Tiltalte i straffesager

Estland

Straffesagen består af to trin: forundersøgelsen eller efterforskningen og selve retssagen. Straffesagen kan også afsluttes, uden at sagen når frem til retten (f.eks. hvis det under efterforskningen konstateres, at lovovertrædelsen ikke er blevet begået). Det er kun en ret, der kan kende dig skyldig.

Indholdet er leveret af
Estland

Hvad er formålet med en politiefterforskning?

Formålet med politiefterforskningen er at fastslå, om der er begået en lovovertrædelse, og hvad omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen var. Under efterforskningen indhentes der beviser for den påståede lovovertrædelse, omstændighederne fastslås, og det besluttes, om der er beviser nok til at tiltale dig for lovovertrædelsen.

Hvilke stadier består en politiefterforskning af?

Indledning af straffesagen

Straffesagen indledes af en efterforskningsinstans (politiet eller et andet statsorgan med beføjelse til det) eller anklagemyndigheden. Straffesagen iværksættes, når politiet eller anklagemyndigheden har fået oplysninger om en påstået lovovertrædelse.

Varetægtsfængsling og anholdelse

Hvis efterforskningsinstansen har begrundet mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse, kan du tilbageholdes som mistænkt i op til 48 timer. Hvis du tilbageholdes, skal du øjeblikkelig afhøres af en efterforskningsinstans.

Hvis det under efterforskningen viser sig, at der ikke var nogen grund til at tilbageholde dig, skal du løslades med det samme. Hvis anklagemyndigheden er overbevist om, at du bør tilbageholdes i længere tid, så du ikke kan unddrage dig efterforskningen eller begå ny kriminalitet, skal de bede retten om at udstede en arrestordre.

Hvis det sker, bliver du fremstillet for en dommer senest 48 timer efter, at du er blevet tilbageholdt. Dommeren beslutter, om det er hensigtsmæssigt at anholde dig. Hvis dommeren ikke finder, at der var grund til at tilbageholde dig, bliver du løsladt med det samme.

Afhøring og bevisoptagelse

Formålet med efterforskningen er at indhente beviser, der bekræfter omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen. Den mistænkte, offeret og eventuelle vidner afhøres, der indhentes bevismateriale, og der foretages kriminaltekniske analyser samt overvågning. Alle aktiviteter i forbindelse med indhentning af bevismateriale skal dokumenteres i overensstemmelse med loven. En anklage imod dig kan alene være baseret på bevismateriale, der er omfattet af loven og er indhentet lovligt.

Adgang til straffesagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen

Der oprettes en sag, som indeholder oplysninger om efterforskningen og bevismaterialet. Når efterforskningen er afsluttet, giver anklagemyndigheden en kopi af sagens akter til forsvarsadvokaten. Din advokat informerer dig om det indhentede bevismateriale og grundlaget for anklagen/anklagerne imod dig.

Du og din forsvarsadvokat har ret til at fremsætte anmodninger til anklagemyndigheden (f.eks. om at få medtaget flere beviser i sagens akter, at få straffesagen afsluttet osv.). Det er anklagemyndigheden, der træffer beslutning om disse anmodninger. Hvis den ikke imødekommer en anmodning, kan du fremsætte samme anmodning en gang til i retten under retssagen.

Hvis anklagemyndigheden, efter at du har fået adgang til sagens akter, og der er truffet beslutning om eventuelle anmodninger, mener, at der er beviser nok til at indlede en sag imod dig, udarbejder den et anklageskrift.

I anklageskriftet gøres der rede for sagens fakta og de beviser, som anklagen er baseret på. Anklagemyndigheden forelægger anklageskriftet for forsvarsadvokaten og sender det til retten. Dommeren indleder sagen på grundlag af anklageskriftet.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Indledning af straffesagen (1)

Hvorfor indledes der en straffesag?

Straffesagen indledes, fordi efterforskningsinstansen har modtaget oplysninger, der tyder på, at der er begået en lovovertrædelse. Oplysningerne kan være baseret på en anmeldelse fra en person, eller på, at man har opdaget noget, der tyder på, at der er begået en lovovertrædelse.

Formålet med straffesagen er at fastslå, om der virkelig er begået en lovovertrædelse, og i bekræftende fald om beviserne er tilstrækkelige til at tiltale den mistænkte for den.

Hvem foretager politiefterforskningen?

Straffesagen ledes af anklagemyndigheden, og efterforskningen udføres af en efterforskningsinstans i overensstemmelse med anklagemyndighedens anvisninger. Generelt er det politiet, der foretager efterforskningen. Efterforskningen kan også foretages af tjenesten for national sikkerhed, skatte- og toldstyrelsen, miljøinspektoratet, kriminalforsorgen og fængselsstyrelsen under justitsministeriet, militærpolitiet og konkurrencemyndigheden.

Der findes visse proceshandlinger, som efterforskningsinstanserne kun må foretage efter tilladelse fra enten anklagemyndigheden eller retten.

Hvordan finder jeg ud af, at der er indledt en straffesag?

Straffesagen indledes med den første proceshandling. Hvis du er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, bliver du informeret om straffesagen, når du bliver tilbageholdt som mistænkt eller indkaldt til afhøring hos efterforskningsinstansen.

Hvad kan grundlaget være for at mistænke mig for en lovovertrædelse?

Du behandles som mistænkt, hvis efterforskningsinstansen har tilstrækkeligt grundlag til at mene, at du har begået en lovovertrædelse. Dette grundlag kan være baseret på flere forhold, f.eks.:

  • at du blev taget på fersk gerning, mens du var ved at begå lovovertrædelsen, eller umiddelbart derefter
  • at et vidne til lovovertrædelsen eller offeret identificerer dig som den, der har begået lovovertrædelsen
  • at beviser på lovovertrædelsen eller andre oplysninger tyder på, at det er dig, der har begået lovovertrædelsen.

Hvilke rettigheder har jeg som mistænkt?

Dine vigtigste rettigheder er følgende:

  • retten til at få at vide, hvad du er mistænkt for, til at udtale dig i relation til mistanken eller til at nægte at gøre det
  • retten til at få at vide, at det, du siger, kan blive brugt mod dig
  • retten til bistand fra en tolk
  • retten til bistand fra en forsvarsadvokat
  • retten til at tale med forsvarsadvokaten under fire øjne
  • retten til at blive afhørt i overværelse af din forsvarsadvokat
  • retten til at deltage i retsmødet vedrørende anmodningen om at anholde dig
  • retten til at fremlægge beviser
  • retten til at indgive anmodninger og klager
  • retten til adgang til protokollen vedrørende en proceshandling og til at fremsætte erklæringer vedrørende proceshandlingens vilkår, forløb og resultater og vedrørende selve protokollen, idet disse erklæringer også skal føres til protokols, retten til at tilslutte sig forligsproceduren, til at deltage i forhandlingerne som led i forligsproceduren, til at stille forslag vedrørende karakteren og omfanget af straffen og til at tilslutte sig eller afvise en forligsaftale.

Hvilke pligter har jeg?

Du har pligt til følgende:

  • at møde frem, når efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten indkalder dig
  • at deltage i retshandlinger og efterkomme ordrer fra efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden og retten.

Hvad får jeg at vide om det, der sker?

Hvis du er mistænkt, skal efterforskningsinstansen forklare dine rettigheder og pligter for dig. Du vil blive bedt om at underskrive en kopi af samtalen, og du bekræfter dermed, at du har fået forklaret dine rettigheder og pligter.

Derefter får du at vide, hvad du er mistænkt for. Det vil sige, at du får en kort beskrivelse af den handling, du mistænkes for at have begået. Du får også oplysninger om den lov, der definerer denne handling som en lovovertrædelse. Hverken efterforskningsinstansen eller anklagemyndigheden har pligt til at give dig flere oplysninger, før forundersøgelsen er afsluttet.

Hvornår kan jeg tale med min advokat?

Fra det tidspunkt hvor du er mistænkt, og der indledes en straffesag, har du ret til at møde og tale med din advokat. Du har ret til at tale med din advokat, før efterforskningsinstansen begynder at afhøre dig.

 

Varetægtsfængsling og anholdelse (2)

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive tilbageholdt?

Du kan blive tilbageholdt som mistænkt, hvis:

  • du tages på fersk gerning i at begå lovovertrædelsen eller umiddelbart derefter
  • et vidne til lovovertrædelsen eller offeret identificerer dig som den, der har begået lovovertrædelsen
  • beviserne i sagen tyder på, at det er dig, der har begået lovovertrædelsen.

Du kan også blive tilbageholdt i følgende tilfælde, hvis efterforskningsinstansen har andre oplysninger, der peger på dig som mistænkt:

  • du forsøger at stikke af
  • din identitet ikke er blevet fastslået
  • efterforskningsinstansen mener, at der er en risiko for, at du vil begå yderligere kriminalitet, stikke af fra straffesagen eller på en eller anden måde søge at hindre den.

Du kan blive tilbageholdt og anholdt med henblik på udlevering eller udvisning til et andet land (se Afhøring og bevisoptagelse (3)).

Hvem har ret til at tilbageholde mig?

Efterforskningsinstansen har ret til at tilbageholde dig. Hvis du bliver pågrebet, mens du er ved at begå en lovovertrædelse eller lige derefter, eller hvis du forsøger at stikke af, har alle ret til at overgive dig til politiet med henblik på varetægtsfængsling.

Hvordan finder jeg ud af, hvorfor jeg tilbageholdes, og hvad sker der senere?

Når du bliver varetægtsfængslet, skal efterforskningsinstansen informere dig om grunden til det og forklare dig dine rettigheder og pligter. Der udarbejdes et dokument om varetægtsfængslingen og retsgrundlaget samt om omstændighederne i forbindelse med den lovovertrædelse, du mistænkes for. Du har ret til at fremsætte anmodninger og kræve, at de medtages i varetægtsfængslingsdokumentet.

Jeg taler ikke sproget, så hvordan kan jeg forstå, hvad der sker?

Efterforskningsinstansen skal med det samme informere dig om grunden til din varetægtsfængsling og dine rettigheder på et sprog og en måde, som du forstår. Efterforskningsinstansen skal skaffe dig en tolk, hvis du har brug for det. Du har kun ret til tolkebistand (ikke til skriftlige oversættelser).

Kan jeg informere mine nærmeste om min varetægtsfængsling?

Du har ret til at informere mindst én nærtstående person efter eget valg. Den pågældende informeres via efterforskningsinstansen. Det betyder, at du har ret til at bede om at få informeret en person, som du selv vælger, og det er efterforskningsinstansen, der gør det.

Hvis efterforskningsinstansen mener, at du kan skade straffesagen ved at informere en person efter dit valg om, at du er blevet varetægtsfængslet, kan man nægte at informere den pågældende. Anklagemyndigheden skal godkende en sådan afvisning.

Hvor længe kan jeg være tilbageholdt?

Du kan højst være tilbageholdt i 48 timer. Hvis retten ikke har udstedt en arrestordre senest 48 timer, efter at du er blevet tilbageholdt, skal efterforskningsinstansen øjeblikkelig løslade dig.

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive anholdt?

Du kan blive anholdt på anmodning fra anklagemyndigheden, hvis der er god grund til at mene, at du vil forsøge at unddrage dig straffesagen eller begå ny kriminalitet. Kun en dommer kan give tilladelse til en anholdelse.

Hvordan bliver beslutningen om at anholde mig taget?

Efterforskningsinstansen fremstiller dig for en dommer for at få en arrestordre. Anklageren og din advokat møder også op for dommeren, hvis du ønsker det. Dommeren oplæser sagens akter og stiller dig spørgsmål for at høre om baggrunden for din anholdelse. Efter at have hørt sagens parter opretholder eller ophæver retten anholdelsen. Hvis anholdelsen ophæves, skal du øjeblikkelig sættes på fri fod.

Hvor længe kan jeg være tilbageholdt?

Under forundersøgelsen kan du højst tilbageholdes i seks måneder. Denne frist kan dog forlænges i særlige tilfælde. Efter hver to måneders periode har du ret til at anmode retten om igen at vurdere årsagerne til din anholdelse, og retten skal inden for fem dage beslutte, om det er berettiget at opretholde din anholdelse. Hvis retten ikke finder, at der stadig er grund til at tilbageholde dig, skal du med det samme løslades.

Kan jeg blive løsladt mod kaution?

Du har ret til anmode om, at der stilles kaution for dig i stedet for din anholdelse. I så fald skal du sende en anmodning til retten. Du vil så blive fremstillet for en dommer, der træffer beslutning om anmodningen om kaution, og dommeren skal høre din og din advokats fremlægning af sagen.

Hvis retten godkender anmodningen, bliver du løsladt fra varetægtsfængslingen, efter at kautionen er blevet overført til rettens konto.

Har jeg ret til at appellere min arrestordre?

Du har ret til at appellere din arrestordre. Du eller din advokat sender i så fald en skriftlig appel til distriktsdomstolen gennem den ret, der har udstedt den oprindelige arrestordre. Du skal indgive appellen senest 10 dage, efter at du er blevet informeret om arrestordren.

Afhøring og bevisoptagelse (3)

Hvad er formålet med afhøring og bevisoptagelse?

Formålet med afhøringer og bevisoptagelse er at fastslå omstændighederne omkring den påståede lovovertrædelse og få udarbejdet en skriftlig beskrivelse af disse omstændigheder, så de kan blive efterprøvet i retten. Efterforskningsinstansen og anklagemyndigheden skal indsamle både oplysninger, der tyder på, at du var involveret i lovovertrædelsen, og oplysninger, der er til din fordel. Du har ikke pligt til at bevise, at du er uskyldig.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger?

Hvis du er mistænkt, skal efterforskningsinstansen afhøre dig med det samme.

Skal jeg give efterforskningsinstansen oplysninger?

Du har ikke pligt til at afgive oplysninger til efterforskningsinstansen eller besvare deres spørgsmål. Du har ret til at ikke at sige noget. Under alle omstændigheder kan tavshed ikke fortolkes som en indrømmelse af skyld. Du kan ikke blive tvunget til at udtale dig imod dig selv eller nærtstående personer.

Hvordan foretages afhøringen?

Ved afhøringens begyndelse skal du have at vide, at du har ret til ikke at sige noget, og at det, du siger, kan blive brugt imod dig. Først vil du blive spurgt, om du har begået den lovovertrædelse, du er mistænkt for.

Du får lejlighed til at fortælle, hvad du ved om den lovovertrædelse, der efterforskes. Du vil også blive stillet spørgsmål. Der bliver lavet en skriftlig afhøringsrapport. Før du underskriver den, har du ret til at læse den igennem. Du har ret til at få dine egne kommentarer med i rapporten.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Det, du siger, kan bruges som bevis imod dig.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Under afhøringen kan du erklære dig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne. Det kan du også gøre på et hvilket som helst tidspunkt efter afhøringen, også selvom du har sagt, at du ikke er skyldig, under afhøringen.

Straffesagen afsluttes ikke, selvom du erklærer dig skyldig. Efterforskningsinstansen skal stadig fastslå omstændighederne omkring lovovertrædelsen og fremskaffe beviser for den. Du kan ikke blive dømt alene på baggrund af din tilståelse.

Har jeg ret til at trække min tilståelse tilbage på et senere tidspunkt?

Hvis du har tilstået, har du ret til at tilbagekalde tidligere udtalelser og senere benægte din skyld under straffesagen, også i retten. Men i så fald fremlægges din tidligere tilståelse i retten og bruges som bevis imod dig. Hvis andre beviser bekræfter din skyld, tages der ikke hensyn til, at du har tilbagekaldt din tilståelse, fordi tilbagekaldelsen i så fald er utroværdig.

Kan jeg få oplysning om de vidner, der afgiver forklaring imod mig?

Under efterforskningen har efterforskningsinstansen ikke pligt til at oplyse dig om, hvilke vidner der har afgivet forklaring imod dig, og hvad de har sagt. Du får først noget at vide om vidnerne og deres forklaringer, når du får adgang til sagens akter, dvs. når efterforskningen er afsluttet (se Adgang til sagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen (4)).

Vil der blive stillet spørgsmål om mine tidligere lovovertrædelser?

Du kan blive udspurgt om dine tidligere overtrædelser, men du kan nægte at besvare spørgsmålene. Efterforskningsinstansen har ret til at gennemgå forskellige registre for at undersøge, om du har begået andre overtrædelser. Eventuelle tidligere overtrædelser vil fremgå af anklageskriftet.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Efterforskningsinstansen har ret til at kropsvisitere dig for at finde spor af lovovertrædelsen, særlige kendetegn på din krop og andre oplysninger, der er vigtige for efterforskningen.

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker?

Efterforskningsinstansen har ret til at tage forskellige prøver fra dig, bl.a. fingeraftryk og biologisk materiale til dna-analyse.

Hvis du nægter at medvirke, har efterforskningsinstansen ret til at tvinge dig til det. Men hvis du nægter at afgive prøverne, eller hvis det skader din fysiske integritet at få dem taget, kan det kun ske på grundlag af en afgørelse truffet af efterforskningsinstansen. Du har ret til at se denne afgørelse.

Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil osv. blive ransaget?

Dit hjem, dine forretningslokaler, din bil osv. kan blive ransaget for at finde beviser på lovovertrædelsen eller andet, der er nødvendigt for at opklare den. Anklagemyndigheden eller retten skal udstede en ransagningskendelse. Hvis der er behov for at foretage ransagningen med det samme, kan den også godkendes på grundlag af en ransagningskendelse fra efterforskningsinstansen.

Den person, på hvis ejendom ransagningen udføres, skal have ransagningskendelsen forevist og skal bedes om at udlevere den genstand, der er anført i kendelsen. Hvis genstanden ikke udleveres, foretager efterforskningsinstansen ransagningen.

Kan jeg klage, hvis mine rettigheder overtrædes?

Hvis dine rettigheder overtrædes, har du ret til at klage over efterforskningsinstansens aktiviteter til anklagemyndigheden. Hvis klagen vedrører anklagemyndighedens aktiviteter, kan den indsendes til statsadvokaten. Klagen skal behandles inden for 30 dage. Du vil få tilsendt en kopi af afgørelsen. Hvis du ikke er enig i statsadvokatens afgørelse, har du ret til at klage til retten inden for 10 dage.

Adgang til straffesagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen (4)

Hvad er formålet med at få adgang til sagens akter?

Alle beviser, der indsamles under efterforskningen, samt resuméet af forundersøgelsen, der beskriver omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen, vedlægges sagsakterne. Du skal som mistænkt have adgang til straffesagens akter for at blive informeret om anklagerne imod dig, og hvad de er baseret på.

Hvornår kan jeg se sagens akter?

Hvis du er mistænkt, stilles sagens akter til din rådighed, når efterforskningen er afsluttet.

Hvordan får man adgang til sagens akter?

Når du får adgang til sagens akter, skal du kontakte din advokat (se Faktablad 1). Anklagemyndigheden giver din advokat en kopi af sagens akter. Din advokat informerer dig om deres indhold.

Hvor lang tid har jeg til at gennemgå sagens akter?

Der er ikke nogen tidsmæssig grænse for, hvor længe du har til at gennemgå sagens akter. Hvis anklagemyndigheden mener, at gennemgangen af sagens akter trækker ud, kan den fastsætte en frist. Den skal dog være lang nok til, at du rent faktisk kan udøve din ret til at forsvare dig selv.

Hvad er formålet med at indsende anmodninger?

Når du har gennemgået sagens akter, har du og din advokat ret til at indsende anmodninger til anklagemyndigheden. Formålet med at indsende anmodninger er at sikre, at efterforskningen gennemføres grundigt og retfærdigt.

Du har ret til at anmode om følgende:

  • at der gennemføres flere efterforskningsprocedurer
  • at nye beviser, som du har fremlagt, medtages i sagens akter
  • at materiale, som ikke er relevant for sagen, fjernes fra sagens akter, osv.

Du har også ret til at anmode om, at anklagemyndigheden afslutter straffesagen, hvis der efter din mening ikke er nogen grund til at fortsætte den. Desuden kan du anmode om, at sagen behandles efter en forenklet procedure, hvilket er muligt i henhold til loven (f.eks. en aftaleprocedure), uden en fuldstændig retssag.

Hvordan indsender man anmodninger?

Anmodninger indsendes skriftligt til anklagemyndigheden. De skal indsendes senest 10 dage efter datoen for gennemgang af sagens akter. Hvis straffesagen er omfattende og kompliceret, kan anklagemyndigheden forlænge denne frist til 15 dage (artikel 225 i strafferetsplejeloven, der trådte i kraft den 1. september 2011).

Hvordan behandles anmodningerne?

Anklagemyndigheden behandler anmodningerne inden for 10 dage. Hvis anklagemyndigheden ikke imødekommer en anmodning, træffes der en afgørelse, som du får en kopi af. Hvis din anmodning afvises på dette trin, kan du fremsætte den igen under retssagen.

Hvornår fremsættes anklagen?

Når du har gennemgået sagens akter, og anklagemyndigheden har truffet beslutning om dine anmodninger, vil der blive rejst tiltale imod dig, hvis anklagemyndigheden er overbevist om, at der er tilstrækkelige beviser til at indbringe sagen for en domstol.

Hvordan fremsættes anklagen?

Anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift. Anklageskriftet indeholder en beskrivelse af de forhold, som anklagen/anklagerne er baseret på, og de beviser, der ligger til grund. Anklagemyndigheden forelægger anklageskriftet for dig og din forsvarsadvokat og sender det til retten.

Kan anklagepunkterne ændres før retssagen?

Retten kan kun behandle sagen på grundlag af anklageskriftet. Anklagemyndigheden kan ændre eller supplere anklagepunkterne, men i så fald skal den fremlægge et nyt anklageskrift.

Jeg er allerede dømt for det samme i et andet land. Hvad sker der så?

Hvis du er blevet fundet skyldig i de samme anklager i et andet land, eller straffesagen i relation til anklagerne er afsluttet, kan du ikke blive anklaget for den samme lovovertrædelse en gang til. I denne situation skal den straffesag imod dig, der er indledt i Estland, afsluttes, uden at du bliver tiltalt for lovovertrædelsen.

Kan min sag afgøres med en aftale?

Efter du har gennemgået sagens akter, har du ret til at anmode anklagemyndigheden om at iværksætte en forhandlingsprocedure. Hvis anklagemyndigheden imødekommer din anmodning, bliver der indledt forhandlinger med dig og din advokat om den juridiske definition af den handling, du anklages for, og straffen for den.

Hvis I når til enighed efter forhandlingen, skrives resultatet ned og fremsendes til retten til godkendelse. Hvis retten godkender aftalen, bliver du dømt for lovovertrædelsen i overensstemmelse med denne aftale.

Yderligere oplysninger til udlændinge (5)

Hvad er den europæiske arrestordre?

Den europæiske arrestordre er en anmodning fra en instans i en EU-medlemsstat til en anden EU-medlemsstat om at tilbageholde, anholde eller udlevere en bestemt person til det land, der anmoder om det, så dette land kan fortsætte en straffesag eller fængsle den pågældende.

Hvilke rettigheder har jeg, hvis jeg tilbageholdes i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis du tilbageholdes, skal du have grundlaget for tilbageholdelsen forklaret, og du skal have at vide, at du kan acceptere at blive udleveret til en anden medlemsstat. Hvis du accepterer at blive udleveret, kan du ikke ændre din beslutning senere. Når du er tilbageholdt, har du ret til gratis retshjælp og bistand fra en tolk.

Hvordan bliver det besluttet at udlevere mig til en anden medlemsstat?

Retten beslutter at udlevere eller ikke at udlevere dig. Du, din advokat og anklagemyndigheden er med til retsmødet. Retten skal høre, hvad du mener om at blive udleveret. Retten afsiger en kendelse om, hvorvidt du skal udleveres eller ikke. Efter afsigelsen af kendelsen har du tre dage til at appellere den til distriktsdomstolen. Distriktsdomstolen har 10 dage til at behandle appellen, og denne afgørelse er endelig.

Hvor hurtigt bliver der truffet beslutning om min udlevering til en anden medlemsstat?

Hvis du accepterer at blive udleveret, træffes afgørelsen inden for 10 dage. Hvis du ikke accepterer det, skal den endelige afgørelse om at udlevere eller ikke udlevere dig træffes senest 60 dage efter din anholdelse. Denne frist kan dog forlænges med 30 dage i særlige tilfælde. Hvis rettens kendelse om din udlevering er trådt i kraft, skal du udleveres til det andet land inden for 10 dage. Hvis du ikke bliver udleveret inden for denne frist, skal du løslades.

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive udleveret til et andet land?

Hvis et andet land har indledt en straffesag og fremsendt en arrestordre, eller hvis en ret i dette land har idømt dig en fængselsstraf, kan det pågældende land anmode om at få dig udleveret. Hvis Estland har modtaget en anmodning om udlevering fra et andet land eller en arrestanmodning gennem Interpol, kan du tilbageholdes og anholdes under udleveringsproceduren. Under udleveringsproceduren kan du højst tilbageholdes i et år. Det er retten, der afgør, om der skal gives tilladelse til udleveringen.

Kan jeg kontakte mit lands ambassade, når jeg er blevet anholdt?

Hvis du er udenlandsk statsborger, sendes der en kopi af din arrestordre til udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet informerer dit lands ambassade eller konsulat om, at du er blevet anholdt. Du har ret til at anmode om et møde med dit lands officielle konsul.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Efterforskningsinstansen og anklagemyndigheden skal sikre, at du får bistand fra en tolk. Tolken skal være til stede under alle proceshandlinger, du deltager i. Tolken har pligt til at sikre en korrekt, fuldstændig tolkning af alt i forbindelse med proceshandlingen. Du får kun adgang til tolkning (ikke skriftlige oversættelser).

Du kan anmode om at få anklageskriftet oversat skriftligt til dit modersmål eller et andet sprog, som du taler. Andre dokumenter, der indgår i straffesagen, oversættes ikke skriftligt.

Skal jeg blive i landet under straffesagen? Kan jeg forlade landet?

Du behøver ikke være i landet under straffesagen og kan forlade det, men du har pligt til at møde op hos efterforskningsinstansen, når dette er nødvendigt af hensyn til dennes proceshandlinger. Efterforskningsinstansen kan forbyde dig at forlade din bopæl uden tilladelse.

Hvis du ønsker at forlade din bopæl i mere end 24 timer, skal du have forudgående tilladelse fra efterforskningsinstansen. Hvis du ikke møder op hos efterforskningsinstansen, når dette kræves, eller du overtræder forbudet mod at forlade din bopæl, kan du blive anholdt.

Kan jeg blive afhørt i udlandet via telekommunikation, f.eks. en videoforbindelse?

Efterforskningsinstansen kan foretage afhøringen i udlandet via en direkte videoforbindelse. Denne afhøring kan kun finde sted med dit samtykke.

Relevante links

Strafferetsplejelov

Strafferetsplejeloven på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 01/10/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.