Den originale sprogudgave af denne side tysk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Arv

Østrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

 

Dette faktablad er udarbejdet i samarbejde med Sammenslutningen af Notarer i Den Europæiske Union (CNUE).

 

1 Hvordan udarbejdes en dødsbodisposition (testamente, fælles testamente, arveaftale)?

Der skal opfyldes særlige formkrav, når man opretter et testamente. Følgende typer testamente anerkendes efter østrigsk ret:

  • et offentligt testamente oprettet af en notar eller retten
  • et holografisk testamente, som arvelader skal skrive helt i hånden og underskrive
  • et skriftligt testamente (håndskrevet eller maskinskrevet af en anden end arvelader), som skal være udarbejdet under overværelse af tre vidner.

En arvepagt (artikel 1249 ff. i den østrigske civillovbog (Allgemeines bürgerliches Gesetzbuch – ABGB)) kan kun indgås af ægtefæller eller par, som er forlovet og faktisk fortsætter med at blive gift, og skal have form af et dokument oprettet for notar (i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra a), i loven om notaroprettede dokumenter (Notariatsaktsgesetz)). Der skal være to vidner eller en anden notar til stede. Ved en arvepagt, som skal opfylde gyldighedskravene til testamentariske dødsdispositioner, kan man ikke disponere over mere end tre fjerdedele af boet. I den forbindelse har registrerede partnere de samme rettigheder som ægtefæller og forlovede partnere (artikel 1217 i den østrigske civillovbog).

Kun ægtefæller eller registrerede partnere kan oprette et fælles testamente (artikel 583 og 1248 i den østrigske civillovbog). Bemærk: Begrebet "registreret partnerskab" kan kun bruges af personer af samme køn.

Gaver ved dødsfald [gaver givet af en person, som forventer at dø meget snart, men som først træder i kraft, når gavegiveren dør] er reguleret i artikel 956 i den østrigske civillovbog. Disse kan gives gennem en testamentsarv, efter loven eller ved en aftale i form af et notaroprettet dokument.

2 Skal dødsbodispositionen registreres, og i givet fald hvordan?

Testamenter, arvepagter og alle aftaler om afkald på retten til en tvangsarv kan registreres i det østrigske centrale testamenteregister (artikel 140, litra b), i den østrigske lov om notarer (Notariatsordnung)), forudsat at de er deponeret hos en notar, ved retten eller hos en advokat. Dette elektroniske register føres af det østrigske notarkammer (Österreichische Notariatskammer) og er det eneste lovregulerede testamenteregister. Domstole og notarer skal indberette eksistensen af sådanne dokumenter til registret (artikel 140, litra c), nr. 2), i den østrigske lov om notarer). Formålet med registreringen er at gøre det lettere at finde disse dokumenter i forbindelse med arvesager.

3 Er der indskrænkninger i friheden til at træffe dødsbodispositioner (f.eks. tvangsarv)?

Tvangsarven (som begrænser graden af frihed til at træffe dødsdispositioner) beløber sig til halvdelen af den legale arvelod til afdødes efterkommere, og hvis der ikke er nogen efterkommere, til en tredjedel af den legale arvelod til slægtninge i opstigende linje. Tvangsarven til efterlevende ægtefæller eller registrerede partnere er halvdelen af deres legale andel. Hvis en tvangsarving aldrig har haft et tæt familieforhold til afdøde, kan tvangsarven reduceres.

Tvangsarvinger har ret til at give afkald på deres tvangsarv forud for arvefaldet ved at indgå en kontraktlig aftale (notaroprettet) med den fremtidige arvelader.

Tvangsarven er et pengekrav på en forholdsmæssig del af boets værdi.

Retten til en tvangsarv skal gøres gældende i retten inden for tre år (artikel 1487 i den østrigske civillovbog). Forældelsesfristen begynder, så snart arven er vedgået i overensstemmelse med artikel 152 i loven om frivillig retspleje (Außerstreitgesetz – AußStrG).

Det er muligt at give afkald på tvangsarven, mens arvelader stadig lever. Afkaldet skal ske i form af et notaroprettet dokument eller en officielt bekræftet retsprotokol (artikel 551 i den østrigske civillovbog).

4 Hvis der ikke findes en dødsbodisposition, hvem arver så, og hvor meget?

Hvis afdøde var ugift og barnløs, arver afdødes forældre lige dele. Hvis afdødes forældre er afgået ved døden før afdøde, arver den pågældendes søskende i stedet.

Hvis afdøde var ugift, men overleves af sit barn/sine børn, arver børnene lige dele.

Hvis afdøde overleves af en ægtefælle, men ingen børn, bliver den efterlevende ægtefælle enearving, såfremt der ikke er efterlevende forældre, søskende eller bedsteforældre.

Hvis afdøde overleves af en ægtefælle og børn, får ægtefællen en tredjedel af boet, og resten deles ligeligt mellem børnene.

Arvereglerne for registrerede partnere er de samme som for ægtefæller. En ikkeregistreret partner (samlevende partner) arver kun af boet, hvis der er en testamentarisk bestemmelse herom. Den efterlevende samlevende partner er dog beskyttet af den østrigske lejelov og den østrigske lov om ejerlejligheder (Wohnungseigentumsgesetz). Ejede afdøde og dennes samlevende partner i fællesskab en lejlighed (ejerlejlighedsfællesskab), tilfalder afdødes andel den efterlevende partner.

Overleves afdøde ikke af en ægtefælle eller børn, går arveretten til afdødes forældre og deres efterkommere (afdødes søskende) (artikel 735 og 736 i den østrigske civillovbog).

Overleves afdøde af børn, men ikke af en ægtefælle, arver afdødes børn lige dele (artikel 732 i den østrigske civillovbog).

Overleves afdøde af en ægtefælle og børn, arver ægtefællen en tredjedel af boet plus præferencearven ifølge loven, som giver den pågældende ret til indboet. To tredjedele af boet deles ligeligt mellem afdødes børn (artikel 757 i den østrigske civillovbog).

Registrerede partnere har samme rettigheder som ægtefæller (artikel 537, litra a), i den østrigske civillovbog). Bemærk: Begrebet "registreret partnerskab" kan kun bruges af personer af samme køn.

5 Hvilken myndighed er kompetent:

5.1 i arvesager?

Byretten (Bezirksgericht), retskommissær (notar) som repræsentant for retten.

Myndigheden med saglig og stedlig kompetence er byretten i den retskreds, hvor afdødes sidste lovlige bopæl var beliggende (sidste lovlige opholdssted, sædvanlige bopæl) (artikel 105 i den østrigske lov om domstolenes organisation (Jurisdiktionsnorm – JN) og artikel 65 og 66 i den østrigske lov om domstolenes organisation). Med henblik på at gennemføre sagen benytter byretten en notar, der fungerer som "retskommissær" (artikel 1 i loven om notarers opgaver som repræsentant for retten (Gerichtskommissärsgesetz, GKG).

5.2 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på arven?

Byretten, retskommissær (notar) som repræsentant for retten.

5.3 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på legatet?

Byretten, retskommissær (notar) som repræsentant for retten.

5.4 til at modtage en erklæring om, hvorvidt de arveberettigede vedgår eller giver afkald på tvangsarven?

Byretten, retskommissær (notar) som repræsentant for retten.

6 En kort beskrivelse af proceduren ved dødsbobehandling i henhold til national lovgivning, herunder opløsning af boet og fordeling af aktiverne?(dette omfatter oplysninger om, hvorvidt proceduren ved dødsbobehandling indledes af retten eller en anden kompetent myndighed ex officio)

Arveprocessen (eller "arvesagen" (Verlassenschaftsverfahren)) indledes af byretten, når arvefaldet er meddelt officielt. Den kompetente byret er retten i den retskreds, hvor afdøde havde sin sidste bopæl eller sit sidste opholdssted. Sagen behandles af en notar i dennes egenskab af retskommissær og afsluttes med en retskendelse.

Arvesager skal officielt iværksættes, så snart retten bliver bekendt med dødsfaldet (artikel 143, stk. 1, i loven om frivillig retspleje (Außerstreitgesetz, AußStrG)).

Retskommissæren finder frem til arvingerne som led i arvesagen (artikel 797 i den østrigske civillovbog).

Retskommissæren (artikel 1, stk. 2, afsnit 2b, og artikel 2, stk. 2, i loven om notarers opgaver som repræsentant for retterne) udfærdiger en boopgørelse, hvis der er indleveret en betinget arvevedgåelseserklæring [som begrænser en arvings hæftelse til værdien af de aktiver, arvingen modtager fra boet], hvis der er personer, som kan være berettigede til en tvangsarv, hvis nogen personer er mindreårige eller kan kræve en retlig repræsentant af andre årsager, hvis der er givet tilladelse til, at arven adskilles fra arvingens formue, hvis der skal tages hensyn til en efterfølgende arving, eller hvis der er oprettet en privat testamentarisk fond, hvis der er mulighed for, at arven tilfalder staten på grund af manglende arvinger, eller hvis dette er et krav fra en bemyndiget person eller fra en kurator i boet (artikel 165 i loven om frivillig retspleje).

7 Hvordan og hvornår bliver en person arving eller legatar?

Ingen må tage arven i besiddelse af egen drift. Den skal derimod officielt overdrages, således at den retmæssigt kommer i arvingens besiddelse, en proces, der kaldes "retslig overdragelse" (Einantwortung) efter afgørelse af skifteretten (Abhandlungsgericht) (artikel 797 i den østrigske civillovbog og artikel 177 i loven om frivillig retspleje). En formue kan først overdrages, når arvesagen er afsluttet, og de relevante personer har indgivet en erklæring om vedgåelse af arven som dokumentation for deres arveret. Selv i tilfælde af fast ejendom sker ejerskiftet på tidspunktet for overdragelsen, dvs. før den nye ejer er blevet indført i tingbogen. Undlader arvingerne at indgive en anmodning om indførsel i tingbogen inden for en rimelig frist, skal retskommissæren indgive anmodningen i stedet.

8 Hæfter arvingerne for afdødes gæld, og i givet fald på hvilke betingelser?

Arvingerne hæfter for afdødes gæld med hele deres formue. Hvis der er udfærdiget en boopgørelse, hæfter de dog kun op til værdien af arven.

9 Hvilke dokumenter og/eller oplysninger kræves der sædvanligvis for at få registreret rettigheder over fast ejendom?

Et dokument, der viser retmæssig adkomst, skal forevises tinglysningsmyndigheden (Grundbuchsgericht). Arvinger skal forevise en afgørelse om overdragelse, og legatarer skal forevise en officiel bekræftelse. Endvidere kan det være nødvendigt at forevise en skatteligningsattest og afhængigt af loven i den berørte delstat, en særlig tilladelse ifølge lovgivningen om transaktioner med fast ejendom samt – eventuelt – bevis for erhververens nationalitet.

9.1 Er det obligatorisk at udpege en bobestyrer eller obligatorisk efter anmodning? Hvis det er obligatorisk eller obligatorisk efter anmodning, hvilke foranstaltninger skal der så træffes?

Det er ikke nødvendigt at udpege en bobestyrer.

9.2 Hvem har beføjelse til at realisere dispositionen og/eller til at bestyre boet?

En arving, som ved vedgåelse af arven i tilstrækkelig grad kan bevise sin arveret, har ret til at bruge og forvalte den arvede formue og til at repræsentere boet, medmindre andet fastsættes af skifteretten (Verlassenschaftsgericht). Gælder denne ret for mere én part, udøver alle parter retten i fællesskab, medmindre de aftaler andet (artikel 810, stk. 1, i den østrigske civillovbog).

9.3 Hvilke beføjelser har en bobestyrer?

Eksekutor spiller kun en sekundær rolle i østrigske arvesager. Det afhænger af, hvordan retten behandler arvesagen, og hvordan holdningen er hos retskommissæren, der sørger for, at afdødes ønsker opfyldes. Ifølge artikel 816 i den østrigske civillovbog kan afdøde gennem en testamentarisk bestemmelse udpege en person med ansvar for at gennemføre sin sidste vilje. Omfanget af denne persons opgaver er fastlagt i den testamentariske bestemmelse og kan gå fra at overvåge, om arvingen/legataren opfylder visse betingelser eller fordeler boet korrekt, til at forvalte boet.

Såfremt der er aftalt mundtlige forhandlinger som led i processen med at indkalde boets kreditorer (artikel 813-815 i den østrigske civillovbog), skal retskommissæren meddele datoen for disse forhandlinger og også indkalde eksekutoren (artikel 174 i loven om frivillig retspleje).

10 Hvilke dokumenter udstedes der i henhold til national lovgivning typisk under dødsbobehandlingen eller ved dens afslutning for at dokumentere de arveberettigedes status og rettigheder? Har de særlig beviskraft?

På anmodning skal retskommissæren udstede en officiel bekræftelse til de arveberettigede som bevis for deres repræsentationsbeføjelse (artikel 172 i loven om frivillig retspleje).

Når arvingerne og deres andele er blevet endeligt fastslået, og der er fremlagt bevis for, at de øvrige krav er opfyldt, skal retten overdrage arven til arvingerne (artikel 177 i loven om frivillig retspleje: afgørelse om overdragelse). En officielt bekræftet kopi af overdragelsesafgørelsen med bekræftelse af retskraften er tilstrækkelig til at frigive de midler, der indestår i kreditinstitutioner (artikel 179 i loven om frivillig retspleje)

Sidste opdatering: 16/10/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website