På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2024.

Defendants (criminal proceedings)

England og Wales

Please note that these factsheets apply only to England and Wales. If you want to know your rights in other parts of the United Kingdom, see the separate factsheets for Scotland and for Northern Ireland. These factsheets explain what happens if you are suspected or accused of a crime which is dealt with by a trial in court. For information on minor road traffic offences, which are usually dealt with by a fine, see Factsheet 5. If you are the victim of a crime, you can find full information about your rights here.

Indholdet er leveret af
England og Wales

Summary of the criminal process

The normal stages in the criminal process are as follows:

  • The police investigate whether a crime was committed and by whom. They collect evidence.
  • Having identified a suspect, the police, if they think it necessary, can arrest the person and question them on the offence.
  • If the police think that the suspect may have committed a crime they consult the Crown Prosecution Service (CPS) about whether to charge him – that is, make a formal accusation to be tried in court.
  • The CPS decides on suitable charges and serves a formal document on the suspect describing the allegation.
  • Before the trial, court hearings find out how the accused intends to plead, and check the case is ready for trial.
  • The prosecutor presents the evidence at trial. The accused may also present evidence in his defence. Serious cases will be decided by a jury and less serious cases by magistrates.
  • After all the evidence is heard, the magistrates or jury declare a verdict.
  • If the accused is found guilty, the judge determines the sentence.
  • The decision can be appealed

The factsheets give details about these stages in the process and about your rights. This information is not a substitute for legal advice and is intended to be for guidance only.

Role of the European Commission

Please note that the European Commission has no role in criminal proceedings in Member States and cannot assist you. Information is provided in these factsheets about how to complain and to whom.

Click on the links below to find the information that you need

1 - Getting legal advice

2 - My rights during the investigation of a crime

  • Investigation and arrest
  • Interview and charge
  • Court appearances before trial
  • Preparation of the case before trial

3 - My rights during the trial

4 - My rights after the trial

  • More information about appeal hearings

5 - Road traffic offences

Related links

Crown Prosecution Service

Liberty Guide to Human Rights

Last update: 01/12/2016

The national language version of this page is maintained by the respective Member State. The translations have been done by the European Commission service. Possible changes introduced in the original by the competent national authority may not be yet reflected in the translations. The European Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice to see copyright rules for the Member State responsible for this page.

1 – Juridisk bistand

Det er vigtigt at få uafhængig juridisk rådgivning, hvis du er mistænkt eller tiltalt for en strafbar handling. Dette faktablad fortæller dig, hvordan du finder en advokat, og hvordan udgifterne til advokatbistand vil blive betalt.

På politistationen

Hvis du bliver afhørt på politistationen, har du ret til gratis juridisk rådgivning, selv om du ikke er blevet anholdt. Du kan bede politiet om at kontakte en bestemt retshjælpsorganisation, du selv vælger, eller bede politiet om at kontakte den vagthavende advokat, som er tilgængelig døgnet rundt, og som er en juridisk rådgiver, der er uafhængig af politiet. I forbindelse med nogle lovovertrædelser ydes der telefonisk rådgivning fra uafhængige rådgivere. I forbindelse med mere alvorlige lovovertrædelser kan du anmode om, at den juridiske rådgiver er til stede under afhøringen på politistationen.

Hvis du ønsker en anden advokat, kan du finde en gennem Link åbner i nyt vindueLaw Society, Link åbner i nyt vindueBar Council, Link åbner i nyt vindueCitizens Advice Bureau eller Link åbner i nyt vindueCivil Legal Advice. Hvis du vælger ikke at gøre brug af den vagthavende advokat, kan du komme til at betale nogle af udgifterne.

Hvis du anmoder om juridisk rådgivning, må politiet først starte afhøringen, når advokaten har snakket med dig. Hvis du ikke ønsker en advokat alligevel, kan du til enhver tid anmode om en gratis.

Hvis du ikke er varetægtsfængslet

Hvis du ikke er varetægtsfængslet, men er tiltalt for en forbrydelse, skal du kontakte en advokat hurtigst muligt. Hvis du ikke kender en advokat, kan du finde en gennem  Link åbner i nyt vindueLaw Society,  Link åbner i nyt vindueBar Council,  Link åbner i nyt vindueCitizens Advice Bureau eller  Link åbner i nyt vindueCivil Legal Advice. Hvorvidt du er berettiget til gratis juridisk rådgivning afhænger af din økonomiske situation. En advokat vil kunne fortælle dig, om du er berettiget, men du skal afgive oplysninger om din økonomiske situation (såsom en lønseddel).
Det er kun muligt at modtage gratis tjenester fra advokater under  Link åbner i nyt vindueLegal Aid Agency-ordningen (retshjælpsorgan) eller en Public Defender Service (offentlige forsvarere), i de byer, hvor dette findes. Du kan undersøge, hvilke advokater der er tilgængelige gennem ordningerne, ved at henvende dig til  Link åbner i nyt vindueCivil Legal Advice (juridisk rådgivningstjeneste).

I retten

Hvis din sag kommer for retten, er du berettiget til advokatbistand. Link åbner i nyt vindueCriminal Legal Aid (retshjælp i straffesager) sikrer, at parterne i en retssag modtager juridisk rådgivning og advokatbistand. Hvorvidt retshjælpen er gratis afhænger af sagens alvor og din økonomiske situation. Hvis du ikke har en advokat, skal du anmode om at komme i kontakt med den vagthavende advokat omgående, når du ankommer til retssalen.

Juridisk rådgivning og advokatbistand er gratis i Link åbner i nyt vindueMagistrates' Court, hvis sagen er alvorlig. Hvis dette ikke er gratis, skal du muligvis betale en del af omkostningerne, afhængigt af sagen samt din alder og indkomst. Du får gratis advokatbistand, hvis du er under 18 år eller modtager visse offentlige ydelser. Den Link åbner i nyt vinduevagthavende advokat eller en ansat ved retten kan forklare dig dette.

Hvis din sag behandles i Link åbner i nyt vindueCrown Court , er du berettiget til juridisk rådgivning og advokatbistand. Hvis din årlige disponible indkomst er højere end eller lig med 37.500 GBP, er du ikke berettiget til retshjælp. Du skal muligvis også betale en del af omkostningerne for advokatbistanden på baggrund af både indkomst og formue, afhængigt af din økonomiske situation.

Hvis du kendes ikke skyldig i Crown Court, kan du muligvis få refunderet dine omkostninger. Hvis du kendes skyldig, skal du muligvis bidrage til sagsomkostningerne.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLegal Aid Agency

Link åbner i nyt vindueLaw Society guidance

Link åbner i nyt vindueCitizen's Advice Bureau Guides (UK)

Link åbner i nyt vindueCriminal Legal Aid

Link åbner i nyt vindueGeneral Council of the Bar

Sidste opdatering: 01/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

2 – Mine rettigheder under efterforskningen af en forbrydelse, og før sagen kommer for retten

I dette faktablad og de faktablade, der hører under det, forklares proceduren i forbindelse med en politiefterforskning, og hvad der sker, når efterforskningen er afsluttet, og før strafferetssagen finder sted.

Hvilke stadier indgår i en politiefterforskning?

En politiefterforskning begynder, når politiet får mistanke om, at der er begået en strafbar handling. Politiet foretager efterforskningen og indsamler beviser. I alvorlige sager kan politiet, når de mener, at de har tilstrækkeligt med beviser til at rejse tiltale, samarbejde med Link åbner i nyt vindueCrown Prosecution Service (CPS), som normalt beslutter, om der skal rejses tiltale og for hvad.

Crown Prosecution Service kan kræve yderligere efterforskning.

Hvis politiet udpeger dig som mistænkt, er det første vigtige stadium beslutningen om at anholde dig.

Efter en periode med varetægtsfængsling og afhøring er det næste vigtige stadium beslutningen om at rejse tiltale. Hvis politiet har behov for at foretage yderligere efterforskning, og der ikke er behov for varetægtsfængsling, skal politiet enten løslade dig uden at rejse tiltale eller løslade dig mod kaution, hvor du skal vende tilbage til en politistation på et senere tidspunkt.

Hvis du imidlertid skal tiltales for en strafbar handling, og politiet beslutter, at du fortsat skal være varetægtsfængslet, vil du blive stillet for retten for at afgøre, hvorvidt du skal løslades mod kaution før retssagen eller ej.

Hvis du er under efterforskning for påståede terrorhandlinger, adskiller dine rettigheder og politiets magtbeføjelser sig fra dem, der er forklaret nedenfor (se Link åbner i nyt vindueTerrorism Act 2000, som ligger uden for rammerne af disse faktablade).

Hvis du er under 18 år, er der yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Bed din advokat om at forklare dem for dig.

Klik på linkene nedenfor for at få yderligere oplysninger om dine rettigheder, før sagen kommer for retten:

Efterforskning og anholdelse (1)

Vil politiet stille mig spørgsmål?

Hvis politiet mistænker dig for at have begået en strafbar handling eller har oplysninger om en strafbar handling, kan de stille dig spørgsmål.

Skal jeg tage med på politistationen?

Politiet kan Link åbner i nyt vinduestoppe dig, visitere dig og stille dig visse spørgsmål på gaden eller et andet offentligt sted. Hvis du bliver spurgt, bør du oplyse politiet om dit navn og din adresse. Hvis politiet har mistanke om, at du har begået noget strafbart, kan de bede dig om frivilligt at tage med på politistationen. De har også mulighed for at anholde dig og tage dig med på politistationen mod din vilje. I så fald skal de fortælle dig hvorfor.

Kan jeg frit forlade politistationen?

Hvis du befinder dig på en politistation enten som mistænkt eller som muligt vidne, men ikke er blevet anholdt, kan du frit forlade politistationen, når du vil.

Hvad sker der, når jeg er blevet anholdt?

Hvis politiet ønsker at beholde dig på politistationen, skal de Link åbner i nyt vindueanholde dig. De skal fortælle dig hvorfor, og anholdelsen skal være nødvendig. Politiet kan visitere dig, tage dine fingeraftryk og en dna-prøve samt foretage andre fysiske undersøgelser, der er forklaret Link åbner i nyt vindueher.

Hvad sker der, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke forstår engelsk, skal politiet sørge for at skaffe en tolk til dig gratis. Du kan ikke afhøres uden en tolk.

Kan jeg få en advokat?

Hvis du bliver anholdt, har du ret til at tale med en advokat. Hvis du ikke kender en advokat, vil politiet kontakte den vagthavende advokat. Se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1.

Hvad hvis jeg er under 17 år eller en sårbar voksen?

Hvis du er under 17 år, eller du er en sårbar voksen, må du ikke afhøres uden en relevant voksens tilstedeværelse. Politiet sørger for dette.

Den relevante voksne person vil støtte og rådgive dig i, hvordan du skal tale med politiet. Personen er ikke advokat og kan ikke yde juridisk rådgivning. En relevant voksen kan være et familiemedlem, en ven eller frivillig eller en social-/sundhedsfaglig person.

Kan politiet visitere mig?

Selv hvis du ikke er anholdt, kan politiet Link åbner i nyt vinduestoppe og visitere dig eller gennemsøge dit køretøj, men kun hvis de har begrundet mistanke om, at du er i besiddelse af stjålne eller forbudte genstande eller har begået noget strafbart.

Kan politiet tage fingeraftryk eller dna-prøver af mig?

Hvis du ikke er anholdt, har du ikke pligt til at afgive fingeraftryk eller andre prøver, og politiet kan ikke tage dem uden dit samtykke. Hvis du derimod er blevet anholdt, har politiet ret til at udtage prøver af f.eks. Link åbner i nyt vindueblod, spyt eller andre kropsvæsker uden dit samtykke.

Skal jeg deltage i en konfrontationsparade?

Hvis du er blevet anholdt, kan politiet bede dig om at deltage i en konfrontationsparade. Hvis du nægter, kan det blive brugt imod dig i en retssag. Konfrontationsparaden består normalt kun af videobilleder, der vises for ofret eller vidner. Den vagthavende advokat kan rådgive dig herom.

Kan politiet ransage min bil eller min bopæl?

Hvis du er blevet anholdt, kan politiet med en overordnets tilladelse ransage din bil og din bopæl samt fjerne dine ejendele, hvis det er relevant for efterforskningen.

Kan jeg kontakte en ven eller en slægtning?

Ja, for at fortælle dem, hvor du befinder dig.

Kan jeg blive tilset af en læge?

Hvis du har behov for lægehjælp, har du ret til at blive tilset af en læge.

Jeg kommer fra en anden medlemsstat. Kan jeg kontakte min ambassade?

Ja. En repræsentant fra ambassaden vil komme hen på politistationen eller kontakte dig for at se, om du har brug for hjælp. Politiet har pligt til at kontakte følgende EU-landes konsulat, hvis du er blevet anholdt eller tilbageholdt: Belgien, Bulgarien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Hvad sker der, hvis jeg bliver anholdt i henhold til den europæiske arrestordre?

Hvis en medlemsstat udsteder en europæisk arrestordre, kan du blive anholdt i en anden medlemsstat og sendt tilbage til det pågældende land efter et retsmøde for en dommer. Du har ret til en advokat og en tolk, hvis du har behov for det. Se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1.

Hvornår vil politiet rejse sigtelse mod mig?

Hvis politiet finder, at de har tilstrækkelige beviser mod dig, kan de sigte dig for en strafbar handling. Sigtelsen fortæller dig, hvilken strafbar handling politiet mener, du har begået. Når du er blevet sigtet, kan politiet ikke afhøre dig yderligere om den strafbare handling.

Hvor længe kan jeg tilbageholdes af politiet efter anholdelse?

Når du er blevet anholdt, kan politiet tilbageholde dig på politistationen i op til 24 timer. Denne periode kan af en overordnet forlænges til 36 timer, hvis vedkommende har rimelig grund til at tro, at det er nødvendigt for at indsamle beviser, forholdet er alvorligt, og for at efterforskningen kan foregå korrekt. Herefter skal du tiltales for en strafbar handling eller løslades fra politiets varetægt. Hvis politiet ønsker at tilbageholde dig yderligere, skal de indhente tilladelse fra magistrates' court. Retten kan maksimalt forlænge tilbageholdelsesperioden til 96 timer.

Klager over politiet

Hvis du ikke mener, at politiet har behandlet dig korrekt, kan du klage til enten politiet eller Link åbner i nyt vindueIndependent Police Complaints Commission.

Afhøring og tiltale (2)

Hvornår kan jeg afhøres?

Hvis du bliver anholdt og Link åbner i nyt vinduetilbageholdt på en politistation, skal den vagthavende betjent sikre, at du fysisk og mentalt er i stand til at blive afhørt. Inden for en periode på 24 timer skal du mindst have otte timers sammenhængende hvile, hvor du ikke må afhøres. Under afhøringen skal du have 15 minutters pause hver anden time. Du har normalt ret til at have en advokat til stede under afhøringen.

Skal jeg svare på politiets spørgsmål?

Du har ikke pligt til at besvare spørgsmål. Hvis politiet mistænker dig for at have begået noget strafbart, skal de oplyse dig om dine rettigheder, før de stiller spørgsmål. De fortæller dig, at du ikke har pligt til at besvare spørgsmål, men at hvis du siger noget, kan det blive brugt som bevis i retten. De skal også fortælle dig, at hvis du undlader at sige noget, som du senere ønsker at gøre gældende i retten, kan det faktum, at du ikke nævnte det for politiet, blive brugt imod dig i en retssag.

Hvordan foregår en politiafhøring?

Afhøringen på en politistation foregår i et afhøringslokale og vil altid blive optaget på bånd. Politiet skal forklare optagelsesprocessen for dig, før afhøringen begynder.

Hvornår vil politiet rejse tiltale mod mig?

Hvis politiet finder, at de har tilstrækkelige beviser mod dig, kan de tiltale dig for en strafbar handling. Herefter kan politiet ikke afhøre dig yderligere om forholdet. Tiltalen kan ændres på et senere tidspunkt i processen.

Retsmøder før retssagen (3)

Hvornår skal jeg første gang møde i retten?

Hvis du har været varetægtsfængslet, skal du for retten, næste dag retten samles. Det første retsmøde vil sædvanligvis finde sted i Magistrates' Court.

Har jeg ret til en advokat?

Du har ret til at have en advokat med i retten.

Hvis du ikke har din egen advokat, vil den vagthavende advokat repræsentere dig.

Se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1.

Kan jeg få bistand af en tolk, hvis jeg ikke forstår sproget?

Hvis du ikke taler engelsk, vil der gratis blive stillet en tolk til rådighed, som kan oversætte alt, hvad der bliver sagt i retten.

Kan jeg blive løsladt fra varetægtsfængsling?

Hvis du er varetægtsfængslet, kan du anmode retten om at blive løsladt mod kaution. Hvis anmodningen om kaution accepteres, behøver du muligvis ikke betale nogen penge.

Du vil normalt blive løsladt mod kaution, hvis du ikke tidligere er straffet, og retten finder, at du ikke udgør nogen risiko for samfundet, ikke vil kontakte eller påvirke vidner og vil møde op i retten, når du bliver bedt om det. Kautionen kan være underlagt visse betingelser, som f.eks. at du skal bo på en bestemt adresse, give politiet dit pas eller bære en elektronisk sporingsenhed.

Hvis retten afviser kautionsanmodningen, vil du blive fængslet, indtil retssagen finder sted.

Kan jeg appellere afgørelsen om at holde mig fængslet indtil retssagen?

Ja. Tal med din advokat for at få yderligere oplysninger.

Skal jeg møde i retten igen før retssagen?

Ja. Din advokat kan rådgive dig herom.

Hvor længe kan jeg fængsles før retssagen?

Hvis du er fængslet, skal din retssag finde sted inden for Link åbner i nyt vindueen bestemt tidsfrist.

En retssag i Crown Court bør sædvanligvis begynde senest 182 dage, efter du er blevet fængslet. I modsat fald kan du bede om at blive løsladt mod kaution. I mindre alvorlige sager skal retssagen finde sted inden for 56 dage. I modsat fald vil du blive løsladt mod kaution.

Forberedelse af sagen før retssagen (4)

Hvad sker der før retssagen?

I tiden op til din retssag fortsætter Link åbner i nyt vindueCrown Prosecution Service (CPS) arbejdet med at vurdere, om sagen er holdbar nok til at retfærdiggøre en anklage. Anklageren udleverer det bevismateriale, der vil blive brugt imod dig i retssagen, til din advokat. Hvis der er vidner, som skal aflægge forklaring, vil du få udleveret deres skriftlige vidneudsagn. Anklagemyndigheden skal endvidere udlevere eventuelt materiale til dig, som kan svække anklagemyndighedens sag eller støtte din sag. Anklageren skal løbende gennemgå bevismaterialet og udlevere eventuelt materiale til dig, der falder i den kategori.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Skal jeg være til stede i England/Wales før retssagen?

Hvis du ikke er blevet varetægtsfængslet eller løsladt mod kaution, kan du frit rejse tilbage til dit hjemland. Du kan dog ikke blive løsladt mod kaution, hvis anklageren kræver, at du bliver i England eller Wales, mens efterforskningen står på. Retten kan løslade dig mod kaution på den betingelse, at du bliver i England. Manglende overholdelse af denne betingelse betragtes som en lovovertrædelse. Hvis du løslades mod kaution, skal du opgive en adresse i Det Forenede Kongerige, hvor du kan kontaktes, f.eks. din advokats adresse.

Hvis jeg er rejst tilbage til mit eget medlemsland, skal jeg rejse tilbage til England/Wales før retssagen?

Sandsynligvis. Ved visse forberedende retsmøder kan din advokat anmode om, du ikke behøver være til stede, eller du kan eventuelt medvirke via en videoforbindelse.

Vil min sag altid komme for retten?

Din sag vil ikke nødvendigvis komme for retten. CPS kan beslutte at droppe sagen eller foreslå en Link åbner i nyt vinduebetinget advarsel, der kan omfatte en bøde. Hvis du accepterer dette, accepterer du, at du har begået den strafbare handling. Den bliver anført på din straffeattest, og du vil ikke kunne klage.

Hvilken type bevismateriale vil anklagemyndigheden indsamle?

Politiet vil afhøre vidner og eventuelt også indsamle fysiske og kriminaltekniske beviser. De kan f.eks. indsamle dokumenter fra din bopæl eller arbejdsplads, de kan ransage din bil eller indsamle dna-prøver (f.eks. hår, spyt m.v.).

Kan jeg forhindre anklagemyndigheden i at indsamle visse beviser?

I visse tilfælde skal politiet indhente en Link åbner i nyt vindueransagningskendelse, hvilket der kan gøres indsigelse mod. Ransagningskendelsen skal normalt indeholde en præcis angivelse af, hvad der kan ransages og hvorfor. Hvis politiet ikke overholder ransagningskendelsen, kan de indsamlede beviser muligvis ikke benyttes i retten.

Vil der blive indsamlet oplysninger om tidligere straffe?

Anklagemyndigheden indsamler oplysninger om tidligere straffe, herunder domme uden for Det Forenede Kongerige.

Kan tiltalepunkterne mod mig ændres før retssagen?

Ja. Dette afhænger af anklagemyndighedens vurdering af bevismaterialet. Din advokat kan bede om at få tiltalen ændret.

Hvad sker der, hvis jeg har været stillet for retten for den samme lovovertrædelse i en anden medlemsstat?

Hvis der er truffet en endelig afgørelse af en domstol i en anden medlemsstat, kan du ikke blive stillet for retten på det samme grundlag i en anden medlemsstat.

Kan jeg erklære mig skyldig før retssagen?

Hvis du ønsker at erklære dig skyldig i anklagepunktet/anklagepunkterne, er det i de fleste tilfælde muligt. Hvis du erklærer dig skyldig, vil du normalt få en langt lavere straf, end hvis du ikke gør. Hvis du beslutter at erklære dig skyldig, kan du normalt ikke appellere dommen, og den vil blive anført på din straffeattest.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCriminal Procedure and Investigations Act 1996 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueCriminal Justice Act 2003 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vinduePolice and Criminal Evidence Act 1984

Link åbner i nyt vindueCodes of Practice

Link åbner i nyt vindueBail Act 1976Link åbner i nyt vindue (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueProsecution of Offences Act 1985, paragraf 22 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueSerious Organised Crime and Police Act 2005

Link åbner i nyt vindueTerrorism Act 2000

Sidste opdatering: 01/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

3 – Mine rettigheder under retssagen

Hvor vil retssagen blive afholdt?

Alle straffesager begynder i Link åbner i nyt vindueMagistrates' Court. Sagen kan herefter fortsætte ad tre mulige spor.

Ved mindre alvorlige lovovertrædelser skal hele retssagen føres ved Magistrates' Court, der er sammensat af enten Link åbner i nyt vinduetre lægdommere eller en juridisk dommer.

Ved mere alvorlige lovovertrædelser kan retssagen føres ved Magistrates' Court eller ved Link åbner i nyt vindueCrown Court, der er sammensat af en dommer og et nævningeting bestående af 12 personer.

Når lægdommerne eller den juridiske dommer har hørt din advokats indlæg på dine vegne, overvejer de, hvilken type retssag der er mest passende i dit tilfælde. Hvis de finder det passende, vil den blive afholdt i Magistrates' Court, hvis ikke, eller hvis du insisterer på en retssag i Crown Court, vil den blive henvist hertil. Alle retssager mod voksne personer er åbne for offentligheden.

Hvis du er under 18 år, vil retssagen blive ført ved en Link åbner i nyt vindueungdomsdomstol, der er sammensat af en dommer eller tre særligt uddannede lægdommere, medmindre du er tiltalt for en meget alvorlig lovovertrædelse. Sådanne retssager er ikke åbne for offentligheden.

Kan anklagepunkterne ændres under retssagen?

Anklagepunkterne kan ændres under det indledende retsmøde, men sædvanligvis ikke, når bevisførelsen er begyndt. Mindre alvorlige anklagepunkter skal rejses senest seks måneder, efter at lovovertrædelsen er begået. Du kan erklære dig skyldig i alle eller nogle af anklagepunkterne. Anklageren kan vælge at acceptere din tilståelse af en mindre alvorlig lovovertrædelse end den, du er tiltalt for.

Skal jeg være til stede under retssagen?

Det er strafbart ikke at møde op i retten, når du bliver bedt om det. Derudover kan sagen fortsætte i dit fravær. Ved mindre lovovertrædelser er det ofte muligt at være repræsenteret af en advokat eller at erklære sig skyldig pr. brev eller at give samtykke til, at retssagen fortsætter i dit fravær. I Crown Court kan retssagen normalt ikke afholdes, uden at du er til stede. Hvis du derimod forstyrrer sagens gang eller flygter, kan retssagen fortsætte uden dig. Udeblivelse (uden god grund) er strafbart.

Kan jeg deltage i retssagen via en videoforbindelse?

Dette er normalt ikke muligt, selvom du ved nogle retsmøder kan deltage fra fængslet eller politistationen via en Link åbner i nyt vinduevideoforbindelse. Lægdommerne eller dommeren og anklageren sidder i retten. Din juridiske rådgiver kan enten være på politistationen eller i retten og vil kunne se og høre dig via videoforbindelsen.

Vil jeg få en tolk, hvis jeg ikke forstår, hvad der foregår?

Hvis du ikke forstår engelsk, vil retten skaffe en tolk til dig.

Vil jeg få en advokat?

Generelt behøver du ikke have en advokat med i retten, men det anbefales kraftigt, at du har en. Ved visse retssager, som f.eks. voldtægtssager eller sager, der involverer unge vidner, skal du have en advokat.

Kan jeg skifte advokat?

Ja, se Link åbner i nyt vindueFaktablad 1.

Skal jeg afgive forklaring under retssagen?

Du kan afgive forklaring under retssagen, men du kan ikke tvinges til det. Din advokat kan rådgive dig om, hvorvidt du bør gøre det. Hvis du undlader at afgive forklaring uden at have en god grund til det, kan det blive brugt imod dig, men du kan ikke dømmes udelukkende, fordi du ikke har udtalt dig under retssagen.

Hvilke rettigheder har jeg med hensyn til de beviser, der fremlægges mod mig?

Hvis du samtykker, kan beviserne blive læst op eller opsummeret. Hvis du bestrider beviserne, kan vidnerne normalt blive bedt om at afgive forklaring i retten, så du kan stille spørgsmål til deres forklaring. Hvis anklageren fremlægger dokumenter som bevis mod dig, skal han oplyse din advokat om det, før retssagen går i gang. Din advokat kan bestride dokumentet. Alle vidner, der aflægger forklaring mod dig, kan blive afhørt af din advokat for at så tvivl om deres udsagn.

Kan jeg fremlægge beviser til støtte for min sag?

Ja. Beviserne kan være dokumenter eller fysiske beviser. Du kan også bede vidner om at afgive forklaring for dig, og dommeren kan tvinge dem til at møde op i retten. Din advokat og anklageren vil stille dem spørgsmål.

Vil oplysninger om tidligere straffe blive taget i betragtning?

Anklageren indsamler oplysninger om tidligere straffe forud for retssagen, herunder domme i andre lande. I visse situationer vil oplysningerne blive fremlagt i retten, men din advokat vil kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette bør ske. Selv hvis retten tager tidligere straffe i betragtning, vil du ikke blive dømt, blot fordi du er tidligere straffet.

Hvad sker der ved retssagens afslutning?

Når alle beviser er blevet fremlagt, afgøres det, hvorvidt du er skyldig eller ikke skyldig (en "dom"). I Magistrates' Court afsiges dommen af lægdommerne. I Crown Court afsiges dommen alene af nævningetinget. Hvis du kendes ikke skyldig (frifindes), er sagen afsluttet. Hvis der ikke er yderligere anklagepunkter, kan du frit forlade retten. Hvis du kendes skyldig (dømmes), fremlægger advokaterne indlæg om strafudmålingen. Strafudmålingen kan finde sted på et særskilt retsmøde.

Hvilken straf får jeg?

Dommen afhænger af, hvor alvorligt forholdet er. Retten følger Link åbner i nyt vinduenationale retningslinjer. Alle lovovertrædelser har en maksimumstraf, og nogle har også en minimumstraf.

Flere oplysninger om mulige straffe kan findes Link åbner i nyt vindueher. De omfatter bl.a.:

  • Fængselsstraf. Dette kan være på ubestemt eller bestemt tid. Retten forklarer, hvor stor en del af straffen, du sandsynligvis vil afsone i fængsel. Domme på under 12 måneder kan være betingede (afsones i lokalsamfundet på bestemte vilkår). Den tid, du allerede har afsonet i fængslet forud for retssagen, vil sædvanligvis tælle med i strafudmålingen.
  • samfundstjeneste (der kan omfatte forskellige betingelser, som f.eks. ulønnet arbejde i lokalsamfundet)
  • bøde (en pengestraf)
  • erstatning (penge, der betales til ofret)
  • udvisning (udsendelse til dit hjemland i tilfælde af en alvorlig forbrydelse)
  • rettighedsfrakendelse (f.eks. frakendelse af kørekortet).

Hvilken rolle har offeret under domsforhandlingen?

Offeret er ikke en del af sagsforløbet, men kan afgive forklaring under retssagen. Ved strafudmålingen tager dommeren stilling til en Link åbner i nyt vindueerklæring fra vidnet om konsekvenserne af lovovertrædelsen. Dommeren kan ikke idømme dig civil erstatning, men kan Link åbner i nyt vindueudstede påbud om godtgørelse. Offeret har mulighed for at anlægge et privat søgsmål mod dig.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueI retten

Link åbner i nyt vindueRetssagen

Link åbner i nyt vindueDeltagelse via live-forbindelse

Link åbner i nyt vindueRetningslinjer for strafudmåling

Link åbner i nyt vindueRådgivningstelefon for pårørende til indsatte

Link åbner i nyt vindueLivet i fængslet

Link åbner i nyt vindueChildren and Young Persons Act 1933 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueMagistrates Courts Act 1980 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueCriminal Justice and Public Order Act 1994 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueCriminal Procedure and Investigations Act 1996 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueCrime and Disorder Act 1998 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vinduePowers of Criminal Courts (Sentencing ) Act 2000 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueCriminal Justice Act 2003 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueUK Borders Act 2007 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueCriminal Justice and Immigration Act 2008 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueCoroners and Justice Act 2009 (med senere ændringer)

Sidste opdatering: 01/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

4 – Mine rettigheder efter retssagen

Kan jeg appellere afgørelsen?

Hvis du er dømt i Link åbner i nyt vindueMagistrates' Court, kan du appellere dommen til den lokale Link åbner i nyt vindueCrown Court. Du kan også appellere dommen til Link åbner i nyt vindueAdministrative Court i London, hvis du mener, at lægdommerne har fejlfortolket loven.

Hvis du er dømt i Crown Court, kan du kun appellere, hvis du har fået tilladelse hertil, f.eks. fordi dommeren har begået en fejl. Du kan herefter appellere dommen til Court of Appeal i London.

Hvordan appellerer jeg en dom?

Hvis retssagen er ført ved Magistrates' Court, skal du appellere dommen inden for 21 dage. Hvis retssagen er ført ved Magistrates' Court, skal du appellere dommen inden for 28 dage. Din advokat kan rådgive dig, om og hvordan du kan appellere.

Hvornår kan jeg appellere en dom?

Du kan appellere enhver afgørelse truffet af Magistrates' Court, men det kræver, at du udfylder og returnerer en blanket, som fås i retten.

Proceduren for appeller ved Crown Court er mere formel. Når du indgiver en appel, skal du give en detaljeret redegørelse for årsagerne til din appel. Du kan appellere, hvis:

  • dommeren gav nævningetinget forkerte instrukser
  • der er sket en fejl i retsproceduren
  • beviser blev godkendt eller afvist på et forkert grundlag.

Du kan appellere en dom, hvis:

  • dommeren har begået en juridisk fejl
  • den idømte straf er for lang.

Hvad sker der ved det retsmøde, hvor appellen behandles?

En appel fra Magistrates' Court vil normalt blive behandlet af en dommer og to lægdommere (ikke de samme som dem, der oprindeligt behandlede sagen). Det er tale om et nyt retsmøde, og der kan blive fremlagt nye eller anderledes beviser samt fakta. Hvis appellen kun vedrører straffen, kan Crown Court nedsætte straffen, stadfæste den eller forlænge den.

Hvis du bestrider lægdommernes fortolkning af loven i Administrative Court, og den fastslår, at lægdommerne tog fejl, vil dommen blive tilsidesat. Under visse omstændigheder kan den blive sendt tilbage til Magistrates' Court til yderligere behandling.

En appel vedrørende en dom afsagt i Crown Court vil blive behandlet i Court of Appeal. Din advokat og anklageren vil fremføre argumenter for det materielle indhold af din appel. Retten kan anmode om yderligere beviser. Du kan generelt ikke fremlægge beviser, der var tilgængelige på tidspunktet for retssagen, og som du valgte ikke at fremlægge under retssagen. Appelsager er åbne for offentligheden.

Hvis du ikke er fængslet, har du ret til at være til stede under appelsagen. Hvis du er fængslet, har du ret til at være til stede under appelsagen, medmindre den udelukkende vedrører juridiske forhold. Retten kan give dig tilladelse til at deltage via en videoforbindelse.

Hvad sker der, hvis jeg er i fængsel, når jeg indgiver min appel?

Når du har ansøgt om at appellere en dom, kan du ansøge om at blive løsladt fra fængslet, indtil appelretsmødet har fundet sted, selvom løsladelse under sådanne omstændigheder sjældent forekommer. Hvis du løslades mod kaution, kan det ske på visse betingelser.

Hvor lang tid går der, inden min appel behandles?

Appelsager vedrørende domme fra Magistrates' Court behandles normalt hurtigt, hvis du er varetægtsfængslet, men ellers inden for tre til seks måneder. Du skal have tilladelse fra en højtstående dommer til at appellere en afgørelse fra Crown Court til Court of Appeal. Appelsager vedrørende domme behandles i gennemsnit inden for otte måneder og appelsager vedrørende straffe inden for fem måneder. Du kan til enhver tid opgive en appel ved at skrive til Link åbner i nyt vindueCriminal Appeal Office.

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel af dommen?

Hvis du får medhold i din appel, annullerer retten din dom, som stryges fra sagens officielle akter. Under visse omstændigheder kan retten tilsidesætte dommen, men give anklageren lov til at indlede en ny retssag mod dig.

Hvis du ikke får medhold i din appel, ændres dommen normalt ikke, men i nogle tilfælde kan appelretten erstatte en dom med en mindre alvorlig lovovertrædelse (dette er normalt ikke muligt ved appelsager fra Magistrates' Court).

Hvad sker der, hvis jeg får medhold/ikke får medhold i min appel af straffen?

Hvis du får medhold i din appel, vil retten udmåle en ny straf. Hvis du ikke får medhold i din appel, kan retten stadfæste eller forlænge den oprindelige straf.

Har jeg ret til at appellere igen til en højere instans eller en anden domstol?

Hvis du har appelleret en straf udmålt af Magistrates' Court, og appellen er blevet afvist af Crown Court, kan du anmode Link åbner i nyt vindueCriminal Cases Review Commission (CCRC) om at sende din sag tilbage til Court of Appeal. Dette forekommer sjældent.

Hvis du har appelleret til Administrative Court eller Court of Appeal, har du muligvis ret til at indgive endnu en appel til Link åbner i nyt vindueSupreme Court i Det Forenede Kongerige, hvis din appel rejser et spørgsmål af generel juridisk betydning.

Hvis jeg får medhold i min appel, vil jeg så få kompensation?

Du kan ansøge om kompensation inden for to år ved at udfylde Link åbner i nyt vinduedenne blanket. Beslutningen træffes af staten. Din advokat vil kunne forklare dig, hvordan Link åbner i nyt vindueordningen fungerer

Kan jeg appellere igen, hvis jeg ikke får medhold i min første appel?

I ekstraordinære tilfælde er yderligere appel mulig, hvis der opstår nyt grundlag herfor. Hvis du ønsker at fremlægge nye beviser, skal du forklare, hvorfor de ikke blev fremlagt under retssagen.

Er der andre måder at appellere på?

Du kan anmode Link åbner i nyt vindueCCRC om at undersøge, om der er sket en fejlagtig domfældelse. De kan henvise din sag til den relevante appelret. Hvis det sker, vil din sag blive behandlet som en normal appelsag.

Jeg kommer fra et andet medlemsland. Kan jeg blive sendt tilbage dertil efter retssagen?

Hvis du idømmes fængselsstraf, kan du muligvis blive udvist efter endt straf. Hvis du ikke er britisk statsborger, og straffen er 12 måneder eller mere, eller hvis du er dømt for visse alvorlige lovovertrædelser, vil staten normalt kræve udvisning efter endt fængselsstraf.

I andre tilfælde, hvor fængselsstraf kan komme på tale, kan dommeren, hvis du er over 17 år, anbefale, at du bliver udvist efter endt fængselsstraf. Dette kan ske, uanset om du er idømt en fængselsstraf eller ej. Staten træffer afgørelsen på baggrund af dommerens anbefaling. Dommerens anbefaling er en del af straffen og kan appelleres som beskrevet ovenfor. Staten vil muligvis forsøge at få dig udvist uden rettens anbefaling, hvis det findes "ønskeligt af hensyn til almenvellet".

Hvis du er statsborger i et andet medlemsland, kan du kun blive udvist af hensyn til de grundlæggende retsprincipper, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed. At være dømt for et strafbart forhold kan ikke i sig selv retfærdiggøre udvisning. Du kan appellere beslutningen om udvisning til et særligt tribunal.

Hvis jeg bliver dømt, kan jeg så blive stillet for retten igen for den samme lovovertrædelse?

Hvis du er blevet dømt eller frikendt for en lovovertrædelse efter en retssag i Det Forenede Kongerige, kan du kun blive stillet for retten igen i England for den samme lovovertrædelse under særlige omstændigheder. Den samme regel gælder, hvis der er afsagt dom efter en retssag, der er afholdt i et andet medlemsland.

Oplysninger om domme

Domme og Link åbner i nyt vindueadvarsler opbevares i Police National Computer (PNC), indtil du fylder 100 år. Hvis du mener, at oplysningerne om dig er forkerte, kan du Link åbner i nyt vinduebestride dem. Din advokat kan fortælle dig, hvordan du gør. Du kan også bede politichefen i det område, hvor lovovertrædelsen fandt sted, om at rette eller slette oplysningerne.

Advarsler, påtaler og sidste advarsler behandles som domme.

Selv efter at du har afsonet en eventuel straf, skal du oplyse om dommen eller advarslen, når du bliver bedt om det (f.eks. på jobansøgninger), indtil dommen bliver Link åbner i nyt vindueforældet. Hvor lang tid det tager, afhænger af lovovertrædelsens art og straffen.

Hvis du har modtaget en Fixed Penalty Notice eller Penalty Notice for Disorder, fremgår den ikke af din straffeattest.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCourt of Appeal

Link åbner i nyt vindueVejledning i indledning af appelsager ved Court of Appeal

Link åbner i nyt vindueSupreme Court for Det Forenede Kongerige

Link åbner i nyt vindueCriminal Cases Review Commission

Link åbner i nyt vindueCriminal Records Bureau

Link åbner i nyt vindueRehabilitering af lovovertrædere

Link åbner i nyt vindueCriminal Appeal Act 1968 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueRehabilitation of Offenders Act 1974 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueBail Act 1976 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueMagistrates Court Act 1980 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueSenior Courts Act 1981 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueCriminal Appeal Act 1995 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vinduePolice Act 1997 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueHuman Rights Act 1998 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vinduePolice and Justice Act 2006 (med senere ændringer)

Link åbner i nyt vindueDen Europæiske Menneskerettighedskonvention

Sidste opdatering: 01/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

5 – Overtrædelse af færdselsloven og andre mindre alvorlige forseelser

Hvordan behandles parkeringsforseelser m.v.?

Hvis du parkerer ulovligt på offentlig vej, kan du få en Link åbner i nyt vindueparkeringsbøde. Forskellige organisationer håndhæver parkeringsreglerne og udskriver parkeringsbøder. De omfatter lokale myndigheder, politi, private virksomheder og Link åbner i nyt vindueTransport for London. De fleste gadeparkeringer kontrolleres af kommunalt ansatte parkeringsvagter, der udskriver Penalty Charge Notices (PCN) (bøder) via det civile retssystem. Politiansatte parkeringsvagter opererer i områder, hvor håndhævelse af parkeringsregler stadig henhører under det strafferetlige system. De udsteder Fixed Penality Notices (faste bødeforlæg) gennem det strafferetlige system.

PCN'er efterlades sædvanligvis under en vinduesvisker eller afleveres til den person, der synes at være ansvarlig for køretøjet. De kan også udskrives pr. post. Du har normalt 28 dage til enten at betale eller bestride PCN'en, og bøden vil muligvis blive nedsat, hvis du betaler hurtigt. Uformelle Link åbner i nyt vindueklager kan indgives skriftligt. Hvis du ønsker at klage, skal du ikke betale bøden, for har du først betalt, er det næsten umuligt t få den refunderet.

Hjullås

De kommunale myndigheder i England og Wales kan under Link åbner i nyt vinduevisse omstændigheder bugsere køretøjet væk eller montere en hjullås ("clamp") på et køretøj. Der må først monteres en hjullås 30 minutter, efter at en PCN er blevet udstedt. Hvis du ikke mener, at montering af hjullåsen er berettiget, kan du klage. Du skal betale for at få din bil tilbage og klage på et senere tidspunkt. Hvis du indgiver en skriftlig klage, og kommunen ikke svarer inden for 56 dage efter modtagelsen, skal den annullere parkeringsbøden og refundere det betalte frigivelsesgebyr.

Råd om, hvad man skal gøre, hvis man får monteret hjullås på privat ejendom, kan findes Link åbner i nyt vindueher.

Kan jeg klage?

Hvis kommunen afviser din uformelle klage over en parkeringsbøde, kan du indgive en formel klage. Kommunen kan fortælle dig, hvordan du gør det. Hvis kommunen afviser din klage, vil du modtage en Notice to Owner (NTO) med påbud om at betale den oprindelige bøde. Den indeholder også oplysninger om yderligere klagemuligheder til uafhængige klagebehandlere. Der findes flere klagetjenester. Link åbner i nyt vinduePATAS dækker London, og Link åbner i nyt vindueTraffic Penalty Tribunal dækker i resten af England og i Wales.

Du har 28 dage fra den dag, du modtager NTO'en, til enten at betale parkeringsbøden eller indgive en formel klage over parkeringsbøden du ikke gør noget, har kommunen ret til at hæve bøden med 50 %. Hvis du stadig ikke betaler, kan kommunen kan kommunen tage mere formelle civilretlige skridt for at inddrive pengene.

FPN-parkeringsbøder udskrives af politibetjente eller politiansatte parkeringsvagter og behandles via det strafferetlige system. Den eneste officielle måde at klage over en FPN-parkeringsbøde på er at få din sag behandlet i retten og erklære dig ikke skyldig. Nogle politimyndigheder accepterer dog en uformel parkeringsklage, hvor du kan skrive, hvorfor du ikke mener, du skal betale bøden. Hvis dette er muligt i dit lokalområde, vil FPN-bøden indeholde oplysninger herom.

Hvordan behandles fartforseelser?

Hvis du overskrider hastighedsgrænsen og bliver opdaget af politiet eller et overvågningskamera, kan politiet:

  • give dig en mundtlig advarsel
  • tilbyde dig et fartkursus (som du skal betale for)
  • udskrive en Link åbner i nyt vindueFixed Penalty Notice (FPN) med en bøde på 60 GBP og tre klip i kørekortet. Dette er den mest sandsynlige mulighed.
  • anklage dig for at overskride fartgrænserne. Det betyder, at du skal i retten og muligvis vil blive idømt en bøde på op til 1 000 GBP (2 500 GBP, hvis du har overskredet fartgrænserne på motorvejen), få mellem tre og seks klip i kørekortet eller eventuelt få frakendt kørekortet.

Hvad sker der, hvis jeg bliver stoppet af politiet?

Politiet har Link åbner i nyt vindueret til at stoppe ethvert køretøj, og manglende vilje til at stoppe er i sig selv strafbart. Hvis du bliver stoppet af politiet, kan de bede om at se dit kørekort samt dine forsikrings- og registreringspapirer. Hvis du ikke har dem på dig, har du syv dage til at fremlægge dem på politistationen.

Hvis du bliver stoppet og har overtrådt færdselsloven, kan politiet udstede en Link åbner i nyt vindueFixed Penalty Notice (FPN) eller et Link åbner i nyt vinduepåbud om udbedring af mangler ved køretøjet.

Hvis du har begået en mindre alvorlig overtrædelse af færdselsloven, f.eks. ved ikke at bære sikkerhedssele eller køre med en defekt forlygte, kan politiet udskrive en FPN. Politiet kan ikke tvinge dig til at betale bøden på stedet. Du har 28 dage til at betale bøden eller klage, ellers vil bøden blive hævet med 50 %. Der vil blive taget retlige skridt mod dig, hvis du ikke inden 28 dage betaler en bøde for en forseelse, der er blevet optaget af et overvågningskamera.

Hvis der er mangler ved dit køretøj, kan der udstedes et Link åbner i nyt vinduepåbud om udbedring af mangler ved køretøjet, f.eks. hvis et af blinklysene er defekt. 

Politiet kan bede dig tage en alkometertest, hvis de har mistanke om, at du har drukket. Hvis du dumper testen, vil politiet tage dig med på politistationen, hvor du vil blive sigtet for at have overtrådt færdselsloven, og bevismaterialet (alkometertesten) vil blive tilbageholdt. Du skal efterlade din bil, indtil du er ædru nok til at flytte den, ellers kan en anden person flytte den med dit samtykke. Hvis du blot ligger en smule over promillegrænsen, kan du blive bedt om at afgive en blodprøve. Det er strafbart ikke at afgive en alkometertest. Spirituskørsel medfører altid frakendelse af kørekortet.

  • Hvis du får 12 klip i kørekortet inden for en treårsperiode, vil du normalt miste kørekortet i mindst seks måneder.
  • Politiet har ret til at beslaglægge et køretøj, hvis det bliver brugt på en asocial måde (medfører uro, chikane eller ængstelse).
  • Politiet kan beslaglægge et køretøj, hvis føreren ikke har det fornødne kørekort eller den fornødne forsikring.
  • Alvorlige overtrædelser af færdselsloven (f.eks. uansvarlig kørsel med døden til følge) kan medføre fængselsstraf.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

Link åbner i nyt vindueCriminal Records Bureau (CRB) er ansvarlig for behandling af straffeattester. Alle eventuelle domme afsagt i retten vil fremgå af din straffeattest. Hvis du ikke er dømt i retten, er din straffeattest ren, så FPN'er vil kun fremgå af din straffeattest, hvis du er dømt i retten.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueParkeringsbøder og dine rettigheder

Link åbner i nyt vindueFlere oplysninger om parkering

Link åbner i nyt vinduePolitiets trafikmæssige beføjelser

Link åbner i nyt vindueFartbøder og dine rettigheder

Sidste opdatering: 01/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.