Defendants (criminal proceedings)

Frankrig

These fact sheets explain what happens when someone is suspected or accused of an offence resulting in trial before a court. For information on minor offences such as breaches of the traffic regulations, usually liable to fixed penalties such as a fine, see fact sheet 5. If you are the victim of a crime, you will find full information on your rights here.

Indholdet er leveret af
Frankrig

General introduction

The four types of court with jurisdiction to hear cases in France are:

  • The Tribunal de police (police court)

Decisions are made by a single judge in this court which mainly deals with petty offences in category five (e.g. breaches of regulations liable to specific penalties). Appeals can be filed with the Chambre des appels correctionnels (Court of Appeal) but only in certain cases.

  • The Juridiction de proximité (local or community court)

Decisions are made by a single judge in this court which deals with petty offences in the first four categories.

Appeals are governed by the same rules as appeals against police court judgments.

  • The Tribunal correctionnel (criminal court dealing with lesser offences)

Three judges are normally present at this court, which mainly deals with délits (offences not classed as "crimes", the latter being defined as criminal acts punishable by over 10 years of prison, under French law).

Proceedings can be brought in the court within whose jurisdiction the offence was committed, or the court where the accused person or persons reside or where the accused person was arrested.

Appeals against judgments of first instance may be filed before the Chambre des appels correctionnels (Court of Appeal).

  • The Cour d’assises (criminal court dealing with the most serious offences)

This court has jurisdiction over crimes committed by adults that do not come under the jurisdiction of a specialist court.

Cases are heard by three professional judges and nine jurors selected at random amongst French citizens.

Appeals against convictions may be filed by the prosecution service and convicted defendants before a Cour d’assises comprising 12 citizen jurors and three professional judges. The defendant and the public prosecutor may appeal against decisions pronounced by the Cour d'assises, whether these are convictions or acquittals. The civil claimant (partie civile) in the action may only appeal as regards damages and interest awarded by the court.

Summary of criminal procedure

Please find below a summary of the normal stages of criminal proceedings

The inquiry

Conducted by the police or gendarmerie, its aim is to establish that an offence has been committed, to gather evidence and seek the perpetrators. It is conducted under the supervision of the public prosecutor. There will always be an inquiry when the action has been brought by the public prosecutor.

There are two types: the enquête de flagrance (investigation of a recently committed offence) and the enquête préliminaire (preliminary inquiry) conducted ex officio by a CID officer or on the instructions of the public prosecutor.

In all cases, the inquiry is secret and ex parte (i.e. the defendant is not heard).

The pre-trial investigation

The investigation conducted by the examining judge is designed to gather evidence of the commission of an offence and seek its perpetrator. It determines whether there is sufficient evidence to send the perpetrator before the court. It prepares the case for judgment. It is secret, but persons party to the proceedings have access to the case file and can lodge requests for investigations under certain conditions.

The judgment

The judgment phase takes place with due hearing of the parties, in public, oral proceedings. The judges' deliberations result in a decision subject to a remedy at law.

You will find details of all the stages of proceedings and your rights in the fact sheets. This information cannot replace consultation of a lawyer and should only be seen as guidance.

The role of the European Commission

Please note that the European Commission plays no role in criminal proceedings in the Member States and cannot help you if you wish to complain. These fact sheets tell you how and where you can complain.

Click on the links below to find the information you need.

1 – Consulting a lawyer

2 - My rights during the investigation of a crime

  • My rights in police custody
  • My rights during first appearance questioning
  • Being charged and témoin assisté (legally-represented witness) status
  • The completion of the pre-trial investigation
  • The European arrest warrant
  • Preparation of the case by the defence

3 – My rights during the trial

4 – My rights after the trial

5 –  Breaches of the traffic regulations and other petty offences

Related links

Your Rights

Last update: 30/01/2017

The national language version of this page is maintained by the respective Member State. The translations have been done by the European Commission service. Possible changes introduced in the original by the competent national authority may not be yet reflected in the translations. The European Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice to see copyright rules for the Member State responsible for this page.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt at få uvildig rådgivning af en advokat, når du på den ene eller anden måde bliver inddraget i en straffesag. Faktabladene indeholder oplysninger om, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til at blive repræsenteret af en advokat. Du kan også læse om, hvordan advokaten kan hjælpe dig. I dette faktablad kan du læse om, hvordan man finder en advokat, og hvordan du får dækket advokatsalæret, hvis du ikke selv kan betale.

Sådan finder du en advokat

Medmindre du er impliceret i en kriminalsag, har du ikke pligt til at lade dig bistå af en advokat, men det tilrådes at gøre det.

Frit advokatvalg er et grundlæggende princip.

Du kan frit vælge en advokat, som du kender, eller du kan bede om at få beskikket en advokat, du kender.

Du kan frit vælge en advokat efter "mund til mund-princippet", hvis du kender en i din omgangskreds, eller hvis en af dine pårørende råder dig til at bruge en bestemt advokat.

Du kan gennemgå listen over advokater, der bor i nærheden af dig, enten hos retten i din by, på rådhuset eller hos en advokatsammenslutning i nærheden af, hvor du bor.

Du kan også se i telefonbogen eller søge på internettet.

På mange websteder kan du få adgang til lister over advokater, inddelt efter deres specialområde:

Mange advokatsammenslutninger har også kontor i retsbygninger, på rådhuse eller i juridiske rådgivningskontorer (Maisons de justice et du Droit).

Hvis du er varetægtsfængslet, har du forskellige muligheder for at vælge en advokat.

I mange fængsler er der ophængt lister over advokater.

Forskellige foreninger, der har deres gang i fængselsmiljøet, kan rådgive dig og hjælpe dig med at finde en advokat. Det kan f.eks. være Det Internationale Fængselsobservatorium, sammenslutninger for besøgende i fængsler osv.

Dit lands konsulat kan også hjælpe dig med at finde en advokat.

Desuden kan du kontakte formanden for den lokale advokatsammenslutning og bede om at få beskikket en advokat til at bistå dig.

Betaling for advokatbistand

Hvis du bruger en advokat, er det dig, der skal betale salæret. Advokatsalærer er frie og aftales mellem parterne.

Du kan underskrive en aftale om salær med advokaten, som har ret til at kræve løbende betaling for sin bistand i din sag.

Hvis dine ressourcer imidlertid er under en vis grænse, kan du under bestemte omstændigheder få Link åbner i nyt vindueretshjælp.

På grundlag af din indtægt kan staten overtage betalingen af hele eller en del af den beskikkede advokats salær. Hvis du ikke har ret til retshjælp, ophæves beskikkelsen af din advokat, og du skal selv aftale salæret med den pågældende.

Hvis staten kun betaler en del af salæret, skal du selv betale resten.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

2 – Mine rettigheder i forbindelse med en politiefterforskning

Hvad sker der under efterforskningen og undersøgelsen af en straffesag?

Efterforskningen af en straffesag består af samtlige undersøgelser i forbindelse med en lovovertrædelse og foretages af kriminalpolitiet under tilsyn af en dommer.

Efterforskningen kan ske i forbindelse med sagens oplysning og går ud på at konstatere overtrædelser, indhente beviser og eftersøge gerningsmændene.

Der skelnes mellem "enquête de flagrance" (efterforskning af igangværende eller nyligt begået lovovertrædelse) og "enquête préliminaire" (indledende efterforskning). Den første iværksættes, når der begås eller lige er begået en lovovertrædelse, og den giver politiet meget vide beføjelser. Den anden form iværksættes i andre sager. Oprindelig havde politiet ikke så vide beføjelser under sidstnævnte form for efterforskning, men med den nyere lovgivning er forskellene blevet væsentlig mindre.

I komplicerede sager kan efterforskningen også gennemføres inden for rammerne af den forberedende undersøgelse og består i så fald af at følge undersøgelsesdommerens anvisninger. Det mere specifikke formål med undersøgelsen er at fastslå, om der er tilstrækkeligt grundlag for at stille lovovertræderen for en domstol og i givet fald at sikre, at sagen er klar til påkendelse.

Den er kun obligatorisk i straffesager.

Hvilke trin består en efterforskning af?

En "enquête de flagrance" kan indledes, når en overtrædelse er ved at blive eller netop er blevet begået, eller når en person er mistænkt for at have deltaget i en lovovertrædelse. Denne efterforskningsform skal gennemføres inden for otte dage og kan under visse omstændigheder forlænges af anklagemyndigheden med højst otte dage.

Under en "enquête de flagrance" kan kriminalbetjenten på gerningsstedet foretage en undersøgelse af de konkrete omstændigheder, beslaglægge genstande eller andet, der kan bruges til at fastslå, hvad der er sket, foretage en ransagning hos personer, der ser ud til at have deltaget i overtrædelsen eller sidder inde med oplysninger om forholdene, afhøre enhver, der har oplysninger om det skete, eller opretholde varetægtsfængslingen af en person, der er mistænkt for at have deltaget i overtrædelsen.

Under en "enquête préliminaire" orienterer kriminalpolitiet anklagemyndigheden, når den potentielle gerningsmand er identificeret.

Under undersøgelsen gennemgår dommeren alt bevismateriale i sagen, både for og imod den/de formodede gerningsmænd, og iværksætter alle aktiviteter, der kan bidrage til sagens opklaring. Undersøgelsesdommeren kan enten selv tage initiativ til disse aktiviteter (besigtigelse af gerningsstedet, afhøringer, beslaglæggelser o.l.), eller det kan ske på anklagemyndighedens eller parternes initiativ. Afviser dommeren at iværksætte en sådan aktivitet, skal det begrundes, og beslutningen kan prøves ved en domstol.

I forbindelse med retsanmodninger kan undersøgelsesdommeren uddelegere disse opgaver til kriminalpolitiet.

Når undersøgelsesdommeren beslutter, at sagen er oplyst, underrettes parterne og deres advokater. Anklagemyndigheden og parterne har derefter en måned, hvis den pågældende er sigtet, eller i modsat fald tre måneder til at fremsende deres betragtninger eller begrundede anmodninger til undersøgelsesdommeren.

Efter denne frist har anklageren ti dage (hvis den sigtede er varetægtsfængslet) eller en måned (i modsat fald) til at fremsende supplerende begæringer eller betragtninger, det afhænger af de fremlagte beviser.

Derefter afsiger undersøgelsesdommeren:

  • enten en kendelse om at henlægge sagen, hvis dommeren vurderer, at de fremlagte forhold hverken udgør en forbrydelse eller en mere eller mindre alvorlig lovovertrædelse, eller hvis gerningsmanden stadig ikke er kendt, eller hvis der ikke er indsamlet beviser nok mod den pågældende
  • eller en forelæggelseskendelse (mere eller mindre alvorlige lovovertrædelser) eller en tiltalerejsning (straffesager), hvis der er beviser nok mod den person, der rejses tiltale mod, og der er rent faktisk er begået en lovovertrædelse.

Mine rettigheder under efterforskningen

Mine rettigheder som anholdt (1)

Hvis du er mistænkt for at have deltaget i en lovovertrædelse, kan kriminalpolitiet tilbageholde dig. Ved anholdelsen skal politiet underrette anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren.

Ved en overtrædelse af de almindelige retsregler kan du kun tilbageholdes i 24 timer, som kan forlænges en gang med 24 timer af anklagemyndigheden, hvis der er tale om en strafferetlig efterforskning eller af undersøgelsesdommeren, hvis der er tale om en undersøgelse.

Der er dog undtagelser fra de generelle regler om tilbageholdelse. Drejer sagen sig om en forbrydelse eller organiseret kriminalitet, handel med narkotika eller terrorisme, opretholdes tilbageholdelsen i en længere periode. Generelt er der strammere regler for tilbageholdelse og muligheden for at forlænge denne, hvis der er tale om mindreårige.

Hvis reglerne for tilbageholdelse ikke overholdes, kan det betyde, at denne foranstaltning ophæves, og at alle efterfølgende handlinger, som fængslingen er en forudsætning for, indstilles.

Hvad får jeg at vide om tilbageholdelsen?

En tilbageholdt persons rettigheder er grundlæggende rettigheder. Du skal øjeblikkelig informeres om arten af den overtrædelse, som efterforskningen vedrører, om dens varighed og om dine rettigheder. Disse oplysninger skal du have på et sprog, du forstår. Du har ret til gratis bistand af en tolk.

Der optages rapport om, at du er blevet orienteret om dine rettigheder, og hvordan du kan udøve dem.

  • Ret til at kontakte en pårørende

Du har ret til at underrette en pårørende (person, som du normalt bor sammen med, et familiemedlem i direkte linje, en bror eller søster eller din arbejdsgiver). Den pågældende kontaktes telefonisk af en kriminalbetjent senest tre timer efter din anholdelse.

  • Ret til lægehjælp

Du har ret til at blive undersøgt af en læge for hver 24 timers tilbageholdelse. Lægen vælges af kriminalbetjenten eller anklagemyndigheden.

  • Ret til samtale med advokat

Du har ret til en samtale med en advokat, som ikke må vare over en halv time. Denne samtale er fortrolig. Advokaten kan udarbejde skriftlige betragtninger, der vedlægges sagen.

Du kan selv vælge en advokat, hvis du kender en, eller bede advokatformanden om at få beskikket en (en beskikket advokat).

Hvis du tilbageholdes for en overtrædelse af de almindelige retsregler, kan du tale med din advokat ved fængslingens start, og forlænges den, da i starten af denne forlængede fængsling.

Du har dog først ret til at tale med en advokat efter henholdsvis 48 eller 72 timer, hvis du er tilbageholdt for en forbrydelse eller organiseret kriminalitet, for narkotikahandel eller terroraktiviteter.

Kriminalbetjenten har pligt til at gøre alt for at kontakte en advokat.

  • Ret til ikke at udtale sig

Denne ret bliver du ikke oplyst om af kriminalbetjenten, men du er alligevel fri til ikke at udtale dig og til ikke at sige noget, der kan belaste dig.

  • Ret til at få informeret konsulatet for det land, du kommer fra, om din anholdelse

Hvad sker der, hvis jeg ikke er enig i den måde, man har skrevet det, jeg har sagt, i rapporten?

Du kan nægte at underskrive politirapporten.

Hvad sker der efter anholdelsen?

Anklagemyndigheden eller undersøgelsesdommeren kan på ethvert tidspunkt ophæve tilbageholdelsen. Du kan blive løsladt eller, hvis du er fængslet i forbindelse med en overtrædelse af de almindelige retsregler, blive fremstillet for enten en undersøgelsesdommer med henblik på indledning af en strafferetlig undersøgelse eller kriminalretten.

Hvis der bliver indledt en strafferetlig undersøgelse efter den første afhøring, kan du blive sigtet eller få status af bistået vidne. Hvis der rejses sigtelse mod dig, kan du blive sat under retligt tilsyn eller varetægtsfængslet.

Hvis du bliver fremstillet for en kriminalret, kan der enten afsiges dom med det samme, hvis dette er muligt, eller du kan få en tidsfrist til at udarbejde dit forsvar, hvis du beder om det. I sidstnævnte tilfælde bliver det besluttet, om du skal varetægtsfængsles eller sættes under retligt tilsyn.

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-test eller andre kropsvæsker? Hvilke rettigheder har jeg?

Hvis du er vidne eller mistænkt i en straffesag, kan du med tilladelse fra anklagemyndigheden få taget f.eks. spytprøver med henblik på at identificere dit dna-fingeraftryk samt f.eks. fingeraftryk, håndfladeaftryk eller fotos.

Du kan godt nægte at få taget disse prøver, men de foretages efter lovens bestemmelser, og hvis du nægter at deltage, kan det i visse tilfælde udgøre en overtrædelse af loven, og du kan risikere fængsling i op til et år og en bøde på 15 000 EUR.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Generelt foretager betjenten en kropsvisitering (kort visitering uden på tøjet) for at sikre, at du ikke har genstande på dig, som kan være farlige for dig selv eller andre.

Af sikkerhedshensyn eller af hensyn til efterforskningen kan kriminalbetjenten ligeledes beslutte at foretage en mere grundig kropsvisitering, hvor du skal være helt eller delvist afklædt. Kun en læge har tilladelse til at foretage en undersøgelse af legemets hulrum.

Ovenstående lidt grundigere kropsvisitering skal udføres af kriminalbetjent af samme køn som dig.

Alle de fundne effekter beslaglægges og udleveres til dig igen efter varetægtsfængslingen, hvis du løslades.

Kan min bolig, mit kontor, min bil osv. blive ransaget?

Der må kun foretages ransagninger i tidsrummet 06.00-21.00. En ransagning, der er påbegyndt før kl. 21.00, kan dog fortsættes.

Der er undtagelser fra disse regler, hvis lovovertrædelsen vedrører organiseret kriminalitet, terrorisme, rufferi og narkotikahandel. En dommer fører tilsyn med anvendelsen af disse undtagelser.

Der kan fortages ransagninger i alle boliger, hvor der kan være genstande, som kan være nødvendige for at oplyse sagen.

Det kan f.eks. være din bopæl eller en bolig, der bebos af en anden person, som kan antages at være i besiddelse af genstande, der vedrører overtrædelsen.

Ved bopæl forstås det sted, hvor en person har sin hovedbolig, men kan også være et sted, som personen har ret til at betegne som sit, uanset om den pågældende bor der eller ikke.

De forskellige former for bopæle (f.eks. et hotelværelse) og tilliggender betragtes således som bopæle.

Det er op til dommeren at vurdere, om der er tale om en bopæl. En bil kan f.eks. i princippet ikke betragtes som en bopæl, men det bliver den, hvis den bruges som sådan.

Kan jeg klage?

Manglende overholdelse af de ovenfor beskrevne formaliteter er ensbetydende med en overtrædelse af kontradiktionsprincippet og kan gøres til genstand for en sag om gyldigheden af den foretagne ransagning og beslaglæggelse.

Strafferetlig undersøgelse: mine rettigheder under den første afhøring (2)

Under den første afhøring, der svarer til et grundlovsforhør, høres din version af det, du anklages for.

Undersøgelsesdommeren fastslår først din identitet, gennemgår derefter de fremlagte forhold og henviser til de relevante straffebestemmelser.

Undersøgelsesdommeren informerer dig om dine rettigheder:

  • du har ret til en autoriseret tolk
  • du har ret til at blive bistået af en advokat (som du enten selv vælger eller får beskikket).

Under den første afhøring kan du bistås af din advokat, og i så fald bliver du afhørt på stedet. I modsat fald skal undersøgelsesdommeren igen informere dig om, at du har ret til juridisk bistand, i givet fald af en beskikket advokat.

 

Hvis du vælger at få hjælp af en advokat, har denne adgang til sagens akter og kan orientere dig om dem på visse betingelser.

Du har ret til ikke at udtale dig.

Hvis de forhold, du sagsøges for, udgør en forbrydelse, er afhøringen audiovisuel.

Kan jeg erklære mig skyldig i hele eller dele af sigtelsen før sagens behandling i retten?

Du kan erklære dig skyldig i hele eller dele af sigtelsen. Det er et spørgsmål om strategi, som du bør diskutere med din advokat.

Kan sigtelsen ændres før retssagen?

I løbet af undersøgelsen undersøges alle forhold i sagen, både til fordel og til skade for dig, og undersøgelsesdommeren kan ændre den retlige kvalifikation, således at en forbrydelse f.eks. ændres til en mindre alvorlig lovovertrædelse.

Hvis der i løbet af undersøgelsen afdækkes nye overtrædelser, kan dommeren på foranledning af anklagemyndigheden foretage undersøgelser af disse nye forhold.

Kan jeg blive anklaget for en lovovertrædelse, som jeg allerede er blevet retsforfulgt for i en anden medlemsstat?

Hvis du retsforfølges i en anden medlemsstat, men endnu ikke er blevet dømt, kan du blive afhørt om disse forhold på fransk område.

Hvis du til gengæld er blevet dømt for disse forhold i en anden medlemsstat, kan du i medfør af princippet "non bis in idem" (man kan ikke blive dømt for den samme forbrydelse to gange) hverken retsforfølges eller dømmes i Frankrig.

Bliver jeg informeret om, hvem der vidner mod mig, og om andre beviser mod mig?

I medfør af kontradiktionsprincippet skal du informeres om alle beviser (vidneudsagn og andet bevismateriale), så du bedre kan forberede dit forsvar og fremlægge dine bemærkninger.

Disse elementer, der indgår i sagen, kan du gennem din advokat få en kopi af efter tilladelse fra dommeren.

Du og din advokat må ikke videreformidle disse beviser til tredjemand, da I derved risikerer at overtræde tavshedspligten i forbindelse med efterforskningen.

Vil man indhente oplysninger om min straffeattest?

Din straffeattest vil indgå i sagens akter.

Jeg kommer fra et andet land. Skal jeg være til stede under undersøgelsen?

I medfør af bestemmelserne om retligt tilsyn har du ikke ret til at forlade fransk territorium under undersøgelsen.

Status som sigtet og som bistået vidne (3)

Efter den første afhøring beslutter undersøgelsesdommeren, om der enten skal rejses sigtelse mod dig, eller du skal have status som bistået vidne.

Rejses der sigtelse, betyder det, at der er vægtige eller samstemmende indicier for, at du har deltaget i en lovovertrædelse. Du er nu part i en straffesag, hvilket ikke gælder for et bistået vidne.

Til gengæld forudsætter status som bistået vidne, at der ganske vist findes indicier, men at de ikke er tilstrækkelig sikre til at berettige, at der rejses sigtelse mod dig. Et bistået vidne er således ikke part i en straffesag, men har alligevel adgang til sagens akter, er omfattet af kontradiktionsprincippet og kan anmode undersøgelsesdommeren om at foretage visse handlinger.

De to statusser har forskellige følger. Det er kun en sigtet, der på grundlag af en begrundet afgørelse fra dommeren kan sættes under retligt tilsyn (og dermed forbydes at forlade Frankrig) eller varetægtsfængsles, og det er kun en sigtet, der kan fremstilles for en strafferetlig domstolsinstans.

Du kan anmode om at blive løsladt.

Hvis du har status som bistået vidne, kan du på ethvert tidspunkt under sagens behandling bede om at blive sigtet.

Hvad er betingelserne for et retligt tilsyn?

Du kan sættes under retligt tilsyn, hvis du risikerer fængselsstraf eller en alvorligere straf.

Tilsynet er begrundet med hensyn til undersøgelsen (for at undgå flugt til udlandet, f.eks.) eller er en sikkerhedsforanstaltning (forbud mod at få besøg af eller møde ofret, f.eks.). Oftest er formålet med et retligt tilsyn at forhindre gerningsmanden i at flygte.

Denne foranstaltning kan afbrydes på ethvert tidspunkt, enten hvis undersøgelsesdommeren beslutter det, hvis anklagemyndigheden anmoder om det, eller hvis du gør.

Hvis du anmoder om det, skal undersøgelsesdommeren træffe beslutning om det inden for senest fem dage.

Hvis du ikke overholder betingelserne for det retlige tilsyn, risikerer du at blive varetægtsfængslet.

Endelig kan du bestride kendelsen om retligt tilsyn ved at klage til undersøgelseskammeret.

Hvad er betingelserne for et retligt tilsyn?

For at blive omfattet af et retligt tilsyn skal du kunne idømmes en relativt streng straf, dvs. en strafferetlig straf eller straf med fængsling fra mindst tre år til livstid.

Tilsynet skal være det eneste middel til at beskytte beviser og bevismateriale, der er nødvendigt for at afdække sagens forhold, hindre, at der lægges pres på vidner eller ofre og deres familie, hindre svigagtige aftaler mellem sigtede og medgerningsmænd eller medskyldige, beskytte sigtede, sikre, at sigtede er til rådighed for myndighederne, stoppe overtrædelsen eller hindre, at den gentages, samt i straffesager stoppe en vedvarende forstyrrelse af den offentlige orden, der skyldes overtrædelsens alvor.

Du kan kære kendelsen om varetægtsfængsling inden for en frist på 10 dage efter dens afsigelse ved at kontakte direktøren i dit fængsel eller dommerkontoret i den retskreds, hvor kendelsen er afsagt.

Undersøgelsens afslutning (4)

Undersøgelsen afsluttes med en kendelse. Der er forskellige slags kendelser:

Kendelse om henlæggelse af sagen

Dommeren kan afsige en kendelse om at henlægge sagen, hvis der ikke er indsamlet nok beviser mod dig. Henlæggelsen kan være hel eller delvis.

Hvis der afsiges en kendelse om delvis henlæggelse af sagen, kan undersøgelsesdommeren afsige en forelæggelseskendelse eller kendelse om at rejse tiltale for nogle af forholdene.

Hvis der afsiges en kendelse om at henlægge hele din sag, og hvis du er varetægtsfængslet, bliver du løsladt, og du får udleveret eventuelle beslaglagte genstande.

Du kan fremsætte krav om erstatning.

Du skal dog være opmærksom på, at den civile part kan appellere denne kendelse inden for en frist på 10 dage efter dens afsigelse til dommerkontoret i den retskreds, hvor kendelsen er afsagt.

Forelæggelseskendelse

Hvis dommeren mener at have beviser nok mod dig, kan der afsiges en kendelse om at forelægge sagen for en strafferetlig domstolsinstans.

Hvis du er omfattet af et retligt tilsyn eller er varetægtsfængslet, afsluttes dette med kendelsen.

Dommeren kan dog afsige en ny kendelse om at opretholde foranstaltningerne, men den kræver en specifik begrundelse. Foranstaltningerne må højst vare i to måneder. Hvis du efter disse to måneder ikke er blevet stillet for den kompetente dommer, vil du blive løsladt.

Dommeren kan afsige en begrundet kendelse om, at det er umuligt at pådømme sagen inden for to måneder, og foranstaltningerne kan undtagelsesvist forlænges to gange à to måneder. Hvis du efter disse i alt seks måneder ikke er blevet stillet for den kompetente dommer, vil du blive løsladt.

Denne kendelse kan du ikke kære, medmindre du mener, at de forhold, der er blevet forelagt kriminalretten, udgør en forbrydelse, der burde gøres til genstand for en kendelse om at rejse tiltale ved en nævningedomstol. Den civile part kan også kære en sådan kendelse.

Kendelse om at rejse tiltale

Denne kendelse afsiges af undersøgelsesdommeren i en straffesag.

Hvis du er omfattet af et retligt tilsyn eller er varetægtsfængslet, når dommeren afsiger denne kendelse, opretholdes den pågældende foranstaltning.

Som sigtet har du ret til at kære denne kendelse.

Den europæiske arrestordre (5)

Den europæiske arrestordre er en procedure, der skal erstatte udleveringsproceduren mellem medlemsstaterne.

Den europæiske arrestordre er en retsafgørelse truffet af en EU-medlemsstat for at få en anden medlemsstat til at anholde og udlevere en eftersøgt med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.

Den enkelte medlemsstat kan træffe nødvendige og proportionale tvangsforanstaltninger over for den eftersøgte.

Når en person anholdes, har den pågældende ret til at høre indholdet af arrestordren og til advokat- og tolkebistand.

Den fuldbyrdende myndighed har under alle omstændigheder mulighed for at beslutte at opretholde varetægtsfængslingen af den pågældende eller løslade den pågældende på bestemte vilkår.

Den fuldbyrdende myndighed kan inden modtagelse af en sådan afgørelse foretage afhøringer af den pågældende. Den endelige afgørelse om arrestordren skal træffes af den fuldbyrdende domsmyndighed senest 60 dage efter anholdelsen. Afgørelsen meddeles derefter omgående til den udstedende myndighed. Hvis oplysningerne i arrestordren ikke er tilstrækkelige, kan den fuldbyrdende myndighed anmode den udstedende myndighed om supplerende oplysninger.

Varetægtsperioden i forbindelse med fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre skal fratrækkes i den samlede straf, den pågældende eventuelt bliver idømt.

Forsvarets forberedelse af retssagen (6)

Kontakten til din advokat, der er din fortrolige, er baseret på gensidig tillid. En advokat har således tavshedspligt.

Du kan derfor stille alle de spørgsmål, der optager dig, og bede om at få forklaret de forskellige forhold, så I undgår misforståelser.

Når I mødes første gang, kan du give advokaten alle dokumenter og oplysninger om sagen, så han kan forberede dit forsvar så godt som muligt.

Stil alle de spørgsmål, der optager dig, også om de forskellige trin i proceduren, hvilken strategi I skal vælge, eller hvilke spørgsmål du risikerer at blive stillet af de dommere, der skal pådømme din sag.

Spørg også bare om, hvordan sagen vil ende, hvilken straf du risikerer, og om der er mulighed for en lempeligere straf.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvis du er myndig, erkender, at du har begået den lovovertrædelse, du er anklaget for, og at straffen for denne overtrædelse er bøde eller fængsel i højst fem år, kan din sag blive behandlet efter en procedure med øjeblikkelig fremstilling efter forudgående tilståelse (procédure de comparution immédiate sur reconnaissance préalable de culpabilité). Du har pligt til at lade dig bistå af en advokat. Denne hurtige procedure giver mulighed for at få en mindre straf.

Hvor gennemføres retssagen?

Hvilken ret der er kompetent afhænger af overtrædelsens art og den territoriale kompetence. For forseelser er den kompetente domstol politiretten (tribunal de police) eller nærdomstolen (juridiction de proximité), enten det sted hvor forseelsen har fundet sted, eller hvor du bor.

Er der tale om en grovere lovovertrædelse, er det kriminalretten (tribunal correctionnel) det sted, hvor overtrædelsen er begået, hvor du bor, eller hvor du er blevet anholdt.

Og hvis der endelig er tale om en alvorlig forbrydelse, er det nævningedomstolen (cour d'assises) det sted, hvor forbrydelsen er begået, hvor du bor, eller hvor du er blevet anholdt.

Straffesagen foregår mundtligt og er offentlig. Undtagelsesvis kan sagen behandles for lukkede døre, f.eks. hvis lovovertræderen er mindreårig, eller på ofrets anmodning i sager om voldtægt, tortur eller barbariske handlinger ledsaget af seksuelle overgreb.

Sager om forbrydelser og grovere lovovertrædelser pådømmes af en eller flere juridiske dommere, mens nævningedomstolen, der er sat med ni nævninge og tre juridiske dommere, træffer sine afgørelser ved kvalificeret flertal, her mindst otte personer.

Kan tiltalen ændres under sagens behandling?

I retten behandles sagen udelukkende på grundlag af de forhold, der er beskrevet i anklageskriftet. Der kan ikke tages hensyn til andre forhold.

Retten har dog ret til under retsmødet at omkvalificere de forhold, der ligger til grund for søgsmålet, forudsat at du har haft mulighed for at fremsætte dine betragtninger om disse nye anklagepunkter. Hvis denne "rekvalifikation" betyder, at sagen udvides med nye forhold, skal du acceptere frivilligt at give møde i retten vedrørende disse forhold.

I Frankrig findes der ikke nogen procedure for at erklære sig skyldig. For visse lovovertrædelser er det dog muligt at blive dømt efter en procedure, hvor man på forhånd erkender sig skyldig, dvs. før retssagen. Hvis du tilstår, vil denne tilståelse blive forelagt retten og vurderet af dommerne ligesom alt andet bevismateriale.

Hvilke rettigheder har jeg under sagens behandling?

Du har pligt til at være til stede under hele retssagen. Hvis du ikke har en gyldig grund til ikke at være til stede, vil du blive dømt i dit fravær (in absentia), medmindre retten accepterer at udskyde sagen, til du kommer tilbage. Men retten har ikke pligt til at efterkomme en sådan anmodning. Hvis din advokat er til stede, kan denne dog blive hørt og repræsentere dig. I straffesager kan der udstedes en arrestordre mod dig.

I Frankrig er det kun vidner, parterne i civilsager og sagkyndige, der kan blive afhørt via en direkte tv-forbindelse.

Hvis du ikke forstår det sprog, der tales i retten, vil du få stillet en tolk til rådighed.

Du har pligt til at lade dig bistå af en advokat i straffesager. Dette er kun frivilligt i sager om forseelser og mindre lovovertrædelser. Du har ret til at udskifte din advokat under sagen.

Du vil få ordet i løbet af retssagen. Du har dog ret til ikke at udtale dig under hele proceduren. Dette kan påvirke dommernes overbevisning. Du kan ikke dømmes, blot fordi du har løjet under retsmødet. En løgn vil dog påvirke rettens afgørelse. Desuden kan det være til skade for din advokats strategi.

Hvilke rettigheder har jeg i forhold til beviserne mod mig?

Alle beviser i sagen skal fremlægges under de kontradiktoriske indlæg, således at I kan diskutere dem. Valget af bevismidler er frit i fransk straffelov, og de kan fremlægges under alle omstændigheder. Du kan derfor fremlægge alle de nødvendige beviser, også beviser, der er indsamlet af en privatdetektiv, idet den eneste begrænsning er, at de skal være lovlige.

Du kan anmode om at få afhørt bestemte vidner. Du kan stille vidnerne spørgsmål under retsmødet, enten direkte eller gennem din advokat, og bestride deres udsagn med alle midler.

Vil der blive taget hensyn til oplysninger på min straffeattest?

Dommerne vil se på din straffeattest. Din straffeattest vil være vedlagt sagen under hele proceduren. Den kompetente retsmyndighed, som skal afgøre din sag, kan eventuelt anmode om at få din straffeattest fra en anden medlemsstat.

Hvad sker der efter retssagen?

Din advokat vil før sagens afslutning have drøftet sagens eventuelle udgang med dig, dog forudsat at du fortalt advokaten alt om din situation. Du kan blive frifundet eller dømt.

Hvis du bliver dømt, findes der følgende strafmuligheder:

Frihedsberøvelse:

  • I straffesager (crimes): enten fængsel på livstid eller en tidsbestemt fængselsstraf. For tidsbestemt fængselsstraf er strafferammen fastsat i straffeloven. Strafferammen er 10 til 30 år.
  • For alvorlige lovovertrædelser (délits) er den højeste straf 10 års fængsel.

Når en straf om frihedsberøvelse ikke er tidsubestemt, er der mulighed for straflempelser såsom prøveløsladelse, udgang eller eftergivelse af straf.

Andre typer straf:

  • I alle sager kan man få et bødeforlæg, hvis størrelse afhænger af lovovertrædelsen.
  • I straffesager og sager om forseelser kan man dømmes til at betale erstatning for den skade, man har påført ofret.
  • Man kan også få en supplerende straf. Det kan f.eks. være samfundstjeneste (med din accept), inddragelse af rettigheder (f.eks. kørekort), konfiskation af ejendele, lukning af virksomhed, inddragelse af borgerrettigheder (f.eks. stemmeret) eller forbud mod at udstede en check. Desuden kan man få indrejseforbud i Frankrig (hvis man er udlænding) eller opholdsforbud.

Hvad er ofrets rolle under sagen?

Ofret kan være til stede eller lade sig repræsentere under sagen. Er ofret ikke til stede, anses den pågældende for at have givet afkald på denne mulighed. Ofret kan anlægge sag. Under sagen kan ofret selv eller dennes advokat forsvare ofrets interesser og kan kræve erstatning for de lidte skader.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere en dom?

Hvis det drejer sig om en politiforseelse, kan du appellere visse domme afsagt af politiretten (tribunal de police) og nærdomstolen (juridiction de proximité) til appelretten for straffesager (Chambre des appels correctionnels) senest 10 dage efter dommens afsigelse.

Drejer det sig om en sag om en alvorligere lovovertrædelse, kan du appellere en dom afsagt af kriminalretten (tribunal correctionnel) til appelretten for straffesager senest 10 dage efter dommens afsigelse.

Hvis det drejer sig om en kriminalsag, kan du appellere nævningedomstolens (cour d'assises) afgørelse til en anden nævningedomstol senest 10 dage efter dommens afsigelse.

Du kan enten appellere den dom, der er afsagt i straffesagen (straffen) eller den dom, der er afsagt i det civile søgsmål (erstatning til ofret).

Du kan også appellere domme afsagt i appelsager og i sidste instans til kassationsrettens afdeling for straffesager (chambre criminelle de la cour de cassation) senest fem dage efter domsafsigelsen.

Kassationsretten, der er den højeste domstol, afsiger dom inden for en fastlagt frist om, hvorvidt appellen kan behandles. Hvis appellen kan behandles, træffer kassationsretten alene afgørelse om, hvorvidt dommen er afsagt i overensstemmelse med loven, og kan altså ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet.

En anke eller appel skal indgives til dommerkontoret ved den domstol, der har afsagt den pågældende dom, eller til straffeanstaltens direktør, hvis du sidder i fængsel.

Under alle omstændigheder skal du altid selv underskrive appellen.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer en dom?

Under behandlingen af appellen udsættes dommens fuldbyrdelse i princippet, og det gælder ved både appelretten og kassationsretten.

Hvis du har fået en frihedsstraf og derefter er blevet fængslet, bliver din fængsling dog ikke ophævet, mens din appelsag behandles, og indtil der afsiges en ny dom.

Når den retsinstans, der skal behandle appellen, har registreret modtagelsen af den, skal der afholdes et retsmøde inden for en "rimelig" frist.

Hvad sker der under appelsagen?

Da straffesager føres mundtligt, har du mulighed for at fremlægge og udvikle dine argumenter og fremlægge nye beviser under retsmødet, som indgår i den kontradiktoriske retsforhandling.

Appelretten for straffesager eller nævningedomstolen, der træffer afgørelse som appelinstans, kan enten stadfæste eller omstøde dommen.

I ganske særlige tilfælde, bl.a. hvor anklagemyndigheden har indgivet appel eller kontraappel, kan du risikere at få skærpet den oprindelige straf og skulle betale en større erstatning til den civile part (ofret).

Kassationsretten, der træffer afgørelse om, hvorvidt dommen er i overensstemmelse med loven, kan omstøde og annullere den anfægtede dom eller henvise sagen til appelretten.

En domstolsafgørelse bliver først endelig, når fristerne for at appellere den er udløbet.

Hvis den oprindelige domfældelse appelleres, og du frifindes ved den endelige dom i appelretten, kan du med visse forbehold ansøge om fuld erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som denne "vilkårlige" fængsling har påført dig.

Du bliver informeret om din ret til at få erstatning, når afgørelsen om frifindelse forkyndes for dig.

Derefter har du seks måneder efter meddelelsen om afgørelsen om frikendelse til at fremsætte begæring herom til den øverste formand for appelretten i den retskreds, hvor dommen er afsagt.

Formanden træffer en begrundet beslutning om din begæring om erstatning efter et offentligt retsmøde, hvor enten du selv eller din advokat kan få ordet.

Den øverste formands beslutning kan appelleres til "la Commission Nationale de réparation des détentions" (CNR) senest 10 dage efter, at du har fået meddelelse om beslutningen.

CNR's beslutning er endelig og kan ikke appelleres.

Erstatning betales af staten.

Vil disse overtrædelser blive opført på min straffeattest?

Hvis du efter appelsagen og den endelige dom idømmes en straf, vil straffen blive opført på din straffeattest og registreret i dit hjemlands strafferegister.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg blive sendt tilbage efter retssagen?

Ifølge Europarådets konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983 kan både dit hjemland og Frankrig, der er domsstaten, anmode om at få dig overført.

Du kan dog kun blive overført, hvis du giver et frit, oplyst og forudgående samtykke til det, hvilket vil sige at du skal have fuldstændige, præcise oplysninger om følgerne af overførelsen.

Desuden kan du selv bede om en frivillig overførelse til dit hjemland. Din anmodning om at blive overført kan dog kun imødekommes, hvis flere betingelser er opfyldt.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så dømmes en gang til for det samme?

I medfør af reglen "Non bis in idem", som den franske strafferet er baseret på, kan du hverken retsforfølges eller dømmes for noget i én medlemsstat, hvis du er blevet dømt og efterfølgende straffet i henhold til en endelig dom i en anden medlemsstat.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

I Frankrig behandles en række mindre forseelser direkte af forvaltningen og ikke af retsmyndighederne. Det drejer sig især om overtrædelser af færdselsloven. Disse særlige procedurer omfatter også overholdelse af dine grundlæggende rettigheder såsom retten til et forsvar. Desuden kan en administrativ sanktion aldrig være en frihedsberøvelse.

Den kompetente administrative myndighed, der har fastslået, at du ikke har overholdt en lovbestemt forpligtelse, træffer direkte beslutning om den sanktion, du skal have. Alle beslutninger om sanktioner skal begrundes, og du kan gøre indsigelse mod beslutningen. Sanktionen træder i kraft med det samme, også selvom du ønsker at gøre indsigelse mod den.

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

En overtrædelse af færdselsloven behandles direkte af den politibetjent, der har optaget rapport, af en anden betjent eller af gendarmeriet. Er der tale om en forseelse, bliver du pålagt en sanktion med det samme. Inden da får du forklaret baggrunden for sanktionen, og du kan fremsætte dine egne betragtninger. Du får udleveret en rapport om forseelsen og den pålagte sanktion. Sanktionen skal håndhæves på det tidspunkt, hvor du får den pålagt.

Sanktionen vil være en bøde, dvs. et fast beløb, og eventuelt tilbageholdelse af køretøjet.

Hvis du kommer fra en anden medlemsstat og ikke overholder færdselsloven, vil du blive pålagt en bøde i Frankrig. Hvis du ikke betaler bøden, før du rejser hjem igen, kan der indledes en retssag imod dig.

Hvis du er uenig, kan du gøre indsigelse mod denne beslutning inden for en frist på to måneder. Den sanktion, du har fået, kan ikke skærpes i forbindelse med indsigelsen.

Indsigelsen indgives direkte til forvaltningen uden en retssag, i første omgang til den myndighed, der har pålagt dig sanktionen (gratis indsigelse), og hvis du ikke får medhold, kan du indbringe din indsigelse over for en instans, der står over denne myndighed i hierarkiet.

Proceduren er beskrevet i den rapport, du har fået udleveret.

Det er først, når du har udtømt disse muligheder for at gøre indsigelse, at du kan henvende dig til en forvaltningsdommer.

Hvordan behandles andre mindre forseelser?

Andre forseelser, der behandles administrativt, er alvorligere overtrædelser vedrørende lovgivning om finansmarkeder, konkurrencelovgivning samt skattelov og lovgivning om immigration.

Vil disse overtrædelser blive opført på min straffeattest?

Overtrædelser, der behandles administrativt i Frankrig, især overtrædelser af færdselsloven, opføres ikke på straffeattesten.

Sidste opdatering: 30/01/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.