A. Hvis jeg er udlænding, påvirker det så undersøgelsen?

Der kan indledes straffesag mod enhver person, der har begået en strafbar handling, og som henhører under de maltesiske myndigheders jurisdiktion. De procedurer, der følges under efterforskningen, er de samme for udlændinge som for maltesiske statsborgere. Lovgivningen sikrer imidlertid visse rettigheder for personer, der ikke er maltesiske statsborgere, eller som ikke bor i Malta, navnlig retten til tolkebistand, når den mistænkte ikke taler eller forstår maltesisk, samt personens ret til at kommunikere med sit lands konsulat under frihedsberøvelsen.

B. Hvad er faserne i en efterforskning?

i. Indsamling af dokumentation/politiets beføjelser

Straffesagen indledes, når politiet modtager en anmeldelse, oplysninger eller en klage. Når politiet er blevet underrettet på en af disse måder, indleder det en efterforskning ved at indsamle bevismateriale for at fastslå, om der er begået en strafbar handling, og hvem der bør drages til ansvar for den pågældende lovovertrædelse.

Med henblik herpå har politiet i henhold til loven ret til at kræve, at enhver, der måtte have oplysninger om den strafbare handling, der er genstand for efterforskning, fremlægger sådanne oplysninger. Dette omfatter navnlig indsamling af materielle beviser og vidneudsagn.

ii. Tilbageholdelse

Hvis det fastslås, at der er rimelig grund til at mistænke en person for at have begået en lovovertrædelse, kan politiet anmode en dommer om at udstede en arrestordre mod den mistænkte. Under visse omstændigheder kan politiet også anholde en person med henblik på efterforskning, uden at der er behov for en arrestordre udstedt af en dommer.

Ved anholdelse underrettes den mistænkte om sine rettigheder på et sprog, som den pågældende forstår, herunder årsagen til anholdelsen, retten til ikke at udtale sig og retten til at rådføre sig med en advokat efter eget valg. Den mistænkte modtager også en kopi af den skrivelse, der beskriver den mistænktes rettigheder.

I denne periode kan politiet kropsvisitere den tilbageholdte for at fremskaffe beviser vedrørende lovovertrædelsen, eller hvis der er grund til at tro, at personen udgør en fare for sig selv eller andre, eller at han eller hun er i besiddelse af en genstand, som vedkommende kan bruge til at unddrage sig tilbageholdelse.

Politiet kan også tage prøver og indsamle fingeraftryk. DNA kan indsamles og registreres med passende samtykke. Hvis personen nægter at afgive fingeraftryk, kan han eller hun pålægges at gøre det ved kendelse fra en dommer. DNA-registrering kan dog ikke være obligatorisk.

iii. Afhøring:

Den mistænkte kan afhøres af politiet i forbindelse med en lovovertrædelse, der er genstand for efterforskning. Under afhøringen kan politiet stille spørgsmål, som kan bidrage til indsamlingen af oplysninger, der kan bruges som bevis til at dømme eller frifinde den mistænkte. Under afhøringen kan den mistænkte anmode om bistand fra en advokat efter eget valg.

iv. Varetægtsfængsling

I overensstemmelse med Maltas lovgivning må en person ikke varetægtsfængsles længere end nødvendigt og under ingen omstændigheder mere end 48 timer. Under varetægtsfængslingen skal politiet afgøre, om det har til hensigt straks at indbringe den mistænkte for en domstol som anholdt, eller om det vil løslade personen på grund af, at den rimelige mistanke ikke længere eksisterer, eller for at foretage yderligere efterforskning, inden det beslutter at indbringe sagen for en domstol.

C. Hvilke rettigheder har jeg under efterforskningen?

i. Hvilken ret har jeg til at få tolkning og oversættelse af dokumenter?

Hvis du ikke taler eller forstår det sprog, som politiet eller andre kompetente myndigheder taler, har du ret til gratis tolkebistand.

Tolken kan hjælpe dig, når du skal tale med din advokat, og tolken har tavshedspligt om indholdet af samtalen.

Du har ret til som minimum at få en oversættelse af de relevante dele af de væsentlige dokumenter, herunder enhver arrestordre udstedt af en dommer, der hjemler din anholdelse eller varetægtsfængsling, enhver tiltale og enhver dom. I nogle tilfælde kan du modtage en mundtlig oversættelse eller et oversat resumé.

ii. Hvilken ret har jeg til at få information og aktindsigt?

Når du anholdes og tilbageholdes, har du eller din advokat ret til aktindsigt i vigtige dokumenter, der er nødvendige for at anfægte anholdelsen eller frihedsberøvelsen.

Hvis din sag indbringes for en domstol, har du eller din advokat ret til aktindsigt i væsentlige materielle beviser mod dig eller til din frifindelse.

iii. Hvilken ret har jeg til advokatbistand og til at få en tredjepart informeret om min situation?

Du har ret til advokatbistand, mens du er tilbageholdt. Denne ret træder i kraft fra det øjeblik, du frihedsberøves, og før du afhøres.

Du har ret til at få udleveret en liste over advokater og en liste over rådgivere, hvorfra du kan vælge en person til at bistå dig, eller du kan vælge at blive bistået af en beskikket advokat. I sidstnævnte tilfælde er juridisk bistand gratis.

Politiet må ikke foreslå en bestemt advokat, som du kan klage til under din anholdelse eller tilbageholdelse.

Senest en time før afhøringen påbegyndes, har du og din advokat ret til at blive informeret om den påståede lovovertrædelse, der er genstand for din afhøring. Disse oplysninger skal stilles til rådighed, mindst en time før afhøringen påbegyndes.

Når du er frihedsberøvet, har du ret til at mødes og kommunikere med den advokat, der repræsenterer dig, i fortrolighed, også inden du afhøres af politiet.

Du har ret til din advokats tilstedeværelse og aktive deltagelse under afhøringen.

Under hele afhøringen skal alle afgivne svar og procedurer vedrørende afhøring af den mistænkte eller tiltalte optages ved hjælp af audiovisuelle midler, når den person, der foretager afhøringen, anser det for muligt. Du har ret til at modtage en kopi af optagelsen efter afslutningen af afhøringen.

Du har ret til din advokats tilstedeværelse under følgende efterforsknings- eller bevisoptagelsesskridt:

1. identifikation af mistænkte
2. konfrontationer
3. rekonstruktioner på gerningsstedet.

Fortroligheden af kommunikationen med din advokat i forbindelse med udøvelsen af din ret til advokatbistand skal respekteres.

Når du anholdes, skal du informeres om din ret til at få mindst én person, f.eks. en forælder, en lærer eller en anden person efter eget valg, underrettet om din frihedsberøvelse.

I visse tilfælde, der er fastsat ved lov, kan retten til at underrette en tredjepart om din tilbageholdelse begrænses midlertidigt.

I sådanne tilfælde vil politiet kunne informere dig herom.

Hvis du er udlænding, kan du oplyse politiet om, at du ønsker, at dit lands konsulat eller ambassade underrettes om din frihedsberøvelse.

Du kan også underrette politiet, hvis du ønsker at kontakte en embedsmand fra dit lands konsulat eller ambassade.

iv. Hvilken ret har jeg til at få retshjælp?

Politiet vil spørge dig, hvilken advokat eller rådgiver du vil have bistand fra. Du vil også blive spurgt, om du ønsker at blive bistået af en beskikket advokat. Hvis du vælger at lade dig bistå af en beskikket advokat, vil denne bistand være gratis.

Ved anholdelse begrænses den juridiske bistand sig til en time op til afhøringen. Du kan også søge bistand pr. telefon.

v. Hvad er vigtigt at vide om:

a. uskyldsformodning?

Uanset eventuelle retsbevarende foranstaltninger, der kan træffes af hensyn til retsplejen, anses enhver person for uskyldig, indtil den ret, for hvilken sagen er anlagt, har afsagt en endelig dom, hvori det fastslås, om den pågældende person har begået lovovertrædelsen.

b. retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv?

Når du afhøres af politiet eller andre kompetente myndigheder, har du ret til ikke at udtale dig og til ikke inkriminere dig selv.

Bed din advokat om at hjælpe dig med at træffe en afgørelse herom.

c. bevisbyrden?

Bevisbyrden med henblik på at fastslå den mistænktes eller tiltaltes skyld påhviler anklagemyndigheden, undtagen i særlige tilfælde, hvor loven kræver, at visse specifikke forhold skal bevises af den tiltalte.

Enhver rimelig tvivl om skyldsspørgsmålet bør komme den mistænkte eller tiltalte til gode, herunder når retten vurderer, om den tiltalte skal frifindes.

Den mistænkte eller tiltalte kan anfægte bevismaterialet mod ham/hende. Hvis der er tale om vidner, kan personen foretage krydsforhør af disse vidner eller indkalde sine egne vidner for at bestride deres vidneudsagn.

I tilfælde af dokumentbeviser kan den mistænkte eller tiltalte krydsforhøre vidnet eller de retssagkyndige, der har fremlagt disse dokumenter, eller indkalde sine egne vidner for at bestride bevismaterialet. Du kan imidlertid ikke udarbejde din egen sagkyndige erklæring. En sagkyndig erklæring kan kun anfægtes ved en kontradiktorisk undersøgelse af den sagkyndige vedrørende dennes konklusioner eller kompetence.

Den mistænkte eller tiltalte kan også indkalde vidner og fremlægge dokumentation til støtte for sit forsvar.

Hvis retssagen føres ved kriminalretten, fastsættes der i loven en frist, der løber fra det tidspunkt, hvor tiltalte modtager anklageskriftet, inden for hvilken den tiltalte skal oplyse om vidner og alle andre beviser, som den pågældende agter at fremlægge til sit forsvar under retssagen. En sådan begrænsning foreligger ikke, når retssagen finder sted ved den forelæggende ret.

vi. Hvilken specifik beskyttelse er der af børn?

Hvis vidnet eller offeret for en påstået forbrydelse er en mindreårig, er det politiets og domstolenes praksis, at mindreårige så vidt muligt ikke bør indkaldes til at give møde for retten. Det er imidlertid ikke altid muligt at undgå dette. For så vidt angår vidneudsagn fra mindreårige anvender domstolene generelt videokonferencer. Hvis den mindreårige er offer, afhøres vedkommende af dommeren (bistået af en børnepsykolog) via videokonference i et særligt lokale, der kan befinde sig i retten, således at den mindreårige ikke befinder sig i samme rum som tiltalte. I retlig henseende har retterne, navnlig ungdomsretten, beføjelse til at udpege en børneadvokat (artikel 25 i kapitel 602 og subsidiær lovgivning 12.20) til at forsvare den mindreåriges rettigheder, hvad enten det drejer sig om offeret eller den tiltalte. Denne bestemmelse fremgår også klart af kapitel 602 i Maltas lovbog og a fortiori loven om børn. Dette kapitel indeholder også bestemmelser om et lokale uden for retten, kaldet "børnenes hus", hvor et sårbart mindreårigt offer kan afhøres, både af dommeren og af en gruppe uddannede sagkyndige ("børneefterforskere").

vii. Hvilken specifik beskyttelse er der af sårbare mistænkte?

Først og fremmest gælder det, at hvis det på grund af den mistænktes psykiske og fysiske tilstand eller lovovertrædelsens art skønnes nødvendigt at tilbageholde den anholdte under efterforskningen, sættes den tilbageholdte under "permanent overvågning" sammen med en politibetjent, der fysisk overvåger cellen døgnet rundt alle ugens dage af hensyn til den frihedsberøvede persons helbred. Som for alle mistænkte eller anholdte personer ydes lægehjælp straks, hvis vedkommende anmoder herom, herunder transport til en klinik eller et hospital, afhængigt af omstændighederne. Hvis en læge efter at have undersøgt den sårbare mistænkte erklærer, at vedkommende ikke bør tilbageholdes i en celle, skal efterforskeren straks underrettes, og der skal træffes korrigerende foranstaltninger (f.eks. løsladelse mod kaution) i overensstemmelse hermed.

D. Hvilke juridiske frister er der i løbet af undersøgelsen?

De lovbestemte frister under efterforskningen afhænger hovedsagelig af lovovertrædelsens art. Enhver lovovertrædelse straffes med en sanktion i henhold til straffeloven. Bestemmelserne om forældelse i artikel 688 i kapitel 9 i Maltas lovbog fastsætter f.eks. standardkriterierne for de lovbestemte frister, inden for hvilke en lovovertrædelse kan efterforskes. Efter udløbet af denne frist gælder forældelsesfristen, og politiet må ikke længere efterforske lovovertrædelsen. Det bør også nævnes, at hvis den formodede gerningsmands identitet i forbindelse med en straffesag er ukendt, jf. artikel 692 i kapitel 9 i Maltas lovbog, og det manglende kendskab ikke skyldes efterforskerens fejl, begynder forældelsesfristen ikke at løbe. Dette kan f.eks. være et tilfælde af mord, hvor der er et offer, men der ikke er nogen mistanke om gerningsmandens identitet.

E. Hvilke forberedelser foretages der forud for retssagen, herunder alternativer til varetægtsfængsling og muligheder for at flytte til hjemlandet (den europæiske kontrolordre)?

Det forberedende arbejde, der skal udføres af politiet, før sagen kan indbringes for domstolene, omfatter:

• Indkaldelse af vidner i sagen
• Hvis den pågældende indkaldes ved stævning, skal anklagemyndigheden sikre, at stævningen med tiltalen mod den tiltalte forkyndes i overensstemmelse med loven.
• Medmindre den strafbare handling berører anklagemyndigheden umiddelbart, skal anklageren undersøge sagen og nærmere bestemt anklagepunkterne sammen med denne myndighed, navnlig når sagen er kompleks.
• Hvis personen indkaldes som anholdt, skal anklageren underrette den tiltaltes advokat, og politiet vil ledsage den tiltalte til retten.

Alternativer til varetægtsfængsling forekommer i sager, hvor personen indkaldes ved stævning, hvor den pågældende løslades mod kaution, indtil efterforskeren har afsluttet sin efterforskning, og hvor personen indkaldes, enten som anholdt eller ved stævning.

Muligheden for overførsel til oprindelseslandet kræver ad hoc-procedurer, som henhører under rigsadvokatens kompetence. Disse procedurer finder kun anvendelse i særlige tilfælde, f.eks. en anmodning om udlevering eller en anmodning fra en domfældt til de kompetente lokale myndigheder og myndighederne i hans bopælsland om at fortsætte fuldbyrdelsen af den domfældtes fængselsstraf i dennes eget land.