad sker der, hvis jeg kommer fra en anden medlemsstat?

Hvis du har fået lov til at rejse tilbage til dit hjemland, skal du komme tilbage til hvert enkelt retsmøde før retssagen.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Uanset om du bliver dømt eller frifundet, kan du ikke blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse. Dette afgøres dog af den ret, hvor retssagen føres, da den Court of Magistrates, der er ansvarlig for indsamling af bevismateriale, har udtrykkeligt forbud mod at afgøre, om du bliver stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse.

#No5Forsvarets forberedelse af sagen (5)

Hvad sker der før retssagen?

Hvis retssagen føres ved Court of Magistrates, indsamler og afslutter anklagemyndigheden sin bevisførelse, før du forbereder din sag. Du kan krydsafhøre anklagemyndighedens vidner, når de præsenteres, eller du kan forbeholde dig ret til at krydsforhøre dem på et senere tidspunkt.

Hvis retssagen føres ved Criminal Court, hvor procedurerne er mere højtidelige, skal du udarbejde en oversigt over vidner og andre foreløbige påstande inden for en bestemt tidsfrist, der begynder den dag, hvor du modtager anklageskriftet.

Hvornår skal jeg forberede mit forsvar?

Du skal ikke forberede dit forsvar inden for en bestemt tidsfrist, når retssagen føres ved Court of Magistrates. Når anklagemyndigheden har afsluttet sin sag, vil du få oplyst den dato, hvor du skal begynde dit forsvar. Du behøver ikke afslutte dit forsvar i løbet af ét møde.

Når du modtager anklageskriftet med krav om at møde i Criminal Court, kan du inden for 15 arbejdsdage give meddelelse om eventuelle foreløbige påstande og anføre de vidner og fremlægge de dokumenter og andet bevismateriale, som du agter at anvende under retssagen. Dette er en præklusionsfrist, og det anbefales, at du rådfører dig med en advokat, så snart du modtager anklageskriftet.

Vil jeg få oplysning om de personer, der vidner mod mig, og om andet bevismateriale mod mig?

Hvis sagen føres ved Court of Magistrates, vil anklagemyndighedens vidner blive hørt, og bevismateriale blive fremlagt, mens du er til stede. Før du forbereder dit forsvar, kan du bede om en kopi af sagsakterne, der omfatter udskrifter af bevismateriale og kopier af andet fremlagt bevismateriale.

Hvis sagen føres ved Criminal Court, skal statsadvokaten indgive sagsakterne samt en oversigt over vidner og dokumenter, som vedkommende agter at fremlægge under retssagen. Du vil blive underrettet om oversigten over vidner og dokumenter sammen med anklageskriftet. Du kan også rekvirere en kopi af sagsakterne hos Criminal Courts dommerkontor.

Kan jeg forhindre anklagemyndigheden i at indsamle visse beviser?

I sager, der føres ved Court of Magistrates, kan du forhindre anklagemyndigheden i at fremlægge bevismateriale, der ikke er lovligt. Dette kan ske med det samme eller på et senere tidspunkt i retssagen.

Hvis der er rejst tiltale mod dig, og hvis påstandene vedrørende det bevismateriale, som anklagemyndigheden agter at fremlægge, er fremsat inden for tidsfristen, fastsætter Criminal Court en dato for høring af påstandene. Retten udsætter sagen til afgørelse efter at have hørt parternes indlæg. Når retten har afsagt sin dom, og du ønsker at appellere til Court of Criminal Appeal (strafferetlig appelret i Malta), skal du indgive en appel straks efter, at retten har afsagt sin dom. Du har herefter tre arbejdsdage til at indgive appellen.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Uanset om du bliver dømt eller frifundet, kan du ikke blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse. Ved Court of Magistrates kan en påstand om forbud mod dobbelt strafforfølgning fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt, dog ikke under indsamling af bevismateriale.

Påstanden kan fremsættes som en foreløbig påstand ved Criminal Court. Retten kan dog selv fremsætte påstanden, også selv om der ikke er fremsat nogen specifik henvisning hertil.

Jeg har allerede været stillet for retten for denne lovovertrædelse i en anden medlemsstat. Hvad sker der nu?

Court of Magistrates eller Criminal Court gennemgår den dom, der er afsagt i den anden medlemsstat, og løslader dig, hvis den konkluderer, at du allerede er blevet dømt eller frikendt for lovovertrædelsen.

Hvor længe varer retssagen?

Retssager ved Court of Magistrates gennemføres ved en række møder, der kan finde sted med ugers eller måneders mellemrum.

De fleste retssager ved Criminal Court varer højst en uge. Alvorlige retssager kan dog vare længere end en uge.

Sidste opdatering: 20/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor vil retssagen blive afholdt?

Din sag vil enten blive behandlet af Court of Magistrates eller Criminal Court (den maltesiske byret henholdsvis strafferet), primært afhængigt af, hvor alvorlige anklagerne mod dig er.

Retssagen vil blive afholdt for åbne døre med få undtagelser, f.eks. hvis ofrets identitet skal hemmeligholdes.

Hvis sagen behandles af Court of Magistrates, afgøres sagen af den siddende dommer. Hvis sagen derimod behandles af Criminal Court, afgøres sagen af nævningene, og hvis du kendes skyldig, vil den siddende dommer foretage strafudmålingen.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Anklagepunkterne kan ændres, når sagen behandles af Court of Magistrates. Anklagemyndigheden kan anmode om, at anklagepunkterne ændres, hvis en anden anklage findes mere passende på baggrund af bevismaterialet, eller hvis der er fejl i den oprindelige anklage. Anklagepunkterne kan også trækkes tilbage eller udskiftes.

Når du har erklæret dig skyldig eller ikke skyldig i en sag ved Criminal Court, kan anklagepunkterne i få tilfælde ændres på den betingelse, at de ikke bliver alvorligere end de oprindelige anklagepunkter.

Hvis du erklærer dig skyldig i alle anklagepunkterne, afsiger retten dom. Hvis du erklærer dig skyldig i nogle af anklagepunkterne, fortsætter retssagen, medmindre de andre er alternative anklagepunkter eller trækkes tilbage af anklagemyndigheden.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Du skal være til stede under hele retssagen.

Hvis du kommer fra en anden medlemsstat, kan du ikke deltage via en direkte tv-forbindelse.

Hvis du ikke forstår maltesisk, men taler engelsk, vil retssagen blive ført på engelsk. Hvis du ikke forstår engelsk, vil retssagen blive ført på maltesisk, og der vil blive udpeget en tolk til at bistå dig.

Du kan frit vælge selv at føre dit forsvar, men domstolene vil generelt insistere på, at du antager en advokat til at bistå dig. Du vil få tildelt en advokat. Hvis din advokat er den vagthavende advokat fra retshjælpen, kan du ikke skifte advokat. Dette er dog muligt, hvis du har din egen private advokat.

Du har ikke pligt til at udtale dig under retssagen, og der kan ikke drages en ugunstig slutning af, at du vælger ikke at udtale dig. Hvis du derimod vælger at afgive vidneforklaring, kan du ikke nægte at besvare belastende spørgsmål om anklagerne mod dig.

Hvis du ikke siger sandheden, kan det få alvorlige konsekvenser for din troværdighed og resultere i mened, som er en strafbar handling.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Du kan generelt anfægte de beviser, der fremlægges mod dig. Hvis beviserne omfatter vidner, kan du krydsforhøre dem eller medbringe dine egne vidner for at så tvivl om deres vidneforklaring. Hvis der er tale om skriftligt bevismateriale, kan du krydsforhøre det vidne eller den ekspert, som har fremlagt bevismaterialet, eller medbringe dine egne vidner for at så tvivl om bevismaterialet. Du kan dog ikke medbringe dit eget ekspertvidne. Ekspertvidneudsagn kan kun anfægtes ved at krydsforhøre eksperten om vedkommendes undersøgelsesresultater eller ekspertise.

Du kan medbringe vidner og skriftligt bevismateriale til støtte for dit forsvar.

Hvis retssagen føres ved Criminal Court, er der i loven fastsat en tidsfrist, der begynder, når du modtager anklageskriftet, hvor du skal angive alle de vidner og andet bevismateriale, som du agter at fremlægge under dit forsvar. Der er ingen begrænsninger, hvis retssagen føres ved Court of Magistrates.

Hvis du vil, kan du hyre en privatdetektiv til at indsamle bevismateriale. Dette bevismateriale kan anvendes, så længe det ikke er udelukket ved lov.

Din advokat kan krydsforhøre anklagemyndighedens vidner og anfægte deres udsagn under krydsforhøret.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Oplysninger om tidligere straffe vil blive taget i betragtning, hvis anklagen hænger sammen med en tidligere dom, f.eks. ved tilbagefald, eller hvis du begår en lovovertrædelse under en betinget dom. Hvis du dømmes, kan lægdommeren og dommeren også tage tidligere straffe i betragtning, når de skal udmåle din straf.

Undervejs i retssagen ved Criminal Court kan tidligere straffe tages i betragtning, hvis du forsøger at skabe et indtryk af at have ført et ulasteligt liv eller så tvivl om et af anklagemyndighedens vidners karakter. Når retten udmåler din straf, kan den tage endelige domme afsagt ved en udenlandsk ret i betragtning.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Ved retssagens afslutning vil du enten blive frifundet eller dømt for de anklager, der er fremsat mod dig. Du kan også blive delvist frifundet/dømt.

Hvis du bliver dømt, kan du få en fængselsdom. Hvis straffen ikke overstiger to år, kan retten suspendere den i maksimalt fire år. Hvis strafferammen for lovovertrædelsen ikke overstiger syv års fængsel, kan retten også løslade dig ubetinget eller betinget i en periode på maksimalt tre år. Hvis du overtræder de vilkår, der er fastsat af retten, vil du blive stillet for retten og dømt på ny.

Retten kan desuden give dig en betinget dom, hvor du skal undergive dig tilsyn af en tilsynsværge. I visse tilfælde kan retten også pålægge en bødestraf.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Hvis retssagen føres ved Criminal Court, har offeret mulighed for at være til stede under retssagen og fremsætte bemærkninger til straffen.

I Court of Magistrates kan offeret påtage sig en mere aktiv rolle ved at bistå anklageren enten personligt eller via en advokat.

Sidste opdatering: 20/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere?

Du kan appellere selve afgørelsen under retssagen, og du kan også appellere straffen. Dette gøres ved at indgive en appelansøgning til Court of Criminal Appeal (den strafferetlige appelret i Malta). Hvis dommen er afsagt af Court of Magistrates (maltesisk byret), skal ansøgningen indgives inden for otte arbejdsdage. Hvis dommen er afsagt af et nævningeting med efterfølgende strafudmåling i Criminal Court (den maltesiske strafferet), skal du indgive din appelansøgning senest 15 dage efter datoen for strafudmålingen.

I begge tilfælde kan du appellere afgørelsen og/eller straffen.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer?

Hvis Court of Magistrates idømmer dig en fængselsstraf, vil din appelansøgning udskyde fuldbyrdelsen af dommen, indtil resultatet af appellen foreligger.

Hvis Criminal Court derimod idømmer dig en fængselsstraf, efter at du er kendt skyldig, vil du straks blive sendt i fængsel, og en appelansøgning vil ikke udskyde fuldbyrdelsen af dommen. I sidstnævnte tilfælde kan du bede om at blive løsladt mod kaution, indtil resultatet af appelansøgningen foreligger, men dette tillades som regel ikke.

Der er ingen fast regel for, hvornår din appelansøgning vil blive behandlet, men normalt går der et par måneder.

Som regel kan du ikke fremlægge nyt bevismateriale, mens din appelansøgning behandles, men der er et par undtagelser, som f.eks. hvis du ikke havde kendskab til bevismaterialet, eller hvis det ikke var lovligt på tidspunktet for retssagen.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

I tilfælde af at appellen vedrører en beslutning truffet af Court of Magistrates, og hvis vidnernes forklaringer ikke er blevet transskriberet, vil vidnerne blive hørt, og din advokat og anklagemyndigheden vil herefter fremlægge et mundtligt indlæg for og imod appellen.

I tilfælde, hvor vidnernes forklaringer er blevet transskriberet, vil der blive fremlagt mundtlige indlæg. Hvis appellen vedrører en dom afsagt af Criminal Court, vil dine advokater fremlægge mundtlige indlæg til støtte for din appel, og anklagemyndigheden vil herefter fremlægge sit svar på indlæggene.

Ved retssagens afslutning vil du enten blive frifundet eller dømt for de anklager, der er fremsat mod dig. Du kan også blive delvist frifundet/dømt.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel?

Hvis du får medhold i din appel, vil dommen blive ændret eller omstødt, afhængigt af hvad du har bedt om i din appelansøgning.

Hvis du ikke får medhold i din appel, vil rettens beslutning blive stadfæstet. I sådanne tilfælde vil du straks blive varetægtsfængslet, hvis fængselsdommen er afsagt af Court of Magistrates.

Domme afsagt af Court of Criminal Appeal kan ikke appelleres. Hvis den første beslutning var forkert, har du ikke automatisk ret til erstatning.

Hvis du får medhold i din appel, og beslutningen bliver omstødt, vil din dom ikke blive registreret.

En dom er endelig, når enten Court of Magistrates eller Criminal Court har udmålt en straf, og der ikke er indgivet en appelansøgning inden for tidsfristen, eller når Court of Criminal Appeal har truffet en afgørelse.

Jeg kommer fra et andet EU-land. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Hvis du kommer fra et andet medlemsland, vil retten ikke kræve, at du bliver sendt tilbage til dit hjemland. Du kan dog anmode regeringen om at få lov til at afsone straffen i dit hjemland.

Regeringen i dit hjemland kan også indgive en anmodning på eget initiativ eller til støtte for din tidligere anmodning. Afgørelsen skal accepteres af begge regeringer.

Overførslen sker ikke automatisk og skal iværksættes på din og/eller din regerings anmodning.

Beslutningen om at sende dig tilbage til dit hjemland træffes ikke af retten, men af regeringen i dit hjemland og regeringen i det EU-land, hvor du er blevet dømt for en lovovertrædelse. Denne afgørelse kan i princippet ikke appelleres.

Oplysning om anklagepunkter og dommen

Den lovovertrædelse, som du er blevet dømt for, vil optræde på din vandelsattest. I nogle tilfælde, f.eks. hvis du var under 18 år, da lovovertrædelsen blev begået, vil dommen dog ikke optræde på din vandelsattest.

Disse oplysninger opbevares hos politidirektøren i det maltesiske politis hovedkvarter.

Din straffeattest vil blive opbevaret hos politidirektøren på ubestemt tid. Efter en periode på mellem 6 måneder og 10 år vil domme ikke længere optræde på din vandelsattest alt efter straffens længde. Visse domme, f.eks. domme vedrørende narkotika, vil altid optræde på din vandelsattest, uanset hvor lang tid der er gået.

Du skal ikke give dit samtykke til, at din straffeattest opbevares hos politidirektøren. Du kan ikke gøre indsigelser mod dette, da det er tilladt ved lov.

Sidste opdatering: 20/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Overtrædelser af færdselsloven

Mindre overtrædelser af færdselsloven, der rettelig benævnes forseelser eller "scheduled offences" (lovovertrædelser defineret i et lovtillæg), behandles administrativt af et medlem af den maltesiske domstolsstyrelse.

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Forseelser, såsom fart- og parkeringsforseelser, behandles på samme måde som forseelser ved Court of Magistrates.

Disse forseelser behandles af et medlem af domstolsstyrelsen.

Du vil blive indkaldt til at møde hos et medlem af domstolsstyrelsen. Indkaldelsen vil indeholde en kort beskrivelse af den forseelse, du anses for at have begået, samt en advarsel om, at hvis du ikke møder op, anses du for at have erkendt at have begået forseelsen. Indkaldelsen vil også indeholde oplysninger om strafferammen, hvis du kendes skyldig i at have begået forseelsen.

Du kan afslutte sagen op til tre dage før retsmødet ved at betale bøden. I sådanne tilfælde behøver du ikke møde hos et medlem af domstolsstyrelsen. Hvis du vælger at anfægte påstanden, er der tale om en konflikt. Anklagemyndigheden fremlægger sin sag, hvorefter du fremlægger din sag. Et medlem af domstolsstyrelsen afgør herefter, om du har begået forseelsen i indkaldelsen eller ej.

Hvis vedkommende afgør, at du har begået forseelsen, vil du blive erklæret skyldig og få pålagt en bøde på maksimalt 1 164,69 EUR. Minimumsbøden er på 23,29 EUR. Hvis loven giver hjemmel hertil, kan medlemmet af domstolsstyrelsen også kræve, at eventuelle genstande, der er anvendt til at begå forseelsen, beslaglægges, og/eller at dit kørekort inddrages eller suspenderes i tillæg til bødestraffen.

Som statsborger i et andet EU-land kan du også anklages for "scheduled offences", hvis du indkaldes. Hvis du indkaldes, men ikke møder op, anses du for at have erkendt at have begået forseelsen. Du kan alternativt give en nær slægtning eller advokat skriftlig fuldmagt til at optræde på dine vegne.

Hvis du mener, at domstolsstyrelsens afgørelse er urimelig, kan du senest 30 dage efter datoen for afgørelsen indgive en ansøgning til Court of Magistrates om at få afgørelsen ophævet eller ændret.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Denne type lovovertrædelser kommer ikke til at fremgå af din vandelsattest eller straffeattest.

Sidste opdatering: 20/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Tiltaltes rettigheder i straffesager - Østrig

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for et strafbart forhold, der skal behandles i retten.

Ifølge østrigsk lovgivning begår du kun en lovovertrædelse, hvis du overtræder en bestemt lovbestemmelse, som var i kraft på det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen blev begået. Retten til at rejse tiltale ligger hos staten. Anklagemyndighederne, der leder politiefterforskningen, samt domstolene skal fastlægge kendsgerningerne og afklare alle vigtige omstændigheder i forbindelse med vurderingen af kendsgerningerne.

I de følgende faktablade kan du finde oplysninger om dine rettigheder som tiltalt i en straffesag i Østrig. Du har forskellige rettigheder i de forskellige procestrin. De vigtigste procestrin gennemgås kort, så du hurtigt kan få adgang til de oplysninger, du har brug for.

Kort gennemgang af straffeprocessen

I princippet består den østrigske straffeproces af tre trin:

  • indledende procedure
  • retssag
  • appel.

Faktabladene indeholder oplysninger om alle disse procestrin og om dine rettigheder. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se Link åbner i nyt vinduefaktablad 5.

Hvis du selv har været udsat for en strafbar handling, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke involverer sig i straffesager i de enkelte medlemsstater og ikke kan hjælpe dig, hvis du ønsker at klage. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for

Link åbner i nyt vindue1 – Juridisk bistand

Link åbner i nyt vindue2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Efterforskning og indsamling af beviser
  • Anholdelse og varetægtsfængsling (herunder den europæiske arrestordre)
  • Tiltale
  • Forsvarets forberedelse af retssagen

Link åbner i nyt vindue3 – Mine rettigheder under retssagen

Link åbner i nyt vindue4 – Mine rettigheder efter retssagen

Link åbner i nyt vindue5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Sidste opdatering: 22/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt, at du får uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Sådan finder du en advokat

I Østrig er det kun advokater, der kan forsvare dig i retten (med nogle få undtagelser). Österreichischer Rechtsanwaltskammertag (det østrigske advokatkammer) fører et elektronisk register over advokater, som du kan få adgang til Link åbner i nyt vindueher.

Hvis du finder ud af, at der foretages en efterforskning i forbindelse med en straffesag mod dig i Østrig, bør du vælge en forsvarer og arrangere et møde med den pågældende for at drøfte sagen. Hvis det er muligt, skal du gøre det, inden du afhøres første gang.

Hvis du bliver anholdt, har du ret til at kontakte en forsvarer, inden du afhøres. Hvis du ikke kender en forsvarer, kan du kontakte Link åbner i nyt vindueden østrigske advokatvagt. Politiet eller anklagemyndigheden skal lade dig kontakte denne.

Betaling for advokatbistand

Hvis du selv antager en forsvarer, skal du generelt selv betale for dennes ydelser. Hvis der ikke er indgået en aftale om salæret, kan forsvareren bede om et rimeligt salær. Satserne i Link åbner i nyt vindueAllgemeine Honorar-Kriterien (generelle kriterier for salærer) kan anvendes som grundlag for beregning af salæret.

Hvis betaling af advokatsalæret betyder, at du på baggrund af din indkomst og dine økonomiske forhold ikke kan opretholde et eksistensminimum for dig selv eller din familie, og hvis du har brug for en forsvarer, får du beskikket en gratis forsvarer. I sådanne tilfælde modtager du også gratis kopier af straffesagens akter. Du kan ansøge om at få beskikket en advokat ved hjælp af denne Link åbner i nyt vindueformular.

Sidste opdatering: 22/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

2 – Mine rettigheder under politietsefterforskning, og inden sagen kommer for retten

Formålet med en politiefterforskning er at fastlægge kendsgerningerne, så anklagemyndigheden kan beslutte, om der skal rejses tiltale, eller sagen skal lukkes. Hvis der rejses tiltale, har den indledende procedure også til formål at fremme en hurtig afslutning på retssagen.

Hvilke stadier indgår i politiets efterforskning?

  • Formålet med politiets efterforskning er at konstatere, om der er begået noget strafbart, og i så fald af hvem.
  • Når der foretages en efterforskning mod en person, der er mistænkt for en bestemt lovovertrædelse, anses denne person for at være tiltalt.
  • Retten skal tage bestemte skridt i forbindelse med efterforskningen. Den skal rekonstruere lovovertrædelsen og foretage en såkaldt kontradiktorisk sagsbehandling. Den offentlige anklager og den tiltalte deltager sammen med den tiltaltes forsvarer i denne sagsbehandling og har ret til at stille spørgsmål til den person, der afhøres. Anklagemyndigheden kan også anmode retten om at optage yderligere beviser, hvis den anser det for at være i den offentlige interesse.
  • Anklagemyndigheden og/eller politiets efterforskningsafdeling kan foretage de fleste trin i efterforskningen på eget initiativ uden rettens samtykke. Disse trin omfatter især den indledende efterforskning og afhøring samt fastlæggelse af identiteten på personer, ransagninger osv.
  • Det kræver en retskendelse at idømme eller forlænge en varetægtsfængsling. Det samme gælder brugen af tvangsforanstaltninger i forbindelse med grundlæggende rettigheder (f.eks. ransagning af steder, som er beskyttet af boligens ukrænkelighed, opnåelse af adgang til bankkonti, telefonaflytninger eller analyse af telefondata).
  • Anklagemyndigheden skal indstille efterforskningen, hvis der ikke er begået nogen lovovertrædelse, eller hvis der ikke er tilstrækkelige beviser til at dømme den tiltalte. I alle andre tilfælde, hvor der er tilstrækkelige beviser, skal anklagemyndigheden indlevere et anklageskrift til den kompetente ret.
  • Anklagemyndigheden kan afstå fra yderligere retsforfølgelse (Link åbner i nyt vinduealternativ straf) i sager, der ikke kan indstilles, men hvor domfældelse ikke forekommer at være nødvendig, fordi den tiltalte (i de fleste tilfælde) betaler en bøde. Det er ikke muligt at pålægge en alternativ straf, hvis lovovertrædelsen har resulteret i, at en person er død, eller i sager, der behandles af et nævningeting eller et panel af lægdommere, dvs. hvor strafferammen er på over fem års fængsel (som regel).

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Du har forskellige rettigheder afhængigt af de forskellige trin i efterforskningen:

Uanset hvilket stadium i processen, du befinder dig på, har du følgende rettigheder:

  • Du skal så tidligt som muligt underrettes om, at der foretages en efterforskning mod dig, om den lovovertrædelse, som du er mistænkt for, og om dine grundlæggende proccessuelle rettigheder.
  • På alle stadier i processen har du ret til selv at vælge en forsvarer eller ansøge om at få beskikket en advokat (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1). I forbindelse med komplicerede omstændigheder eller retlige spørgsmål kan du ansøge om at få beskikket en advokat under hele processen. I straffesager mod udlændinge, som ikke kender det østrigske retssystem, vil det sandsynligvis være aktuelt. I alle sager, hvor der skal være et såkaldt Link åbner i nyt vindueobligatorisk forsvar, vil du under alle omstændigheder få beskikket en advokat, hvis du ikke vælger en selv. Hvis du ikke har fået bevilget gratis advokatbistand, skal du betale den beskikkede forsvarers salær.

De vigtigste stadier, som kræver en forsvarsadvokat, er: hele varetægtsfængslingsperioden, sager, hvor den tiltalte er anbragt på en institution for mentalt forstyrrede lovovertrædere, sager, der behandles af et nævningeting eller et panel af lægdommere, eller sager, som behandles af en enedommer, hvor strafferammen er på over tre års fængsel.

  • Ret til aktindsigt.
  • Ret til at udtale dig om de påstande, der fremsættes mod dig, eller til at nægte at udtale dig.
  • Ret til at anmode om indsamling af beviser.
  • Ret til at klage over foranstaltninger truffet af anklagemyndigheden eller politiets efterforskningsafdeling samt til at appellere retsafgørelser.
  • Ret til oversætter-/tolkebistand.

Efterforskning og indsamling af beviser (1)

Hvem gennemfører efterforskningen?

Anklagemyndigheden, der leder politiets efterforskningsafdeling, er ansvarlig for at gennemføre efterforskningen. Politiets efterforskningsafdeling indleder efterforskningen på eget initiativ, hvis en tredje person indgiver en politianmeldelse, eller efter bemyndigelse fra den offentlige anklager.

Hvilke oplysninger kan jeg få?

Anklagemyndigheden eller politiets efterforskningsafdeling skal altid oplyse dig om, at du er under efterforskning og hvorfor. Derudover skal du oplyses om, at du som tiltalt ikke har pligt til at udtale dig, og at det kan blive brugt som bevis mod dig, hvis du udtaler dig.

Hvis du har begået den lovovertrædelse, som du er tiltalt for, og hvis du tilstår (erklærer dig skyldig), vil det blive betragtet som en betydelig formildende omstændighed, når retten skal fastsætte din straf. En tilståelse har dog ingen betydning for retssagens forløb.

Hvad hvis jeg ikke forstår tysk?

Hvis du ikke kan kommunikere tilstrækkeligt på tysk, har du ret til at anmode om gratis bistand fra en tolk under din afhøring. Du har ikke pligt til at svare på spørgsmål og bør ikke gøre dette uden tolkens tilstedeværelse. Tolken oversætter de spørgsmål, du får stillet, til et sprog, du kan forstå. Tolken oversætter også dine svar til tysk.

Tolken skal altid oversætte de oplysninger og vejledninger om retsspørgsmål, som du skal modtage i henhold til loven. Hvis du ønsker det, hjælper tolken dig også i din kontakt med en beskikket forsvarer (ikke en forsvarer, du selv har valgt).

Hvis du bliver oplyst om en afgørelse fra anklagemyndigheden eller om en retsafgørelse, kan du også anmode om hjælp til at få disse dokumenter oversat. Hvis du ønsker at få aktindsigt, kan du kun få bistand af en oversætter, hvis du ikke har en forsvarer, og det er urimeligt at forvente, at du selv sørger for at få de relevante dele af akterne oversat.

Kan jeg kontakte en advokat?

Du har ikke brug for en advokat, undtagen i sager, hvor det kræves, at du bliver repræsenteret af en forsvarer. Du har dog til enhver tid ret til at kontakte en advokat, hvis du ønsker det, uanset om du bliver tilbageholdt eller ej. Der skal også stilles en tolk til rådighed i forbindelse med din kontakt med den beskikkede forsvarer.

Hvis du bliver anholdt og kender navnet på en advokat, som du ønsker, skal forsvare dig, kan du også kontakte den pågældende direkte eller gennem politiet. Hvis du ikke kender en forsvarer, kan du kontakte den østrigske advokatvagt (Link åbner i nyt vinduefaktablad 1).

Skal jeg afgive fingeraftryk eller dna-prøver?

Politiet har ret til at undersøge dit tøj og alle genstande i din besiddelse. Yderligere fysiske undersøgelser kræver rettens tilladelse og en efterfølgende afgørelse fra anklagemyndigheden.

Politiet kan tage dine fingeraftryk, hvis det er nødvendigt for at fastslå din identitet. Politiets efterforskningsafdeling kan tage en spytprøve med henblik på en dna-analyse. Det kræver rettens tilladelse at foretage selve dna-analysen.

Skal mit hjem, mine forretningslokaler, min bil osv. ransages?

Der kan foretages ransagning af steder og genstande, hvis det må antages, at mistænkelige personer befinder sig der, eller at der kan sikres beviser. Det kræver rettens tilladelse at ransage steder, som er beskyttet af husejernes rettigheder. Politiet kan undersøge andre steder og genstande efter afgørelse fra den offentlige anklager.

Kan jeg få oplysning om de beviser, der fremlægges mod mig?

Som tiltalt har du ret til aktindsigt. På den måde kan du få oplysninger om beviserne mod dig. I særtilfælde kan der være enkelte dele af akterne, som du ikke kan få indsigt i. Du har til enhver tid ret til at fremlægge dine egne beviser.

Hvilke retsmidler har jeg adgang til under efterforskningen?

Du kan forsvare dig selv mod efterforskningsafdelingens eller anklagemyndighedens foranstaltninger under efterforskningen ved at gøre indsigelse (der er ingen frist), hvis du mener, at dine rettigheder er blevet overtrådt.

Retten træffer afgørelse om din indsigelse, medmindre anklagemyndigheden anerkender dit synspunkt. Du kan appellere en retsafgørelse til en højere delstatsret (Oberlandesgericht). Appellen skal indgives til anklagemyndigheden.

Du har ret til at appellere retsafgørelser til en højere delstatsret, særlig afgørelser, der har betydning for de grundlæggende rettigheder.

Appeller kan indgives til både anklagemyndigheden og retten i første instans inden for 14 dage.

Skal jeg være til stede under efterforskningen?

Der er intet krav om, at du skal opholde dig i Østrig under hele efterforskningen. Din forsvarer kan også sikre, at dine rettigheder bliver overholdt under efterforskningen (hvis du ønsker det).

Du skal tage til Østrig for at blive afhørt. Der findes ingen bestemmelser om videotransmission af efterforskningen. Det er heller ikke teknisk muligt.

Anholdelse og varetægtsfængsling (herunder den europæiske arrestordre) (2)

Hvorfor bliver jeg varetægtsfængslet?

Du kan kun blive varetægtsfængslet, hvis du er stærkt mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, og hvis der også er en grund til at tilbageholde dig (flugtrisiko, risiko for tilintetgørelse af bevismateriale eller risiko for en lovovertrædelse). Retten skal give sin tilladelse til, at du anholdes (af politiets efterforskere) (medmindre du bliver taget på fersk gerning, eller der er en overhængende fare).

Varetægtsfængsling skal pålægges af retten og fuldbyrdes i et fængsel. Politiets efterforskningsafdeling kan tilbageholde dig i højst 48 timer, før du stilles for retten uden unødig forsinkelse.

Loven indeholder ingen bestemmelser om, hvorvidt og hvordan du må underrette din familie eller dine venner om, at du bliver tilbageholdt. I alle fængsler findes der sociale foranstaltninger, så du kan få hjælp med disse spørgsmål.

Hvilke oplysninger skal jeg have, hvis jeg bliver varetægtsfængslet?

Afgørelsen om din varetægtsfængsling skal læses op for dig, om nødvendigt med bistand fra en tolk. Der skal udleveres en skriftlig kopi af afgørelsen til dig. Afgørelsen skal indeholde en redegørelse for karakteren af den lovovertrædelse, du er under mistanke for at have begået. Den skal også omfatte alle de forhold, som efter rettens opfattelse berettiger din varetægtsfængsling.

Du skal repræsenteres af en forsvarer under hele din varetægtsfængsling. Hvis du ikke selv vælger en forsvarer, får du beskikket en.

Rettens afgørelse om varetægtsfængsling træffes i et mundtligt retsmøde.

Inden for tre dage kan du appellere en afgørelse om varetægtsfængsling eller forlængelse af varetægtsfængsling til en højere delstatsret.

Hvor længe må jeg være varetægtsfængslet?

Alle afgørelser om varetægtsfængsling gælder i en begrænset periode. Afgørelsen om varetægtsfængsling gælder i 14 dage. Den første afgørelse om forlængelse af din varetægtsfængsling gælder i en måned. Alle efterfølgende afgørelser om forlængelse af din varetægtsfængsling gælder i to måneder.

Varetægtsfængslingen bør ikke vare længere end seks måneder i alt, men den kan forlænges på grund af alvoren af lovovertrædelsen. Se Link åbner i nyt vindueher for at få flere oplysninger.

Kan jeg modtage besøg og få lægehjælp, mens jeg er varetægtsfængslet?

Alle varetægtsfængslede har ret til at modtage besøg to gange om ugen. Din forsvarer må til enhver tid besøge dig under din varetægtsfængsling, uanset besøgsreglerne.

Der er adgang til lægehjælp i alle fængsler. I henhold til loven har du ret til lægehjælp efter behov.

Kan jeg kontakte mit lands ambassade?

Du har ret til at kontakte din ambassade, og du kan finde adressen på den Link åbner i nyt vindueher. Politiet og anklagemyndigheden har pligt til at kontakte din diplomatiske repræsentant, hvis du ønsker det.

Hvad sker der, hvis jeg bliver anholdt i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis en medlemsstat udsteder en europæisk arrestordre, kan du blive anholdt i en anden medlemsstat og udleveret til det land, der har udstedt arrestordren. Ifølge østrigsk lovgivning skal du fængsles, indtil du bliver udleveret. Retten træffer en afgørelse med henblik herpå. Du har ret til at modtage bistand fra en forsvarer og om nødvendigt en tolk ved retsmødet.

Tiltale (3)

Efter efterforskningen kan anklagemyndigheden beslutte, at der er sandsynlighed for domfældelse. Hvis det er tilfældet, rejses der tiltale mod dig ved den kompetente ret.

Tiltalen rejses i form af et begrundet anklageskrift til en domstol med et nævningeting eller et panel af lægdommere, hvis strafferammen for den lovovertrædelse, du tiltales for at have begået, er på over fem års fængsel. I forbindelse med lovovertrædelser med en kortere strafferamme behøver anklagemyndigheden kun at rejse skriftlig tiltale uden begrundelse ved en delstatsret (Landesgericht) eller ved en underret (Bezirksgericht), med en enkelt dommer.

Hvordan kan jeg forsvare mig mod tiltalen?

Du kan gøre indsigelse mod et anklageskrift senest 14 dage efter, det er blevet forkyndt. Den højere delstatsret træffer afgørelse om din indsigelse (du kan finde flere oplysninger om årsagerne til at gøre indsigelse Link åbner i nyt vindueher). Indsigelsen kan være skriftlig eller mundtlig.

Hvis den højere delstatsret vurderer, at din indsigelse er berettiget, kan den indstille straffesagen eller pålægge anklagemyndigheden at foretage yderligere efterforskning.

Hvis din indsigelse ikke tages til følge, eller hvis du ikke gør indsigelse, gælder anklageskriftet, og den kompetente ret skal forberede retssagen.

Hvis der rejses anklage i form af en påtaleerklæring, kan der ikke gøres indsigelse. Efter loven skal den kompetente ret dog vurdere tiltalepunkternes gyldighed. Hvis retten finder, at påtalebegæringen ikke er berettiget af en af de i loven nævnte grunde, kan den indstille straffesagen.

Forsvarets forberedelse af retssagen (4)

Hvad sker der før retssagen?

Når der er rejst tiltale mod dig, er det ikke længere muligt at begrænse adgangen til sagens akter. Senest på dette tidspunkt får du adgang til fuld indsigt alle sagsakterne, som retten også råder over. Retten forbereder retssagen.

Hvis du ønsker det, kan du anmode om, at der optages beviser til støtte for din forberedelse af retssagen. Du kan navnlig anmode om vidneførsel. I din anmodning om optagelse af beviser skal du redegøre for de forhold, som du ønsker at bevise med det pågældende bevis. Du kan også blive bedt om at angive, hvorfor du mener, at det bevis, du anmoder om, er relevant.

Hvordan samarbejder jeg med min forsvarer?

Hvis der rejses tiltale mod dig ved et anklageskrift, skal du repræsenteres af en forsvarer under retssagen. I så fald får du beskikket en forsvarer, hvis ikke du selv vælger en.

I strafferetssager for en enedommer eller en underret er det ikke obligatorisk at have en forsvarer. Du kan dog til enhver tid lade dig repræsentere af en forsvarer efter eget valg eller anmode om at få beskikket en forsvarer, hvis der er tale om en vanskelig sag. Det er som regel tilfældet for udenlandske tiltalte, som ikke er bekendt med det østrigske retssystem.

Du skal underrette din forsvarer om alle de beviser, du mener, kan få dig frikendt for tiltalen. Din forsvarer indgiver så de nødvendige anmodninger om optagelse af bevis på en hensigtsmæssig måde.

Hvad sker der, hvis jeg bliver tiltalt for noget, som jeg er blevet dømt eller frikendt for i et andet land?

Hvis en ret i en medlemsstat allerede har truffet en endelig afgørelse om de samme tiltalepunkter, kan der ikke rejses tiltale mod dig igen i en anden medlemsstat.

Du skal indgive de nødvendige anmodninger så tidligt som muligt (under efterforskningen). Omvendt kan du, hvis du er blevet dømt eller frikendt for en lovovertrædelse i Østrig, ikke blive tiltalt for den samme overtrædelse i en anden medlemsstat.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueVaretægtsfængsling

Link åbner i nyt vindueLov om erstatning i straffesager

Sidste opdatering: 22/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor vil retssagen blive afholdt?

Retssagen finder sted ved den ret, hvor anklagemyndigheden har anlagt sagen. Det er som regel den ret, der har stedlig kompetence dér, hvor lovovertrædelsen blev begået. Retssager er offentlige med nogle få undtagelser.

Afhængigt af straffens karakter træffes der afgørelse i sagen af en enedommer, et nævningeting eller et panel af lægdommere. Der deltager også lægfolk i nævningeting eller paneler af lægdommere.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Hvis du tiltales for at have begået endnu en lovovertrædelse under retssagen, kan anklagemyndigheden udvide tiltalen, og retssagen kan blive udvidet til at omfatte de nye tiltalepunkter, medmindre de medfører en hårdere straf end de oprindelige tiltalepunkter.

Retten er i sin afgørelse kun bundet af de kendsgerninger, der er beskrevet i anklageskriftet, og ikke af anklagemyndighedens juridiske vurderinger. Retten kan klassificere den lovovertrædelse, som du er tiltalt for, anderledes end anklagemyndighedens klassifikation i anklageskriftet.

Hvilke rettigheder har jeg under retssagen?

Ligesom under hele resten af straffesagen har du også ret til at nægte at udtale dig i retten. Du har ikke pligt til at udtale dig om de påstande, der fremsættes mod dig.

Hvis du tilstår under retssagen, vil det være en formildende omstændighed, når straffen skal fastsættes. En tilståelse ændrer dog ikke ved retssagens forløb. Du kan ikke straffes for ikke at tale sandt.

Nævningeting og paneler af lægdommere kan ikke gennemføre en retssag i dit fravær. Du skal desuden også altid være repræsenteret af en forsvarer i den type sager. Der findes ingen bestemmelser om deltagelse i en retssag gennem en videoforbindelse.

Hvis du ikke i tilstrækkelig grad forstår tysk, skal der inddrages en tolk i sagen. Tolken oversætter under retssagen hovedpunkterne til et sprog, du kan forstå.

Under retssagen har du desuden ret til at indgive anmodninger, især anmodninger om optagelse af beviser.

I en retssag for et nævningeting eller et panel af lægdommere skal du repræsenteres af en forsvarer, mens du i andre typer sager selv kan vælge, om du vil have en forsvarer.

Du kan til enhver tid skifte forsvarer. Dette må dog ikke i urimeligt omfang forlænge sagen.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Det er kun de beviser, der føres under retssagen, som danner grundlag for rettens afgørelse. Du har ret til at udtale dig om hvert enkelt bevis.

Vidner skal fremmøde personligt. Deres forklaringer kan ikke blive læst op, medmindre anklageren og forsvareren er enige om dette. Du har ret til at afhøre medtiltalte og vidner eller lade din forsvarer afhøre dem.

Efterfors