Domstolssystemet og retssystemer

Domstolstyper – kort beskrivelse

Retsvæsenet forstås normalt som de myndigheder og instanser, der er ansvarlige for retsstatsprincippet og retssikkerheden. Domstolene udgør rygraden i retsvæsenet, som også omfatter myndigheder med ansvar for kriminalitetsforebyggelse og efterforskning, herunder:

• Politiet
• Anklagemyndigheden og den nationale myndighed for økonomisk kriminalitet
• Det nationale retsmedicinske råd (Rättsmedicinalverket)
• Fængselsvæsenet (Kriminalvården).

Andre myndigheder kan have opgaver i forbindelse med retsvæsenet, f.eks. fogedretten.

Domstolshierarki

Sverige har to parallelle typer domstole:

• De almindelige domstole, som behandler straffesager og civile søgsmål
• De almindelige forvaltningsdomstole, som behandler forvaltningssager.

De almindelige domstole har tre instanser: distriktsdomstole, appeldomstole og en højesteret.

Forvaltningsdomstolene har ligeledes tre instanser: lokalforvaltningsdomstole, appelforvaltningsdomstole og den højeste forvaltningsdomstol. Derudover findes der en række specialdomstole og nævn, som er nedsat med det formål at behandle bestemte slags sager og forhold.

Domstolsforvaltning

Justitsministeriet er ansvarligt for forhold, der vedrører domstolene, herunder retspleje og domstolenes organisering. Hverken regeringen eller andre instanser har dog beføjelser til at afgøre, hvordan en domstol skal dømme i individuelle sager.

Domstolsstyrelsen er den centrale forvaltningsinstans for offentlige domstole, offentlige forvaltningsdomstole, regionale leje- og pagtnævn og retshjælpsmyndigheden.