Arv

Dette faktablad er udarbejdet i samarbejde med Sammenslutningen af Notarer i Den Europæiske Union (CNUE).

1 Hvordan udarbejdes en dødsbodisposition (testamente, fælles testamente, arveaftale)?

Dødsdispositionen udarbejdes af testator/testatorerne. Der er ingen krav om juridisk rådgivning eller inddragelse af en advokat.

2 Skal dødsbodispositionen registreres, og i givet fald hvordan?

Der er ingen krav om registrering af testamentet.

I testamentet overdrages afdødes bo til afdødes eksekutorer (personlige repræsentanter). Aktiverne afhændes ikke.

3 Er der indskrænkninger i friheden til at træffe dødsbodispositioner (f.eks. tvangsarv)?

Nej.

4 Hvis der ikke findes en dødsbodisposition, hvem arver så, og hvor meget?

Hvis afdøde ikke efterlader et gyldigt testamente, fordeles boet i overensstemmelse med de arveretlige regler i Administrationen of Estates Act 1933 (med senere ændringer).

5 Hvilken myndighed er kompetent:

5.1 i arvesager?

5.2 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på arven?

5.3 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på legatet?

5.4 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på tvangsarven?

Afdødes bo overdrages til afdødes personlige repræsentanter. De kan anmode retten om en skiftebevilling (eksekutorbevilling, når der foreligger et testamente, og en almindelig skiftebevilling ved dødsfald, hvor der ikke er skrevet testamente). Ved bevillingen bekræftes deres bemyndigelse til at behandle boet i overensstemmelse med testamentet eller efter de arveretlige regler alt efter omstændighederne. Tvister om retten til arven eller bevillingen kan indbringes for retten. Sagsgangen ved retten er fastsat i reglerne om skifte under den frivillige retspleje eller de civilretlige regler.

6 En kort beskrivelse af proceduren ved dødsbobehandling i henhold til national lovgivning, herunder opløsning af boet og fordeling af aktiverne?(dette omfatter oplysninger om, hvorvidt proceduren ved dødsbobehandling indledes af retten eller en anden kompetent myndighed ex officio)

De personlige repræsentanter er ansvarlige for at identificere og samle afdødes aktiver i boet, betale afdødes gæld og fordele restbeløbet til arvingerne i overensstemmelse med testamentet eller efter de arveretlige regler.

7 Hvordan og hvornår bliver en person arving eller legatar?

Ved arveladers død eller, når der er tale om arvinger, der dør under bobehandlingen, den tidligere arvings død.

8 Hæfter arvingerne for afdødes gæld, og i givet fald på hvilke betingelser?

Nej. Afdødes bo hæfter.

9 Hvilke dokumenter og/eller oplysninger kræves der sædvanligvis for at få registreret rettigheder over fast ejendom?

De personlige repræsentanter overdrager fast ejendom til arvingen i løbet af bobehandlingen. Arvingen fremlægger dokumentation for skiftebevillingen og overdragelsen over for matrikelregistret i overensstemmelse med Gibraltar Land Titles Act 2011.

9.1 Er det obligatorisk at udpege en bobestyrer eller obligatorisk efter anmodning? Hvis det er obligatorisk eller obligatorisk efter anmodning, hvilke foranstaltninger skal der så træffes?

Se svaret under spørgsmål 9.

9.2 Hvem har beføjelse til at realisere dispositionen og/eller til at bestyre boet?

Se svaret under spørgsmål 9.

9.3 Hvilke beføjelser har en bobestyrer?

Se svaret under spørgsmål 9.

10 Hvilke dokumenter udstedes der i henhold til national lovgivning typisk under dødsbobehandlingen eller ved dens afslutning for at dokumentere de arveberettigedes status og rettigheder? Har de særlig beviskraft?

De personlige repræsentanter bestyrer boet og fordeler nettoaktiverne. Formkravene ved overdragelsen af aktiver afhænger af aktivernes art. Nogle formuegoder kan overdrages ved besiddelse. Penge kan betales med check. Se spørgsmål 9 vedrørende jord.