Tiltalte i straffesager

Østrig

Indholdet er leveret af
Østrig

Hvordan behandles mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven?

I Østrig behandler domstolene ikke mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven. Disse behandles af forvaltningsmyndighederne. Domstolene behandler kun overtrædelser af færdselsloven, der resulterer i personskade (uagtsom legemsbeskadigelse).

Overtrædelser af færdselsloven straffes med faste strafpålæg, sammenfattende strafpålæg eller strafpålæg.

I forbindelse med et fast strafpålæg pålægges der en bøde på op til 36 EUR for en forseelse (f.eks. parkeringsforseelser). Hvis bøden ikke bliver betalt, indberettes du til forvaltningsmyndighederne. Du kan da blive idømt en større bøde under den efterfølgende sag.

Et sammenfattende strafpålæg pålægges ikke en bestemt person, men en person (f.eks. en bilejer), som myndighederne formoder, kender lovovertræderen eller let kan identificere denne.

Der kan pålægges en bøde på op til 220 EUR i forbindelse med et sammenfattende strafpålæg (f.eks. ved mindre hastighedsforseelser, hvor hastighedsgrænserne overskrides med 10 til 20 km/h). Hvis bøden ikke bliver betalt inden for fire uger, udløber gyldigheden af det sammenfattende strafpålæg, og der indledes en administrativ straffesag mod føreren af køretøjet.

Hvis en bemyndiget tjenestemand rapporterer en mere alvorlig forseelse (f.eks. mere end en mindre hastighedsforseelse), og/eller forseelsen registreres via automatisk overvågning (f.eks. trafikkontrol), kan myndighederne pålægge en bøde på op til 365 EUR i form af et strafpålæg. Du kan indgive en skriftlig eller mundtlig indsigelse mod strafpålægget inden for to uger.

Du skal indgive din indsigelse til den myndighed, der har udstedt strafpålægget.

Den 1. juli 2005 trådte et registreringssystem for overtrædelser af færdselsloven (foranstaltninger mod højrisikobilister) i kraft. Det omfatter 13 forskellige færdselsforseelser.

Udenlandske bilister, som har fået registreret tre færdselsforseelser, pålægges et forbud mod at køre i Østrig.

Den 1. marts 2008 trådte lov om fuldbyrdelse af administrative straffe i hele EU i kraft, ifølge hvilken straffe for overtrædelser af færdselsloven kan fuldbyrdes i hele EU.

Hvordan behandles andre mindre forseelser?

Forseelser straffes generelt i henhold til lov om administrative strafbare overtrædelser. De mulige straffetyper er: bøde (den mest almindelige type) og fængsel (under visse omstændigheder). Den kompetente myndighed er den myndighed, der har ansvaret for disse sager på det pågældende sted (instanser i henhold til forvaltningsloven).

Klik her for at få generelle oplysninger om retsmidlerne  mod en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed.

Kommer denne type lovovertrædelser til at fremgå af min straffeattest?

I Østrig registreres straffe, der er pålagt i medfør af forvaltningslovgivningen, ikke i strafferegisteret.

Sidste opdatering: 22/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website