Tiltalte i straffesager

Finland

Indholdet er leveret af
Finland

Hvad er formålet med en strafferetlig undersøgelse?

Politiet skal indlede en strafferetlig undersøgelse, hvis der er grund til at antage, at der er begået en lovovertrædelse. Politiet kan blive underrettet om mistanken af ofret for lovovertrædelsen. Politiet kan også finde frem til formodede lovovertrædelser på andre måder, og de skal derefter indlede en undersøgelse (eksempelvis kan politiet selv blive opmærksom på, at der er ved at blive begået en lovovertrædelse).

Hvilke stadier består undersøgelsen af?

I løbet af den strafferetlige undersøgelse forsøger man at finde frem til oplysninger om den begåede lovovertrædelse og de personer, der er involveret heri, og at indsamle de beviser, der er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af anklagepunkterne og senere i forbindelse med retssagen. Den strafferetlige undersøgelse gennemføres af politiet eller i nogle tilfælde af det finske grænsepoliti, militæret eller af de finske toldmyndigheder. Alle myndigheder, der kan gennemføre undersøgelsen, omtales som "politiet" i disse faktablade.

Afhøring

Politiet kan bede dig møde op på politistationen til afhøring. Politiet kan også ringe til dig og afhøre dig telefonisk. Formålet med afhøringen er at klarlægge, hvorvidt der er grund til at antage, at der har fundet en lovovertrædelse sted, og at du har begået den.

Anholdelse

Du skal komme til afhøring, hvis du bliver bedt om det, og hvis du udebliver, kan politiet hente dig. I påkommende tilfælde kan politiet også anholde dig.

Første retsmøde

Hvis politiet indgiver en anmodning om en frihedsberøvende foranstaltning i forhold til dig, skal grundlovsforhøret finde sted inden for fire dage efter, at du er blevet anholdt. Retten afholder et grundlovsforhør og afgør, hvorvidt du skal varetægtsfængsles eller løslades. Hvis du bliver varetægtsfængslet, fastsætter retten også den seneste dato for, hvornår der skal rejses tiltale.

Hvis politiet ikke indgiver anmodning om en frihedsberøvende foranstaltning, kan det første retsmøde i din sag være selve hovedretsmødet i retten.

Inden hovedretsmødet foretager anklageren en vurdering af anklagepunkterne

Inden hovedretsmødet gennemfører politiet en strafferetlig undersøgelse og samler alt relevant materiale i en sagsmappe. Sagsmappen videregives til anklageren. Anklageren træffer derefter afgørelse om, hvorvidt det er sandsynligt at antage, at der har fundet en lovovertrædelse sted, og at du har begået den.

Politiet skal informere dig og din advokat om udviklingen i den strafferetlige undersøgelse og om de beviser, der foreligger vedrørende din skyld i lovovertrædelsen. Du kan også selv eller med hjælp fra din advokat samle beviser, som taler imod din skyld, og anmode om, at dette medtages i politiets undersøgelsesmateriale.

Der kan gennemføres flere afhøringsrunder inden selve hovedretsmødet. Der kan også blive tale om flere grundlovsforhør.

Mine rettigheder i forbindelse med den strafferetlige undersøgelse

Klik på nedenstående link for at finde yderligere oplysninger om dine rettigheder på de forskellige undersøgelsesstadier.

Afhøring (1)

Hvorfor ønsker politiet at afhøre mig?

Hvis politiet har mistanke om, at du ved noget om en påstået lovovertrædelse, kan de afhøre dig. Formålet med afhøringen er at klarlægge den påståede lovovertrædelse og finde frem til den person, der begik den. Du kan også blive afhørt, fordi politiet ønsker at finde ud af, hvilke fordele lovovertrædelsen har givet, selv om du ikke er mistænkt for den.

Hvad får jeg at vide om mine rettigheder?

Politiet skal informere dig om din retsstilling i forbindelse med afhøringen (offer/mistænkt/vidne) så hurtigt som muligt og som minimum inden afhøringen begynder. Generelt har du ret til advokatbistand under afhøringen, hvis du enten er offer eller mistænkt i sagen. Hvis du afhøres som mistænkt i sagen, skal politiet også fortælle dig, hvilken lovovertrædelse du er mistænkt for.

Hvis politiet har anholdt dig, fordi de mistænker dig for at have begået en lovovertrædelse, eller hvis du er blevet anholdt eller varetægtsfængslet, skal politiet uden unødig forsinkelse oplyse dig om din ret til advokatbistand. Hvis du beder om at få en advokat, behøver du generelt ikke at svare på nogen spørgsmål, før din advokat er kommet. Du skal dog altid give korrekte personoplysninger, selv om din advokat ikke er til stede.

Politiet har pligt til at behandle dig roligt og rationelt under afhøringen. Politiet må ikke afgive bevidst urigtige oplysninger, løfter eller opdigte historier vedrørende særlige fordele og heller ikke trætte, true eller bruge tvang over for den person, der afhøres, eller anvende andre upassende midler eller metoder til at påvirke personens viljestyrke, hukommelse, dømmekraft eller frihed til at træffe beslutning med henblik på at fremprovokere en tilståelse eller påvirke indholdet af den afgivne erklæring.

Hvad sker der, hvis jeg ikke taler det lokale sprog?

Hvis du ikke taler finsk eller svensk, vil politiet sørge for at skaffe en tolk til dig, som kan bistå dig under afhøringen. For yderligere oplysninger om dine sproglige rettigheder se Sproglige rettigheder (6). Nogle politifolk kan anvende engelsk under afhøringen. Du skal ikke betale for tolken. Tolken skal oversætte politiets spørgsmål og dine svar.

Ved afhøringens afslutning vil du og tolken få mulighed for at gennemgå afhøringsprotokollen, og du kan påpege, hvis politiet har registreret ukorrekte oplysninger. Det er meget vigtigt, at du gennemgår protokollen grundigt sammen med tolken, fordi indholdet heraf kan bruges mod dig i forbindelse med en retssag.

Vil jeg have mulighed for at tale med en advokat?

Som udgangspunkt har du ret til advokatbistand under afhøringen, uanset om du er blevet anholdt eller ej. Du behøver generelt ikke at svare på nogen spørgsmål, før din advokat er kommet. Hvis du har behov for tolkebistand, kan du også gøre brug heraf under samtaler med din advokat.

Hvis du kender en advokat, som du gerne vil benytte, kan du bede politiet om at kontakte den pågældende. Hvis du ikke kender nogen advokat, der kan bistå dig, kan politiet skaffe dig en advokat. Desuden kan politiet give dig en liste over advokater, som ofte fører straffesager, eller give dig en liste over advokater, der er medlemmer af den finske advokatsammenslutning. Du kan således selv vælge en advokat, som politiet derefter vil kontakte.

Skal jeg besvare politiets spørgsmål?

Du skal altid give politiet dine korrekte personoplysninger. Du behøver ikke at svare på andre spørgsmål. Hvis du har kendskab til forhold, der kan bidrage til opklaringen af lovovertrædelsen og fjerne mistanken omkring din person, kan det være hensigtsmæssigt at besvare spørgsmålene. Du bør rådføre dig med din advokat om, hvorvidt du skal besvare spørgsmålene eller ej.

Politiet skal også følge loven for så vidt angår tidspunkterne for, hvornår afhøring er tilladt. Generelt må der ikke foretages afhøring i tidsrummet fra kl. 22 til 7. For yderligere oplysninger om, hvornår afhøring er tilladt, se her.

Kan politiet foretage kropsvisitering og tage mine fingeraftryk?

Hvis du mistænkes for at have begået en lovovertrædelse, har politiet ret til at tage dine fingeraftryk. Politiet har ret til at foretage en legemsbesigtigelse - dvs., at de kan kontrollere, hvad du har i dit tøj eller i øvrigt har på dig - hvis du mistænkes for en lovovertrædelse, hvor maksimumsstraffen er mindst seks måneders fængsel, eller den påståede lovovertrædelse er en lovovertrædelse, der er nævnt i kapitel 5, afsnit 10, i Lov om tvangsmidler.

Politiet har ret til at foretage en legemsundersøgelse, herunder udtage en blodprøve eller foretage anden legemsundersøgelse, hvis du er mistænkt for en lovovertrædelse, hvor maksimumsstraffen er mere end 6 måneders fængsel, eller hvis lovovertrædelsen er en lovovertrædelse, der er nævnt i kapitel 5, afsnit 11, i Lov om tvangsmidler. I praksis er almindelige lovovertrædelser, f.eks. tyveri, forsætlig legemsbeskadigelse og narkotikalovovertrædelser, lovovertrædelser i forbindelse med hvilke, der kan foretages kropsvisitering, og det kan indebære, at der tages en dna-prøve.

Anholdelse (2)

Hvorfor kan politiet anholde mig?

Formålet med en anholdelse er at sikre den strafferetlige undersøgelse. Politiet kan anholde dig, hvis de mistænker dig for en alvorlig lovovertrædelse, for hvilken minimumsstraffen er to års fængsel. I så tilfælde behøver de ikke andre grunde til at foretage en anholdelse, end at der foreligger tilstrækkelig alvorlig mistanke om, at du har begået lovovertrædelsen. Hvis de mistænker dig for at have begået en mindre alvorlig lovovertrædelse, f.eks. forsætlig legemsbeskadigelse eller tyveri, kan de anholde dig, hvis de foruden den påståede lovovertrædelse har grund til at antage, at du vil

  • stikke af eller på anden måde undgå undersøgelsen
  • vanskeliggøre undersøgelsen eller
  • begå andre lovovertrædelser.

Derudover kan politiet anholde dig, hvis de ikke kender dig, og hvis du afviser at oplyse dit navn eller adresse, eller hvis du oplyser et navn eller en adresse, der er åbenlyst forkert. Hvis du ikke har permanent bopæl i Finland, og det er sandsynligt, at du vil forlade landet for at undgå en undersøgelse, retssagen eller fuldbyrdelsen af straffen, kan politiet også anholde dig.

En tjenestemand, der har beføjelse til at træffe beslutninger om anholdelser, vil træffe beslutning om din anholdelse, og det er ikke nødvendigt at have en retskendelse. Tjenestemænd, der kan træffe beslutninger om anholdelser, omfatter højtstående politifolk, den offentlige anklager og højtstående told- og grænsebetjente. Kapitel 1, afsnit 6, i Lov om tvangsmidler indeholder bestemmelserne om tjenestemænd, der kan foretage anholdelser.

Hvad får jeg at vide om min anholdelse?

Politiet skal fortælle dig, hvorfor du er anholdt, så snart du bliver erklæret anholdt eller anholdes på grundlag af en arrestordre. De skal desuden underrette et familiemedlem eller en anden person, der står dig nær, om anholdelsen, hvis du anmoder herom, medmindre dette vanskeliggør undersøgelsen.

Jeg taler ikke det lokale sprog. Har jeg ret til tolkebistand?

Hvis du ikke taler finsk eller svensk, vil politiet sørge for at skaffe en tolk til dig. For yderligere oplysninger om dine sproglige rettigheder se Sproglige rettigheder (6). Nogle gange kan politifolkene også foretage deres afhøring på engelsk, hvis I begge mener, at I kan klare jer på engelsk. Du behøver ikke at svare på nogen spørgsmål, før din tolk er kommet.

Vil jeg have mulighed for at tale med min advokat?

Du har altid ret til at tale med din advokat, når du er blevet anholdt. På din anmodning vil du også få udpeget en forsvarer. Staten betaler din forsvarers vederlag. Du kan selv vælge din advokat, men den pågældende skal have en juridisk embedseksamen.

Du har ret til at tale din advokat uden politiets tilstedeværelse, og din samtale må ikke overhøres eller optages. Hvis du har brug for en tolk, vil den pågældende også kunne være til stede under dine samtaler med din advokat.

Skal jeg besvare politiets spørgsmål?

Du behøver ikke besvare politiets spørgsmål, men du skal give dine personoplysninger. Undertiden kan det være i din egen interesse, at du besvarer spørgsmålene, fordi det kan medvirke til at belyse, hvad der skete, og eventuelt bidrage til at reducere mistanken til dig. Når retten tager stilling til din skyld, kan den tage med i sine overvejelser, at du ikke har besvaret spørgsmålene. Imidlertid vil det aldrig være en tilstrækkelig grund til at ifalde straf, at man ikke har besvaret spørgsmålene.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Det er din grundlæggende rettighed, at du ikke er forpligtet til at hjælpe retten med at påvise din skyld. Det betyder, at du ikke er forpligtet til at sige noget, der underbygger din skyld.

Hvis du imidlertid beslutter dig for kun at ville udtale dig i retten, skal du være forberedt på at skulle forklare, hvorfor du ikke har sagt noget før. Retten kan tage i betragtning, at du under retssagen kun sagde, at du var et andet sted, da lovovertrædelsen fandt sted. Dette kan være skadeligt for din forklarings troværdighed.

Hvis du nævner ting under afhøringen, som senere viser sig at være til skade for din sag, kan din forklaring eventuelt blive brugt imod dig. Hvis du afgiver en anden forklaring under retssagen end under afhøringen, skal du kunne forklare hvorfor, for ellers vil retten måske ikke mene, at din forklaring er troværdig.

Har jeg mulighed for at kontakte mine familiemedlemmer?

Du har ret til at have kontakt med dine nærmeste pårørende, f.eks. medlemmer af din nærmeste familie, medmindre politiet har en alvorlig grund til at begrænse dine kontakter. Politiet skal uden unødig forsinkelse underrette dine nærmeste pårørende om din anholdelse, medmindre dette forårsager vanskeligheder for undersøgelsen.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg kontakte min ambassade?

Du har ret til at kontakte din ambassade, medmindre politiet har en alvorlig grund til at begrænse dine kontakter. Generelt bliver ambassaden underrettet senest, når politiet indgiver en anmodning om en arrestordre på dig.

Kan politiet tage mine fingeraftryk? Må min dna-test registreres?

Generelt gælder, at hvis du er blevet anholdt, kan politiet altid tage dine fingeraftryk og registrere din dna-test.

Kan politiet foretage en undersøgelse af mig?

Politiet kan bestemme, at der skal foretages en undersøgelse af dig. Det kan være en legemsbesigtigelse for at finde ud af, hvad du har i dit tøj og i øvrigt har på dig, eller en legemsundersøgelse, som omfatter en visitering af din krop, udtagning af blodprøve og anden undersøgelse af din krop.

Hvis legemsundersøgelsen kræver medicinsk ekspertise, er det kun en læge, der må foretage den. Ellers foretages den af politiet eller en sundhedsprofessionel.

Lovgivningen indeholder betingelser for, hvornår det er tilladt at gennemføre en legemsundersøgelse, eksempelvis afhængigt af, hvor alvorlig mistanken er. I praksis giver alle almindelige lovovertrædelser (f.eks. tyveri, forsætlig legemsbeskadigelse og narkotikalovovertrædelser) politiet mulighed for at foretage en kropsvisitering.

Hvad sker der, hvis jeg anholdes på grundlag af en europæisk arrestordre?

Hvis en anden medlemsstat har udstedt en europæisk arrestordre på dig, kan du blive anholdt og tilbageholdt med henblik på udlevering til den medlemsstat, der har udstedt arrestordren Under grundlovsforhøret har du ret til en forsvarer og en tolk. Staten betaler deres vederlag, og du skal ikke betale beløbene tilbage til staten. Du kan selv vælge din advokat på samme måde, som hvis du ellers er mistænkt for en lovovertrædelse.

Første retsmøde (3)

Hvorfor skal der finde et første retsmøde sted?

Hvis politiet indgiver en anmodning om en frihedsberørende foranstaltning i forhold til dig, skal retten træffe afgørelse om tilbageholdelsen. Hvis du ikke er blevet anholdt, og politiet ikke anmoder om en frihedsberøvende foranstaltning i forhold til dig, vil det første retsmøde normalt udgøre sagens vigtigste retsmøde.

Hvis du er blevet anholdt, skal politiet anmode om en frihedsberøvende foranstaltning så hurtigt som muligt og senest inden kl. 12 på tredjedagen efter, at du blev anholdt. Hvis dette ikke sker, skal du løslades. Retten skal uden unødig forsinkelse behandle anmodningen om en frihedsberørende foranstaltning.

Hvis du er anholdt, skal anmodningen om en frihedsberøvende foranstaltning behandles senest inden for fire dage fra den dag, hvor du blev anholdt. Retten afholder et grundlovsforhør og afgør, om du skal tilbageholdes eller løslades. I stedet for at bestemme, at du skal tilbageholdes, kan retten også udstede et rejseforbud.

Sammen med tilbageholdelsen kan retten også anordne begrænsninger i dine kontakter. Det betyder, at du i starten af din tilbageholdelse ikke må have kontakt med andre end din advokat.

Der findes ikke noget kautionssystem i Finland, dvs., at du ikke kan stille et pengebeløb til rådighed for retten, der vil give dig mulighed for at blive løsladt, mens du afventer hovedretsmødet.

Har jeg ret til advokatbistand?

I forbindelse med grundlovsforhøret har du ret til en advokat. På din anmodning skal advokaten udpeges som din forsvarer, hvilket betyder, at staten betaler den pågældendes vederlag. Du har også ret til at varetage dit eget forsvar, men hvis politiet anmoder om en frihedsberøvende foranstaltning, anbefales det at få bistand fra en advokat. Du kan selv vælge din advokat.

Har jeg ret til tolkebistand, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår finsk eller svensk, vil retten indkalde en tolk. Staten betaler tolkens vederlag. For yderligere oplysninger om dine sproglige rettigheder se Sproglige rettigheder (6). Under retsmødet vil anmodningen om en frihedsberøvende foranstaltning blive tolket for dig, hvis du ikke har gennemgået den med din advokat og tolk inden mødet. Under retsmødet vil samtlige indlæg blive tolket, hvis det er nødvendigt.

Har jeg pligt til at udtale mig i retten?

Du er ikke forpligtet til at udtale dig i retten? Hvis du har en advokat, kan den pågældende svare på dine vegne på anmodningen om en frihedsberøvende foranstaltning. Du har dog ret til at blive hørt personligt, hvis du ønsker det.

Skal jeg give andre oplysninger i retten?

I retten – ligesom det gælder for den strafferetlige undersøgelse – skal du ikke give nogen oplysninger om den påståede lovovertrædelse. Det kan dog ofte hensigtsmæssigt. Din advokat vil hjælpe dig med at afgøre, hvorvidt det vil være bedre at udtale sig og give oplysninger.

Vil jeg blive tilbageholdt eller løsladt efter retsmødet?

Hvis retten finder, at der er grund til at tilbageholde dig, og at et rejseforbud ikke er tilstrækkeligt, vil du blive tilbageholdt. Hvis du ikke har permanent adresse i Finland, kan et rejseforbud ikke gennemføres i praksis.

Hvis retten finder, at der ikke er nogen grund til at tilbageholde dig, vil den bestemme, at du skal løslades med det samme. I Finland er det ikke muligt at stille garanti i form af et pengebeløb. Ved grundlovsforhørets afslutning vil du enten blive tilbageholdt, få rejseforbud eller blive løsladt. Selv om retten beslutter, at du skal tilbageholdes, kan det fraviges, hvis eksempelvis din helbredsmæssige tilstand gør dette uhensigtsmæssigt.

Hvis du tilbageholdes, vil retten fastsætte en dato for, hvornår anklageren skal have fremlagt anklagepunkterne. Tidsfristen kan forlænges, hvis anklageren kræver det. Der er ikke nogen maksimal tidsfrist for fremlæggelse af anklagepunkterne, men der må ikke medgå mere tid, end hvad der er nødvendigt for at kunne afslutte den strafferetlige undersøgelse og forberede anklagepunkterne.

Hvis det viser sig, at den fastsatte frist for fremlæggelse af anklagepunkterne er for kort, kan retten forlænge den på anklagerens anmodning. Retten skal give dig og din advokat mulighed for at blive hørt på grund af anmodningen.

Er grundlovsforhøret offentligt?

Generelt er retsmøder offentlige, og det gælder også grundlovsforhør. Af undersøgelsesmæssige årsager vil politiet imidlertid generelt anmode om, at grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre, og at sagsakterne hemmeligholdes, indtil der er foretaget en vurdering af anklagepunkterne. Det endelige resultat af retsmødet er altid offentligt.

Kan jeg anke, hvis retten bestemmer, at jeg skal varetægtsfængsles?

Du kan anke den frihedsberøvende foranstaltning ved appeldomstolen, uden at der er en nærmere angivet ankefrist. Appeldomstolen vil vurdere din anke som en hastesag. Som udgangspunkt er retsmøderne ved appeldomstolen skriftlige.

Retten skal vurdere din tilbageholdelse igen, hvis du kræver dette, også selv om du ikke har anket varetægtsfængslingen. En sag om varetægtsfængsling behøver dog ikke at blive taget op til fornyet vurdering, før der er gået to uger efter det første retsmøde. Din advokat vil give dig yderligere oplysninger om betingelserne i henhold til hvilke du kan beslutte dig for at kræve en fornyet vurdering. Når din varetægtsfængsling vurderes igen, kan dette også ske via en videoforbindelse. Du er enten alene eller sammen med din advokat i fængslet, og dommeren sidder enten alene i retten eller sammen med din advokat, og du medvirker via en videoforbindelse.

Må jeg forlade landet, inden sagen kommer for retten?

Hvis retten i forbindelse med grundlovsforhøret beslutter, at du skal løslades, kan du frit forlade landet. Hvis retten udsteder et rejseforbud, vil indholdet af rejseforbuddet fremgå af retskendelsen. Hvis undersøgelsen mod dig fortsættes, og du har forladt landet, kan du om nødvendigt tilbageholdes in absentia, og der vil blive udstedt en europæisk arrestordre på dig, hvis man ikke kan komme i kontakt med dig.

Inden hovedretsmødet foretager anklageren en vurdering af anklagepunkterne (4)

Hvad sker der inden hovedretsmødet?

Politiet forestår den strafferetlige undersøgelse, og når den er afsluttet, sender de sagsmappen til anklageren. Hvis du har fået udpeget en forsvarer, får den pågældende også tilsendt sagsakterne.

Du og din advokat har ret til at anmode om yderligere undersøgelse, hvis I mener, at undersøgelsen ikke er fyldestgørende. Du har ret til at få en kopi af sagsakterne. Hvis du ikke har fået udpeget en forsvarer, vil undersøgelsesmaterialet ikke automatisk blive fremsendt til dig eller din advokat.

Herefter afgør anklageren, om der er grundlag for at rejse tiltale. Hvis der rejses tiltale, vil du modtage en kopi af indkaldelsen til forberedende retsmøde, og du vil også blive indkaldt til hovedretsmødet. I indkaldelsen til det forberedende retsmøde oplistes anklagepunkterne samt de beviser og vidner, som anklageren vil lægge til grund med henblik på at bevise din skyld hævet over enhver tvivl.

Du har ret til udpege dine egne vidner og forelægge dine egne beviser. Generelt er det bedre, hvis politiet afhører folk i løbet af den strafferetlige undersøgelse inden retsmødet. Du skal spørge din advokat, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at indkalde et vidne, og anklageren ikke har udpeget den pågældende.

Vil der altid være et hovedretsmøde?

Hvis anklageren mener, at der ikke er nogen sandsynlig grund, som underbygger din skyld, vil den pågældende beslutte at frafalde anklagepunkterne (undlade at rejse tiltale), og sagen vil normalt afsluttes. Hvis det sker, og du er varetægtsfængslet, vil du blive løsladt med det samme.

Anklageren kan også beslutte at frafalde anklagepunkterne, selv om den pågældende mener, at du er skyldig. I så tilfælde mener anklageren ikke, at en retssag er nødvendig. Dette kan være tilfældet ved en mindre alvorlig lovovertrædelse eller på grund af din unge alder. Hvis du mener, at du er uskyldig, selv om anklageren mener det modsatte, har du ret til at indbringe sagen for retten.

Ofret har også ret til at fremlægge anklagepunkter, hvis anklageren beslutter sig for at frafalde sine anklagepunkter.

Visse mindre alvorlige lovovertrædelser kan også behandles ved en skriftlig procedure, hvilket betyder, at der ikke vil være noget hovedretsmøde. Der kan anordnes en skriftlig procedure, hvis du f.eks. har erklæret dig skyldig og giver samtykke til proceduren.

Kan jeg erklære mig skyldig, inden sagen kommer for retten?

Du kan over for politiet tilstå, at du har begået lovovertrædelsen. Din sag kan stadig fortsætte til et hovedretsmøde, hvis anklageren rejser tiltale, og en skriftlig procedure ikke er mulig. Hvis du erkender dig skyldig og medvirker til undersøgelsen af lovovertrædelsen, kan det undertiden medføre en strafnedsættelse, men dette afhænger af rettens overvejelser.

En tilståelse påvirker ikke din ret til at påklage afgørelsen, og du kan også trække din tilståelse tilbage når som helst. Selv om du trækker din tilståelse tilbage, kan retten tage hensyn til den, når den træffer afgørelse om, hvorvidt du er skyldig.

Kan anklagepunkterne ændres inden retssagen?

Afhængigt af, hvordan undersøgelsen skrider frem, kan anklagepunkterne ændres i løbet af den strafferetlige undersøgelse. Anklageren kan også rejse tiltale imod dig for en lovovertrædelse, der er forskellig fra den, som du mistænkes for at have begået, så længe hovedpunkterne i forbindelse med lovovertrædelsen er blevet fastlagt i løbet af den strafferetlige undersøgelse (eksempelvis hvis politiet mistænker dig for mord, men anklageren rejser en tiltale for manddrab). Anklageren kan tilføje yderligere oplysninger til anklagepunkterne, selv om der er rejst tiltale.

Kan jeg blive tiltalt for en lovovertrædelse, jeg allerede er blevet tiltalt for i en anden medlemsstat?

Generelt kan der ikke rejses tiltale imod dig for en lovovertrædelse, som du allerede er blevet tiltalt for i en anden medlemsstat. Dette kræver imidlertid, at den afgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, er endelig, og at et af følgende forhold er opfyldt:

  • anklagepunkterne blev frafaldet
  • du blev fundet skyldig, men ikke idømt nogen straf
  • straffen er blevet fuldbyrdet eller fuldbyrdes, eller
  • straffen er bortfaldet i henhold til lovgivningen i det land, hvor dommen blev afsagt.

Hvis du mener, at du er blevet tiltalt for en lovovertrædelse, som du allerede er blevet tiltalt for i en anden medlemsstat, skal du tale med din advokat om det.

Klage over politiets handlinger (5)

Jeg mener ikke, at politiet har behandlet mig korrekt. Hvem kan jeg klage til?

Hvis du mener, at en politibetjent i forbindelse med sit arbejde ikke har behandlet dig korrekt, kan du indgive en administrativ klage. Den pågældendes handlinger vil derefter blive undersøgt.

Der indsendes en administrativ klage til en højtstående politiembedsmand eller til lovens højeste vogter. Lovens højeste vogtere er Justitsombudsmanden og Parlamentets ombudsmand. Klagen skal indgives skriftligt, men ellers stilles der ikke nogen formkrav hertil.

Hvis du har mistanke om, at en politibetjent har begået en lovovertrædelse, kan du foretage en indberetning af den pågældende. Politiet har pligt til altid at registrere indberetningen på grundlag af dine oplysninger. Anklageren leder altid undersøgelsen, hvis en politibetjent mistænkes for en lovovertrædelse. I dette tilfælde er det udelukkende anklageren, som kan træffe afgørelse om, hvorvidt der er grund til mistanke om en lovovertrædelse, og hvorvidt der skal gennemføres en strafferetlig undersøgelse. Politiet skal sende en kopi af indberetningen til den relevante anklagemyndighed uden ugrundet ophold, således at der kan udnævnes en undersøgelsesleder. Du har desuden ret til at få at vide, hvorvidt der indledes en strafferetlig undersøgelse, og hvordan undersøgelsen skrider frem.

Hvis politiet ikke behandler dig korrekt, skal du rådføre dig med din advokat om, hvad du skal gøre ved det.

Sproglige rettigheder (6)

Hvis du er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, har du ret til at bruge enten finsk eller svensk på alle stadier af straffesagen. Hvis du hverken taler finsk eller svensk, vil du få stillet en tolk til rådighed, der både vil bistå dig under afhøringen og retssagen. Du har ligeledes ret til tolkebistand under samtaler med din advokat i forbindelse med afhøringer. Du skal ikke betale for tolken.

Nogle politifolk kan anvende engelsk under afhøringen. I særlige tilfælde kan de også anvende andre sprog. Hvis du føler, at du og politibetjenten ikke kan forstå hinanden på grund af sproglige barrierer, har du ret til at kræve at få tolkebistand. Det er meget vigtigt, at du forstår indholdet af afhøringen, således at du kan underskrive undersøgelsesprotokollen på egne vegne.

Myndighederne behøver ikke at oversætte alt det materiale, der er blevet indsamlet under den strafferetlige undersøgelse til et sprog, du kan forstå. Generelt bliver materialet i forbindelse med den strafferetlige undersøgelse ikke oversat. Derfor er det vigtigt, at du har en advokat, som forstår det sprog, der anvendes i forbindelse med den strafferetlige undersøgelse. Begæring om retsmøde vil enten blive oversat eller tolket mundtligt til dig.

Relevante links

Retssystem

Justitsministeriet

Lov om strafferetlige undersøgelser på svensk

Lov om strafferetspleje

Lov om strafferetspleje på svensk (uofficiel oversættelse)

Lov om tvangsmidler på svensk

Politi

Lov om varetægtsfængsling på svensk

Lov om udlevering på grundlag af lovovertrædelse mellem Finland og EU's medlemsstater

Lov om udlevering på svensk (uofficiel oversættelse)

Mere information om tvangsmidler

Mere information om tvangsmidler på svensk

Klage over politiet

Klage over politiet på svensk

Folder om sprogloven på svensk

Sidste opdatering: 30/06/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website