Tiltalte i straffesager

Frankrig

Disse faktablade fortæller, hvad der sker, når en person er mistænkt eller tiltalt for en lovovertrædelse, der skal behandles i retten. For oplysninger om mindre alvorlige forseelser som f.eks. overtrædelser af færdselsloven, der normalt straffes med en bøde, se faktablad 5. Hvis du selv har været udsat for en forbrydelse, kan du finde detaljerede oplysninger om dine rettigheder her.

Indholdet er leveret af
Frankrig

Generel indledning

Der findes fire strafferetlige domstolsinstanser:

  • Politiretten (tribunal de police):

Sager ved politiretten, der afgøres af en enkelt dommer, er forseelser under kategori fem. Domme afsagt ved politiretten kan appelleres til appelretten for straffesager, men dog kun i bestemte tilfælde.

  • Nærdomstolen (juridiction de proximité):

Sager ved nærdomstolen afgøres af en enkelt dommer. Denne domstol afgør forseelser under de fire første kategorier.

Appel af disse domme sker på de samme bestemmelser som appel af domme afsagt af politiretten.

  • Kriminalretten (tribunal correctionnel)

Kriminalretten består normalt af tre dommere og pådømmer især mindre grove forbrydelser (délits).

En sag kan enten afgøres af den kompetente ret det sted, hvor lovovertrædelsen er begået, eller den kompetente ret det sted, hvor den eller en af de tiltalte bor, eller ved den kompetente ret det sted, hvor den tiltalte blev anholdt.

Domme afsagt af førsteinstansretten kan appelleres til appeldomstolens strafferetlige afdeling.

  • Nævningedomstolen (la cour d'assises)

Nævningedomstolen kan pådømme forbrydelser begået af myndige, som ikke henhører under en særdomstol.

Den består af tre juridiske dommere og ni nævninge, der vælges ved lodtrækning blandt franske statsborgere.

De dømte og anklagemyndigheden kan appellere domme fra denne domstol til en nævningedomstol bestående af tolv nævninge og tre juridiske dommere. Den anklagede og anklagemyndigheden kan appellere nævningedomstolens dom, hvad enten der er tale om domfældelse eller frifindelse. Den civile part kan kun appellere rettens afgørelse om erstatning.

Kort gennemgang af en straffesag

I det følgende gives en kort gennemgang af de almindelige trin i en straffesag.

Efterforskningen

Efterforskningen varetages af politiet eller gendarmeriet, som skal konstatere, om der er begået en lovovertrædelse, indsamle beviser og finde gerningsmændene. Anklagemyndigheden kontrollerer efterforskningen. Hvis straffesagen er iværksat af anklagemyndigheden, er efterforskningen systematisk.

I Frankrig findes der to former for efterforskning, den kortvarige "enquête de flagrance", der vedrører alvorlige forbrydelser, som er ved at blive eller lige er blevet begået, og hvor politiet har bredere beføjelser, og "enquête préliminaire", den indledende efterforskning, som udføres af kriminalpolitiet eller efter instruks fra anklagemyndigheden.

Under alle omstændigheder er efterforskningen hemmelig og ikke-kontradiktorisk.

Undersøgelsen

Undersøgelsen varetages af undersøgelsesdommeren, der skal indsamle beviser og finde gerningsmændene. Under undersøgelsen skal det afklares, om der er tilstrækkelige beviser til at stille den formodede gerningsmand for retten. I løbet af undersøgelsen bliver sagen gjort klar til pådømmelse. Undersøgelsen er hemmelig, men sagens parter har adgang til sagsakterne og kan på visse betingelser anmode om yderligere undersøgelser.

Dommen

Behandlingen i retten er kontradiktorisk, offentlig og mundtlig. Efter dommernes votering afsiges dommen, som kan appelleres.

Yderligere oplysninger om alle disse trin i en straffesag og om dine rettigheder findes i faktabladene. Oplysningerne erstatter ikke juridisk rådgivning og er kun vejledende.

Europa-Kommissionens rolle

Bemærk, at Europa-Kommissionen ikke går ind i straffesager i de enkelte medlemsstater og ikke kan hjælpe dig. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvordan og til hvem du kan klage.

Klik på linkene nedenfor for at finde de oplysninger, du har brug for.

1 – Juridisk bistand

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

  • Mine rettigheder som anholdt
  • Mine rettigheder under den første afhøring
  • Status som sigtet og bistået vidne
  • Undersøgelsens afslutning
  • Den europæiske arrestordre
  • Forsvarets forberedelse af retssagen

3 – Mine rettigheder under retssagen

4 – Mine rettigheder efter retssagen

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Relevante links

Dine rettigheder

Sidste opdatering: 06/12/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.