Tiltalte i straffesager

Letland

Indholdet er leveret af
Letland

Hvordan behandles mindre trafikforseelser?

Hvis du har overtrådt hastighedsbegrænsningen (50 km/t i byer og 90 km/t uden for byerne) med op til 20 km/t, kan en politibetjent give dig en advarsel/pålægge dig en bøde på 5 LVL.

Hvis du har overtrådt hastighedsbegrænsningen med 21-30 km/t, kan politiet give dig en advarsel/pålægge dig en bøde på 20 LVL.

Bødebeløbet stiger, jo mere du overtræder hastighedsbegrænsningen, og det kan nå op på 300 LVL og omfatte en fratagelse af kørekort i 3-6 måneder.

Hvis du har parkeret et forbudt sted, kan politiet pålægge dig en bøde på 20 LVL.

Hvis du ikke har kørekort, bilregistreringspapirer, tilsynscertifikat eller lignende med dig under kørslen, kan politiet give dig en advarsel/pålægge dig en bøde på 2 LVL.

Hvis du har kørt uden brug af forlygter i dagslys, kan politiet give dig en advarsel/pålægge dig en bøde på 5 LVL. For samme overtrædelse når det er mørkt/ved dårlig sigtbarhed, kan politiet pålægge dig en bøde på 30 LVL.

Hvis du eller din passager ikke anvender sikkerhedssele under kørslen, kan politiet give dig en advarsel / pålægge dig en bøde på 20 LVL.

En politibetjent udarbejder en rapport over overtrædelsen og kan beslutte straffen på stedet. Du kan appellere straffen til en højere myndighed inden for en måned efter afgørelsens meddelelse. Den heraf følgende afgørelse kan dernæst appelleres til den administrative distriktsdomstol. Appelanmodningen skal indgives inden for en måned.

Det kommunale politi beskæftiger sig med fodgængeres overtrædelser. Du kan blive pålagt en bøde på 5-20 LVL. Du kan gøre indsigelse mod afgørelsen ved den administrative distriktsdomstol inden for en måned.

Hvis du under kørslen har været påvirket af alkohol med en alkoholpromille på 0,2-0,5 ‰ og har haft kørekort i mindre end to år, pålægger en politibetjent/distrikts- eller byretsdommer en bøde på 100-200 LVL og fratager dig kørekortet i tre måneder. Du kan gøre indsigelse mod afgørelsen inden for en måned til en højere myndighed og efter dette tidspunkt - til den administrative distriktsdomstol (i forbindelse med en bøde pålagt af en politibetjent)/regional domstol (i tilfælde af en bøde pålagt af en dommer).

Vil disse forseelser komme til at fremgå af min straffeattest?

Administrative sanktioner vil fremgå af din straffeattest. Oplysninger om sådanne sanktioner opbevares uden forudgående anmodning om din tilladelse i den aktive database i generalsekretariatet i Letlands indenrigsministeriums informationscenter i et år efter sanktionernes afsigelse, og derefter flyttes oplysningerne til generalsekretariatets arkivdatabase.

Relevante links

Færdselsloven

Loven om administrative forseelser

Loven om administrative procedurer

Loven om politiet

Loven om strafferegistre

Statspolitiet

Direktoratet for trafiksikkerhed

Sidste opdatering: 11/08/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.