Tiltalte i straffesager

England og Wales

I dette faktablad og de faktablade, der hører under det, forklares proceduren i forbindelse med en politiefterforskning, og hvad der sker, når efterforskningen er afsluttet, og før strafferetssagen finder sted.

Indholdet er leveret af
England og Wales

Hvilke stadier indgår i en politiefterforskning?

En politiefterforskning begynder, når politiet får mistanke om, at der er begået en strafbar handling. Politiet foretager efterforskningen og indsamler beviser. I alvorlige sager kan politiet, når de mener, at de har tilstrækkeligt med beviser til at rejse tiltale, samarbejde med Crown Prosecution Service (CPS), som normalt beslutter, om der skal rejses tiltale og for hvad.

Crown Prosecution Service kan kræve yderligere efterforskning.

Hvis politiet udpeger dig som mistænkt, er det første vigtige stadium beslutningen om at anholde dig.

Efter en periode med varetægtsfængsling og afhøring er det næste vigtige stadium beslutningen om at rejse tiltale. Hvis politiet har behov for at foretage yderligere efterforskning, og der ikke er behov for varetægtsfængsling, skal politiet enten løslade dig uden at rejse tiltale eller løslade dig mod kaution, hvor du skal vende tilbage til en politistation på et senere tidspunkt.

Hvis du imidlertid skal tiltales for en strafbar handling, og politiet beslutter, at du fortsat skal være varetægtsfængslet, vil du blive stillet for retten for at afgøre, hvorvidt du skal løslades mod kaution før retssagen eller ej.

Hvis du er under efterforskning for påståede terrorhandlinger, adskiller dine rettigheder og politiets magtbeføjelser sig fra dem, der er forklaret nedenfor (se Terrorism Act 2000, som ligger uden for rammerne af disse faktablade).

Hvis du er under 18 år, er der yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Bed din advokat om at forklare dem for dig.

Klik på linkene nedenfor for at få yderligere oplysninger om dine rettigheder, før sagen kommer for retten:

Efterforskning og anholdelse (1)

Vil politiet stille mig spørgsmål?

Hvis politiet mistænker dig for at have begået en strafbar handling eller har oplysninger om en strafbar handling, kan de stille dig spørgsmål.

Skal jeg tage med på politistationen?

Politiet kan stoppe dig, visitere dig og stille dig visse spørgsmål på gaden eller et andet offentligt sted. Hvis du bliver spurgt, bør du oplyse politiet om dit navn og din adresse. Hvis politiet har mistanke om, at du har begået noget strafbart, kan de bede dig om frivilligt at tage med på politistationen. De har også mulighed for at anholde dig og tage dig med på politistationen mod din vilje. I så fald skal de fortælle dig hvorfor.

Kan jeg frit forlade politistationen?

Hvis du befinder dig på en politistation enten som mistænkt eller som muligt vidne, men ikke er blevet anholdt, kan du frit forlade politistationen, når du vil.

Hvad sker der, når jeg er blevet anholdt?

Hvis politiet ønsker at beholde dig på politistationen, skal de anholde dig. De skal fortælle dig hvorfor, og anholdelsen skal være nødvendig. Politiet kan visitere dig, tage dine fingeraftryk og en dna-prøve samt foretage andre fysiske undersøgelser, der er forklaret her.

Hvad sker der, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår engelsk, skal politiet sørge for at skaffe en tolk til dig gratis. Du kan ikke afhøres uden en tolk.

Kan jeg få en advokat?

Hvis du bliver anholdt, har du ret til at tale med en advokat. Hvis du ikke kender en advokat, vil politiet kontakte den vagthavende advokat. Se Faktablad 1.

Hvad hvis jeg er under 17 år eller en sårbar voksen?

Hvis du er under 17 år, eller du er en sårbar voksen, må du ikke afhøres uden en relevant voksens tilstedeværelse. Politiet sørger for dette.

Den relevante voksne person vil støtte og rådgive dig i, hvordan du skal tale med politiet. Personen er ikke advokat og kan ikke yde juridisk rådgivning. En relevant voksen kan være et familiemedlem, en ven eller frivillig eller en social-/sundhedsfaglig person.

Kan politiet visitere mig?

Selv hvis du ikke er anholdt, kan politiet stoppe og visitere dig eller gennemsøge dit køretøj, men kun hvis de har begrundet mistanke om, at du er i besiddelse af stjålne eller forbudte genstande eller har begået noget strafbart.

Kan politiet tage fingeraftryk eller dna-prøver af mig?

Hvis du ikke er anholdt, har du ikke pligt til at afgive fingeraftryk eller andre prøver, og politiet kan ikke tage dem uden dit samtykke. Hvis du derimod er blevet anholdt, har politiet ret til at udtage prøver af f.eks. blod, spyt eller andre kropsvæsker uden dit samtykke.

Skal jeg deltage i en konfrontationsparade?

Hvis du er blevet anholdt, kan politiet bede dig om at deltage i en konfrontationsparade. Hvis du nægter, kan det blive brugt imod dig i en retssag. Konfrontationsparaden består normalt kun af videobilleder, der vises for ofret eller vidner. Den vagthavende advokat kan rådgive dig herom.

Kan politiet ransage min bil eller min bopæl?

Hvis du er blevet anholdt, kan politiet med en overordnets tilladelse ransage din bil og din bopæl samt fjerne dine ejendele, hvis det er relevant for efterforskningen.

Kan jeg kontakte en ven eller en slægtning?

Ja, for at fortælle dem, hvor du befinder dig.

Kan jeg blive tilset af en læge?

Hvis du har behov for lægehjælp, har du ret til at blive tilset af en læge.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg kontakte min ambassade?

Ja. En repræsentant fra ambassaden vil komme hen på politistationen eller kontakte dig for at se, om du har brug for hjælp. Politiet har pligt til at kontakte følgende EU-landes konsulat, hvis du er blevet anholdt eller tilbageholdt: Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Hvad sker der, hvis jeg bliver anholdt i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis en medlemsstat udsteder en europæisk arrestordre, kan du blive anholdt i en anden medlemsstat og sendt tilbage til det pågældende land efter et retsmøde for en dommer. Du har ret til en advokat og en tolk, hvis du har behov for det. Se Faktablad 1.

Hvornår vil politiet rejse sigtelse mod mig?

Hvis politiet finder, at de har tilstrækkelige beviser mod dig, kan de sigte dig for en strafbar handling. Sigtelsen fortæller dig, hvilken strafbar handling politiet mener, du har begået. Når du er blevet sigtet, kan politiet ikke afhøre dig yderligere om den strafbare handling.

Hvor længe kan jeg tilbageholdes af politiet efter anholdelse?

Når du er blevet anholdt, kan politiet tilbageholde dig på politistationen i op til 24 timer. Denne periode kan af en overordnet forlænges til 36 timer, hvis vedkommende har rimelig grund til at tro, at det er nødvendigt for at indsamle beviser, forholdet er alvorligt, og for at efterforskningen kan foregå korrekt. Herefter skal du tiltales for en strafbar handling eller løslades fra politiets varetægt. Hvis politiet ønsker at tilbageholde dig yderligere, skal de indhente tilladelse fra magistrates' court. Retten kan maksimalt forlænge tilbageholdelsesperioden til 96 timer.

Klager over politiet

Hvis du ikke mener, at politiet har behandlet dig korrekt, kan du klage til enten politiet eller Independent Police Complaints Commission.

Afhøring og tiltale (2)

Hvornår kan jeg afhøres?

Hvis du bliver anholdt og tilbageholdt på en politistation, skal den vagthavende betjent sikre, at du fysisk og mentalt er i stand til at blive afhørt. Inden for en periode på 24 timer skal du mindst have otte timers sammenhængende hvile, hvor du ikke må afhøres. Under afhøringen skal du have 15 minutters pause hver anden time. Du har normalt ret til at have en advokat til stede under afhøringen.

Skal jeg svare på politiets spørgsmål?

Du har ikke pligt til at besvare spørgsmål. Hvis politiet mistænker dig for at have begået noget strafbart, skal de oplyse dig om dine rettigheder, før de stiller spørgsmål. De fortæller dig, at du ikke har pligt til at besvare spørgsmål, men at hvis du siger noget, kan det blive brugt som bevis i retten. De skal også fortælle dig, at hvis du undlader at sige noget, som du senere ønsker at gøre gældende i retten, kan det faktum, at du ikke nævnte det for politiet, blive brugt imod dig i en retssag.

Hvordan foregår en politiafhøring?

Afhøringen på en politistation foregår i et afhøringslokale og vil altid blive optaget på bånd. Politiet skal forklare optagelsesprocessen for dig, før afhøringen begynder.

Hvornår vil politiet rejse tiltale mod mig?

Hvis politiet finder, at de har tilstrækkelige beviser mod dig, kan de tiltale dig for en strafbar handling. Herefter kan politiet ikke afhøre dig yderligere om forholdet. Tiltalen kan ændres på et senere tidspunkt i processen.

Retsmøder før retssagen (3)

Hvornår skal jeg første gang møde i retten?

Hvis du har været varetægtsfængslet, skal du for retten, næste dag retten samles. Det første retsmøde vil sædvanligvis finde sted i Magistrates' Court.

Har jeg ret til en advokat?

Du har ret til at have en advokat med i retten.

Hvis du ikke har din egen advokat, vil den vagthavende advokat repræsentere dig.

Se Faktablad 1.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke taler engelsk, vil der gratis blive stillet en tolk til rådighed, som kan oversætte alt, hvad der bliver sagt i retten.

Kan jeg blive løsladt fra varetægtsfængsling?

Hvis du er varetægtsfængslet, kan du anmode retten om at blive løsladt mod kaution. Hvis anmodningen om kaution accepteres, behøver du muligvis ikke betale nogen penge.

Du vil normalt blive løsladt mod kaution, hvis du ikke tidligere er straffet, og retten finder, at du ikke udgør nogen risiko for samfundet, ikke vil kontakte eller påvirke vidner og vil møde op i retten, når du bliver bedt om det. Kautionen kan være underlagt visse betingelser, som f.eks. at du skal bo på en bestemt adresse, give politiet dit pas eller bære en elektronisk sporingsenhed.

Hvis retten afviser kautionsanmodningen, vil du blive fængslet, indtil retssagen finder sted.

Kan jeg appellere afgørelsen om at holde mig fængslet indtil retssagen?

Ja. Tal med din advokat for at få yderligere oplysninger.

Skal jeg møde i retten igen før retssagen?

Ja. Din advokat kan rådgive dig herom.

Hvor længe kan jeg fængsles før retssagen?

Hvis du er fængslet, skal din retssag finde sted inden for en bestemt tidsfrist.

En retssag i Crown Court bør sædvanligvis begynde senest 182 dage, efter du er blevet fængslet. I modsat fald kan du bede om at blive løsladt mod kaution. I mindre alvorlige sager skal retssagen finde sted inden for 56 dage. I modsat fald vil du blive løsladt mod kaution.

Forberedelse af sagen før retssagen (4)

Hvad sker der før retssagen?

I tiden op til din retssag fortsætter Crown Prosecution Service (CPS) arbejdet med at vurdere, om sagen er holdbar nok til at retfærdiggøre en anklage. Anklageren udleverer det bevismateriale, der vil blive brugt imod dig i retssagen, til din advokat. Hvis der er vidner, som skal aflægge forklaring, vil du få udleveret deres skriftlige vidneudsagn. Anklagemyndigheden skal endvidere udlevere eventuelt materiale til dig, som kan svække anklagemyndighedens sag eller støtte din sag. Anklageren skal løbende gennemgå bevismaterialet og udlevere eventuelt materiale til dig, der falder i den kategori.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Skal jeg være til stede i England/Wales før retssagen?

Hvis du ikke er blevet varetægtsfængslet eller løsladt mod kaution, kan du frit rejse tilbage til dit hjemland. Du kan dog ikke blive løsladt mod kaution, hvis anklageren kræver, at du bliver i England eller Wales, mens efterforskningen står på. Retten kan løslade dig mod kaution på den betingelse, at du bliver i England. Manglende overholdelse af denne betingelse betragtes som en lovovertrædelse. Hvis du løslades mod kaution, skal du opgive en adresse i Det Forenede Kongerige, hvor du kan kontaktes, f.eks. din advokats adresse.

Hvis jeg er rejst tilbage til mit eget medlemsland, skal jeg rejse tilbage til England/Wales før retssagen?

Sandsynligvis. Ved visse forberedende retsmøder kan din advokat anmode om, du ikke behøver være til stede, eller du kan eventuelt medvirke via en videoforbindelse.

Vil min sag altid komme for retten?

Din sag vil ikke nødvendigvis komme for retten. CPS kan beslutte at droppe sagen eller foreslå en betinget advarsel, der kan omfatte en bøde. Hvis du accepterer dette, accepterer du, at du har begået den strafbare handling. Den bliver anført på din straffeattest, og du vil ikke kunne klage.

Hvilken type bevismateriale vil anklagemyndigheden indsamle?

Politiet vil afhøre vidner og eventuelt også indsamle fysiske og kriminaltekniske beviser. De kan f.eks. indsamle dokumenter fra din bopæl eller arbejdsplads, de kan ransage din bil eller indsamle dna-prøver (f.eks. hår, spyt m.v.).

Kan jeg forhindre anklagemyndigheden i at indsamle visse beviser?

I visse tilfælde skal politiet indhente en ransagningskendelse, hvilket der kan gøres indsigelse mod. Ransagningskendelsen skal normalt indeholde en præcis angivelse af, hvad der kan ransages og hvorfor. Hvis politiet ikke overholder ransagningskendelsen, kan de indsamlede beviser muligvis ikke benyttes i retten.

Vil der blive indsamlet oplysninger om tidligere straffe?

Anklagemyndigheden indsamler oplysninger om tidligere straffe, herunder domme uden for Det Forenede Kongerige.

Kan tiltalepunkterne mod mig ændres før retssagen?

Ja. Dette afhænger af anklagemyndighedens vurdering af bevismaterialet. Din advokat kan bede om at få tiltalen ændret.

Hvad sker der, hvis jeg har været stillet for retten for den samme lovovertrædelse i en anden medlemsstat?

Hvis der er truffet en endelig afgørelse af en domstol i en anden medlemsstat, kan du ikke blive stillet for retten på det samme grundlag i en anden medlemsstat.

Kan jeg erklære mig skyldig før retssagen?

Hvis du ønsker at erklære dig skyldig i anklagepunktet/anklagepunkterne, er det i de fleste tilfælde muligt. Hvis du erklærer dig skyldig, vil du normalt få en langt lavere straf, end hvis du ikke gør. Hvis du beslutter at erklære dig skyldig, kan du normalt ikke appellere dommen, og den vil blive anført på din straffeattest.

Relevante links

Criminal Procedure and Investigations Act 1996 (med senere ændringer)

Criminal Justice Act 2003 (med senere ændringer)

Police and Criminal Evidence Act 1984

Codes of Practice

Bail Act 1976 (med senere ændringer)

Prosecution of Offences Act 1985, paragraf 22 (med senere ændringer)

Serious Organised Crime and Police Act 2005

Terrorism Act 2000

Sidste opdatering: 01/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website