Den originale sprogudgave af denne side svensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Tiltalte i straffesager

Sverige

En forudsætning for, at der kan indledes en efterforskning, er, at der er anmeldt en forbrydelse til politiet eller anklageren. Formålet med en efterforskning er at afklare, om der er begået en forbrydelse, og i bekræftende fald hvem der kan mistænkes for at have gjort det. Hvis det er en alvorligere forbrydelse, og der fra begyndelsen er en mistænkt, ledes efterforskningen af en anklager, ellers ledes den af politiet.

Indholdet er leveret af
Sverige

Hvilke stadier indgår i en politiefterforskning?

Afhøring

Personer, der kan antages at sidde inde med oplysninger, som kan være relevante for en efterforskning, er de første, der bliver afhørt. Det kan være offeret for forbrydelsen, den person, der eventuelt er mistænkt for at have begået den, eller vidner. En person, der er mistænkt for en forbrydelse, kan enten være anholdt eller på fri fod under afhøringen.

Der kan også blive taget forskellige prøver, som myndighederne får med henblik på analyse. Al afhøring foretages af politiet og kun i særlige tilfælde under overværelse af en anklager. Hvis du ikke taler sproget, får du stillet en tolk til rådighed. Hvis der er rimelig begrundet mistanke om, at en person har begået en forbrydelse, skal den pågældende informeres om denne mistanke før afhøringen.

Anholdelse

Hvis anklageren mener, at mistanken er tilstrækkelig begrundet, kan den pågældende beslutte at få dig anholdt. I så fald skal der også bestå en risiko for, at du, hvis du ikke tilbageholdes, kan lægge hindringer i vejen for efterforskningen, begå fornyet kriminalitet eller forsvinde. Anklageren kan så inden for en bestemt frist enten løslade dig eller bede distriktsretten afsige en kendelse om, at du skal varetægtsfængsles.

Varetægtsfængsling

Hvis du er mistænkt for en mere alvorlig forbrydelse, og der også er særlige grunde til at varetægtsfængsle dig, kan anklageren bede distriktsretten bestemme, at du skal varetægtsfængsles. Retsmødet om varetægtsfængslingen skal afholdes senest fire dage efter din anholdelse. På dette retsmøde vil distriktsretten vurdere, om du skal forblive varetægtsfængslet eller løslades. Hvis du bliver varetægtsfængslet, skal distriktsretten med forud fastsatte mellemrum revurdere, om fængslingen skal opretholdes.

Fortsættelse af politiets efterforskning

Uanset om du er varetægtsfængslet eller ej, vil efterforskningen fortsætte, så det kan afklares, om der er en tilstrækkeligt begrundet mistanke til at rejse tiltale mod dig. Efterforskningen skal gennemføres hurtigst muligt, især hvis du er varetægtsfængslet. Hvis det er nødvendigt at fortsætte efterforskningen i en længere periode, kan du blive fremstillet flere gange i retten, hvor der tages stilling til, om din varetægtsfængsling skal opretholdes. Når efterforskningen er afsluttet, vil politiet fremlægge efterforskningsresultaterne for anklageren, den mistænkte og dennes forsvarsadvokat. Du og din forsvarsadvokat har ret til at bede om at få inddraget alt det, du betragter som vigtigt, i efterforskningen, før anklageren beslutter, om der skal rejses tiltale mod dig.

Forberedelse af dit forsvar

Du og din advokat har ret til at tilvejebringe dit eget bevismateriale, som kan bruges i retssagen. I har også ret til at mødes for at forberede retsmødet.

Tiltale

Hvis anklageren mener, at der er tilstrækkelige beviser mod dig til at sikre domfældelse, skal der rejses tiltale mod dig. Det skal fremgå af anklagepunkterne, hvad du er mistænkt for, og hvad det er, du har gjort, som udgør en forbrydelse. Det skal også fremgå, hvilket bevismateriale anklageren vil fremlægge mod dig.

Du kan få yderligere oplysninger om dine rettigheder i de forskellige stadier af sagen ved at klikke på nedenstående links:

Afhøring (1)

Hvorfor kan politiet have behov for at afhøre mig?

Formålet med en afhøring er at få afklaret, om der er begået en forbrydelse, og i bekræftende fald om du kan komme med nogle oplysninger om sagen. Det gælder, uanset om du er vidne, offer for en forbrydelse eller mistænkt for en forbrydelse.

Hvem vil være til stede under afhøringen?

Du bliver afhørt af politiet. En eller flere betjente kan foretage afhøringen. Anklageren vil normalt ikke være til stede under afhøringen. Hvis du er mistænkt for en forbrydelse, som berettiger dig til at have en advokat, kan du bede om at få beskikket en, som så kan være til stede under afhøringen.

Hvis du ikke taler sproget, har du ret til gratis tolkebistand. Politiet betaler tolkens honorar. Du bør normalt vente, indtil din advokat er til stede, og have adgang til en tolk, før du besvarer spørgsmål. Anklageren eller politiet beslutter, hvem der ellers har ret til at være til stede under afhøringen.

Hvad sker der under afhøringen?

Politiet fortæller ved afhøringens start, om du bliver stillet spørgsmål som mistænkt eller af en anden grund. Du får ikke oplæst dine rettigheder. Du har ret til både at tie stille og tale under afhøringen. Alt, hvad du siger, kan blive brugt mod dig. Afhøringen kan enten optages på lyd- eller videobånd eller nedskrives i form af et sammendrag af det, du har sagt.

Hvilken rolle spiller advokaten under afhøringen?

Advokatens rolle under afhøringen er at besvare dine spørgsmål og sikre, at afhøringen foregår korrekt. Advokaten har ikke ret til at gribe ind i afhøringen, hvis den gennemføres korrekt. Den pågældende kan dog have ret til at stille dig spørgsmål.

Er der noget, der er forbudt under afhøringen?

Under afhøringen har politiet ikke ret til at bruge oplysninger, som er ukorrekte, eller afgive løfter eller tilbyde fordele for at få dig til at tilstå. En mistænkt må heller ikke trues, sættes under pres eller bevidst udmattes. Den afhørte har også ret til almindelige måltider og den nødvendige hvile.

Hvor længe kan jeg bliver afhørt?

Hvis du ikke er anholdt, kan du normalt ikke blive afhørt i over seks timer. I særlige tilfælde kan du være tvunget til at blive i seks timer mere. Derefter har du ret til at forlade stedet, medmindre du er varetægtsfængslet. Der gælder særlige regler for børn.

Hvordan ender afhøringen?

Afhøringen ender med, at du bliver tilbudt at høre optagelsen eller få politiets rapport læst højt. Du bliver så spurgt, om det, der er skrevet ned, er en korrekt gengivelse af det, du har sagt under afhøringen.

Hvad sker der efter afhøringen?

Efter afhøringen aflægger politiet rapport om det, der er kommet frem under afhøringen, til anklageren eller den betjent, der er ansvarlig for efterforskningen. Hvis det er en mindre alvorlig lovovertrædelse, aflægges der først rapport for anklageren efter efterforskningen. Hvis du er mistænkt for en forbrydelse, der kan medføre varetægtsfængsling, modtager anklageren ofte en rapport efter hver afhøring. Anklageren bestemmer så, om du skal varetægtsfængsles eller løslades.

Anholdelse (2)

Hvornår kan jeg blive anholdt?

Hvis der er grund til at tilbageholde dig, kan du blive anholdt, mens retten vurderer, om du skal varetægtsfængsles. Kravene til at varetægtsfængsle dig er beskrevet i varetægtsfængsling (3). Du kan også blive anholdt, selv om ikke alle betingelserne for en varetægtsfængsling er opfyldt, hvis der er begrundet formodning om, at du har begået forbrydelsen, og man finder det vigtigt, at du er varetægtsfængslet under efterforskningen.

Hvem udsteder arrestordren?

Det er anklageren, der bestemmer, om du skal anholdes eller ikke. Det skal fremgå klart af arrestordren, hvilken forbrydelse du er mistænkt for, og hvorfor du skal anholdes. Hvis anklageren ikke ophæver arrestordren, skal den pågældende sende en anmodning om at få dig varetægtsfængslet til distriktsretten senest kl. 12.00 den tredje dag efter udstedelsen af arrestordren. Ellers skal du løslades. Distriktsretten skal med det samme afholde et retsmøde om din varetægtsfængsling, dog senest fire dage efter din anholdelse eller fuldbyrdelsen af arrestordren.

Hvem kan anholde mig?

Hvis der er grund til at anholde dig, kan en betjent gøre det i visse hastesager endog uden en arrestordre. Hvis du pågribes, mens du er ved at begå en forbrydelse, der kan medføre fængselsstraf, eller mens du er ved at flygte fra et gerningssted, kan enhver anholde dig. Det samme gælder, hvis du er eftersøgt for en forbrydelse. Den person, der anholder dig, skal dog hurtigst muligt overgive dig til politiet.

Kan jeg få advokatbistand?

Hvis du er anholdt, har du ret til at bede om at få beskikket en forsvarsadvokat. Anklageren beder distriktsretten beskikke dig en advokat.

Hvad sker der i den tid, jeg er anholdt?

I den tid, du er anholdt, har politiet ret til at foretage yderligere afhøringer af dig. Der gælder samme regler som ved de foregående afhøringsrunder.

Hvilke rettigheder har jeg i den tid, jeg er anholdt?

Under din anholdelse kan anklageren beslutte, at du ikke skal have tilladelse til at kontakte dem, du måtte ønske at kontakte. Hvis du har brug for en læge eller for at kontakte din ambassade eller dit konsulat, har politiet pligt til at fungere som mellemled. Du har også ret til at kontakte din advokat og mødes med den pågældende, uden at der er andre til stede. Du opholder dig normalt i politiarrest, mens du er anholdt.

Varetægtsfængsling (3)

Hvornår kan jeg varetægtsfængsles?

Hvis der er rimelige grunde til at mistænke dig for en forbrydelse med en strafferamme på et års fængsel eller derover, kan der fremsættes en anmodning om at få dig varetægtsfængslet. Der skal dog være en risiko for, at du vil

  • stikke af, forsøge at undgå en retssag eller at afsone din straf
  • skaffe bevismateriale af vejen, mens du er på fri fod, eller på anden måde lægge hindringer i vejen for sagens efterforskning eller
  • blive ved med at begå forbrydelser.

Hvis den mildeste straf for forbrydelsen er to års fængsel, bliver du normalt varetægtsfængslet, medmindre det er indlysende, at der ikke er nogen grund til det.

Uanset hvor alvorlig forbrydelsen er, kan retten beordre dig varetægtsfængslet, hvis din identitet ikke er kendt, og du nægter at opgive navn og adresse, eller der er grund til at tro, at du har afgivet ukorrekte oplysninger. Du kan også varetægtsfængsles, hvis du ikke har bopæl i Sverige, og der er risiko for, at du vil forsøge at undgå en retssag eller at afsone din straf ved at forlade landet.

I nogle sager kan du også blive varetægtsfængslet, selvom der kun er “rimelige grunde” til at mistænke dig for at have begået en forbrydelse. Dette er en lavere grad af mistanke end “sandsynlige grunde”.

Hvis der er grund til at tro, at din straf kun bliver en bøde, kan du ikke varetægtsfængsles.

Er der noget i mine personlige forhold, som kan medføre, at jeg ikke bliver varetægtsfængslet?

Retten skal opveje behovet for varetægtsfængsling imod, hvad det betyder for dig at være varetægtsfængslet. Hvis følgerne af en varetægtsfængsling er uforholdsmæssigt alvorlige eller kan skade dig, bliver du måske ikke varetægtsfængslet. Dette kan blive relevant, hvis efterforskningen f.eks. tager lang tid.

Hvad sker der, hvis jeg er under 18 år?

Der er særlige regler for unge i aldersgruppen 15-18 år. Disse regler betyder, at strengere krav skal være opfyldt for at varetægtsfængsle dem. Enten skal forbrydelsen være meget alvorlig, eller der skal være meget vægtige grunde til at varetægtsfængsle dem.

Har jeg ret til at tale med en advokat og få tolkebistand under retsmødet om min varetægtsfængsling?

Du vil være personligt til stede i retten under dette retsmøde sammen med din beskikkede forsvarsadvokat. Du har altid ret til advokatbistand, hvis der er fremsat anmodning om at få dig varetægtsfængslet. Hvis du har brug for en tolk, deltager denne også i retsmødet og tolker alt, der bliver sagt.

Hvad sker der under retsmødet om min varetægtsfængsling?

På retsmødet fortæller anklageren, hvad du er mistænkt for. Du får også lejlighed til selv at få ordet. Anklageren, din advokat og dommeren har alle ret til at stille dig spørgsmål. Du beslutter selv, om du vil besvare dem. Normalt får hverken offeret eller vidnerne stillet spørgsmål under dette retsmøde, men det, du har sagt under politiafhøringen, kan blive læst op. Anklageren kan også beskrive resultatet af en retsmedicinsk eller lægelig undersøgelse.

Varetægtskendelsen

Efter retsmødet trækker distriktsretten sig tilbage for at vurdere, om du skal varetægtsfængsles. Distriktsretten meddeler derefter sin afgørelse i dit nærvær. Hvis du ikke bliver varetægtsfængslet, har du ret til at forlade stedet med det samme. Hvis du bliver varetægtsfængslet, afgør retten samtidig, hvornår anklageren senest skal indlede sagen. Distriktsretten beslutter normalt, at der skal rejses tiltale senest to uger efter varetægtskendelsen. Du kan være varetægtsfængslet, indtil sagen komme for distriktsretten.

Hvad sker der, hvis efterforskningen ikke er færdig på den dag, distriktsretten har fastsat?

Hvis du stadig er mistænkt, når distriktsrettens frist for at indlede sagen er udløbet, men efterforskningen ikke er afsluttet, kan anklageren bede om en fristforlængelse. Det kan være nødvendigt med et nyt retsmøde for at vurdere, om du fortsat skal være varetægtsfængslet. Disse nye retsmøder foregår ofte ved hjælp af en videokonference, hvilket vil sige, at du og din advokat deltager fra det sted, du er fængslet, mens anklageren deltager fra sit kontor, og dommeren sidder i distriktsrettens lokale.

Hvad sker der, hvis jeg varetægtsfængsles på grundlag af en lavere grad af mistanke?

Hvis du varetægtsfængsles som mistænkt for en forbrydelse på grundlag af "rimelige grunde", skal anklageren fremlægge beviser mod dig senest en uge senere, således at mistanken kan bestyrkes og dermed nå op på niveauet "sandsynlige grunde". Ellers skal du løslades.

Hvad sker der i tilfælde af en europæisk arrestordre?

Hvis der er udstedt en europæisk arrestordre i en anden medlemsstat, skal denne anmodning behandles af en ret i det land, du opholder dig i. Så træffer retten afgørelse om, hvorvidt du skal udleveres til det land, der har udstedt arrestordren. Du har også ret til at tale med en advokat og få tolkebistand under disse retsmøder. En anklager kan før disse retsmøder beslutte, at du skal anholdes, og retten kan beslutte, at du skal varetægtsfængsles, indtil det er muligt at udlevere dig. Retten tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet, men kun til, om de formelle udleveringskrav er opfyldt.

Hvilke begrænsninger kan der indføres for min kontakt med andre personer?

Når distriktsretten afgør, om du skal varetægtsfængsles, beslutter den også, om anklageren har ret til at begrænse din kontakt med verden udenfor, dvs. til at læse aviser og se tv samt have kontakt med venner og familie. Det samme gælder din mulighed for at mødes med de øvrige indsatte. Det er anklageren, der beslutter omfanget af disse begrænsninger. Du har dog til enhver tid ret til at kontakte din advokat og din ambassade.

Har jeg ret til at sende og modtage post?

Du har ret til at skrive breve til hvem, du måtte ønske, men al korrespondance fra dig vil blive læst af anklageren. Hvis brevene indeholder noget om den formodede forbrydelse, bliver de enten ikke sendt til modtageren, eller de pågældende dele af teksten gøres ulæselige. Ingen har ret til at læse din korrespondance med din advokat, uanset hvad den indeholder.

Kan jeg appellere varetægtskendelsen?

Hvis du ikke kan acceptere din varetægtsfængsling, kan du appellere kendelsen til appelretten. Appelretten gennemgår så distriktsrettens dokumenter uden at afholde et retsmøde og vurderer, om du bør holdes varetægtsfængslet eller ej. Appelrettens afgørelse kan appelleres til højesteret, men i så fald skal der helt særlige grunde til at behandle din appel der.

Kan der ske noget, som medfører, at jeg bliver løsladt?

Hvis der ikke er grund til at holde dig varetægtsfængslet, skal anklageren beslutte, at du skal løslades. Det kan f.eks. være, fordi beviserne mod dig er blevet svækket, eller at der ikke længere er særlige grunde til at holde dig varetægtsfængslet, f.eks. hvis man ikke længere mener, at du vil stille hindringer i vejen for efterforskningen. Hvis retten på et nyt retsmøde beslutter, at der ikke længere er grund til at holde dig varetægtsfængslet, skal du øjeblikkelig løslades.

Kan jeg blive løsladt mod kaution?

Det er ikke muligt at blive løsladt mod kaution i Sverige.

Fortsættelse af politiets efterforskning (4)

Vil politiet kun tilvejebringe beviser, der er til min ugunst?

Politiet har under efterforskningen pligt til at tilvejebringe beviser til både din fordel og din ugunst. Hvis du ønsker bestemte personer afhørt af politiet, skal du drøfte det med din advokat, før I sender en anmodning til politiet.

Har politiet ret til at foretage ransagninger, tage dna-prøver, fingeraftryk osv.?

Hvis politiet har en ransagningskendelse fra anklageren, har de ret til at ransage dit hjem, din arbejdsplads, din bil eller ethvert andet sted, der er relevant for efterforskningen. Dette gælder kun, hvis du er mistænkt for en forbrydelse, der kan straffes med fængsel. Der kan også afsiges kendelse om kropsvisitationer, lægeundersøgelser og dna-prøver. Nogle gange kan det være nødvendigt at lade dig lægeundersøge, f.eks. hvis du har skader på kroppen, og disse kan vedrøre den forbrydelse, du er mistænkt for at have begået. Hvis du er anholdt eller varetægtsfængslet, har du også pligt til at få taget fingeraftryk og blive fotograferet.

Har jeg ret til at gennemgå politiets efterforskningsresultater?

Under efterforskningen samler politiet det materiale, der skal danne grundlag for anklagerens beslutning om at rejse tiltale mod dig eller ej. Før anklageren træffer denne beslutning, har du ret til at gennemgå hele efterforskningsdokumentationen med hjælp fra en tolk/oversætter. Normalt er der ikke tid nok til at få oversat efterforskningsresultaterne til dit eget sprog, men du har ret til at få tolken til at referere indholdet af dokumentationen. Din advokat har også ret til at gennemgå materialet.

Hvad sker der, hvis mistanken ændrer sig under efterforskningen?

Mistanken mod dig kan ændre sig under efterforskningen. Det betyder, at der kan komme nye mistanker til, mens andre kan vise sig uberettigede eller vanskelige at bevise. Desuden kan der også ske ændringer med hensyn til den forbrydelse, du er mistænkt for at have begået. Politiet har pligt til at informere dig om sådanne ændringer i mistanken.

Forsvarets forberedelse af sagen (5)

Har jeg ret til at bede om at få føjet noget til politiets efterforskning?

Du og din advokat har ret til at bede politiet medtage bevismateriale i efterforskningen, som I finder vigtigt. Det gælder både afhøring af forskellige personer og skriftlige oplysninger eller ekspertundersøgelser.

Det er meget vigtigt, at du omhyggeligt gennemgår hele efterforskningen, så det materiale, anklageren fremlægger som grundlag for sin beslutning om at rejse tiltale, er så fuldstændigt som mulig. Skønt der også kan føjes noget til efterforskningen, efter at sagen er indledt, er det bedre for din egen skyld at forsøge at få anklageren til at lukke efterforskningen, så du undgår, at der bliver rejst tiltale mod dig.

Kan min advokat foretage sin egen efterforskning?

Du og din advokat har også ret til selv at efterforske sagen. Problemet er dog, at der normalt er begrænset tid til at foretage denne efterforskning, især hvis du er varetægtsfængslet. Desuden vil det ofte være vanskeligt for din advokat at få betalt sine egne undersøgelser af retten. Men der er ingen retlige hindringer for, at du foretager din egen efterforskning.

Tiltale (6)

Hvornår har anklageren ret til at rejse tiltale?

Hvis anklageren mener, at en tiltale kan føre til domfældelse, har den pågældende ret til at rejse tiltale mod dig. Den pågældende sender en ansøgning om tilsigelse til distriktsretten med en angivelse af den forbrydelse, du er mistænkt for, hvorfor du er mistænkt, og hvilket bevismateriale anklageren fremlægger.

Hvornår skal der rejses tiltale?

Hvis du er varetægtsfængslet, skal anklageren rejse tiltale inden for den af retten fastsatte frist. Ellers ophæver retten kendelsen om varetægtsfængsel.

Hvis du ikke er varetægtsfængslet, skal anklageren rejse tiltale, før sagen bliver forældet. Forældelsesfristen for en forbrydelse er to år og derover. Jo alvorligere forbrydelse, jo længere forældelsesfrist. Der er nu ingen forældelsesfrist for visse meget alvorlige forbrydelser såsom mord.

Hvornår behandles sagen i distriktsretten?

Når der er rejst tiltale, indkalder distriktsretten til let retsmøde, hvor du og andre bliver afhørt. Hvis du er varetægtsfængslet, gennemføres retsmødet så hurtigt som muligt, men senest to uger efter datoen for tiltalen.

Der er særlige frister for unge under 18 år. Domsforhandlingen finder normalt sted senest to uger, efter at der er rejst tiltale.

Er der et alternativ til at rejse tiltale?

Hvis lovovertrædelsen ikke er alt for alvorlig, og du erklærer dig skyldig, skal du eventuelt betale en bøde, i stedet for at der rejses tiltale mod dig. Denne afgørelse træffes af anklageren, der også fastsætter bødens størrelse. Hvis du erklærer dig skyldig og betaler bøden, kommer der ingen retssag. Derefter kan du ikke appellere denne afgørelse. Det kommer til at fremgå af strafferegistret, at du har accepteret denne afgørelse.

Relevante links

Svenske domstole

Den svenske anklagemyndighed

Sidste opdatering: 12/11/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website