Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Defendants (criminal proceedings)

Estland

These factsheets explain what happens if you are suspected or accused of a crime which is tried in a court of law. For information on minor traffic offences, which are usually dealt with by a fine, see Factsheet 5. If you are the victim of a crime, you can find full information about your rights here.

Indholdet er leveret af
Estland

Summary of criminal proceedings

The following is a summary of the standard stages in criminal proceedings:

  • Launching of criminal proceedings
  • Pre-trial proceedings or investigation
  • Access to the criminal file and hearing of applications
  • Charging
  • Pre-trial proceedings in court
  • Court hearing
  • Judgment
  • Appeals proceedings (in courts of second and third instance)
  • Execution of the judgment

The factsheets give details about these stages of the process and about your rights. This information is not a substitute for legal advice and is intended to be for guidance only.

The role of the European Commission

Please note that the European Commission has no role in criminal proceedings carried out in Member States and cannot assist you if you have a complaint. These factsheets provide information on how and to whom complaints should be submitted.

Click on the links below to find the information that you need

1 – Getting legal advice

2 – My rights during the investigation of the crime

  • Launching of criminal proceedings
  • Detention and arrest
  • Interrogation and the gathering of evidence
  • Access to the criminal file, hearing of applications and charging
  • Additional information for non-residents

3 – My rights during the trial

4 – My rights after the trial

5 – Traffic offences

Related link

Overview of the Estonian criminal procedure in English

Last update: 08/08/2018

The national language version of this page is maintained by the respective Member State. The translations have been done by the European Commission service. Possible changes introduced in the original by the competent national authority may not be yet reflected in the translations. The European Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice to see copyright rules for the Member State responsible for this page.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

1 – Juridisk bistand

Det er meget vigtigt at få uafhængig juridisk rådgivning, hvis du på en eller anden måde er blevet involveret i en straffesag. Faktabladene fortæller dig, hvornår og under hvilke omstændigheder du har ret til advokatbistand. Du kan også læse, hvad en advokat kan gøre for dig. Dette generelle faktablad forklarer, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand bliver betalt, hvis du ikke selv har råd til at betale.

Har jeg pligt til at have en advokat?

Du skal have en advokat i tiden inden retssagen, dvs. fra det tidspunkt hvor du har mulighed for at sætte dig ind i sagens akter (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 2). Før denne fase skal du have en advokat i følgende tilfælde:

  • hvis du var mindreårig, da lovovertrædelsen blev begået
  • hvis du ikke kan forsvare dig selv på grund af fysisk eller psykisk handicap, eller hvis forsvaret er for kompliceret på grund af et sådant handicap
  • hvis du er mistænkt for et strafbart forhold, der kan føre til en livstidsdom
  • hvis din sag er i konflikt med en anden persons sag, og denne person har en forsvarsadvokat
  • hvis du har været varetægtsfængslet i mindst seks måneder
  • hvis sagen behandles efter en hasteprocedure.

Din advokat skal være til stede under retssagen. Advokatens deltagelse i sagen er obligatorisk.

Sådan finder du en advokat

Du har ret til selv at vælge en advokat, som du indgår en kontrakt med om at repræsentere dig. Navne på advokater og kontaktoplysninger om dem findes på webstedet for Link åbner i nyt vindueEstlands advokatsammenslutning.

Hvis du ikke har indgået en aftale med en advokat, eller advokaten ikke kan repræsentere dig, har du ret til at anmode om at få beskikket en advokat. I så fald udpeger Estlands advokatsammenslutning en advokat til at repræsentere dig.

Din ret til at få udpeget en advokat af Estlands advokatsammenslutning afhænger ikke af din økonomiske situation. Du behøver ikke fortælle om din økonomiske situation, når du anmoder om at få en advokat.

Hvis du ønsker at få udpeget en advokat af Estlands advokatsammenslutning, skal du indsende en anmodning til efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten.

I nogle sager er deltagelse af en advokat obligatorisk. Hvis du ikke har valgt en advokat i en sådan sag, beskikker efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten en for dig. Du behøver ikke ansøge om at få en advokat.

Betaling for advokatbistand

Du skal betale for en advokat, hvis det er en, du selv har valgt. Advokatsalær og betalingsbetingelser fastlægges i den kontrakt, I indgår.

Hvis du ikke selv ønsker at hyre en advokat, har du ret til at få beskikket en af staten. Advokaten, som så udpeges af Estlands advokatsammenslutning, betales af staten. Du behøver ikke betale advokaten. Hvis retten finder dig skyldig, har du pligt til at tilbagebetale advokatsalærer til staten.

Kan jeg skifte advokat?

Du har ret til at udskifte den advokat, du selv har valgt. Hvis du får beskikket en advokat, har du ret til at udskifte den pågældende, hvis den oprindelige og den nye advokat begge accepterer det. Hvis den beskikkede advokat har været inkompetent eller skødesløs, har du ret til at indsende en anmodning til retten om at få den pågældende fjernet og få Estlands advokatsammenslutning til at udpege en ny.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueEstlands advokatsammenslutning

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

2 – Mine rettigheder under politiets efterforskning, og inden sagen kommer for retten

Straffesagen består af to trin: forundersøgelsen eller efterforskningen og selve retssagen. Straffesagen kan også afsluttes, uden at sagen når frem til retten (f.eks. hvis det under efterforskningen konstateres, at lovovertrædelsen ikke er blevet begået). Det er kun en ret, der kan kende dig skyldig.

Hvad er formålet med en politiefterforskning?

Formålet med politiefterforskningen er at fastslå, om der er begået en lovovertrædelse, og hvad omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen var. Under efterforskningen indhentes der beviser for den påståede lovovertrædelse, omstændighederne fastslås, og det besluttes, om der er beviser nok til at tiltale dig for lovovertrædelsen.

Hvilke stadier består en politiefterforskning af?

Indledning af straffesagen

Straffesagen indledes af en efterforskningsinstans (politiet eller et andet statsorgan med beføjelse til det) eller anklagemyndigheden. Straffesagen iværksættes, når politiet eller anklagemyndigheden har fået oplysninger om en påstået lovovertrædelse.

Varetægtsfængsling og anholdelse

Hvis efterforskningsinstansen har begrundet mistanke om, at du har begået en lovovertrædelse, kan du tilbageholdes som mistænkt i op til 48 timer. Hvis du tilbageholdes, skal du øjeblikkelig afhøres af en efterforskningsinstans.

Hvis det under efterforskningen viser sig, at der ikke var nogen grund til at tilbageholde dig, skal du løslades med det samme. Hvis anklagemyndigheden er overbevist om, at du bør tilbageholdes i længere tid, så du ikke kan unddrage dig efterforskningen eller begå ny kriminalitet, skal de bede retten om at udstede en arrestordre.

Hvis det sker, bliver du fremstillet for en dommer senest 48 timer efter, at du er blevet tilbageholdt. Dommeren beslutter, om det er hensigtsmæssigt at anholde dig. Hvis dommeren ikke finder, at der var grund til at tilbageholde dig, bliver du løsladt med det samme.

Afhøring og bevisoptagelse

Formålet med efterforskningen er at indhente beviser, der bekræfter omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen. Den mistænkte, offeret og eventuelle vidner afhøres, der indhentes bevismateriale, og der foretages kriminaltekniske analyser samt overvågning. Alle aktiviteter i forbindelse med indhentning af bevismateriale skal dokumenteres i overensstemmelse med loven. En anklage imod dig kan alene være baseret på bevismateriale, der er omfattet af loven og er indhentet lovligt.

Adgang til straffesagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen

Der oprettes en sag, som indeholder oplysninger om efterforskningen og bevismaterialet. Når efterforskningen er afsluttet, giver anklagemyndigheden en kopi af sagens akter til forsvarsadvokaten. Din advokat informerer dig om det indhentede bevismateriale og grundlaget for anklagen/anklagerne imod dig.

Du og din forsvarsadvokat har ret til at fremsætte anmodninger til anklagemyndigheden (f.eks. om at få medtaget flere beviser i sagens akter, at få straffesagen afsluttet osv.). Det er anklagemyndigheden, der træffer beslutning om disse anmodninger. Hvis den ikke imødekommer en anmodning, kan du fremsætte samme anmodning en gang til i retten under retssagen.

Hvis anklagemyndigheden, efter at du har fået adgang til sagens akter, og der er truffet beslutning om eventuelle anmodninger, mener, at der er beviser nok til at indlede en sag imod dig, udarbejder den et anklageskrift.

I anklageskriftet gøres der rede for sagens fakta og de beviser, som anklagen er baseret på. Anklagemyndigheden forelægger anklageskriftet for forsvarsadvokaten og sender det til retten. Dommeren indleder sagen på grundlag af anklageskriftet.

Mine rettigheder i forbindelse med efterforskningen

Indledning af straffesagen (1)

Hvorfor indledes der en straffesag?

Straffesagen indledes, fordi efterforskningsinstansen har modtaget oplysninger, der tyder på, at der er begået en lovovertrædelse. Oplysningerne kan være baseret på en anmeldelse fra en person, eller på, at man har opdaget noget, der tyder på, at der er begået en lovovertrædelse.

Formålet med straffesagen er at fastslå, om der virkelig er begået en lovovertrædelse, og i bekræftende fald om beviserne er tilstrækkelige til at tiltale den mistænkte for den.

Hvem foretager politiefterforskningen?

Straffesagen ledes af Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden, og efterforskningen udføres af en efterforskningsinstans i overensstemmelse med anklagemyndighedens anvisninger. Generelt er det Link åbner i nyt vinduepolitiet, der foretager efterforskningen. Efterforskningen kan også foretages af Link åbner i nyt vinduetjenesten for national sikkerhed, Link åbner i nyt vindueskatte- og toldstyrelsen, Link åbner i nyt vinduemiljøinspektoratet, Link åbner i nyt vinduekriminalforsorgen og fængselsstyrelsen under justitsministeriet, militærpolitiet og Link åbner i nyt vinduekonkurrencemyndigheden.

Der findes visse proceshandlinger, som efterforskningsinstanserne kun må foretage efter tilladelse fra enten anklagemyndigheden eller retten.

Hvordan finder jeg ud af, at der er indledt en straffesag?

Straffesagen indledes med den første proceshandling. Hvis du er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, bliver du informeret om straffesagen, når du bliver tilbageholdt som mistænkt eller indkaldt til afhøring hos efterforskningsinstansen.

Hvad kan grundlaget være for at mistænke mig for en lovovertrædelse?

Du behandles som mistænkt, hvis efterforskningsinstansen har tilstrækkeligt grundlag til at mene, at du har begået en lovovertrædelse. Dette grundlag kan være baseret på flere forhold, f.eks.:

  • at du blev taget på fersk gerning, mens du var ved at begå lovovertrædelsen, eller umiddelbart derefter
  • at et vidne til lovovertrædelsen eller offeret identificerer dig som den, der har begået lovovertrædelsen
  • at beviser på lovovertrædelsen eller andre oplysninger tyder på, at det er dig, der har begået lovovertrædelsen.

Hvilke rettigheder har jeg som mistænkt?

Dine vigtigste rettigheder er følgende:

  • retten til at få at vide, hvad du er mistænkt for, til at udtale dig i relation til mistanken eller til at nægte at gøre det
  • retten til at få at vide, at det, du siger, kan blive brugt mod dig
  • retten til bistand fra en tolk
  • retten til bistand fra en forsvarsadvokat
  • retten til at tale med forsvarsadvokaten under fire øjne
  • retten til at blive afhørt i overværelse af din forsvarsadvokat
  • retten til at deltage i retsmødet vedrørende anmodningen om at anholde dig
  • retten til at fremlægge beviser
  • retten til at indgive anmodninger og klager
  • retten til adgang til protokollen vedrørende en proceshandling og til at fremsætte erklæringer vedrørende proceshandlingens vilkår, forløb og resultater og vedrørende selve protokollen, idet disse erklæringer også skal føres til protokols, retten til at tilslutte sig forligsproceduren, til at deltage i forhandlingerne som led i forligsproceduren, til at stille forslag vedrørende karakteren og omfanget af straffen og til at tilslutte sig eller afvise en forligsaftale.

Hvilke pligter har jeg?

Du har pligt til følgende:

  • at møde frem, når efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden eller retten indkalder dig
  • at deltage i retshandlinger og efterkomme ordrer fra efterforskningsinstansen, anklagemyndigheden og retten.

Hvad får jeg at vide om det, der sker?

Hvis du er mistænkt, skal efterforskningsinstansen forklare dine rettigheder og pligter for dig. Du vil blive bedt om at underskrive en kopi af samtalen, og du bekræfter dermed, at du har fået forklaret dine rettigheder og pligter.

Derefter får du at vide, hvad du er mistænkt for. Det vil sige, at du får en kort beskrivelse af den handling, du mistænkes for at have begået. Du får også oplysninger om den lov, der definerer denne handling som en lovovertrædelse. Hverken efterforskningsinstansen eller anklagemyndigheden har pligt til at give dig flere oplysninger, før forundersøgelsen er afsluttet.

Hvornår kan jeg tale med min advokat?

Fra det tidspunkt hvor du er mistænkt, og der indledes en straffesag, har du ret til at møde og tale med din advokat. Du har ret til at tale med din advokat, før efterforskningsinstansen begynder at afhøre dig.

 

Varetægtsfængsling og anholdelse (2)

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive tilbageholdt?

Du kan blive tilbageholdt som mistænkt, hvis:

  • du tages på fersk gerning i at begå lovovertrædelsen eller umiddelbart derefter
  • et vidne til lovovertrædelsen eller offeret identificerer dig som den, der har begået lovovertrædelsen
  • beviserne i sagen tyder på, at det er dig, der har begået lovovertrædelsen.

Du kan også blive tilbageholdt i følgende tilfælde, hvis efterforskningsinstansen har andre oplysninger, der peger på dig som mistænkt:

  • du forsøger at stikke af
  • din identitet ikke er blevet fastslået
  • efterforskningsinstansen mener, at der er en risiko for, at du vil begå yderligere kriminalitet, stikke af fra straffesagen eller på en eller anden måde søge at hindre den.

Du kan blive tilbageholdt og anholdt med henblik på udlevering eller udvisning til et andet land (se Afhøring og bevisoptagelse (3)).

Hvem har ret til at tilbageholde mig?

Efterforskningsinstansen har ret til at tilbageholde dig. Hvis du bliver pågrebet, mens du er ved at begå en lovovertrædelse eller lige derefter, eller hvis du forsøger at stikke af, har alle ret til at overgive dig til politiet med henblik på varetægtsfængsling.

Hvordan finder jeg ud af, hvorfor jeg tilbageholdes, og hvad sker der senere?

Når du bliver varetægtsfængslet, skal efterforskningsinstansen informere dig om grunden til det og forklare dig dine rettigheder og pligter. Der udarbejdes et dokument om varetægtsfængslingen og retsgrundlaget samt om omstændighederne i forbindelse med den lovovertrædelse, du mistænkes for. Du har ret til at fremsætte anmodninger og kræve, at de medtages i varetægtsfængslingsdokumentet.

Jeg taler ikke sproget, så hvordan kan jeg forstå, hvad der sker?

Efterforskningsinstansen skal med det samme informere dig om grunden til din varetægtsfængsling og dine rettigheder på et sprog og en måde, som du forstår. Efterforskningsinstansen skal skaffe dig en tolk, hvis du har brug for det. Du har kun ret til tolkebistand (ikke til skriftlige oversættelser).

Kan jeg informere mine nærmeste om min varetægtsfængsling?

Du har ret til at informere mindst én nærtstående person efter eget valg. Den pågældende informeres via efterforskningsinstansen. Det betyder, at du har ret til at bede om at få informeret en person, som du selv vælger, og det er efterforskningsinstansen, der gør det.

Hvis efterforskningsinstansen mener, at du kan skade straffesagen ved at informere en person efter dit valg om, at du er blevet varetægtsfængslet, kan man nægte at informere den pågældende. Anklagemyndigheden skal godkende en sådan afvisning.

Hvor længe kan jeg være tilbageholdt?

Du kan højst være tilbageholdt i 48 timer. Hvis retten ikke har udstedt en arrestordre senest 48 timer, efter at du er blevet tilbageholdt, skal efterforskningsinstansen øjeblikkelig løslade dig.

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive anholdt?

Du kan blive anholdt på anmodning fra anklagemyndigheden, hvis der er god grund til at mene, at du vil forsøge at unddrage dig straffesagen eller begå ny kriminalitet. Kun en dommer kan give tilladelse til en anholdelse.

Hvordan bliver beslutningen om at anholde mig taget?

Efterforskningsinstansen fremstiller dig for en dommer for at få en arrestordre. Anklageren og din advokat møder også op for dommeren, hvis du ønsker det. Dommeren oplæser sagens akter og stiller dig spørgsmål for at høre om baggrunden for din anholdelse. Efter at have hørt sagens parter opretholder eller ophæver retten anholdelsen. Hvis anholdelsen ophæves, skal du øjeblikkelig sættes på fri fod.

Hvor længe kan jeg være tilbageholdt?

Under forundersøgelsen kan du højst tilbageholdes i seks måneder. Denne frist kan dog forlænges i særlige tilfælde. Efter hver to måneders periode har du ret til at anmode retten om igen at vurdere årsagerne til din anholdelse, og retten skal inden for fem dage beslutte, om det er berettiget at opretholde din anholdelse. Hvis retten ikke finder, at der stadig er grund til at tilbageholde dig, skal du med det samme løslades.

Kan jeg blive løsladt mod kaution?

Du har ret til anmode om, at der stilles kaution for dig i stedet for din anholdelse. I så fald skal du sende en anmodning til retten. Du vil så blive fremstillet for en dommer, der træffer beslutning om anmodningen om kaution, og dommeren skal høre din og din advokats fremlægning af sagen.

Hvis retten godkender anmodningen, bliver du løsladt fra varetægtsfængslingen, efter at kautionen er blevet overført til rettens konto.

Har jeg ret til at appellere min arrestordre?

Du har ret til at appellere din arrestordre. Du eller din advokat sender i så fald en skriftlig appel til distriktsdomstolen gennem den ret, der har udstedt den oprindelige arrestordre. Du skal indgive appellen senest 10 dage, efter at du er blevet informeret om arrestordren.

Afhøring og bevisoptagelse (3)

Hvad er formålet med afhøring og bevisoptagelse?

Formålet med afhøringer og bevisoptagelse er at fastslå omstændighederne omkring den påståede lovovertrædelse og få udarbejdet en skriftlig beskrivelse af disse omstændigheder, så de kan blive efterprøvet i retten. Efterforskningsinstansen og anklagemyndigheden skal indsamle både oplysninger, der tyder på, at du var involveret i lovovertrædelsen, og oplysninger, der er til din fordel. Du har ikke pligt til at bevise, at du er uskyldig.

Bliver jeg bedt om at afgive oplysninger?

Hvis du er mistænkt, skal efterforskningsinstansen afhøre dig med det samme.

Skal jeg give efterforskningsinstansen oplysninger?

Du har ikke pligt til at afgive oplysninger til efterforskningsinstansen eller besvare deres spørgsmål. Du har ret til at ikke at sige noget. Under alle omstændigheder kan tavshed ikke fortolkes som en indrømmelse af skyld. Du kan ikke blive tvunget til at udtale dig imod dig selv eller nærtstående personer.

Hvordan foretages afhøringen?

Ved afhøringens begyndelse skal du have at vide, at du har ret til ikke at sige noget, og at det, du siger, kan blive brugt imod dig. Først vil du blive spurgt, om du har begået den lovovertrædelse, du er mistænkt for.

Du får lejlighed til at fortælle, hvad du ved om den lovovertrædelse, der efterforskes. Du vil også blive stillet spørgsmål. Der bliver lavet en skriftlig afhøringsrapport. Før du underskriver den, har du ret til at læse den igennem. Du har ret til at få dine egne kommentarer med i rapporten.

Hvad sker der, hvis jeg siger noget, som kan være til skade for min sag?

Det, du siger, kan bruges som bevis imod dig.

Kan jeg erklære mig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne, inden sagen kommer for retten?

Under afhøringen kan du erklære dig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne. Det kan du også gøre på et hvilket som helst tidspunkt efter afhøringen, også selvom du har sagt, at du ikke er skyldig, under afhøringen.

Straffesagen afsluttes ikke, selvom du erklærer dig skyldig. Efterforskningsinstansen skal stadig fastslå omstændighederne omkring lovovertrædelsen og fremskaffe beviser for den. Du kan ikke blive dømt alene på baggrund af din tilståelse.

Har jeg ret til at trække min tilståelse tilbage på et senere tidspunkt?

Hvis du har tilstået, har du ret til at tilbagekalde tidligere udtalelser og senere benægte din skyld under straffesagen, også i retten. Men i så fald fremlægges din tidligere tilståelse i retten og bruges som bevis imod dig. Hvis andre beviser bekræfter din skyld, tages der ikke hensyn til, at du har tilbagekaldt din tilståelse, fordi tilbagekaldelsen i så fald er utroværdig.

Kan jeg få oplysning om de vidner, der afgiver forklaring imod mig?

Under efterforskningen har efterforskningsinstansen ikke pligt til at oplyse dig om, hvilke vidner der har afgivet forklaring imod dig, og hvad de har sagt. Du får først noget at vide om vidnerne og deres forklaringer, når du får adgang til sagens akter, dvs. når efterforskningen er afsluttet (se Adgang til sagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen (4)).

Vil der blive stillet spørgsmål om mine tidligere lovovertrædelser?

Du kan blive udspurgt om dine tidligere overtrædelser, men du kan nægte at besvare spørgsmålene. Efterforskningsinstansen har ret til at gennemgå forskellige registre for at undersøge, om du har begået andre overtrædelser. Eventuelle tidligere overtrædelser vil fremgå af anklageskriftet.

Kan jeg blive kropsvisiteret?

Efterforskningsinstansen har ret til at kropsvisitere dig for at finde spor af lovovertrædelsen, særlige kendetegn på din krop og andre oplysninger, der er vigtige for efterforskningen.

Kan jeg blive bedt om at afgive fingeraftryk, dna-prøver (f.eks. hår eller spyt) eller andre kropsvæsker?

Efterforskningsinstansen har ret til at tage forskellige prøver fra dig, bl.a. fingeraftryk og biologisk materiale til dna-analyse.

Hvis du nægter at medvirke, har efterforskningsinstansen ret til at tvinge dig til det. Men hvis du nægter at afgive prøverne, eller hvis det skader din fysiske integritet at få dem taget, kan det kun ske på grundlag af en afgørelse truffet af efterforskningsinstansen. Du har ret til at se denne afgørelse.

Kan mit hjem, mine forretningslokaler, min bil osv. blive ransaget?

Dit hjem, dine forretningslokaler, din bil osv. kan blive ransaget for at finde beviser på lovovertrædelsen eller andet, der er nødvendigt for at opklare den. Anklagemyndigheden eller retten skal udstede en ransagningskendelse. Hvis der er behov for at foretage ransagningen med det samme, kan den også godkendes på grundlag af en ransagningskendelse fra efterforskningsinstansen.

Den person, på hvis ejendom ransagningen udføres, skal have ransagningskendelsen forevist og skal bedes om at udlevere den genstand, der er anført i kendelsen. Hvis genstanden ikke udleveres, foretager efterforskningsinstansen ransagningen.

Kan jeg klage, hvis mine rettigheder overtrædes?

Hvis dine rettigheder overtrædes, har du ret til at klage over efterforskningsinstansens aktiviteter til Link åbner i nyt vindueanklagemyndigheden. Hvis klagen vedrører anklagemyndighedens aktiviteter, kan den indsendes til Link åbner i nyt vinduestatsadvokaten. Klagen skal behandles inden for 30 dage. Du vil få tilsendt en kopi af afgørelsen. Hvis du ikke er enig i statsadvokatens afgørelse, har du ret til at klage til retten inden for 10 dage.

Adgang til straffesagens akter, behandling af anmodninger og fremlæggelse af anklagen (4)

Hvad er formålet med at få adgang til sagens akter?

Alle beviser, der indsamles under efterforskningen, samt resuméet af forundersøgelsen, der beskriver omstændighederne i forbindelse med lovovertrædelsen, vedlægges sagsakterne. Du skal som mistænkt have adgang til straffesagens akter for at blive informeret om anklagerne imod dig, og hvad de er baseret på.

Hvornår kan jeg se sagens akter?

Hvis du er mistænkt, stilles sagens akter til din rådighed, når efterforskningen er afsluttet.

Hvordan får man adgang til sagens akter?

Når du får adgang til sagens akter, skal du kontakte din advokat (se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1). Anklagemyndigheden giver din advokat en kopi af sagens akter. Din advokat informerer dig om deres indhold.

Hvor lang tid har jeg til at gennemgå sagens akter?

Der er ikke nogen tidsmæssig grænse for, hvor længe du har til at gennemgå sagens akter. Hvis anklagemyndigheden mener, at gennemgangen af sagens akter trækker ud, kan den fastsætte en frist. Den skal dog være lang nok til, at du rent faktisk kan udøve din ret til at forsvare dig selv.

Hvad er formålet med at indsende anmodninger?

Når du har gennemgået sagens akter, har du og din advokat ret til at indsende anmodninger til anklagemyndigheden. Formålet med at indsende anmodninger er at sikre, at efterforskningen gennemføres grundigt og retfærdigt.

Du har ret til at anmode om følgende:

  • at der gennemføres flere efterforskningsprocedurer
  • at nye beviser, som du har fremlagt, medtages i sagens akter
  • at materiale, som ikke er relevant for sagen, fjernes fra sagens akter, osv.

Du har også ret til at anmode om, at anklagemyndigheden afslutter straffesagen, hvis der efter din mening ikke er nogen grund til at fortsætte den. Desuden kan du anmode om, at sagen behandles efter en forenklet procedure, hvilket er muligt i henhold til loven (f.eks. en aftaleprocedure), uden en fuldstændig retssag.

Hvordan indsender man anmodninger?

Anmodninger indsendes skriftligt til anklagemyndigheden. De skal indsendes senest 10 dage efter datoen for gennemgang af sagens akter. Hvis straffesagen er omfattende og kompliceret, kan anklagemyndigheden forlænge denne frist til 15 dage (artikel 225 i strafferetsplejeloven, der trådte i kraft den 1. september 2011).

Hvordan behandles anmodningerne?

Anklagemyndigheden behandler anmodningerne inden for 10 dage. Hvis anklagemyndigheden ikke imødekommer en anmodning, træffes der en afgørelse, som du får en kopi af. Hvis din anmodning afvises på dette trin, kan du fremsætte den igen under retssagen.

Hvornår fremsættes anklagen?

Når du har gennemgået sagens akter, og anklagemyndigheden har truffet beslutning om dine anmodninger, vil der blive rejst tiltale imod dig, hvis anklagemyndigheden er overbevist om, at der er tilstrækkelige beviser til at indbringe sagen for en domstol.

Hvordan fremsættes anklagen?

Anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift. Anklageskriftet indeholder en beskrivelse af de forhold, som anklagen/anklagerne er baseret på, og de beviser, der ligger til grund. Anklagemyndigheden forelægger anklageskriftet for dig og din forsvarsadvokat og sender det til retten.

Kan anklagepunkterne ændres før retssagen?

Retten kan kun behandle sagen på grundlag af anklageskriftet. Anklagemyndigheden kan ændre eller supplere anklagepunkterne, men i så fald skal den fremlægge et nyt anklageskrift.

Jeg er allerede dømt for det samme i et andet land. Hvad sker der så?

Hvis du er blevet fundet skyldig i de samme anklager i et andet land, eller straffesagen i relation til anklagerne er afsluttet, kan du ikke blive anklaget for den samme lovovertrædelse en gang til. I denne situation skal den straffesag imod dig, der er indledt i Estland, afsluttes, uden at du bliver tiltalt for lovovertrædelsen.

Kan min sag afgøres med en aftale?

Efter du har gennemgået sagens akter, har du ret til at anmode anklagemyndigheden om at iværksætte en forhandlingsprocedure. Hvis anklagemyndigheden imødekommer din anmodning, bliver der indledt forhandlinger med dig og din advokat om den juridiske definition af den handling, du anklages for, og straffen for den.

Hvis I når til enighed efter forhandlingen, skrives resultatet ned og fremsendes til retten til godkendelse. Hvis retten godkender aftalen, bliver du dømt for lovovertrædelsen i overensstemmelse med denne aftale.

Yderligere oplysninger til udlændinge (5)

Hvad er den europæiske arrestordre?

Den europæiske arrestordre er en anmodning fra en instans i en EU-medlemsstat til en anden EU-medlemsstat om at tilbageholde, anholde eller udlevere en bestemt person til det land, der anmoder om det, så dette land kan fortsætte en straffesag eller fængsle den pågældende.

Hvilke rettigheder har jeg, hvis jeg tilbageholdes i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis du tilbageholdes, skal du have grundlaget for tilbageholdelsen forklaret, og du skal have at vide, at du kan acceptere at blive udleveret til en anden medlemsstat. Hvis du accepterer at blive udleveret, kan du ikke ændre din beslutning senere. Når du er tilbageholdt, har du ret til gratis retshjælp og bistand fra en tolk.

Hvordan bliver det besluttet at udlevere mig til en anden medlemsstat?

Retten beslutter at udlevere eller ikke at udlevere dig. Du, din advokat og anklagemyndigheden er med til retsmødet. Retten skal høre, hvad du mener om at blive udleveret. Retten afsiger en kendelse om, hvorvidt du skal udleveres eller ikke. Efter afsigelsen af kendelsen har du tre dage til at appellere den til distriktsdomstolen. Distriktsdomstolen har 10 dage til at behandle appellen, og denne afgørelse er endelig.

Hvor hurtigt bliver der truffet beslutning om min udlevering til en anden medlemsstat?

Hvis du accepterer at blive udleveret, træffes afgørelsen inden for 10 dage. Hvis du ikke accepterer det, skal den endelige afgørelse om at udlevere eller ikke udlevere dig træffes senest 60 dage efter din anholdelse. Denne frist kan dog forlænges med 30 dage i særlige tilfælde. Hvis rettens kendelse om din udlevering er trådt i kraft, skal du udleveres til det andet land inden for 10 dage. Hvis du ikke bliver udleveret inden for denne frist, skal du løslades.

Under hvilke omstændigheder kan jeg blive udleveret til et andet land?

Hvis et andet land har indledt en straffesag og fremsendt en arrestordre, eller hvis en ret i dette land har idømt dig en fængselsstraf, kan det pågældende land anmode om at få dig udleveret. Hvis Estland har modtaget en anmodning om udlevering fra et andet land eller en arrestanmodning gennem Interpol, kan du tilbageholdes og anholdes under udleveringsproceduren. Under udleveringsproceduren kan du højst tilbageholdes i et år. Det er retten, der afgør, om der skal gives tilladelse til udleveringen.

Kan jeg kontakte mit lands ambassade, når jeg er blevet anholdt?

Hvis du er udenlandsk statsborger, sendes der en kopi af din arrestordre til Link åbner i nyt vindueudenrigsministeriet. Udenrigsministeriet informerer dit lands ambassade eller konsulat om, at du er blevet anholdt. Du har ret til at anmode om et møde med dit lands officielle konsul.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke taler sproget?

Efterforskningsinstansen og anklagemyndigheden skal sikre, at du får bistand fra en tolk. Tolken skal være til stede under alle proceshandlinger, du deltager i. Tolken har pligt til at sikre en korrekt, fuldstændig tolkning af alt i forbindelse med proceshandlingen. Du får kun adgang til tolkning (ikke skriftlige oversættelser).

Du kan anmode om at få anklageskriftet oversat skriftligt til dit modersmål eller et andet sprog, som du taler. Andre dokumenter, der indgår i straffesagen, oversættes ikke skriftligt.

Skal jeg blive i landet under straffesagen? Kan jeg forlade landet?

Du behøver ikke være i landet under straffesagen og kan forlade det, men du har pligt til at møde op hos efterforskningsinstansen, når dette er nødvendigt af hensyn til dennes proceshandlinger. Efterforskningsinstansen kan forbyde dig at forlade din bopæl uden tilladelse.

Hvis du ønsker at forlade din bopæl i mere end 24 timer, skal du have forudgående tilladelse fra efterforskningsinstansen. Hvis du ikke møder op hos efterforskningsinstansen, når dette kræves, eller du overtræder forbudet mod at forlade din bopæl, kan du blive anholdt.

Kan jeg blive afhørt i udlandet via telekommunikation, f.eks. en videoforbindelse?

Efterforskningsinstansen kan foretage afhøringen i udlandet via en direkte videoforbindelse. Denne afhøring kan kun finde sted med dit samtykke.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejeloven på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor bliver retssagen afholdt?

Alle straffesager afgøres af Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstole. Normalt træffes afgørelsen af en enedommer. Straffesager, der vedrører en grov forbrydelse, behandles af en domstol bestående af formanden og to lægdommere.

Er retssagen offentlig?

Retssagen er offentlig.

Retten kan beslutte helt eller delvist at gennemføre sagen for lukkede døre:

  • for at beskytte staten eller forretningshemmeligheder
  • for at beskytte den offentlige orden, familie- eller privatliv
  • af hensyn til mindreårige
  • af hensyn til sagens behandling, f.eks. i sager, hvor en offentlig retssag kan udgøre en sikkerhedsrisiko for retten, sagens parter eller vidnerne.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Før retsmødets afslutning kan anklagemyndigheden ændre anklagepunkterne eller tilføje nye punkter. Hvis det sker, udarbejder anklagemyndigheden et nyt anklageskrift. Det gør den dog ikke, hvis ændringerne er til din fordel. Hvis anklagepunkterne ændres, har du og din advokat ret til at kræve, at sagen udsættes, så du kan forberede dit forsvar.

Hvad sker der, hvis jeg erklærer mig skyldig i nogle af anklagepunkterne eller dem alle under retssagen?

Din tilståelse bliver behandlet som et bevis for, at forbrydelsen er blevet begået. Men selv om du erklærer dig skyldig, skal anklagemyndigheden alligevel føre andre beviser for din skyld.

Skal jeg være til stede under retssagen? Kan sagen gennemføres uden mig?

Den anklagede er forpligtet til at deltage i retssagen. Retssagen kan undtagelsesvis gennemføres uden dig i følgende tilfælde:

  • hvis du har skabt forstyrrelse i retssalen og overhørt dommerens tilrettevisninger og derfor er blevet udvist af retssalen
  • hvis du ikke opholder dig i Estland og ikke er mødt op i retten, og det er muligt at behandle sagen i dit fravær
  • hvis du efter afhøringen i retten er i en sådan tilstand, at du er ude af stand til at deltage i sagen, og det er muligt at behandle sagen i dit fravær.

Hvis jeg bor i et andet land, kan jeg så deltage via en videoforbindelse?

Retten har ret til at tillade dig at deltage i sagen via en videoforbindelse, hvis det er problematisk for dig at møde op i retten. Dette er kun muligt med dit samtykke.

Får jeg tolkebistand, hvis jeg ikke forstår, hvad der sker?

Hvis du ikke forstår det sprog, der tales i retten, skal retten stille en tolk til rådighed for dig under sagens behandling. Du har kun ret til tolkebistand (ikke til skriftlige oversættelser).

Skal jeg have en advokat? Får jeg beskikket en advokat?

Du skal have en advokat, og hvis du ikke selv har valgt en, får du beskikket en gennem den estiske advokatsammenslutning (se Link åbner i nyt vinduefaktablad 1).

Har jeg ret til at sige noget under retssagen? Har jeg pligt til at sige noget under retssagen?

Du har ret til at udtale dig under retssagen og sige din mening om alle sagens omstændigheder, men du behøver ikke sige noget under sagen og har ret til at nægte at udtale dig.

Hvad sker der, hvis jeg ikke siger sandheden under retssagen?

Den anklagede har ikke pligt til at sige sandheden i retten. Du bliver ikke straffet for ikke at sige sandheden. Hvis det bliver bevist under sagen, at du har løjet i retten, kan hele din forklaring (også hvor du har talt sandt) blive betragtet som utroværdig. I så fald betragtes din forklaring ikke som bevis.

Kan jeg gøre indsigelse mod de beviser, der bliver fremlagt mod mig?

Du har ret til at gøre indsigelse mod de beviser, der bliver fremlagt mod dig i retten. Beviset kan ikke bruges i sagen, hvis det er opnået i strid med lovens grundlæggende bestemmelser. Du har ret til at bestride bevisets troværdighed og anfægte, at det lovligt kan anvendes i retten.

Du og din advokat kan gøre indsigelse mod beviset mundtligt og skriftligt under alle procedurens faser og indtil sagens afslutning.

Hvilken slags beviser kan jeg fremlægge til støtte for min sag?

Du har ret til at fremlægge alle beviser i retten, som er relevante for sagen og er opnået lovligt.

Hvilke betingelser gælder der for mine beviser?

For at kunne fremlægge nye beviser skal der normalt indsendes en anmodning efter gennemgangen af sagens akter eller mindst tre hverdage før det forberedende retsmøde. Nye beviser kan dog også fremlægges under retssagen, hvis det af objektive grunde ikke har været muligt at fremlægge dem tidligere.

Kan jeg bruge en privatdetektiv til at indsamle beviser?

Du har ret til at bruge en privatdetektiv til at indsamle beviser. Beviser, der er indsamlet af en privatdetektiv, kan lovligt bruges i retten, hvis privatdetektiven har fået fat i dem uden at overtræde loven.

Kan jeg anmode om afhøring af personer, der kan vidne til min fordel?

Du har ret til at anmode retten om at indkalde personer som vidner, der sidder inde med vigtige oplysninger, som er nødvendige for at afklare sagen.

Kan min advokat eller jeg stille spørgsmål til andre vidner i min sag? Kan min advokat eller jeg protestere mod det, de siger?

Du og din forsvarer har ret til at stille spørgsmål til alle vidner. Du har ret til at udtale dig om relevansen og sandfærdigheden af vidneudsagnene. Du har ret til at fremlægge beviser for, at vidnets erklæring er usand, eller at der er tvivl om udsagnets troværdighed.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Kun oplysninger om dine tidligere lovovertrædelser, der er indført i Link åbner i nyt vinduestrafferegistret og ikke er slettet fra din straffeattest (en lovovertrædelse slettes af din straffeattest 1-15 år efter, at du har udstået din straf, afhængigt af overtrædelsens alvor), kan indgå i sagsbehandlingen.

Oplysninger fra andre lande om dine tidligere overtrædelser kan også blive taget i betragtning. De overtrædelser, der indgår i rettens overvejelser, skal fremgå af anklageskriftet. Ved bestemte forbrydelser kan du få en hårdere straf, hvis du har begået en lignende forbrydelse på et tidligere tidspunkt.

Hvad kan en retssag ende med?

Efter retsmødet dømmer eller frikender retten dig. Du bliver frikendt, hvis det under retssagen ikke er blevet bevist, at forbrydelsen er blevet begået, eller at det er dig, der har begået den. Du bliver også frikendt, hvis anklagemyndigheden frafalder anklagerne. Du bliver dømt, hvis det bliver bevist i retten, at du har begået forbrydelsen.

Hvis du bliver kendt skyldig, bliver du idømt en straf i overensstemmelse med loven. Der findes følgende strafmuligheder:

  • bøde, der kan være 30-500 gange din gennemsnitlige daglige indtægt
  • fængsel fra 30 dage til 20 år eller livstid.

Hvis du indvilliger i det, kan retten erstatte fængsel med samfundstjeneste.

Under visse omstændigheder kan retten også beslutte at give dig en betinget dom. Det betyder, at du ikke kommer til at afsone den oprindelige dom, eller at du kun skal afsone en del af den, medmindre du begår ny kriminalitet i prøvetiden. Prøvetiden er 3-5 år.

Ud over hovedstraffen kan retten også idømme dig en supplerende straf såsom at forbyde dig at deltage i bestemte aktiviteter eller udvise dig af Estland. Desuden kan ejendom, som er knyttet til forbrydelsen, blive konfiskeret.

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Offeret har ret til at deltage i domsforhandlingen, fremsætte erklæringer og fremlægge beviser, kræve erstatning til dækning af tab, der skyldes forbrydelsen, og udtale sig om den straf, som anklagemyndigheden vil have dig idømt

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueStraffelov

Link åbner i nyt vindueStraffelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere dommen?

Du har ret til at appellere dommen. Du kan appellere både dommen og straffen. Du har ret til at appellere hele eller dele af dommen.

Hvordan appellerer jeg en dom?

Du skal meddele den ret, der har afsagt dommen, at du ønsker at appellere. Det skal gøres skriftligt senest syv dage efter offentliggørelsen af rettens afgørelse. Det kan også gøres pr. fax.

Appellen fremlægges for den ret, der har afsagt dommen, senest 15 dage efter den dato, hvor du første gang fik mulighed for at gennemgå dommen. Appellen skal være skriftlig og indsendes til retten med post eller fax. En appel udarbejdet af anklagemyndigheden og advokaten indsendes også til retten elektronisk.

Den ret, der har afsagt dommen, sender appellen og sagens akter til Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstolen.

Hvad sker der, hvis jeg appellerer dommen?

Hvis du appellerer dommen, fuldbyrdes den ikke, før distriktsdomstolen har truffet en afgørelse. Hvis du er blevet anholdt, uanset om det er sket før eller efter dommens afsigelse, bliver du ikke løsladt, selvom du appellerer. Du kan forblive tilbageholdt, indtil der træffes afgørelse om appellen. Der er ikke ved lov fastsat nogen frist for, hvornår en appel skal være færdigbehandlet, men det skal dog ske inden for en rimelig tidsfrist.

Kan jeg fremlægge nye beviser i min appelsag? Hvilke betingelser gælder der for det?

Du kan fremlægge nye beviser i appelsagen, hvis du har en gyldig grund til ikke at have fremlagt dem før.

Hvad sker der under retsmødet i appelretten?

På retsmødet i distriktsdomstolen vil de argumenter, der bliver fremført i appelsagen, blive bedømt. Hvis du ikke selv møder op, kan distriktsdomstolen behandle appellen uden din deltagelse. Efter behandlingen kan distriktsdomstolen:

  • afvise appellen
  • omstøde dommen fra retten i første instans og afsige en ny dom
  • ophæve dommen fra retten i første instans og afslutte straffeprocessen
  • ophæve dommen fra retten i første instans og sende sagen tilbage til fornyet behandling.

Kan man appellere igen, hvis man ikke får medhold i den første appel?

Det er muligt at indgive en "kassationsappel" imod distriktsdomstolens afgørelse for Link åbner i nyt vinduehøjesteret. "Kassationsappellen" kan kun indgives af en advokat.

Hvis du ønsker at indgive en "kassationsappel", skal du informere distriktsdomstolen senest syv dage efter offentliggørelsen af dommen i appelsagen.

"Kassationsappellen" skal fremlægges senest 30 dage efter den dato, hvor du første gang fik mulighed for at gennemgå distriktsdomstolens afgørelse. "Kassationsappellen" forelægges for højesteret gennem den distriktsdomstol, der dømte i appelsagen.

Højesteret har ret til at beslutte, om den vil behandle "kassationsappellen" eller ikke. Hvis højesteret afviser at behandle "kassationsappellen", begrunder den ikke denne beslutning.

Hvornår er en straf endelig?

Straffen bliver endelig, når dommen træder i kraft. Det sker, når tidsfristen for indgivelse af en appel eller en kassationsappel er udløbet. Drejer det sig om en kassationsappel, træder dommen i kraft, hvis højesteret enten har afvist kassationsproceduren eller truffet en afgørelse i sagen.

Hvis jeg får medhold i min appel, bliver straffen så registreret?

Din straf bliver kun registreret i strafferegistret, hvis den fuldbyrdes. Hvis højesteret ophæver den dom, du har fået, registreres straffen ikke i strafferegistret.

Hvis den første afgørelse var forkert, får jeg så erstatning?

Du har ret til erstatning for den skade, du har lidt, hvis du frihedsberøves uden grund. Du kan indsende en skriftlig anmodning om erstatning til Link åbner i nyt vinduefinansministeriet senest seks måneder efter din frifindelse eller den afgørelse, der afslutter straffeproceduren.

Erstatningsbeløbet fastsættes og svarer til syv gange minimumsdaglønnen i Republikken Estland for hver dag, du har været tilbageholdt. Desuden har du ret til at anmode om at få godtgjort dine advokatudgifter.

Jeg kommer fra et andet land. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Hvis du er udlænding med lovligt ophold i Estland, og du er blevet idømt fængselsstraf for en forsætlig lovovertrædelse, kan retten som en supplerende straf beslutte at udvise dig fra Estland og forbyde dig indrejse i 10 år. Da udvisning fra Estland også er en straf, har du også ret til at appellere denne afgørelse.

Hvis du ikke har ret til at bo i Estland, bliver du automatisk udvist uden en retsafgørelse. Du kan appellere din udvisning til Link åbner i nyt vindueforvaltningsdomstolen. Selvom du appellerer din udvisning, har du ikke ret til at forblive i landet, mens sagen behandles.

Jeg har fået en dom. Kan der anlægges en ny sag imod mig med de samme anklagepunkter?

Hvis du er blevet dømt, kan der ikke anlægges en ny sag imod dig med de samme anklagepunkter.

Bliver oplysningerne om min dom registreret, og hvordan opbevares disse oplysninger?

Oplysningerne om din dom indføres i Link åbner i nyt vinduestrafferegistret. Registret føres af Link åbner i nyt vinduejustitsministeriet og administreres af det Link åbner i nyt vindueestiske center for registre og informationssystemer. De oplysninger, der er indført i registret, er offentligt tilgængelige, undtagen i sager fastlagt ved lov.

Oplysningerne kan fremsendes til statslige organer i udlandet, hvis dette er tilladt i henhold til internationale aftaler. Oplysningerne om din straf opbevares uden dit samtykke. De slettes efter udløbet af en frist, der er fastlagt ved lov (1-15 år efter udstået straf afhængigt af lovovertrædelsens alvor).

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov

Link åbner i nyt vindueStrafferetsplejelov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueLov om strafferegister

Link åbner i nyt vindueLov om strafferegister på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueLov om erstatning for skade forårsaget af staten i form af uberettiget frihedsberøvelse

Link åbner i nyt vindueLov om erstatning for skade forårsaget af staten i form af uberettiget frihedsberøvelse på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueLov om udrejsepligt og indrejseforbud

Link åbner i nyt vindueLov om udrejsepligt og indrejseforbud på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

Straffen for at overskride fartgrænser, for parkeringsforseelser og andre bestemmelser i færdselsloven fastlægges efter proceduren for mindre alvorlige forseelser.

Proceduren for mindre alvorlige forseelser gennemføres af Link åbner i nyt vinduepolitiet, enten hvor forseelsen blev opdaget eller på politistationen.

Der er ikke pligt til at straffe dig på stedet. I stedet kan du få en advarsel eller en advarselsbøde (højst 15 EUR). Der kan også træffes en afgørelse efter hasteproceduren på stedet, hvor du kan idømmes en bøde på op til 400 EUR. Denne procedure på stedet kan kun anvendes, hvis du giver dit samtykke til det. Der kan foretages lyd- eller billedoptagelser af personens udtalelser vedrørende forbrydelsen.

Hvis du kører for hurtigt og bliver fotograferet af politiet, kan ejeren eller den registrerede bruger af bilen få en advarselsbøde. Den højeste advarselsbøde er på 190 EUR. Du modtager bødeforlægget med posten. Hvis du ikke kan acceptere bødeforlægget, har du ret til at klage over det inden for 30 dage efter modtagelsen. Klagen skal sendes til den politistation, som har sendt bødeforlægget. Hvis en fysisk person, der er ansvarlig for et motorkøretøj, anfægter en bøde, fordi køretøjet blev brugt af en anden, skal den pågældende indgive en klage med angivelse af for- og efternavn på den person, der brugte køretøjet på det tidspunkt, hvor bøden blev udskrevet, samt den pågældendes adresse, kørekortnummer og fødselsdato eller personnummer.

Hvis du ikke kan godkende politiets fremstilling af den påståede forseelse, har du ret til at protestere mod hasteproceduren på stedet. I så fald udarbejder politiet dokumentation om forseelsen, men straffen bliver ikke bestemt med det samme.

Dokumenterne sendes til politistationen, hvis medarbejdere skal indhente dokumentation for forseelsen. Hvis du bliver afhørt, har du ret til ikke at udtale dig. Du har ret til en advokat og en tolk. Du har ret til at se det materiale, der er indsamlet under proceduren for mindre alvorlige forseelser, og fremsætte indsigelser mod anklagepunkterne.

Du skal indsende dine indsigelser senest 15 dage efter modtagelsen af rapporten om forseelsen. Du bliver informeret om, hvornår du kan få en kopi af afgørelsen om forseelsen fra politiet. For at få en kopi skal du eller din advokat henvende jer på politistationen. Den bliver ikke sendt med posten.

Overtrædelser af færdselsloven kan straffes med bøde på op til 1 200 EUR. Er der tale om en alvorlig trafikforseelse, kan du blive fængslet i op til 30 dage. Afgørelsen om fængsling kan kun træffes af en domstol. Du kan også få frakendt kørekortet i op til to år.

Hvis du er uenig i politiets afgørelse, har du ret til at klage til Link åbner i nyt vinduedistriktsdomstolen. Du skal klage inden 15 dage fra det tidspunkt, du bliver informeret om afgørelsen.

Borgere fra andre EU-medlemsstater kan også straffes for overtrædelser af færdselsloven.

Kommer forseelser til at fremgå af min straffeattest?

Straffe for overtrædelser af færdselsloven optages i strafferegistret, dog ikke oplysninger om advarselsbøder. Oplysninger om overtrædelser slettes fra registret og arkiveres et år efter, at bøden for forseelsen er betalt, frihedsstraffen er afsonet, samfundstjenesten er gennemført eller kørekortet er frakendt som den væsentligste sanktion.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueFærdselslov

Link åbner i nyt vindueFærdselslov på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Link åbner i nyt vindueLov om procedure for mindre overtrædelser

Link åbner i nyt vindueLov om procedure for mindre overtrædelser på engelsk (indeholder ikke alle ændringer)

Sidste opdatering: 08/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.