Hvor bliver retssagen afholdt?

Alle straffesager afgøres af distriktsdomstole. Normalt træffes afgørelsen af en enedommer. Straffesager, der vedrører en grov forbrydelse, behandles af en domstol bestående af formanden og to lægdommere.

Er retssagen offentlig?

Retssagen er offentlig.

Retten kan beslutte helt eller delvist at gennemføre sagen for lukkede døre:

• for at beskytte staten eller forretningshemmeligheder
• for at beskytte den offentlige orden, familie- eller privatliv
• af hensyn til mindreårige
• af hensyn til sagens behandling, f.eks. i sager, hvor en offentlig retssag kan udgøre en sikkerhedsrisiko for retten, sagens parter eller vidnerne.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Før retsmødets afslutning kan anklagemyndigheden ændre anklagepunkterne eller tilføje nye punkter. Hvis det sker, udarbejder anklagemyndigheden et nyt anklageskrift. Det gør den dog ikke, hvis ændringerne er til din fordel. Hvis anklagepunkterne ændres, har du og din advokat ret til at kræve, at sagen udsættes, så du kan forberede dit forsvar.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i nogle af anklagepunkterne eller dem alle under retssagen?

Din tilståelse bliver behandlet som et bevis for, at forbrydelsen er blevet begået. Men selv om du erklærer dig skyldig, skal anklagemyndigheden alligevel føre andre beviser for din skyld.

Skal jeg være til stede under retssagen? Kan sagen gennemføres uden mig?

Den anklagede er forpligtet til at deltage i retssagen. Retssagen kan undtagelsesvis gennemføres uden dig i følgende tilfælde:

• hvis du har skabt forstyrrelse i retssalen og overhørt dommerens tilrettevisninger og derfor er blevet udvist af retssalen
• hvis du ikke opholder dig i Estland og ikke er mødt op i retten, og det er muligt at behandle sagen i dit fravær
• hvis du efter afhøringen i retten er i en sådan tilstand, at du er ude af stand til at deltage i sagen, og det er muligt at behandle sagen i dit fravær.

Hvis jeg bor i et andet land, kan jeg så deltage via en videoforbindelse?

Retten har ret til at tillade dig at deltage i sagen via en videoforbindelse, hvis det er problematisk for dig at møde op i retten. Dette er kun muligt med dit samtykke.

Får jeg tolkebistand, hvis jeg ikke forstår, hvad der sker?

Hvis du ikke forstår det sprog, der tales i retten, skal retten stille en tolk til rådighed for dig under sagens behandling. Du har kun ret til tolkebistand (ikke til skriftlige oversættelser).

Skal jeg have en advokat? Får jeg beskikket en advokat?

Du skal have en advokat, og hvis du ikke selv har valgt en, får du beskikket en gennem den estiske advokatsammenslutning (se faktablad 1).

Har jeg ret til at sige noget under retssagen? Har jeg pligt til at sige noget under retssagen?

Du har ret til at udtale dig under retssagen og sige din mening om alle sagens omstændigheder, men du behøver ikke sige noget under sagen og har ret til at nægte at udtale dig.

Hvad sker der, hvis jeg ikke siger sandheden under retssagen?

Den anklagede har ikke pligt til at sige sandheden i retten. Du bliver ikke straffet for ikke at sige sandheden. Hvis det bliver bevist under sagen, at du har løjet i retten, kan hele din forklaring (også hvor du har talt sandt) blive betragtet som utroværdig. I så fald betragtes din forklaring ikke som bevis.

Kan jeg gøre indsigelse mod de beviser, der bliver fremlagt mod mig?

Du har ret til at gøre indsigelse mod de beviser, der bliver fremlagt mod dig i retten. Beviset kan ikke bruges i sagen, hvis det er opnået i strid med lovens grundlæggende bestemmelser. Du har ret til at bestride bevisets troværdighed og anfægte, at det lovligt kan anvendes i retten.

Du og din advokat kan gøre indsigelse mod beviset mundtligt og skriftligt under alle procedurens faser og indtil sagens afslutning.

Hvilken slags beviser kan jeg fremlægge til støtte for min sag?

Du har ret til at fremlægge alle beviser i retten, som er relevante for sagen og er opnået lovligt.

Hvilke betingelser gælder der for mine beviser?

For at kunne fremlægge nye beviser skal der normalt indsendes en anmodning efter gennemgangen af sagens akter eller mindst tre hverdage før det forberedende retsmøde. Nye beviser kan dog også fremlægges under retssagen, hvis det af objektive grunde ikke har været muligt at fremlægge dem tidligere.

Kan jeg bruge en privatdetektiv til at indsamle beviser?

Du har ret til at bruge en privatdetektiv til at indsamle beviser. Beviser, der er indsamlet af en privatdetektiv, kan lovligt bruges i retten, hvis privatdetektiven har fået fat i dem uden at overtræde loven.

Kan jeg anmode om afhøring af personer, der kan vidne til min fordel?

Du har ret til at anmode retten om at indkalde personer som vidner, der sidder inde med vigtige oplysninger, som er nødvendige for at afklare sagen.

Kan min advokat eller jeg stille spørgsmål til andre vidner i min sag? Kan min advokat eller jeg protestere mod det, de siger?

Du og din forsvarer har ret til at stille spørgsmål til alle vidner. Du har ret til at udtale dig om relevansen og sandfærdigheden af vidneudsagnene. Du har ret til at fremlægge beviser for, at vidnets erklæring er usand, eller at der er tvivl om udsagnets troværdighed.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Kun oplysninger om dine tidligere lovovertrædelser, der er indført i strafferegistret og ikke er slettet fra din straffeattest (en lovovertrædelse slettes af din straffeattest 1-15 år efter, at du har udstået din straf, afhængigt af overtrædelsens alvor), kan indgå i sagsbehandlingen.

Oplysninger fra andre lande om dine tidligere overtrædelser kan også blive taget i betragtning. De overtrædelser, der indgår i rettens overvejelser, skal fremgå af anklageskriftet. Ved bestemte forbrydelser kan du få en hårdere straf, hvis du har begået en lignende forbrydelse på et tidligere tidspunkt.

Hvad kan en retssag ende med?

Efter retsmødet dømmer eller frikender retten dig. Du bliver frikendt, hvis det under retssagen ikke er blevet bevist, at forbrydelsen er blevet begået, eller at det er dig, der har begået den. Du bliver også frikendt, hvis anklagemyndigheden frafalder anklagerne. Du bliver dømt, hvis det bliver bevist i retten, at du har begået forbrydelsen.

Hvis du bliver kendt skyldig, bliver du idømt en straf i overensstemmelse med loven. Der findes følgende strafmuligheder:

• bøde, der kan være 30-500 gange din gennemsnitlige daglige indtægt
• fængsel fra 30 dage til 20 år eller livstid.

Hvis du indvilliger i det, kan retten erstatte fængsel med samfundstjeneste.

Under visse omstændigheder kan retten også beslutte at give dig en betinget dom. Det betyder, at du ikke kommer til at afsone den oprindelige dom, eller at du kun skal afsone en del af den, medmindre du begår ny kriminalitet i prøvetiden. Prøvetiden er 3-5 år.

Ud over hovedstraffen kan retten også idømme dig en supplerende straf såsom at forbyde dig at deltage i bestemte aktiviteter eller udvise dig af Estland. Desuden kan ejendom, som er knyttet til forbrydelsen, blive konfiskeret.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Offeret har ret til at deltage i domsforhandlingen, fremsætte erklæringer og fremlægge beviser, kræve erstatning til dækning af tab, der skyldes forbrydelsen, og udtale sig om den straf, som anklagemyndigheden vil have dig idømt

Relevante links

Strafferetsplejelov

Strafferetsplejelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Straffelov

Straffelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)