National justice systems

The Member State judicial systems are very diverse, reflecting differences in national judicial traditions.

Courts

In most Member States, there are different branches of courts. Generally, three main types of courts can be identified:

The ordinary courts usually deal with disputes in civil matters (i.e. disputes between citizens and/or businesses) and/or criminal matters. In addition, many Member States have established courts for specific matters, such as disputes between public authorities and citizens or businesses (administrative matters, etc.).

Moreover, various Member States have an institution or court to ensure that their constitution is respected. Many of these courts or institutions can be asked to verify whether a certain law or legislation is in line with the constitutional requirements. Some of them can hear individual cases, but usually only as a last resort.

Beyond the information provided in the country-specific pages (see the list of flags on the right side), you can find valuable information on the following European websites (the following list may not be exhaustive):

Finding the right court

If you are involved in a judicial proceeding, or if you expect to be involved in one, you will need to identify the court that is competent to deal with your case or, in other words, which has jurisdiction. If you address the wrong court or if there is a dispute over the question of jurisdiction you run the risk of a considerable delay in the proceedings or even of a dismissal of your case because of a lack of jurisdiction.

If a court case has a cross-border dimension and involves, for example, parties living in different Member States, you will first have to identify in which Member State the proceedings should take place. The portal section "Going to Court " can guide you through this process.

Other judicial authorities and institutions

Beyond the courts, in most Member States, the judicial system comprises other judicial authorities and institutions that exercise public authority, such as public prosecutors or in certain cases state attorneys, public notaries or bailiffs. As for private lawyers, notaries and related professions with important functions in the judicial system, please see the page on legal professions.

The public prosecutors' office or prosecution service, which is regarded as part of the judiciary in many Member States, plays an essential role in criminal proceedings. The responsibilities and status of public prosecutors vary considerably among Member States. Related information can be found by selecting a relevant Member State flag in the section on ordinary courts, and also at the following websites:

Last update: 18/01/2019

This page is maintained by the European Commission. The information on this page does not necessarily reflect the official position of the European Commission. The Commission accepts no responsibility or liability whatsoever with regard to any information or data contained or referred to in this document. Please refer to the legal notice with regard to copyright rules for European pages.

Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Retssystemer - Belgien

Dette afsnit indeholder en oversigt over organisationen af domstole og retter.

Domstolssystemet og retssystemer

Det belgiske retssystem er et borgerligt retssystem, der består af en række kodificerede regler, der anvendes og fortolkes af dommerne.

I Belgien er forvaltningen af domstole og retter en enekompetence på forbundsniveau.

Principper

Inden det belgiske retssystems opbygning beskrives, er det hensigtsmæssigt at minde om visse generelle principper på forfatningsniveau vedrørende den belgiske retsorden.

Ved forfatningen er der ud over en lovgivende og en udøvende magt oprettet en dømmende magt, der udøves af domstolene. Domstolene udgør parallelt med de øvrige statsmagter en uafhængig magt.

Domstolene udøver den dømmende magt inden for rammerne af lovgivningen. Den dømmende magt har til opgave at dømme. Den anvender således retten: Den pådømmer tvister på det civilretlige område og afgør straffesager, der er rejst mod personer, der har begået en lovovertrædelse. Man sondrer mellem dommerstanden (dommere og assessorer ved domstole og retter) og anklagerstanden (den offentlige anklager eller anklagemyndigheden).

I medfør af forfatningens artikel 144 og 145 behandler domstolene alle civilretlige tvister og de fleste sager vedrørende borgerlige rettigheder, medmindre andet er fastsat i loven.

Domstole kan kun oprettes i medfør af lov. Forfatningen er til hinder for, at der etableres særdomstole, uanset hvordan de benævnes.

Retsmøderne er offentlige, medmindre dette er i strid med hensynet til den offentlige orden eller moral, og i sådanne tilfælde træffer domstolen afgørelse herom (forfatningens artikel 148, stk. 1). Princippet om offentlige retsmøder gør det bl.a. muligt at sikre åbenhed i retsvæsenet.

Alle afgørelser skal være begrundet. De afsiges på offentlige retsmøder (forfatningens artikel 149). Kravet om, at alle afgørelser skal være begrundet, jf. forfatningen og retsplejelovens (Code judiciaire) artikel 780, betyder, at domstolen skal tage udgangspunkt i de faktiske og retlige oplysninger, parterne er fremkommet med i deres indlæg. Begrundelsen skal være fuldstændig, klar, præcis og hensigtsmæssig. Kravet om begrundede retsafgørelser og domstolenes uafhængighed sikrer borgerne mod, at domstolene træffer vilkårlige afgørelser. Begrundede afgørelser gør det desuden muligt at vurdere, om afgørelsen skal appelleres til en appelret eller kassationsretten.

Såvel dommernes uafhængighed i forbindelse med udøvelsen af deres judicielle funktioner som anklagerens uafhængighed i forbindelse med individuelle efterforskninger og retsforfølgninger er forankret i forfatningens artikel 151, stk. 1, uden at dette dog berører den relevante ministers ret til at kræve iværksættelse af retsforfølgning og vedtage bindende retningslinjer på det strafferetlige område.

Det fremgår af samme bestemmelses 4. stykke, at fredsdommere, underretsdommere samt dommerne ved appelretterne og kassationsretten beskikkes af kongen på de betingelser og efter den procedure, der er fastsat i loven.

Dommere udnævnes på livstid. Deres pensionsalder er fastsat ved lov, og dommerne modtager den pension, der er fastsat i loven. Dommere kan kun afsættes eller suspenderes ved en retsafgørelse. En dommer kan kun overføres til et andet embede, hvis den pågældende udnævnes til en anden stilling og giver sit tilsagn hertil (forfatningens artikel 152). Kongen beskikker ligeledes og afsætter de offentlige anklagere ved domstolene (forfatningens artikel 153).

Aflønningen af dommere og anklagere fastsættes ved lov (forfatningens artikel 154).

Dommere må ikke acceptere at udføre opgaver for nogen regering, medmindre de udfører dem ulønnet, og medmindre dette ikke er i strid med loven (forfatningens artikel 155).

Domstolene

Belgien er opdelt i fem store retsdistrikter med hver deres appelret: Bruxelles, Liège, Mons, Gent og Antwerpen.

Disse retsdistrikter er opdelt i retskredse med hver sin underret. Der er 12 retskredse i Belgien. I Bruxelles er der to underretter, hvoraf den ene har nederlandsk som processprog og den anden fransk.

Derudover findes der i disse retskredse 9 arbejdsretter og 9 handelsretter.

Retskredsene er igen opdelt i retskantoner med hver sin underret (justice de paix). Der er 187 retskantoner i Belgien.

Hver af de 10 provinser samt den administrative retskreds Bruxelles-Capitale har en nævningedomstol (cour d'assises). Nævningedomstolen er ikke en permanent retsinstans. Den sættes, hver gang en tiltalt skal stilles for retten.

Lovovertrædelsens art og grovhed, konfliktens art samt størrelsen af de involverede beløb afgør, hvilken type domstol sagen skal indbringes for.

I visse tilfælde er det tvistens art, der afgør, hvilken domstol sagen skal indbringes for. Underretsdommere i kantonerne har således kompetence til at pådømme sager om nabostridigheder, og retterne i første instans har kompetence i skilsmissesager. I andre sager er kriteriet parternes status. I princippet indbringes de fleste sager mellem erhvervsdrivende for handelsretten.

Når den kompetente domstol er udpeget, udpeges det sted, hvor sagen skal behandles.

På det civilretlige område kan sagen indbringes for retten på sagsøgtes hjemsted, eller for retten på det sted, hvor aftalen er indgået eller skal gennemføres.

På det strafferetlige område er retten på den lokalitet, hvor lovovertrædelsen er blevet begået, retten på den lokalitet, hvor mistænkte er bosiddende, eller hvor denne kan antræffes, ligeledes kompetente. For fysiske personer drejer det sig om deres hjemsted og for juridiske personer om det sted, hvor deres hovedkontor ligger.

Domstolshierarki:

Systemet af domstole og retter er opbygget hierarkisk på følgende måde:

4

KASSATIONSDOMSTOL

3

Appeldomstole

Arbejdsdomstole

Nævningedomstole

2

Førsteinstansretter

Arbejdsretter

Handelsretter

1

Underretter

Politiretter

Afgørelser afsagt ved retter kaldes for "jugements". Afgørelser afsagt ved appeldomstole og Kassationsdomstolen kaldes "arrêts".

De civilretlige domstole behandler hovedsageligt private tvister mellem både fysiske og juridiske personer.

Formålet med de strafferetlige domstole er at dømme ophavsmænd til strafbare handlinger til de straffe, der foreskrives i loven (fængsel, samfundstjeneste, bøder osv.).

Det hænder, at parterne ikke er enige i den dom, som retten har afsagt. Parterne og i visse tilfælde også tredjeparter råder over flere retsmidler til at få sagen prøvet på ny. Retsmidlerne kan opdeles i ordinære retsmidler og ekstraordinære retsmidler.

Der findes to typer ordinære retsmidler: begæring om genoptagelse og appel. I førstnævnte tilfælde har sagsøgte mulighed for at gøre indsigelse over for en udeblivelsesdom, hvorefter sagen behandles i sin helhed ved den domstol, der har afsagt dommen.

Ud over et begrænset antal tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at appellere, er appellen en ret, som alle de involverede parter kan benytte sig af. Både den domfældte, civile parter, sagsøgte og sagsøger samt den offentlige anklager har mulighed for at få sagen pådømt på ny. Appelsagen behandles altid af en højerestående retsinstans end den, der har afsagt den første dom.

Nedenstående tabel giver en oversigt over domstole og retter, der behandler appeller, afhængigt af den instans, hvis afgørelse man ønsker at appellere:

Dom

Appel

Underret

- civilsager

Førsteinstansret (civil afdeling)

- handelssager

Handelsret

Politiret

- straffesager

Førsteinstansret (straffedomstol)

- civilsager

Førsteinstansret (civil ret)

Arbejdsret

Arbejdsdomstol

Førsteinstansretter

Appeldomstol

Handelsret

Appeldomstol

I appelsager vurderer dommerne ved en ret eller domstol sagen for anden og sidste gang og afsiger en afgørelse i sidste instans. Parterne har imidlertid stadig mulighed for at indbringe sagen for kassationsdomstolen.

Ud over de ordinære retsmidler findes der de ekstraordinære retsmidler, hvoraf den vigtigste er kassationsappellen. Den medfører ikke, at sagen prøves i tredje instans. Kassationsretten kontrollerer, at loven er overholdt, og prøver ikke sagens realitet.

Foruden de nævnte retter og domstole findes der to andre retsinstanser i Belgien. De har en kontrolfunktion: statsrådet og forfatningsdomstolen. Statsrådet er en højtstående administrativ myndighed, der kontrollerer myndighederne. Den griber ind, når en borger mener, at myndighederne ikke har overholdt lovgivningen. Forfatningsdomstolens rolle består i at sikre, at love, dekreter og forordninger er i overensstemmelse med forfatningen og at sikre en korrekt kompetencefordeling mellem de offentlige myndigheder i Belgien.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueLe portail du Pouvoir judiciaire de Belgique (det belgiske retsvæsens webportal) giver adgang til bl.a. retspraksis, belgisk lovgivning og det belgiske statstidende, Moniteur belge.

Er der gratis adgang til disse databaser?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Link

Link åbner i nyt vindueService Public Fédéral Justice

Sidste opdatering: 03/08/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side bulgarsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Bulgarien

Dette afsnit indeholder oplysninger om domstolssystemet i Bulgarien.

Domstolssystemet og retssystemer

I Bulgarien bygger retsplejen på tre instanser. Domstolene er statslige myndigheder, der administrerer retsplejen i civil- og straffesager samt forvaltningssager.

I Bulgarien findes følgende domstole:

  • distriktsdomstole – 113
  • regionale domstole – 28
  • forvaltningsdomstole – 28
  • den særlige kriminalret – 1
  • appeldomstole – 5
  • den særlige appelkriminalret – 1
  • militærdomstole – 5
  • militærappeldomstolen – 1
  • den øverste kassationsret – 1
  • den øverste forvaltningsdomstol – 1

Domstolsforvaltning

De bulgarske domstoles organisation og aktivitet er fastlagt i loven om retssystemet, som fastlægger strukturen og de operationelle principper i retsinstanserne, interaktionen mellem disse samt interaktionen mellem retsinstanserne og de lovgivende og udøvende organer.

I loven om retssystemet, som blev bekendtgjort i statstidende nr. 64/2007, hedder det, at det øverste retsråd er et permanent organ, som repræsenterer retssystemet og sikrer dets uafhængighed. Den fastlægger sammensætningen af retssystemet og strukturen i dets arbejde og forvalter arbejdsgangen uden at gribe ind i organernes uafhængighed.

Det øverste retsråd fastlægger antallet af retsdistrikter og antallet af pladser i de regionale domstole samt i distrikts-, forvaltnings- og appeldomstolene efter indstilling fra justitsministeren, og - hvad angår militærdomstole - i samråd med forsvarsministeren.

Den stedlige kompetence for de regionale domstole samt distrikts-, forvaltnings-, militær- og appeldomstolene falder ikke nødvendigvis sammen med den administrative opdeling af landet.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Distriktsdomstole – Distriktsdomstolene er de vigtigste domstole til behandling af sager i første instans. Deres afgørelser kan indbringes for den relevante regionale domstol.

Regionale domstole – De regionale domstole fungerer som ret i første og anden instans. Når en regional domstol handler som ret i første instans, behandler den en nøje fastlagt kategori af sager, der omfatter betydelige beløb eller væsentlige samfundsmæssige interesser. Når den handler som appeldomstol i anden instans, tager den afgørelser truffet af distriktsdomstolene op til fornyet prøvelse.

Forvaltningsdomstole - Forvaltningsdomstolene har kompetence i alle sager om udstedelse, ændring og tilbagekaldelse af forvaltningsakter eller afgørelse om deres ugyldighed; afgørelse om forligs ugyldighed i henhold til forvaltningsloven; afhjælpning af mangler i forbindelse med administrationens ubegrundede handlinger og forsømmelser; beskyttelse mod uberettiget tvangshåndhævelse; skadeserstatning for administrative myndigheders og embedsmænds retligt afvigende adfærd, handlinger og forsømmelser; skadeserstatning for uberettiget tvangshåndhævelse; ugyldighedsafgørelse, ugyldighedserklæring eller omstødelse af forvaltningsdomstoles afgørelser og konstatering af fejl i forvaltningsakter på grundlag af forvaltningsloven.

Enhver kan anlægge en sag for at få afgjort, om der foreligger en administrativ rettighed eller et lovligt forhold, hvis vedkommende har partsstatus, og der ikke findes andre mulige retsmidler.

Sagerne behandles af den forvaltningsdomstol, inden for hvis geografiske jurisdiktion hovedsædet for den myndighed, som udstedte den anfægtede forvaltningsakt, er beliggende. Hvis det nævnte hovedsæde er beliggende i udlandet, behandles sagerne af forvaltningsdomstolen i Sofia.

Forvaltningsakter, hvorved den nationale udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik gennemføres umiddelbart, kan ikke appelleres, medmindre andet er fastsat ved lov.

Andre særlige domstole

Som ret i første instans behandler militærdomstole sager om forseelser, der er begået af militærets tjenestemænd, generaler, officerer, underofficerer og menigt personale i andre ministerier og agenturer, civilt personale ved forsvarsministeriet, i den bulgarske hær, inden for de strukturer, der refererer til forsvarsministeren, i agenturet for national sikkerhed og i den nationale efterretningstjeneste under udøvelsen af deres hverv. De sager, som militærdomstolene træffer afgørelse om, behandles af militærappeldomstolen i dens egenskab af appeldomstol i anden instans. Strafferetsplejeloven fastlægger militærdomstolenes jurisdiktion. Disse domstole har samme statut som distriktsdomstolene.

Der findes kun én militærappeldomstol, som behandler sager indbragt i forbindelse med appeller og indsigelser mod retsafgørelser truffet af militærdomstole i hele landet.

Appeldomstolene behandler appelsager og indsigelser mod retsafgørelser truffet af regionale domstole, der handler som ret i første instans inden for deres stedlige kompetence.

Den særlige kriminalret, som har hovedsæde i Sofia, svarer til en regional domstol. Dens retlige kompetence er fastlagt ved lov. Samtlige strafbare handlinger, der hører under den særlige kriminalrets retlige kompetence – navnlig dem, der begås af eller for organiserede kriminelle grupper – er anført i strafferetsplejelovens artikel 411а.

Den særlige appelkriminalret behandler appelsager og indsigelser mod retsafgørelser truffet af den særlige kriminalret.

Den øverste kassationsret er den øverste retsinstans i straffe- og civilsager. Dens retlige kompetence dækker hele Republikken Bulgariens område. Domstolen er ansvarlig for det øverste retlige tilsyn med den ensartede anvendelse af lovgivningen ved alle domstole. Den har hovedsæde i Sofia.

Den øverste forvaltningsdomstol er ansvarlig for det øverste retlige tilsyn med den ensartede anvendelse af lovgivningen ved alle domstole.

Den øverste forvaltningsdomstol behandler klager og indsigelser mod retsakter vedtaget af ministerrådet, premierministeren, vicepremierministeren, ministre, chefer fra andre institutioner, der hører direkte under ministerrådet, retsakter vedtaget af det øverste retsråd, retsakter vedtaget af den bulgarske nationalbank, retsakter vedtaget af distriktsguvernører samt andre retsakter, som er angivet i en statut; den træffer afgørelse om indsigelser mod retsregler i den afledte ret; som kassationsinstans behandler den retsafgørelser, træffer afgørelse i forvaltningssager og behandler anmodninger om omstødelse af retsafgørelser med retsvirkning i forvaltningssager.

Voldgiftsretten i det bulgarske handels- og industrikammer

Voldgiftsretten bilægger tvister om civil ejendom og tvister om afhjælpning af mangler i kontrakter eller tilpasning af kontrakter til nye forhold, uanset om den ene eller begge parter har hjemsted eller bopæl i Republikken Bulgarien.

Republikken Bulgariens forfatningsdomstol

Den bulgarske Link åbner i nyt vindueforfatningsdomstol er garant for den irreversible demokratiske proces i Bulgarien, hvis gennemførelse er forfatningens hovedmål. Denne domstol er ikke en del af retssystemet, men et uafhængigt organ, hvis myndighed har direkte hjemmel i forfatningen, og hvis aktivitet fastlægges i en særlig lov. Domstolens afgørelser i forbindelse med bl.a. beskyttelse af borgernes menneskerettigheder og juridiske interesser, magtfordelingen, beskyttelse af ejendom, det frie erhvervsinitiativ, mediernes uafhængighed og forbud mod censur samt overensstemmelse mellem rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og forfatningen osv. har vundet betydelig offentlig og international genklang.

Juridisk database

Alle domstole i Bulgarien har et websted med oplysninger om domstolens struktur og aktivitet samt oplysninger om verserende og afsluttede sager.

Link åbner i nyt vinduedet øverste retsråds websted findes en detaljeret liste over domstolene i Bulgarien samt deres adresser og websteder (kun på bulgarsk).

De vigtigste websteder for domstolene er:

Lovdatabaser i elektronisk format:

  1. Handelsdatabaser
  1. Gratis adgang

Andre nyttige websteder med juridiske oplysninger:

Sidste opdatering: 25/08/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Tjekkiet

Retssystemet

Retssystemet i Tjekkiet består af landets forfatningsdomstol og de "ordinære" domstole.

De ordinære domstole er højesteret (nejvyšší soud), den administrative højesteret (nejvyšší správní soud), landsretterne (vrchní soudy), de regionale domstole (krajské soudy) og distriktsdomstolene (okresní soudy).

Domstolsforvaltning

Det centrale administrative organ for domstolene er Tjekkiets justitsministerium.

Justitsministeriet forvalter landsretterne, de regionale domstole og distriktsdomstolene efter lov nr. 6/2002 om domstole og dommere, enten direkte eller gennem domstolspræsidenterne. Distriktsdomstolene kan også blive forvaltet af justitsministeriet gennem præsidenterne for de regionale domstole.

Nogle af centraladministrationens opgaver udføres af præsidenten for Tjekkiets højesteret (eller eventuelt vicepræsidenten) og præsidenten for den administrative højesteret (eller eventuelt vicepræsidenten).

Den statslige forvaltning af domstolene foretages under hensyntagen til udtalelser fra de relevante domstolsråd , der er oprettet ved Tjekkiets højesteret, administrative højesteret, landsretter, regionale domstole og de største distriktsdomstole.

Visse administrative funktioner udføres af domstolens administrationschef, som rapporterer til domstolens præsident.

Typer domstole – kort beskrivelse

Det ordinære retssystem består af fire organisatoriske grene:

  • distriktsdomstolene (lokaldomstolene (obvodní soudy) i hovedstaden Prag og byretten i Brno har samme status som distriktsdomstolene)
  • de regionale domstole i Brno, České Budějovice, Hradec Králové, Ostrava, Plzeň, Prag, Ústí nad Labem og byretten i Prag
  • landsretten i Prag og Olomouc
  • højesteret og den administrative højesteret i Brno.

Det særlige retssystem består udelukkende af Tjekkiets forfatningsdomstol.

Domstolshierarki

Tjekkiet har et retssystem med to instanser, hvilket er en afgørende faktor for retssystemets hierarkiske opbygning. Fra denne synsvinkel er der tre niveauer i det hierarkiske forhold mellem domstolene baseret på den pågældende grens placering i retssystemet.

Der er flere oplysninger i afsnittet om det ordinære retssystem i Tjekkiet.

Lov nr. 6/2002 om domstole og dommere:

Distriktsdomstole

a) træffer afgørelse som førsteinstansret, medmindre andet er fastsat i retsplejeloven

b) træffer afgørelse i andre tilfælde, der er fastsat i loven.

Regionale domstole

a) træffer i henhold til retsplejeloven afgørelse som andeninstansret i sager, der i første instans blev behandlet af distriktsdomstolene i deres område

b) træffer afgørelse som førsteinstansret i sager, der er fastsat i retsplejeloven

c) træffer afgørelse i sager om administrative forhold i henhold til retsplejejoven

d) træffer afgørelse i andre sager, der er fastsat i retsplejeloven.

Landsretter

a) træffer i henhold til retsplejeloven afgørelse som andeninstansret i sager, der i første instans blev behandlet af regionale domstole i deres område

b) træffer afgørelse i andre sager, der er fastsat i loven.

Tjekkiets højesteret

Som den øverste retsmyndighed i spørgsmål om domstolenes kompetence i civile sager og straffesager sikrer Tjekkiets højesteret, at afgørelserne er konsekvente og lovlige, ved at:

a) træffe afgørelse om ekstraordinære appeller i sager, der er fastsat i retsplejeloven

b) træffe afgørelse i andre sager, der er fastsat i specifik lovgivning eller af en international traktat, som er ratificeret af parlamentet, bindende for landet og bekendtgjort.

Højesteret træffer også afgørelse:

a) om anerkendelse og håndhævelse af udenlandske domstoles domme, når det er krævet i specifik lovgivning eller af en international traktat, som er ratificeret af parlamentet, bindende for landet og bekendtgjort

b) i andre sager, der er fastsat i specifik lovgivning eller af en international traktat, som er ratificeret af parlamentet, bindende for landet og bekendtgjort.

Højesteret overvåger og vurderer de endelige domme, der afsiges af domstolene i civile sager og straffesager, og afgiver på grundlag heraf udtalelser om domstolenes afgørelser i bestemte typer sager for at sikre konsekvent retspraksis.

Lov nr. 150/2002 om administrative procedurer:

Tjekkiets administrative højesteret

Som den øverste retsmyndighed i spørgsmål om domstolenes kompetence i det administrative retssystem sikrer Tjekkiets administrative højesteret, at afgørelserne er konsekvente og lovlige ved at træffe afgørelse om anmodninger om fornyet prøvelse i sager, der er fastsat i loven, og ved at træffe afgørelse i andre sager, der er fastsat i denne eller en anden lov.

Den administrative højesteret overvåger og vurderer de endelige domme, der afsiges af domstolene i administrative sager, og afgiver på grundlag heraf udtalelser om domstolenes afgørelser i bestemte typer sager for at sikre konsekvent retspraksis.

For at sikre, at de administrative myndigheder træffer lovlige og konsekvente afgørelser, kan den administrative højesteret i sager, der er fastsat i denne lov, og efter en procedure, der ligeledes er fastsat i loven, træffe afgørelse om en grundlæggende afgørelse som led i sine aktiviteter.

Retsdatabaser

Retsportalen

Link åbner i nyt vindueDen offentlige administrations portal

Er adgangen til databaserne gratis?

Der er gratis adgang til begge internetportaler.

Kort beskrivelse af indholdet

Link åbner i nyt vindueRetsportalen indeholder oplysninger om justitsministeriet, de enkelte domstole, den offentlige anklager og deres kontaktoplysninger.

På de tjekkiske myndigheders officielle portal finder man landets lovgivning i samlingen af retsakter.

Sidste opdatering: 13/05/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Danmark

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Danmark.

Domstolssystemet og retssystemer

Domstolssystemet i Danmark omfatter:

  • Højesteret
  • to landsretter
  • Sø- og Handelsretten
  • Tinglysningsretten
  • 24 byretter
  • retterne på Færøerne og i Grønland
  • Procesbevillingsnævnet
  • Den Særlige Klageret
  • Dommerudnævnelsesrådet og
  • Domstolsstyrelsen.

Domstolsforvaltning

Domstolsforvaltningen varetages af Domstolsstyrelsen, der blev oprettet som en ny, selvstændig institution den 1. juli 1999. Dette organ har til formål at sikre korrekt og hensigtsmæssig forvaltning af domstolenes og Procesbevillingsnævnets midler, personale, bygninger og it-udstyr.

Domstolsstyrelsen ledes af en bestyrelse og en direktør. Domstolsstyrelsen hører under Justitsministeriet, men justitsministeren kan ikke bestemme over styrelsen og kan ikke ændre styrelsens afgørelser.

Bestyrelsen er den øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Den daglige ledelse er lagt i hænderne på direktøren, som er ansat af og kan afskediges af bestyrelsen. Der stilles ikke krav om, at direktøren skal være jurist.

Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse er fastsat i lov om Domstolsstyrelsen. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvoraf otte er repræsentanter fra domstolene, én er advokat, og to har særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.

Juridiske databaser

Yderligere oplysninger kan fås på webstedet for Link åbner i nyt vindueDanmarks Domstole, der opdateres løbende.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCivilstyrelsen

Sidste opdatering: 03/06/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Retssystemer - Tyskland

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Tyskland.

Domstolssystemet og retssystemer

På grund af Forbundsrepublikken Tysklands føderale natur er domstolssystemet også føderalt opbygget. Den retlige kompetence ligger hos forbundsdomstolene og hos domstolene i de 16 delstater (Länder). Den største arbejdsbyrde i forbindelse med retsplejen ligger hos delstaterne.

Det tyske domstolssystem er inddelt i fem uafhængige retlige kompetenceområder:

  • ordinært retligt kompetenceområde
  • arbejdsretligt kompetenceområde
  • generelt forvaltningsretligt kompetenceområde
  • skatteretligt kompetenceområde
  • socialretligt kompetenceområde.

Ud over disse specialiserede kompetenceområder findes der et forfatningsretligt kompetenceområde, der består af Forbundsforfatningsdomstolen og delstaternes forfatningsdomstole.

Du kan få et overblik over domstolsstrukturen på webstedet for Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens justitsministerium.

Domstolsforvaltning

Domstolene i delstaterne forvaltes normalt af forbundsjustitsministerierne. På forbundsniveau er forbundsjustitsministeren ansvarlig for Link åbner i nyt vindueForbundsdomstolen, Link åbner i nyt vindueForbundsforvaltningsretten og Link åbner i nyt vindueForbundsskatteretten. Forbundsministeriet for beskæftigelse og sociale anliggender er ansvarligt for Link åbner i nyt vindueForbundsarbejdsretten og Link åbner i nyt vindueForbundssocialsikringsretten.

De ansvarlige ministerier er ligeledes budgetansvarlige. Den eneste undtagelse er Link åbner i nyt vindueForbundsforfatningsdomstolen, der har fået organisatorisk selvstændighed som uafhængigt forbundsorgan. Den fremlægger sit eget budget til godkendelse.

Domstolstyper – kort beskrivelse

I Tyskland er domstolsstrukturen opdelt mellem almindelige og specialiserede domstole. De almindelige domstole er opdelt i civilretlige og strafferetlige kompetencer. De specialiserede domstole er forvaltningsretten, skatteretten, arbejdsretten og socialsikringsretten. Derudover er der et forfatningsretligt kompetenceområde, der består af Forbundsforfatningsdomstolen og delstaternes forfatningsdomstole.

Domstolshierarki

Se Link åbner i nyt vinduedomstolshierarkiet (overblik) fra forbundsministeriet.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueWebstedet for det tyske forbundsjustitsministerium

Link åbner i nyt vindueForbundsdomstolenen

Link åbner i nyt vindueForbundsforvaltningsretten

Link åbner i nyt vindueForbundsskatteretten

Link åbner i nyt vindueForbundsarbejdsretten

Link åbner i nyt vindueForbundssocialsikringsretten

Link åbner i nyt vindueForbundsforfatningsdomstolen

Link åbner i nyt vindueForbundsrepublikkens justitsministerium

Sidste opdatering: 20/02/2013

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Estland

Dette afsnit indeholder en oversigt over retssystemet i Estland.

Retsvæsenets opbygning – retssystemer

I henhold til den estiske forfatning udøves retsplejen alene af domstolene, som er uafhængige i deres virke. Domstolene skal sikre, at forfatningen og landets love overholdes. Det fremgår endvidere af forfatningen, at de estiske domstole har enekompetence med hensyn til retsplejen. Domstolene er adskilt fra både den udøvende og den lovgivende magt.

Estlands domstolssystem har tre niveauer: Distrikts- og forvaltningsdomstole er domstole i første instans. Der er fire distriktsdomstole i Estland: distriktsdomstolen i Harju, distriktsdomstolen i Viru, distriktsdomstolen i Tartu og distriktsdomstolen i Pärnu. Der er to forvaltningsdomstole i Estland: forvaltningsdomstolen i Tallinn og forvaltningsdomstolen i Tartu. Distriktsdomstole og forvaltningsdomstole er opdelt i afdelinger.

Appeldomstole er domstole i anden instans, som behandler appeller af afgørelser, der er truffet af domstolene i første instans. Der er to appeldomstole: appeldomstolen i Tallinn og appeldomstolen i Tartu.

Højesteret, der er den øverste retsinstans, behandler kassationsappeller af afgørelser truffet af domstole i anden instans. Der er ingen særskilt forfatningsdomstol i det estiske domstolssystem. Højesteret fungerer som forfatningsdomstol.

Domstolsforvaltningen

Domstolene i første og anden instans forvaltes af Justitsministeriet i samarbejde med domstolsforvaltningsrådet. Domstolsforvaltningsrådet er et rådgivende organ, der har til formål at drive domstolssystemet, og dets arbejde ledes af retspræsidenten for Højesteret. Domstolene i første og anden instans finansieres af staten over Justitsministeriets budget. Højesteret er uafhængigt ansvarlig for sin egen forvaltning og har sit eget budget.

Domstolsforvaltningsrådet består af:

  • retspræsidenten for højesteret (der også fungerer som formand for rådet)
  • fem dommere, der udpeges for tre år ad gangen af alle siddende dommere (i plenum)
  • to medlemmer af Riigikogu (det estiske parlament)
  • en advokat, der udpeges af advokatsamfundets bestyrelse
  • den offentlige chefanklager eller en repræsentant, der udpeges af ham eller hende
  • justitskansleren eller en repræsentant, der udpeges af ham eller hende
  • justitsministeren eller en repræsentant, der udpeges af ham eller hende, deltager i rådsmøderne og har taleret.

Justitsministeren kan indkalde til møder, men har ikke stemmeret.

Rådet godkender følgende:

  • fastlæggelse af domstolenes stedlige kompetence, domstolenes opbygning, domstolenes og afdelingernes geografiske placering, antallet af dommere, der er fast tilknyttet domstolene og afdelingerne, samt antallet af lægdommere
  • udnævnelse og afsættelse af retsformænd
  • fastsættelse domstolenes interne regler
  • fastlæggelse af antallet af kandidater til dommerembedet
  • fastsættelse af yderligere vederlag til afdelingsformænd
  • fastlæggelse af procedurer for indsamling og indsendelse af registerdata fra domstolenes informationssystem
  • fastsættelse af størrelsen af vederlaget til lægdommere, og hvordan det erlægges.

Rådet skal:

  • afgive foreløbige udtalelser om de principper, der danner grundlag for udarbejdelse af og ændringer til domstolenes årlige budgetter
  • afgive udtalelser om kandidater til en stilling som dommer ved højesteret
  • afgive udtalelser om afsættelse af dommere
  • drøfte den redegørelse, som retspræsidenten for højesteret skal forelægge parlamentet vedrørende domstolsforvaltningen, retsplejen og den ensartede anvendelse af lovgivningen
  • drøfte andre spørgsmål på foranledning af retspræsidenten for højesteret eller justitsministeren.

Domstolshierarki

Estlands domstolssystem består af tre niveauer:

  • Distriktsdomstole og forvaltningsdomstole er domstole i første instans.
  • Appeldomstole er domstole i anden instans.
  • Højesteret er den øverste appelinstans (kassationsdomstol).

Distriktsdomstolene, der henhører under de almindelige domstole, behandler civile sager, straffesager og sager vedrørende mindre alvorlige forseelser. Som domstole i første instans behandler forvaltningsdomstolene forvaltningssager, der ifølge loven hører under deres kompetence. . Appeldomstole er domstole i anden instans, som efterprøver afgørelser truffet af distrikts- og forvaltningsdomstolene. Højesteret er den højeste domstol og behandler kassationsappeller mod afgørelser truffet af appeldomstolene. Højesteret har også kompetence i forfatningssager.

Juridiske databaser

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriets websted indeholder almindelige oplysninger om det estiske retsvæsen

Endvidere giver domstolenes Link åbner i nyt vinduewebsted et overblik over domstolssystemet i Estland.

Er der gratis adgang til denne database?

Der er gratis adgang til databasen over det estiske retsvæsen.

Sidste opdatering: 03/08/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Irland

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Irland.

Domstolssystemet – Irland

Link åbner i nyt vindueCourts Service (den irske domstolsstyrelse) er en uafhængig juridisk person, som blev oprettet af regeringen i november 1999 i medfør af Courts Service Act (lov om domstolsstyrelsen) fra 1998. Den har følgende lovbestemte ansvarsområder:

  1. at forvalte domstolene
  2. at yde bistand til dommerne
  3. at formidle oplysninger om retsvæsenet til offentligheden
  4. at skaffe, forvalte og vedligeholde retsbygninger og
  5. at bistå dem, der kommer i kontakt med domstolene.

I henhold til den irske forfatning varetages retsplejen ved domstole, der er oprettet ved lov, af dommere, som udpeges af præsidenten efter indstilling fra den siddende regering. Alle domstoles dommere er i medfør af forfatningen fuldstændig uafhængige i udøvelsen af deres retslige funktioner. En dommer kan kun afsættes på grund af konstaterede tjenestefejl eller uarbejdsdygtighed og da kun efter beslutning truffet af begge kamre i Oireachtas (parlamentet).

Domstolshierarki

I forfatningen skitseres domstolssystemets struktur således, at det omfatter en øverste appelinstans, Supreme Court, og domstole i første instans, der omfatter High Court med fuld kompetence i alle straffesager og civile sager og domstole med begrænset retlig kompetence, Circuit Court og District Court, der udøver deres virksomhed på regionalt plan.

I relation til straffesager er det i artikel 38 fastsat, at "Tiltale for et strafbart forhold kan kun rejses under en retssag". Mindre lovovertrædelser behandles af domstole med kompetence i sager, der ikke kræver medvirken af nævninger, mens en person, der er anklaget for en mere alvorlig lovovertrædelse, ikke kan stilles for en domstol uden nævninger. Forfatningen indeholder ligeledes bestemmelser om oprettelse af særlige domstole for at sikre en effektiv retspleje, hvor de almindelige domstole er ude af stand til dette.

Offentligheden har adgang til alle retssale undtagen dem, hvor skiltet med "for lukkede døre" er vist, hvilket betyder, at sagen ikke er åben for offentligheden.

Oversigt over domstolsstrukturen for de civilretlige domstole:

Supreme Court

High Court

(Sæde i Dublin)
Appeldomstol

(Sæde i Dublin)
Fuldstændig kompetence til at behandle sager i første instans og funktion som appeldomstol i sager fra Circuit Court og visse andre retter og nævn.

Circuit Court

District Court

(Sæde i hovedbyen i hvert af de 26 counties)
Kompetence til at behandle krav i første instans til en værdi af op til 38 092,14 EUR og til at fungere som appeldomstol for District Court og visse andre retter og nævn.

(Sæde i 24 districts)
Kompetence til at behandle krav i første instans til en værdi af op til 6 348,69 EUR
(herunder småkravsprocedurer i forbindelse med visse forbrugerkrav til en værdi af op til 1 269,74 EUR)

Sidste opdatering: 12/09/2014

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Grækenland

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Grækenland.

Domstolssystemet og retssystemer

Retssystemet i Grækenland er en af statens tre funktioner. I overensstemmelse med princippet om magtdeling er retssystemet uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Domstolene i Grækenland er opdelt i følgende hovedkategorier:

  • forvaltningsdomstole (Διοικητικά δικαστήρια)
  • civile domstole (Πολιτικά δικαστήρια)
  • straffedomstole (Ποινικά δικαστήρια)
  • militærretten (στρατοδικείο), flåderetten (ναυτοδικείο) og flyvevåbnets domstol (αεροδικείο)
  • særlig højesteret (Ανώτατο Ειδικό Δικαστήριο)
  • specialdomstol, der behandler korruptionssager
  • specialdomstol, der behandler sager om ministeransvar
  • specialdomstol, der behandler tvister vedrørende retsembedsmænds aflønning.

Domstolsforvaltning

Hver domstol forvaltes af retsembedsmænd: en formand eller et råd bestående af tre medlemmer.

Domstolshierarki

Civile domstole:

  • civile distriktsdomstole (ειρηνοδικεία), domstole i første instans (πρωτοδικεία), appeldomstole (εφετεία), højesteret (Άρειος Πάγος).

Straffedomstole:

  • strafferetlige distriktsdomstole (πταισματοδικεία), domstole for simple forbrydelser (πλημμελειοδικεία), appeldomstole, højesteret.

Forvaltningsdomstole:

  • forvaltningsdomstole i første instans, appelforvaltningsdomstole, statsrådet (Συμβούλιο της Επικρατείας).

Relevante links

Link åbner i nyt vindueStatsrådet

Link åbner i nyt vindueAthens forvaltningsdomstol

Link åbner i nyt vindueDen offentlige anklagemyndighed for dommere ved distriktsdomstole

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder i Grækenland

Link åbner i nyt vindueHøjesteret

Sidste opdatering: 03/07/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side spansk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Spanien

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Spanien.

Retsvæsenet Domstolssystemer

Retspleje

De spanske retssystemer følger, hvad der er kendt som den kontinentale model.

Grundtrækkene i denne model er:

  • der sondres mellem offentlig ret og privat ret, som er underinddelt i forfatningsret, strafferet, forvaltningsret, skatteret, civilret, handelsret, arbejdsret og procesret
  • forrang for lovgivning og skreven ret i det retskildesystem, der er fastlagt i den borgerlige lovbog, nemlig loven, sædvaneret og de almindelige retsprincipper
  • hierarkisk opbygning af retssystemet med en appelordning.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Det fastslås i den spanske forfatning af 1978, at Spanien er en social, demokratisk stat underlagt retsstatsprincippet, og forfatningen angiver frihed, retfærdighed, lighed og politisk pluralisme som værende de grundlæggende værdier i retssystemet.

Forfatningen hviler på princippet om den spanske nations uopløselige enhed, hvilken nation udgør et fælles og udeleligt fædreland for alle spaniere; den anerkender og garanterer retten til selvstyre for de nationaliteter og regioner, af hvilke den er sammensat, og solidariteten mellem dem.

Forfatningens afsnit VI vedrører retsvæsenet, og i artikel 117 heri fastslås det, at princippet om retslig enhed er grundlaget for domstolenes opbygning og virke.

Disse principper danner grundlaget for opbygningen af domstolssystemet i Spanien, der omfatter ét enkelt retsområde, der administreres af en fælles dommerstand, der beklæder de almindelige domstole.

Der findes mange forskellige domstole, som sager fordeles mellem efter kompetenceområde – sagens genstand, beløb, person, funktion eller region – eftersom den retslige enhed ikke udelukker, at der findes forskellige domstole med forskellige kompetenceområder.

For at et retsorgan skal kunne betegnes som en almindelige domstol, skal det være omfattet af loven om domstolsordningen (Ley Orgánicadel Poder Judicial), jf. artikel 122 i forfatningen af 1978.

Der sondres mellem tre grundlæggende aspekter:

  1. det territoriale aspekt
  2. om retten er sat med en enkelt dommer eller fungerer som kollegialt organ
  3. kompetenceområde.

Det territoriale aspekt

Det fremgår af præamblen til lov 6/1985 af 1. juli 1985 om domstolsordningen, at staten på retsområdet territorialt er inddelt i kommuner, distrikter (partidos), provinser og selvstyrende regioner, hvor kompetencen udøves af fredsdomstole (Juzgados de Paz), førsteinstans- og forundersøgelsesretter (Juzgados de Primera Instancia e Instrucción), forvaltningsdomstole (Juzgados de lo Contencioso-Administrativo), arbejdsretter (Juzgado de lo Social), domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd (Juzgados de Vigilancia Penitenciaria) samt ungdomsdomstole (Juzgados de Menores), provinsretter (Audiencias Provinciales) og højere domstole i de selvstyrende regioner (Tribunales Superiores de Justicia). Den nationale straffe- og forvaltningsdomstol (Audiencia Nacional), højesteret (Tribunal Supremo), de centrale forundersøgelsesretter (Juzgados Centrales de Instrucción) og de centrale forvaltningsdomstole (Juzgados Centrales de lo Contencioso-administrativo) har kompetence i hele landet.

Enkelt dommer eller kollegialt organ

Alle retter er sat med en enkelt dommer undtagen i højesteret, den nationale straffe- og forvaltningsdomstol, de højere domstole i de selvstyrende regioner og provinsretterne.

Dommerne ved højesteret er retsformanden, afdelingsformændene (presidentes de sala) og dommerne (magistrados), som ved lov er tilknyttet hver afdeling. Der findes fem afdelinger, den civilretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige, arbejdsretlige og militære.

Dommerne ved den nationale straffe- og forvaltningsdomstol (Audiencia Nacional) er en formand, afdelingsformændene og de dommere, der ved lov er tilknyttet hver afdeling (appeller, strafferetlige, forvaltningsretlige og arbejdsretlige sager).

De selvstyrende regioners højere domstole (Tribunales Superiores de Justicia) består af fire afdelinger (civilretlig, strafferetlig, forvaltningsretlig og arbejdsretlig). Dommerne er her en retsformand, som også er formand i den civilretlige og den strafferetlige afdeling, afdelingsformændene og de dommere, som ved lov er tilknyttet hver afdeling.

Dommerne i provinsretterne (Audiencias Provinciales) er en retsformand og to eller flere dommere. De behandler civil- og straffesager. Flere afdelinger kan have samme sammensætning.

Justitskontoret

I loven om domstolsordningen beskrives justitskontoret (Oficina Judicial) som en administrativ enhed, der bistår dommerne og domstolene i deres arbejde.

De blev oprettet for at øge effektiviteten og gennemsigtigheden i retssagerne, ensrette sagsbehandlingen og tilskynde til samarbejde og samordning mellem de forskellige forvaltninger. Dette kontor er med andre ord indført for at sikre offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet tæt på borgerne, overholdelse af de værdier, der er forankret i forfatningen, og opfyldelse af borgernes faktiske behov.

Med denne nye organisatoriske model er der indført nogle moderne ledelsesteknikker, som er baseret på en kombination af forskellige forvaltningsenheder: enheder, der yder direkte støtte til retssager svarende til de gamle domhuse (juzgados), der bistår dommeren i sagsbehandlingen, og fælles processuelle tjenester, der varetages af justitssekretærer (Secretarios Judiciales), som udfører og træffer beslutning om alle opgaver, der ikke er af streng retlig karakter, såsom at modtage dokumenter, behandle indkaldelser, fuldbyrde afgørelser, udenretslige procedurer, antagelse af en sag til behandling i retten, meddelelser til parterne, afhjælpning af formelle mangler osv.

Der er tre former for fælles processuelle tjenester:

  • den almindelige tjeneste
  • den almindelige sagsstyringstjeneste
  • den almindelige håndhævelsestjeneste.

Den nye organisationsmodel blev indført i Burgos og Murcia i november 2010. I februar 2011 blev der oprettet et justitskontor i Cáceres og Ciudad Real og i juni 2011 i Leon, Cuenca og Mérida. I Ceuta og Melilla vil der blive oprettet justitskontorer i 2013. Denne model fungerer den side om side med den tidligere model for domhuse (juzgados og tribunales), som findes andre steder i Spanien.

Kompetenceområde

Ud over det territoriale aspekt behandler domstolene mange forskellige slags sager i fire domstolssystemer:

Civile domstole: behandler tvister, der ikke udtrykkeligt kan henføres til en anden domstolsklasse. De kan derfor beskrives som almindelige domstole.

Straffedomstole: behandler sager inden for det strafferetlige system. Ifølge spansk lovgivning kan en civilsag, der anlægges i forbindelse med en straffesag, dog anlægges samtidig med straffesagen. I så fald fastlægger straffedomstolen den erstatning, der skal betales for at genoprette den skade, som overtrædelsen eller forseelsen har forvoldt.

Forvaltningsdomstole: efterprøver lovligheden af myndighedernes handlinger og behandler erstatningskrav, der fremsættes mod dem.

Arbejdsretter: behandler krav fremsat efter arbejdsmarkedslovgivningen, både i individuelle tvister mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i forbindelse med en arbejdskontrakt og i forbindelse med overenskomster samt socialsikringskrav eller krav mod staten, når denne er ansvarlig ifølge arbejdsmarkedslovgivningen.

Ud over disse fire domstolssystemer findes der også militærdomstole i Spanien.

Militærdomstolene er en undtagelse fra princippet om retslig enhed.

Yderligere oplysninger kan fås på faktabladet om almindelige domstole i Spanien.

I Spanien findes der ingen ekstraordinære domstole, men inden for de allerede nævnte retssystemer er etableret særlige domstole på specifikke områder, f.eks. domstole, der behandler sager om vold mod kvinder, domstole med ansvar for opsyn med indsatte og deres velfærd samt ungdomsdomstole. Disse domstole henhører under kategorien almindelige domstole, men er specialiseret på de respektive områder. Yderligere oplysninger kan fås på faktabladet om særlige domstole i Spanien.

Domstolshierarki

Appelsystemet er opbygget efter en hierarkisk struktur, der behandler appelsager på forskellige niveauer.

Du skal undersøge, hvordan det spanske system fungerer med hensyn til den enkelte domstols kompetence, for at finde ud af hvilke muligheder du har, og hvilken domstol en sag skal indbringes for. Yderligere oplysninger kan fås på faktabladet om almindelige domstole i Spanien.

Databaser om lovgivning

Er der gratis adgang til databaserne?

Ja, der er gratis adgang.

Kort beskrivelse af indhold

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDOMSTOLSSTYRELSEN

Sidste opdatering: 12/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Frankrig

Dette afsnit indeholder en oversigt over retternes og domstolenes hierarkiske struktur.

Retssystemets opbygning – juridiske domstole og forvaltningsdomstole

Domstolenes og retternes hierarkiske opbygning

De juridiske domstole

1. Første instans:

Civilretter

  • Retten for større sager (Tribunal de grande instance)
  • Retten for mindre sager (Tribunal d'instance)
  • Specialiserede domstole, f.eks. arbejdsretten (Conseil de prud'homme), handelsretten (Tribunal de commerce) osv.

Kriminalretter

  • Politiretten (Tribunal de police) i forbindelse med mindre lovovertrædelser (contraventions)
  • Kriminalretten (Tribunal correctionnel) i forbindelse med større lovovertrædelser (délits)
  • Nævningedomstolen (Cour d'assises) i forbindelse med forbrydelser (crimes)

2. Anden instans: Appelretten (Cours d'appel)

3. Kassationsretten (Cour de cassation)

De administrative domstole

1. Første instans:

  • Forvaltningsdomstolen (Tribunal administratif)
  • Specialiserede forvaltningsdomstole (skatteretterne, f.eks. revisionsretten (chambre régionale des comptes), retterne for socialstøtte (juridictions d'aide sociale) disciplinære domstole (juridictions disciplinaires)

2. Anden instans

  • Appelinstanserne ved forvaltningsdomstolen (Cour administrative d'appel)
  • Appelinstanserne ved de specialiserede forvaltningsdomstole

3. Statsrådet (Conseil d'Etat)

Der findes flere oplysninger på Link åbner i nyt vinduestatsrådets websted.

Juridiske databaser

De juridiske databaser i Frankrig er offentligt tilgængelige på internettet. Webstedet Link åbner i nyt vindueLégifrance indeholder således:

Er der gratis adgang til databaserne?

Ja, der er gratis adgang til databaserne?

Relevante links

Link åbner i nyt vindueSøg efter kompetente retter

Link åbner i nyt vindueRetssystemets opbygning - Frankrig

Sidste opdatering: 19/05/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Retssystemer - Kroatien

Retssystemet i Kroatien

Kroatiens forfatning bestemmer, at magten i Kroatien er organiseret i henhold til princippet om magtens tredeling, således at den lovgivende magt varetages af det kroatiske parlament, den udøvende magt af Kroatiens regering og den dømmende magt af de kroatiske domstole. Som varetager af den dømmende magt tager domstolene sig af retlige forhold i henhold til forfatningen, love, forskrifter og internationale traktater, som Kroatien har undertegnet og ratificeret. Den dømmende funktion overlades til dommere, som udpeges af det statslige domstolsråd. Dommere skal i udførelsen af deres judicielle opgaver være selvstændige og uafhængige og nyde immunitet i overensstemmelse med loven. Dommerembedet er en permanent stilling, og en dommer må ikke varetage andre hverv.

Organisering af retssystemet i Kroatien

Kroatiens justitsministerium varetager:

  • juridiske og andre opgaver vedrørende:

civilretlig, strafferetlig og handelsretlig lovgivning og forvaltningsretspleje, sammensætningen af dommere, anklagere og retspersonale samt deres funktion og professionelle uddannelse, den offentlige anklagers organer, som forestår sager om mindre forseelser, og myndigheder, der varetager håndhævelsen af strafferetlige sanktioner, administrative og andre opgaver i forbindelse med notarer og anklageres arbejde, rets- og notargebyrer, international retshjælp og andre former for retshjælp, håndhævelse af strafferetlige sanktioner, benådning og prøveløsladelse, digitalisering, institutionalisering og koordinering af systemet til støtte for ofre og vidner inden for retsvæsenet, aktiviteter vedrørende oplysning af og støtte til ofre og vidner, sager om udbetaling af erstatning til personer, der uberettiget frihedsberøves og dømmes, samt administrative opgaver vedrørende økonomisk erstatning til ofre for forbrydelser,

  • overvågning af effektiviteten af forvaltningen i retssystemet, hos den offentlige anklager og i de organer, der forestår sager om mindre forseelser,
  • administrative og andre opgaver vedrørende:

ejendomsret, ejendomsanliggender vedrørende ekspropriation og andre begrænsninger for ejerskab, ejendomsanliggender vedrørende byggeri, landbrugsarealer og skovområder, jordsammenlægning, salg og køb af jord og bygninger samt de landbrugsforanstaltninger, der ikke hører under andre offentlige organers kompetence, udenlandske statsborgeres ejendom, erstatning for ejendom, der blev konfiskeret under det jugoslaviske kommunistiske styre, som ikke hører under andre offentlige organers kompetence, samt overdragelse af det tidligere Jugoslaviens ejendom, rettigheder og forpligtelser

  • administrative og faglige opgaver vedrørende den kroatiske regerings samarbejde med internationale straffedomstole, repræsentation af Kroatien ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, Den Internationale Domstol og andre internationale domstole, medmindre den kroatiske regering har bestemt andet ved en særlig afgørelse, samt opgaver vedrørende beskyttelse af menneskerettigheder og nationale mindretals rettigheder
  • opgaver vedrørende Kroatiens deltagelse i Den Europæiske Unions organers arbejde inden for de områder, der hører under ministeriets kompetence
  • andre opgaver, der i henhold til en specifik lov hører under ministeriets kompetence.

Dommerakademiet

Dommerakademiet er en uafhængig offentlig institution, der udbyder en indledende grunduddannelse til praktikanter i retsinstanserne og til studerende ved den statslige uddannelsesinstitution for embedsmænd i retsvæsenet og tilrettelægger og løbende forbedrer den livslange læring for embedsmænd i retsvæsenet og rådgivere ved retsinstanserne.

Opbygning

  1. Den statslige uddannelsesinstitution for embedsmænd i retsvæsenet
  2. Direktoratet for faglig uddannelse af praktikanter, rådgivere ved retsinstanserne og embedsmænd i retsvæsenet
    • Regionale centre ved distriktsdomstolene i Zagreb, Split, Rijeka, Osijek og Varaždin
    • Dommerakademiet ledes af dommere, anklagere, professorer fra universiteterne og andre eksperter

Dommerakademiet deltager aktivt i det internationale samarbejde samt i projekter i EU-regi som både modtager og deltager. Disse projekter har til formål at styrke akademiet som institution og udvikle akademiets målgrupper fagligt.

Link åbner i nyt vindueLoven om dommerakademiet

Domstole i Kroatien

Domstolsloven regulerer domstolenes organisering, kompetence og jurisdiktion.

I Kroatien varetages den dømmende magt af domstolene, som er organer, der er adskilt fra statsmagten. De udøver deres magt selvstændigt og uafhængigt inden for de områder og i henhold til de beføjelser, som er fastlagt ved lov.

Domstolene beskytter Kroatiens retsorden som fastlagt i forfatningen, love og internationale traktater og sikrer, at loven anvendes ensartet, samt at alle er lige for loven.

Domstolene afgør sager om grundlæggende menneskerettigheder og forpligtelser, rettigheder og forpligtelser for Kroatien og for lokale og regionale selvstyrende enheder samt andre juridiske personers rettigheder og forpligtelser, iværksætter sanktioner og andre foranstaltninger mod personer, der begår forbrydelser, mindre forseelser og lovovertrædelser, der er fastlagt ved lov og ved andre bestemmelser, efterprøver lovligheden af offentlige myndigheders almindelige og individuelle handlinger, afgør tvister om borgernes personlige forhold, arbejdsretlige, handelsretlige, ejendomsretlige samt tvister i andre civilretlige sager og voterer i andre retssager som fastlagt ved lov.

Domstolene tager sig af retlige forhold i overensstemmelse med forfatningen, love, internationale traktater og andre gældende retskilder.

Den dømmende magt udøves i Kroatien af almindelige domstole og særlige domstole og af Kroatiens højesteret.

De almindelige domstole er byretter og distriktsdomstole.

De særlige domstole er handelsretter, forvaltningsdomstole, retter for mindre forseelser, Kroatiens højere handelsret, Kroatiens øverste forvaltningsdomstol samt Kroatiens højere ret for mindre forseelser.
Byretter og retter for mindre forseelser dækker et område, der omfatter en eller flere kommuner, en eller flere byer eller dele af et byområde, mens distriktsdomstole, handelsretter og forvaltningsdomstole dækker et område, der omfatter et eller flere distrikter.
Kroatiens højere handelsret, Kroatiens øverste forvaltningsdomstol, Kroatiens højere ret for mindre forseelser og Kroatiens højesteret dækker hele Kroatiens område.

Kroatiens højesteret er den øverste retsinstans i Kroatien.

Loven kan oprette andre almindelige domstole eller særlige domstole med kompetence inden for et særligt teknisk eller juridisk område.

Kroatiens højesteret

Distriktsdomstole (15)

Den højere handelsret (1)

Den øverste forvaltningsdomstol (1)

Den højere ret for mindre forseelser (1)

Byretter (67)

Handelsretter (7)

Forvaltningsdomstole (4)

Retter for mindre forseelser (61)

Bemærk, at der vil blive oprettet et nyt netværk af byretter og handelsretter, bestående af 24 byretter og otte handelsretter, den 1. april 2015. Den 1. juli 2015 oprettes et nyt netværk af 22 retter for mindre forseelser. Disse retter er underlagt Link åbner i nyt vindueloven om domstolenes områder og sæder (lovtidende nr. 128/14)
Oplysningerne i dette dokument er på nuværende tidspunkt ajourførte og korrekte, men vil blive ændret efter den 1. april 2015 og den 1. juli 2015.

Kroatiens højesteret har sæde i Zagreb.

  1. Den sikrer, at loven anvendes ensartet, samt at alle er lige for loven.
  2. Den træffer afgørelse om ekstraordinære retsmidler, hvis dette kræves i henhold til en specifik lov
  3. Den træffer afgørelse om ekstraordinære retsmidler mod endelige afgørelser fra de kroatiske domstole
  4. Den afgør konflikter om domstolskompetence, hvis dette kræves i henhold til en specifik lov
  5. Den debatterer aktuelle juridiske spørgsmål om retspraksis, vurderer behovet for faglig udvikling af dommere, rådgivere og praktikanter ved domstolene og deltager i andre aktiviteter, som er fastlagt ved lov.

Kroatiens højesteret
Trg Nikole Šubića Zrinskog 3
10 000 Zagreb
tlf.: +385 1 486 22 22, +385 1 481 00 36
fax: +385 1 481 00 35
e-mail: Link åbner i nyt vinduevsrh@vsrh.hr
Link åbner i nyt vinduehttp://www.vsrh.hr/

Link åbner i nyt vindueDomstolsloven

Link åbner i nyt vindueLov om domstolenes områder og sæder

Disse love er gældende på nuværende tidspunkt.
Den nye lov om domstolenes områder og sæder blev vedtaget og offentliggjort i det kroatiske lovtidende (NN) nr. 128/14 og træder i kraft den 1. aprilLink åbner i nyt vinduehttps://narodne-novine.nn.hr/clanci/sluzbeni/2014_10_128_2430.html 2015 eller den 1. juli 2015 og erstatter dermed de eksisterende love.

Kontoret for forebyggelse af korruption og organiseret kriminalitet

Kontoret for forebyggelse af korruption og organiseret kriminalitet er et særligt kontor for den offentlige anklager, som dækker hele Kroatiens område og varetager opgaver vedrørende offentlig retsforfølgning i sager om korruption og strafbare handlinger i form af organiseret kriminalitet.

Kontoret for forebyggelse af korruption og organiseret kriminalitet
Gajeva 30a
10 000 Zagreb
tlf.: +385 4591 874
fax: + 385 1 4591 878
e-mail: Link åbner i nyt vinduetajnistvo@uskok.dorh.hr

Link åbner i nyt vindue
Loven om kontoret for forebyggelse af korruption og organiseret kriminalitet

Sidste opdatering: 20/07/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Italien

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Italien.

Domstolssystemet og retssystemer

Det italienske retssystem bygger på romerretten.

Stillingerne som dommere og offentlige anklagere bestrides af jurister i retssystemet. Den administrative funktion udøves af justitsministeriet.

Den retlige funktion udøves af følgende typer domstole:

  • almindelige civilretlige og strafferetlige domstole
  • forvaltningsdomstole
  • statsrevisionsretten
  • militærdomstole
  • skattekommissioner.

Forvaltningsretlige sager behandles af regionale forvaltningsdomstole (Tribunali Amministrativi Regionali eller TAR) og af statsrådet (Consiglio di Stato).

Regnskabssager behandles af statsrevisionsretten (Corte dei conti). Den offentlige anklager på området er placeret ved samme domstol.

Skattesager behandles af skattekommissioner i provinserne eller af skattekommissioner i kommunerne.

Militærsager behandles af militærdomstolene, den militære appeldomstol, den militære tilsynsdomstol, militæranklagere ved militærdomstolene, offentlige militæranklagere ved den militære appeldomstol og den offentlige militæranklager ved kassationsdomstolen.

Almindelige civil- og straffesager behandles af underretsdommere, der er en del af retssystemet, som består af dommere på den ene side og underretsdommere under den offentlige anklagemyndighed på den anden. Disse udfylder rollen som henholdsvis dommere og undersøgere.

Domstolsforvaltning

I henhold til forfatningen er justitsministeriet ansvarligt for domstolsforvaltningen på grund af dets særlige funktion, rolle og forhold til dommerstanden.

Efter en meget vanskelig offentlig eksamen udnævnes underretsdommere til at arbejde ved domstole inden for et bestemt kompetenceområde efter eget valg. De kan ikke udnævnes, forfremmes, afskediges, forflyttes eller straffes, uden at sagen først behandles af Consiglio Superiore della Magistratura eller CSM (dommerrådet), og de er endvidere beskyttet af særlige garantier.

Alle spørgsmål, der vedrører underretsdommere, skal vurderes af CSM, som beskytter underretsdommernes uafhængighed og status.

Italiens præsident er også præsident for CSM.

Justitsministeriet udfører sine forvaltningsmæssige og organisatoriske opgaver på to niveauer:

  • inden for rammerne af centralstrukturen (dipartimenti), primært i Rom, og inden for særlige kompetenceområder også i lokale afdelinger
  • inden for rammerne af retlige funktioner, domstole osv.

Den forvaltningsmæssige funktion omfatter ligeledes ansvaret for det personale, der arbejder inden for retssystemet.

De enkelte domstole (eller offentlige anklagere) ledes af:

  • En ledende underretsdommer, der har det overordnede ansvar for domstolen, og som har det sidste ord i domstolens afgørelser.
  • En domstolschef (dirigente), der har det administrative ansvar for retlige tjenester til offentligheden og intern assistance til dommere og anklagere. Stillingen som domstolschef er den øverste blandt det administrative personale.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Domstolene omfatter følgende:

Første instans

  • Fredsdommere (giudici di pace) – der er underretsdommere (ikkeprofessionelle). De behandler mindre civil- og straffesager.
  • Underretter (tribunali) – behandler mere alvorlige sager.
  • Tilsynsafdelingen (ufficio di sorveglianza) – behandler tilsynsmæssige (strafferetlige) spørgsmål i første instans (spørgsmål vedrørende indsatte, domfældelser osv.).
  • Børne- og ungdomsdomstole (tribunale per i minorenni).

Anden instans

Giver mulighed for at anke den første afgørelse på baggrund af fakta og fortolkning af lovgivningen:

  • appeldomstole (corte d’appello)
  • tilsynsdomstole (tribunale di sorveglianza) – domstole i anden instans (og i nogle særlige tilfælde første instans) i tilsynsmæssige spørgsmål.

Tredje instans

Giver mulighed for at indbringe sager vedrørende overtrædelse af loven på højeste niveau:

  • Kassationsdomstolen (corte di cassazione) – har den overordnede kompetence og er sidste instans

De primære domstole er ligeledes opdelt i flere afdelinger. Nævningedomstole (corti d’assise) har to professionelle dommere og seks nævninge. Nævningene, der vælges blandt borgerne for kortere perioder, repræsenterer de forskellige dele af samfundet. Disse domstole træffer afgørelser om alvorlige forbrydelser (mord, alvorlige overfald og lignende).

Underretsdommere, der fungerer som offentlige anklagere i sagerne, er:

  • chefanklagere i første instans (procuratore della Repubblica presso il Tribunale) og deres stedfortrædere (sostituti procuratori)
  • chefanklagere i anden instans (procuratore generale presso la Corte d’appello) og deres stedfortrædere (sostituti procuratori generali)
  • rigsadvokaten ved kassationsdomstolen (procuratore generale presso la Corte di cassazione) og hans eller hendes stedfortrædere (sostituti procuratori generali).

I Italien er de offentlige anklagere underretsdommere, der udøver deres hverv under tilsyn af lederen af deres afdeling. Dette fungerer som et slags hierarki, som kun gælder for den offentlige anklagemyndighed.

Domstolshierarki

Civilret

Strafferet

Børne- og ungdomsret

Tilsynsret

1. instans

Fredsdommer

Fredsdommer

Børne- og ungdomsdomstole

Tilsynsafdeling/
tilsynsdomstol

2. instans

Underret

Underret

Specialafdeling under appeldomstolen

Tilsynsdomstol

Appeldomstol

Appeldomstol

Krænkelse af loven

Kassationsdomstol

Kassationsdomstol

Kassationsdomstol

Kassationsdomstol

Juridiske databaser

Webstedet for Link åbner i nyt vinduedet italienske justitsministerium indeholder oplysninger om domstolene, justitsministeriet og de forskellige afdelingers kompetencer og kontaktoplysninger.

Webstedet for Link åbner i nyt vinduedommerrådet formidler oplysninger om det italienske retssystem på italiensk, engelsk og fransk.

Der er gratis adgang til begge websteder.

Sidste opdatering: 18/06/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side græsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Cypern

Domstolssystemet og retssystemer

Domstolsforvaltning

Cypern var en britisk koloni indtil 1960, og retssystemerne er næsten alle baseret på det engelske retssystem, mens love blev vedtaget på grundlag af principperne om sædvaneret og lighed.

Retssystemet, som blev indført, da Republikken Cypern blev selvstændig, er stadig kraftigt påvirket af det engelske retssystem. Republikken Cyperns domstole anvender følgende love:

  • Republikken Cyperns forfatning (Σύνταγμα της Κυπριακής Δημοκρατίας)
  • love i henhold til forfatningens artikel 188
  • principperne om sædvaneret og lighed
  • love vedtaget af repræsentanternes hus (Βουλή των Αντιπροσώπων).

Efter Republikken Cyperns tiltrædelse af EU i 2004 blev Republikken Cyperns forfatning ændret, således at EU-lovgivning nu har forrang.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Der findes domstole i to instanser i Cypern: højesteret (Ανώτατο Δικαστήριο) (anden instans) og forskellige domstole i første instans (se nedenfor):

  • HØJESTERET (ΑΝΩΤΑΤΟ ΔΙΚΑΣΤΗΡΙΟ)
  • DISTRIKTSDOMSTOLE (ΕΠΑΡΧΙΑΚΑ ΔΙΚΑΣΤΗΡΙΑ)
  • KRIMINALDOMSTOLE (ΚΑΚΟΥΡΓΙΟΔΙΚΕΙΑ)
  • FAMILIEDOMSTOLE (ΕΠΑΡΧΙΑΚΑ ΔΙΚΑΣΤΗΡΙΑ)
  • DOMSTOLE FOR LEJEKONTROL (ΔΙΚΑΣΤΗΡΙΑ ΕΛΕΓΧΟΥ ΕΝΟΙΚΙΑΣΕΩΝ)
  • ARBEJDSRET (ΔΙΚΑΣΤΗΡΙΑ ΕΛΕΓΧΟΥ ΕΝΟΙΚΙΑΣΕΩΝ)
  • MILITÆRDOMSTOL (ΑΝΩΤΑΤΟ ΔΙΚΑΣΤΗΡΙΟ)

Juridiske databaser

Der findes ingen officiel juridisk database. Der findes en række private juridiske databaser, nogle, hvor adgang er betinget af abonnement, andre, hvortil der er gratis adgang.

De indeholder oplysninger om domme og primær lovgivning.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueCyperns højesteret (Ανώτατο Δικαστήριο Κύπρου)

Sidste opdatering: 29/08/2014

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Retssystemer - Letland

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Letland.

Domstolssystemet og retssystemer

Letland har - ud over en lovgivende og en udøvende magt - en uafhængig dømmende magt, der er opbygget i en trelagsstruktur. I overensstemmelse med forfatningen består retssystemet af distriktsdomstole og byretter, regionale domstole, højesteret og forfatningsdomstolen, og i krigs- eller undtagelsestilstand benyttes der også militærdomstole.

Domstolsforvaltning

Efter Link åbner i nyt vindueloven om den dømmende magt (likumu "Par tiesu varu") er justitsministeriet den øverste statslige myndighed for domstolenes forvaltning.

Justitsministeriet:

  1. udsteder interne forskrifter om tilrettelæggelse af det administrative arbejde ved distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne
  2. kan indhente de oplysninger fra distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne, som det har brug for til at udføre sine lovfæstede opgaver
  3. har ansvar for den organisatoriske ledelse af distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne
  4. fører tilsyn med distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne.

Domstolsstyrelsen (Tiesu administrācija) tilrettelægger og sikrer udførelsen af det administrative arbejde ved distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne. Den er ansvarlig over for justitsministeren, der handler på vegne af justitsministeriet.

Højesteret (Augstākā tiesa) er ikke administrativt forbundet med distriktsdomstolene, byretterne eller de regionale domstole. Højesterets præsident tilrettelægger højesterets arbejde. Højesteret har et særligt kontor, højesteretsforvaltningen, til administrative opgaver (Augstākās tiesas Administrācija).

Retsrådet (Tieslietu padome) er et kollegialt organ, der deltager i udviklingen af retssystemets politik og strategi og tilrettelæggelsen af dets arbejde.

Domstolstyper: kort beskrivelse og domstolshierarki

Almindelige domstole: førsteinstansdomstole og appeldomstole

Distriktsdomstolene og byretterne (rajonu (pilsētu) tiesas) er førsteinstansdomstole i civile sager, straffesager og forvaltningssager. En distriktsdomstol eller byret kan have strukturelle enheder, dvs. retssale, forskellige steder inden for den pågældende distriktsdomstols eller byrets stedlige kompetence. Distriktsdomstole og byretter kan have et matrikelkontor. Et matrikelkontor forvalter matrikelregistrene (hvor fast ejendom og rettigheder i forbindelse med sådan ejendom registreres) og behandler sager om ubestridt fuldbyrdelse, kendelser om gældsinddrivelse og godkendelse af auktionsopgørelser.

Regionale domstole (apgabaltiesas) behandler i sin egenskab af appeldomstol civile sager, straffesager og forvaltningssager i en afdeling med tre regionale dommere. En regional domstol kan være opdelt i strukturelle enheder, dvs. retsbygninger, der er beliggende forskellige steder inden for den regionale domstols retskreds.

I overensstemmelse med Link åbner i nyt vindueloven om den dømmende magt træder militærdomstolene sammen i krigs- eller undtagelsestilstand. I overensstemmelse med Link åbner i nyt vindueloven om militærdomstole, træder militærdomstolene sammen efter ordre fra justitsministeren. I så fald nedsættes der en eller flere militærdomstole i første instans og én militær appeldomstol.

Højesteret

Højesteret (Augstākā tiesa) omfatter et senat, som består af tre afdelinger (departamenti) (civile sager, straffesager og forvaltningssager) og to kamre (palātas) (civile sager og straffesager). Højesteret er appeldomstol i retlige spørgsmål (kasācijas instans) med mindre andet er fastsat ved lov. Højesteret havde to kamre (civile sager og straffesager) indtil den 31. december 2014, men fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har den kun et kammer til behandling af civile sager.

Plenum (plēnums) er et kollegium bestående af alle højesterets dommere. Det drøfter aktuelle spørgsmål om fortolkningen af lovbestemmelser. Kollegiet udnævner også medlemmer af disciplinærdomstolen (Disciplinārtiesa), Disciplinærdomstolen er sammensat af seks dommere fra højesterets afdelinger. Disciplinærdomstolen prøver lovligheden af den retlige disciplinærkomités (Tiesnešu disciplinārkolēģija) afgørelser. Aktuelle spørgsmål om fortolkning af lovbestemmelser kan, for at sikre ensartet anvendelse af lovgivningen, ikke kun behandles af højesteret i plenum, men også af dommerkollegiet i det relevante kammer eller den relevante senatsafdeling.

Forfatningsdomstolen (Satversmes tiesa) er en uafhængig retslig enhed, som behandler sager om lovenes og andre retsakters overensstemmelse med forfatningen inden for den kompetence, som den er tillagt i forfatningen og i loven om højesteret. Den behandler også andre sager, som henvises til den i overensstemmelse med loven om forfatningsdomstolen.

Juridiske databaser

Følgende juridiske databaser er tilgængelige i Letland:

  1. Webstedet for Letlands Link åbner i nyt vinduejustitsministerium, indeholder oplysninger om domstolssystemet, de personer, der arbejder i systemet (edsvorne notarer og edsvorne fogeder) og links til andre websteder, hvor der findes oplysninger om domstolssystemet.
  2. Letlands nationale Portal Link åbner i nyt vindueLatvija.lv

Portalen "Latvija.lv" giver adgang til de centrale og lokale statslige organers internetressourcer. Oplysningerne på portalen er inddelt efter emne.

Afsnittet "E-services" (E-pakalpojumi) på portalen giver adgang til e-tjenester generelt, der er baseret på en centraliseret infrastruktur. Denne del af portalen omfatter et virtuelt arbejdsområde, hvor brugerne kan anmode om og modtage e-tjenester fra centrale og lokale statslige organer, følge gennemførelsesprocessen og modtage oplysninger om resultatet af e-tjenesten.

Afsnittet med et katalog over tjenester (Pakalpojumu katalogs) er et centralt adgangspunkt til centrale og lokale myndigheders ydelser. Kataloget over tjenester kan anvendes til at indhente vigtige oplysninger om centrale og lokale myndigheders ydelser, betingelser for at anmode om og få disse ydelser, hvad de koster og en beskrivelse af dem. Beskrivelserne af onlinetjenester indeholder et link til den relevante ressource (information, websted, direkte link eller e-tjeneste). Brugerne kan enten få adgang til oplysningerne gennem kataloget, der er inddelt i afsnit svarende til livssituationer, eller ved at anvende søgefunktionerne på portalen. Det centrale katalogs indhold vedligeholdes af de statslige instanser, der leverer tjenesterne.

Letlands nationale portal Link åbner i nyt vindueLatvija.lv har som formål at give lettiske og udenlandske borgere adgang til lettiske statslige organers internetressourcer og fungerer som et centralt adgangspunkt til de e-tjenester, som en række institutioner tilbyder.

Der er gratis adgang til portalen.

Links

Link åbner i nyt vindueNationale domstole i Letland, Link åbner i nyt vinduehøjesteret, Link åbner i nyt vindueLetlands forfatningsdomstol, Link åbner i nyt vinduedomstolsstyrelsen, Link åbner i nyt vinduejustitsministeriet

Sidste opdatering: 04/01/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side litauisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Litauen

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Litauen.

Domstolssystemet og retssystemer

I Litauen findes der 56 almindelige domstole og seks særlige (forvaltnings)domstole.

Domstolsforvaltning

Dommernes generalforsamling (Visuotinis teisėjų susirinkimas) er det øverste selvstændige juridiske organ og omfatter alle dommere i Litauen.

Det litauiske domstolsråd (Teisėjų taryba) er et selvstændigt udøvende juridisk organ bestående af 23 medlemmer, som sikrer domstolenes og dommernes uafhængighed.

Disciplinærdomstolen (Teisėjų garbės teismas) er en selvstændig domstol, der behandler disciplinærsager mod dommere og søgsmål fra dommere om ærekrænkelse.

Den nationale domstolsforvaltning (Nacionalinės teismų administracija) skal sikre, at institutionerne i retsvæsenet fungerer effektivt og bidrager til at sikre domstolenes og dommernes uafhængighed samt domstolenes organisatoriske selvstændighed.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueSøgning efter kompetente domstole

Sidste opdatering: 22/12/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Retssystemer - Luxembourg

Dette afsnit indeholder en oversigt over domstolenes opbygning i Luxembourg.

Domstolssystemet - retssystemet

Storhertugdømmet Luxembourgs retsvæsen er opdelt i juridiske domstole og forvaltningsdomstole. Herudover er der en forfatningsdomstol.

Juridiske domstole (juridictions de l'ordre judiciaire)

Domstolene skal i henhold til forfatningen udøve den dømmende magt og kun anvende generelle og lokale bekendtgørelser og regulativer, hvis de er i overensstemmelse med lovene.

1. Almindelige domstole

  • Højesteret

Øverst i de juridiske domstoles hierarki findes højesteret (Cour Supérieure de Justice), der omfatter en kassationsdomstol og en appelret samt en anklagemyndighed. De ligger i Luxembourg.

  • Distriktsdomstole

Storhertugdømmet Luxembourg er opdelt i to retsdistrikter, og i hver af dem findes en distriktsdomstol. Den ene ligger i Luxembourg og den anden i Diekirch.

  • Fredsdommere

Der findes tre fredsdommere, en i Luxembourg, en i Esch-sur-Alzette (Luxembourgs retsdistrikt) og en i Diekirch (Diekirchs retsdistrikt).

2. Særlige domstole

  • Det høje råd for socialsikring

Det høje råd består af en præsident, to bisiddere, der udpeges blandt dommerne, og to delegerede fra den nationale socialsikring (CNS).

  • Det sociale voldgiftsnævn

Socialsikringens voldgiftsnævn består af en præsident og to delegerede fra den nationale socialsikring.

Forvaltningsdomstole (juridictions de l'ordre administratif)

Forvaltningsdomstolen (la Cour Administrative)

Forvaltningsdomstolen er sammensat af fem dommere og består af et enkelt kammer med tre dommere.

Forvaltningsretten (le Tribunal Administratif)

Forvaltningsretten er sammensat af 10 dommere og består af tre kamre med hver tre dommere.

Juridiske databaser

Oplysninger om Justitsministeriet, de juridiske erhverv, lovgivningen, domstolene, fængslerne, betjening af borgerne, blanketter og nyheder ligger på Link åbner i nyt vindueJustitsministeriets websted.

Er der gratis adgang til databasen?

Ja, adgangen til databasen er gratis.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueLegilux

Link åbner i nyt vindueRetsportal

Link åbner i nyt vindueForvaltningsdomstole

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Link åbner i nyt vindueLuxembourgs regering

Sidste opdatering: 04/02/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side ungarsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Ungarn

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Ungarn.

Domstolsforvaltning

Præsidenten for den nationale domstolsmyndighed

Den centrale forvaltning af domstolene henhører under præsidenten for den nationale domstolsmyndighed, som her får støtte af generalvicepræsidenten og andre vicepræsidenter samt af sine medarbejdere. Det nationale domstolsråd fører tilsyn med det arbejde, der udføres af præsidenten for den nationale domstolsmyndighed. Præsidenten for det nationale domstolsråd har ansvar for driften og effektiviteten af den centrale forvaltning og for, at den udfører sine opgaver på en måde, der er forenelig med det i forfatningen knæsatte princip om domstolenes uafhængighed, i det omfang dette er omfattet af lovgivningen. Præsidenten for den nationale domstolsmyndighed vedtager afgørelser, forordninger og henstillinger.

Præsidenten for den nationale domstolsmyndighed vælges med et flertal på to tredjedele af det ungarske parlament på anbefaling af Ungarns præsident. Kun dommere kan vælges til præsident for den nationale domstolsmyndighed.

Det nationale domstolsråd

Det nationale domstolsråd fører tilsyn med den centrale forvaltning af domstolene. Domstolsrådet har sæde i Budapest og består af 15 medlemmer. Præsidenten for Kúria (Højesteret) er medlem af domstolsrådet, mens de øvrige 14 medlemmer vælges på et møde med dommerdelegerede blandt de delegerede ved hemmelig afstemning og simpelt flertal. På det første møde vælger de delegerede dommere en dommer fra en appeldomstol, fem fra almindelige domstole, syv fra lokale domstole og en fra en arbejdsret. (Distriktsdomstole samt forvaltnings- og arbejdsretter indleder deres arbejde den 1. januar 2013.)

Domstolssystemet

Retssystemet i Ungarn omfatter følgende typer domstole:

  • Kúria (Ungarns Højesteret)
  • regionale appeldomstole (‘ítélőtáblák’)
  • almindelige domstole (törvényszékek)
  • distriktsdomstole (járásbíróságok) og
  • forvaltnings- og arbejdsretter.

Domstolenes jurisdiktion svarer generelt til de administrative grænser, og navnet på domstolen viser, hvor den ligger.

Lægdommere (nem hivatásos bíró) kan deltage i retssager som domsmænd i bestemte sager og på betingelser, der er fastlagt i loven, men kun professionelle dommere kan egenhændigt beklæde en ret (egyesbíró) eller stillingen som retspræsident (tanácselnök).

Professionelle dommere udnævnes af præsidenten for republikken og kan kun fjernes fra embedet af de grunde og i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i loven. Dommere er uafhængige og er kun underlagt loven, og de må ikke være medlem af politiske partier eller være involveret i politiske aktiviteter.

Domstolshierarki

Distriktsdomstole og forvaltnings- og arbejdsretter

Distriktsdomstole og forvaltnings- og arbejdsretter behandler sager i første instans. (Indtil 31. december 2012 behandles sager i første instans af lokale domstole og arbejdsretter.)

Forvaltnings- og arbejdsretter behandler sager vedrørende domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser eller sager, som vedrører ansættelsesforhold og lignende forhold (og andre sager, som er fastlagt i loven).

Der kan oprettes afdelinger under distriktsdomstolene og forvaltnings- og arbejdsretterne til at behandle bestemte sagstyper.

Almindelige domstole

Almindelige domstole behandler sager i første instans i de tilfælde, hvor loven foreskriver det, og den behandler også appelsager vedrørende afgørelser, der er truffet af lokale domstole og arbejdsretter før 31. december 2012 eller af distriktsdomstole eller forvaltnings- og arbejdsretter efter 1. januar 2013.

Almindelige domstole består af paneler (tanács), afdelinger og strafferets-, civilrets-, økonomi-, forvaltnings- og arbejdskamre (kollégium). De forskellige kamre kan også fungere kollektivt.

Visse sager behandles af militærdomstole (katonai tanács) ved de almindelige domstole inden for den definerede jurisdiktion.

Regionale appeldomstole

Der er regionale appeldomstole i Debrecen, Szeged, Budapest, Győr og Pécs. Disse domstole behandler appelsager i forbindelse med afgørelser, der er truffet af de lokale og almindelige domstole før 31. december 2012 eller af distriktsdomstole og almindelige domstole efter 1. januar 2013 i sager, der er specificeret i loven, og andre sager, der ved lov hører under deres jurisdiktion. Indtil 31. december 2012 behandles appeller i forvaltningssager af appelretten i Budapest.

De regionale appeldomstole består af paneler og straffe- og civilretlige kamre. Indtil 31. december 2012 har den regionale appeldomstol i Budapest også et forvaltningsretligt kammer.

Jurisdiktion

  • Den regionale appeldomstol i Szeged: provinserne Csongrád, Bács-Kiskun og Békés
  • Den regionale appeldomstol i Pécs: provinserne Baranya, Somogy, Tolna og Zala
  • Den regionale appeldomstol i Debrecen: provinserne Hajdú-Bihar, Borsod-Abaúj-         Zemplén, Jász-Nagykun-Szolnok og Szabolcs-Szatmár-Bereg
  • Den regionale appeldomstol i Győr: provinserne Győr-Moson-Sopron, Komárom-         Esztergom, Vas og Zala
  • Den regionale appeldomstol i Budapest: provinserne Budapest, Fejér, Heves, Pest og    Nográd.

Kúria (Højesteret)

Kúria er den øverste retsinstans i Ungarn og har sæde i Budapest. Kúria eller Højesteret sikrer, at domstolene anvender lovene ensartet og træffer med dette formål beslutninger, der harmoniserer lovgivningen og er bindende for alle domstole.

Højesterets præsident vælges med to tredjedeles flertal af det ungarske parlament på anbefaling af Ungarns præsident. Kun dommere kan vælges til præsident for Højesteret. Ungarns præsident udnævner Højesterets vicepræsidenter på anbefaling af Højesterets præsident.

Kúria (Højesteret)

  • behandler appelsager vedrørende afgørelser truffet af almindelige domstole og           regionale appeldomstole (i sager, der er specificeret i loven)
  • behandler begæringer om domstolsprøvelse (felülvizsgálati kérelem)
  • godkender overensstemmelsesafgørelser (jogegységi határozat), som er bindende for alle domstole
  • analyserer retspraksis, dvs. endelige domme, samt reviderer og gennemgår     domstolenes generelle sagsbehandling
  • træffer retsafgørelser og afsiger principielle domme
  • træffer afgørelser om lokale myndigheders bekendtgørelsers forenelighed med          andre love om ophævelse af sådanne bekendtgørelser
  • træffer afgørelser i sager, hvor en lokal myndighed ikke har opfyldt sin forpligtelse til at gennemføre lovgivning som fastlagt ved lov, og
  • behandler andre sager under domstolens jurisdiktion.

Højesteret består af pådømmelses- og harmoniseringspaneler (ítélkező és jogegységi tanács), paneler vedrørende kommunernes forvaltning og principielle afgørelser samt strafferets-, civilrets-, forvaltnings- og arbejdskamre (kollégium) og afdelinger, der analyserer retspraksis.

Sidste opdatering: 17/11/2015

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Malta

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Malta.

Domstolssystemet og retssystemer

Det maltesiske retssystem er i alt væsentligt et todelt system med en ret i første instans, der beklædes af en dommer eller magistrat, og en appeldomstol. Appeldomstolen som overinstans omfatter tre dommere, når appellen kommer fra domstole i første instans, der beklædes af en dommer. Appeldomstolen som underinstans beklædes af én dommer og behandler appeller fra domstole i første instans, der beklædes af en magistrat. Der findes også en bred vifte af domstole, som behandler sager inden for bestemte områder af loven, og som har forskellige grader af kompetence. Næsten alle appeller af afgørelser truffet af disse domstole behandles af appeldomstolen som underinstans, mens andre behandles af appeldomstolen som overinstans.

Generaldirektøren for domstolene, der udnævnes af premierministeren, er ansvarlig for domstolsforvaltningen. Denne bistås af justitssekretæren for de civile domstole, justitssekretæren for straffedomstolene, justitssekretæren for domstolene på Gozo og chefen for supporttjenester.

Generaldirektøren for domstolene er ansvarlig for ledelse og forvaltning af domstolsafdelingen, herunder dommerkontorer, arkiver og andre tjenester, og er også chef for domstolsafdelingen. Alle embedsmænd, der arbejder i domstolsafdelingen, modtager instrukser fra og refererer til generaldirektøren for domstolene.

Domstolstyper – kort beskrivelse

I nedenstående tabel gives en kort beskrivelse af de enkelte domstole.

Domstolshierarki

Appeldomstolen

Anden instans

Appeldomstol

Appeldomstolen behandler appelsager fra de civile domstole som både over- og underinstans.

(i) Denne domstol behandler ankesager fra 1. afdeling af den civile domstol og fra familieafdelingen under den civile domstol.

(ii) Civile ankesager fra byretten, domstolen for småkrav og de administrative domstole behandles af denne domstol.

(i) Består af tre dommere

(ii) Består af én dommer

Appeldomstolen for straffesager

Anden instans


Appeldomstol

Denne domstol som overinstans behandler appelsager fra personer, der er dømt ved straffedomstolene.

Denne domstol behandler appelsager vedrørende straffesager fra byretten.

Består af tre dommere

Består af én dommer

Straffedomstolen

Første instans

Denne domstol fungerer som straffedomstol og behandler straffesager, der ligger uden for byrettens kompetenceområde.

Beklædes af en dommer, der kan bistås af en jury på ni medlemmer.

Civile domstole:

1. afdeling af den civile domstol

Afdelingen for frivillig retspleje under den civile domstol

Familieafdelingen under den civile domstol

Første instans

1. afdeling af den civile domstol behandler alle civil- og/eller handelssager, der ligger uden for byrettens kompetenceområde. Inden for denne rets forfatningsmæssige kompetence behandler den også sager om overtrædelse af de grundlovssikrede menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastlagt i forfatningen og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Afdelingen for frivillig retspleje under den civile domstol er ansvarlig for nedlæggelse af forbud mod eller umyndiggørelse af utilregnelige personer, udnævnelse af formyndere for disse personer, behandling af arvesager og godkendelse af testamentariske eksekutorer. Afdelingen fungerer endvidere som opbevaringssted for hemmelige testamenter.

Denne domstol behandler alle sager af familiemæssig karakter, f.eks. omstødelse af ægteskaber, separation, skilsmisse, ægtefællebidrag og sager vedrørende forældremyndighed.

Beklædes af en dommer

Beklædes af en dommer

Beklædes af en dommer

Byretten

Første instans

I civile sager fungerer byretten kun som en ret i første instans, der behandler sager, som generelt ikke overstiger 15 000 EUR.

I straffesager er domstolens kompetenceområde todelt. Den fungerer som straffedomstol i sager, der ligger inden for dens kompetenceområde, og som undersøgelsesdomstol i forbindelse med forbrydelser, der ligger inden for straffedomstolens kompetenceområde.

(i) Straffedomstole – denne domstol ret har kompetence til at behandle alle sager vedrørende lovovertrædelser, der kan straffes med op til seks måneders fængsel.

(ii) Undersøgelsesdomstol – denne ret foretager indledende undersøgelser i forbindelse med strafbare handlinger og sender de tilsvarende dokumenter til statsadvokaten. Hvis den anklagede ikke gør indsigelser, kan statsadvokaten sende sager, der kan straffes med op til 10 års fængsel, tilbage til byretten, som så behandler sagen på ny og træffer afgørelse.

Beklædes af en lægdommer

Byretten for Gozo

Første instans

På det civilretlige område fungerer byretten for Gozo som både under- og overinstans:

som underinstans, hvor den kan sammenlignes med byretten i Malta, og som overinstans med samme kompetence som 1. afdeling af den civile domstol, bortset fra den forfatningsmæssige kompetence, og som den civile domstol (afdelingen for frivillig retspleje).

På det strafferetlige område har byretten for Gozo samme kompetence som byretten sat som straffedomstol og som en undersøgelsesdomstol.

Beklædes af en lægdommer

Ungdomsdomstolen

Første instans

Ungdomsdomstolen behandler sager mod og om mindreårige under 16 år og kan også afsige domme om anbringelse af børn uden for hjemmet.

Beklædes af en lægdommer og to andre personer

Domstolen for småkrav

Første instans

Kort sagt behandler denne domstol sager vedrørende lovfæstede rettigheder og billighedsrettigheder, som ikke overstiger 5 000 EUR.

Beklædes af en klagebehandler ("adjudicator")

Juridiske databaser

Statens officielle websted for Link åbner i nyt vindueministeriet for justitsanliggender, kultur og lokale myndigheder tilbyder en række onlinetjenester. Dette websted, der findes på maltesisk og engelsk, indeholder oplysninger om justits- og indenrigsministeriet, domstolene, retssystemet og den dømmende magt, statsadvokaturen, domstolstjenester og juridiske tjenester.

Nedenfor findes links til de forskellige domstolstjenester og tilgængelige juridiske tjenester:

Link åbner i nyt vindueMinisteriet for justitsanliggender, kultur og lokale myndigheder

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Sentenzi Online

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Retssager

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Brug af retsbygninger

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Statistik

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Tvangsauktioner

Link åbner i nyt vindueDomstolstjenester – Formularer (på maltesisk)

Link åbner i nyt vindueRetssagkyndige

Link åbner i nyt vindueJuridiske tjenester (Maltas love)

Sidste opdatering: 22/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side nederlandsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Nederlandene

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Nederlandene.

Domstolssystemet og retsvæsenet

Domstolsforvaltning

Retsplejerådet er en del af retsvæsenet, men behandler ikke selv retssager. Det har overtaget ansvaret for en række opgaver fra Justitsministeriet. Disse opgaver er af driftsmæssig karakter og omfatter budgetbevillinger, overvågning af økonomisk styring, personalepolitik, IKT og indlogering. Rådet støtter domstolene i udførelsen af opgaver på disse områder. Rådet har også fået til opgave at forbedre retsvæsenets kvalitet og rådgive om ny lovgivning, hvilket har indflydelse på måden, hvorpå retspleje udøves. Rådet fungerer ligeledes som talsmand for retsvæsenet i den offentlige og politiske debat.

Rådets opgaver vedrører driftsopgaver (i ordets bredeste forstand), budgetopgaver og kvalitative aspekter af retsplejen.

Rådet spiller en afgørende rolle i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af samt redegørelse for retsvæsenets budgetter. Budgetsystemet er baseret på et system til måling af arbejdsbyrde, der vedligeholdes af rådet. Rådet tilskynder til og overvåger udviklingen af driftsmæssige procedurer i den daglige ledelse af domstolene. De specifikke opgaver omfatter personalepolitik, indlogering, IKT og eksterne anliggender. Rådet har en række formelle lovfæstede beføjelser, der gør det muligt at udføre disse opgaver. Rådet har f.eks. beføjelser til at offentliggøre bindende generelle instruktioner omkring driftsmæssige politikker, om end det foretrækker at udøve sine beføjelser så lidt som muligt.

Rådet er ansvarligt for rekruttering, udvælgelse og uddannelse af retsmedarbejdere. Det udfører opgaver inden for disse områder i tæt samarbejde med domstolsrådene. Rådet har betydelig indflydelse på udpegelse af medlemmer til domstolsrådet.

Rådets opgave i forbindelse med retsvæsenets kvalitet omfatter fremme af ensartet anvendelse af loven og forbedring af den retslige kvalitet. Rådet har ingen indflydelse på indholdet af domstolenes afgørelser i øvrigt.

Rådet har ligeledes en generel rådgivende funktion. Det rådgiver regeringen om nye love, der har indflydelse på retsvæsenet. Denne proces fungerer som en kontinuerlig konsultation med medlemmerne af domstolsrådene.

Selv om rådet har formelle beføjelser, skal forholdet mellem rådet og domstolene ikke ses som værende hierarkisk. Rådets har som primært formål at støtte domstolene i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. For at sikre at de forskellige opgaver udføres korrekt, konsulterer rådet jævnligt domstolsformænd, driftsledere, afdelingsledere og repræsentantskabet (et rådgivende organ bestående af repræsentanter fra domstolene).

Domstolstyper – kort beskrivelse

Distriktsdomstole

Nederlandene er opdelt i 11 distrikter, der hver især har deres egen domstol. For hver domstol er der en række lokale domstolskontorer. Distriktsdomstolen består af højst fem afdelinger. Disse omfatter altid forvaltningsretsafdelingen, civilretsafdelingen, strafferetsafdelingen og kantonafdelingen. Familie- og ungdomssager placeres ofte i en separat afdeling, hvilket også nogle gange er tilfældet med udlændingesager. Det er op til domstolsrådet at afgøre dette.

Afdelinger

Kantonafdeling

Det er forholdsvis nemt for almindelige borgere at få deres sager behandlet i kantonafdelingen. De har således ret til at føre deres egne sager og behøver ikke at være repræsenteret ved en advokat i retten. Hvad angår civile søgsmål behandler kantondommeren alle sager, der omhandler husleje, leje af varer og beskæftigelse samt tvister, samt tvister, som vedrører beløb på op til 25 000 EUR.

Hvad angår strafferetlige sager, behandler kantondommeren udelukkende mindre forseelser. Dette drejer sig ofte om sager, hvor politiet eller den offentlige anklager har foreslået et forlig. Hvis den anklagede nægter at acceptere et sådant forslag, kommer sagen for kantonafdelingen. Kantondommeren afsiger normalt en mundtlig dom umiddelbart efter retsmødet.

Strafferet

Dommere inden for strafferetsafdelingen behandler alle strafferetlige sager, der ikke bringes for en kantondommer. Disse sager behandles af en enkelt dommer eller af tre dommere. Tre dommere behandler mere komplekse sager samt alle sager, hvor anklageren kræver en dom på mere end et års fængsel.

Civilret/familieret

Civilafdelingen behandler ligeledes sager, der ikke specifikt henhører under kantondommeren. De fleste af disse sager afgøres af en enkelt dommer, men også her afgøres mere komplekse sager af tre dommere. En række distriktsdomstole har en separat afdeling for familie- og ungdomssager, når antallet af sådanne sager er betydeligt.

Forvaltningsret

Med meget få undtagelser føres forvaltningsretlige tvister for distriktsdomstolen. I mange sager går der en indsigelsesprocedure i forvaltningsmyndighedernes regi forud for høringen i forvaltningsretten. Disse sager behandles normalt af en enkelt dommer, men også her kan distriktsdomstolen udpege tre dommere i forbindelse med sager, der er komplekse, eller som involverer grundlæggende emner. Hvis den pågældende distriktsdomstol ikke har nogen separat afdeling, der kan behandle sager, der er underlagt udlændingeloven, behandles sådanne sager af forvaltningsretsafdelingen eller en underafdeling heraf. I sager, der omhandler tjenestemænd eller socialsikringsspørgsmål, er appelsager underlagt en særlig appelret – den centrale appelret – og, i de fleste andre tilfælde, statsrådets forvaltningsretlige domstolsmyndighed.

Appeldomstolene

De 11 distrikter er fordelt på fire områder med hver sin appeldomstol: Haag, Amsterdam, Arnhem-Leeuwarden og 's-Hertogenbosch. I forbindelse med straffe- og civilret behandler appeldomstolene udelukkende sager, hvor en dom i distriktsdomstolen er blevet anket. Appeldomstolene genundersøger sagens realitet og når frem til deres egen konklusion. I de fleste tilfælde er det muligt at anke appeldomstolens afgørelse ved at indgive en kassationsappel til den nederlandske højesteret. Ud over strafferetlige og civilretlige sager behandler appeldomstolen i sin egenskab af forvaltningsdomstol også anker i forbindelse med skatteansættelser.

Særlige domstole

Den centrale appelret er en klageinstans, der hovedsageligt behandler sager vedrørende social sikkerhed og tjenestemandsordninger. På disse områder er retten den højeste instans. Appelretten er placeret i Utrecht.

Appelretten for handel og industri er en særlig forvaltningsret, der behandler tvister inden for socialøkonomisk forvaltningsret. Derudover træffer denne ret også afgørelse i appelsager i forbindelse med specifik lovgivning, såsom konkurrenceloven og telekommunikationsloven. Appelretten er placeret i Haag.

Højesteret

Nederlandenes højesteret, der er placeret i Haag, kontrollerer, om den lavere retsinstans har anvendt loven korrekt, da den nåede frem til sin afgørelse. På dette tidspunkt er sagens realitet blevet fastlagt af den lavere retsinstans og kan ikke længere diskuteres. Kassationsappellen spiller derfor en vigtig rolle, hvad angår den ensartede anvendelse af loven.

Juridiske databaser

Oplysninger kan findes på webstedet om Link åbner i nyt vindueretsvæsenet i Nederlandene.

Retspraksis kan findes i en Link åbner i nyt vinduejuridisk database.

Er der gratis adgang til disse databaser?

Ja, der er gratis adgang til databaserne.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRechtspraak

Sidste opdatering: 07/03/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Østrig

Dette afsnit af portalen giver et overblik over domstolene i Østrig.

Domstolssystemet og retssystemer

Den dømmende magt betragtes som værende den tredje søjle i en retsstat ved siden af den lovgivende og den udøvende magt. Ifølge forbundsforfatningsloven udgår den almindelige dømmende magt fra forbundsstaten. Retssystemet er på alle niveauer adskilt fra forvaltningssystemet. For de dele af justitsforvaltningen, der udøves af uafhængige organer med dømmende magt (richterliche Senate), gælder der særlige regler.

Det østrigske retssystem består – udover forbundsjustitsministeriet - af almindelige domstole, afdelinger af statsadvokaturen, straffuldbyrdelsesinstitutioner (arrester og fængsler) og tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte, der primært udføres af private aktører:

  1. De almindelige domstole er statslige institutioner, der efter en formel procedure træffer afgørelse i civile sager og straffesager. De er oprettet ved lov og forestås af uafhængige og upartiske dommere, der ikke kan fjernes fra embedet eller forflyttes, og som kun er bundet af retssystemet.
  2. Statsadvokaturen er et særligt organ, der er adskilt fra domstolene. Den varetager især det offentliges interesser i straffesager. Den forestår bl.a. efterforskning af straffelovsovertrædelser, udfærdiger anklageskrifter og fungerer som anklager i straffesager.
  3. Straffuldbyrdelsesinstitutionerne er ansvarlige for eksekvering af frihedsstraffe og andre strafferetlige sanktioner.
  4. Tilsynsinstitutionerne er også en del af retsvæsenet. De tager hånd om prøveløsladte og indsatte, der løslades. Disse opgaver er i vidt omfang betroet private aktører, som opererer under forbundsjustitsministeriets kontrol.

Forbundsjustitsministeren er placeret øverst i domstolssystemet, og forbundsjustitsministeriet er et af forbundsstatens øverste forvaltningsorganer. Forbundsjustitsministeren er medlem af forbundsregeringen og står i spidsen for den politiske ledelse af, koordineringen af og den øverste kontrol med ministeriet og alle tilknyttede organer.

Instanser, der indgår i det almindelige domstolssystem

  • Underretter (Bezirksgerichte)
  • Delstatsretter (Landesgerichte), der også betegnes førsteinstansretter
  • Appelretter (Oberlandsgerichte), der også betegnes andeninstansretter
  • Højesteret (Oberster Gerichtshof)

Juridiske databaser

Webstedet for det østrigske justitsministerium indeholder generelle oplysninger om retssystemet i Østrig.

Er der gratis adgang til den juridiske database?

Ja, der er gratis adgang til webstedet Das Portal der Link åbner i nyt vindueösterreichischen Justiz

Sidste opdatering: 29/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Polen

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Polen.

Domstolssystemet og retssystemer

Kapitel VIII i den polske forfatning omhandler domstolene og beskriver de organer, der varetager retsplejen i Polen, nemlig:

  • Højesteret (Sąd Najwyższy)
  • de almindelige domstole (sądy powszechne)
  • forvaltningsdomstolene (sądy administracyjne)
  • Militærdomstolene (sądy wojskowe).

Domstolsforvaltning

Domstolstyper – kort beskrivelse

De almindelige domstole dækker over appeldomstolene (sądy apelacyjne), de regionale domstole (sądy okręgowe) og distriktsdomstolene (sądy rejonowe). Disse domstole behandler bl.a. straffesager, civile sager, familieretlige sager og børne- og ungdomssager, handelsretlige sager, arbejdsretlige sager og socialsikringssager – bortset fra sager, der behandles af andre, særlige domstole (f.eks. militærdomstolene). De almindelige domstole fører endvidere matrikelregistre og tingbøger, panteregister  samt det nationale domstolsregister og det nationale strafferegister.

Forvaltningsdomstolene omfatter den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny) og de regionale forvaltningsdomstole – én domstol for hvert voivodskab eller hver region (wojewódzkie sądy administracyjne).

Højesteret er den øverste domstolsmyndighed i Polen. Den fører retligt tilsyn med afgørelserne fra alle andre domstole og sikrer, at love og retspraksis fortolkes ensartet. Højesteret hører ikke ind under de almindelige domstole.

I det polske retssystem betragtes forfatningsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) heller ikke som en almindelig domstol. Forfatningsdomstolen træffer afgørelse i sager, der vedrører:

  • den nationale lovgivnings og internationale aftalers overensstemmelse med den polske forfatning
  • den nationale lovgivnings overensstemmelse med internationale aftaler, som skal ratificeres, før de kan vedtages af parlamentet
  • overensstemmelse med forfatningen, for så vidt angår retsforskrifter, der er udstedt af centrale statslige myndigheder, ratificerede internationale aftaler og love
  • overensstemmelse med forfatningen for så vidt angår politiske partiers målsætninger og aktiviteter
  • overtrædelse af forfatningen.

Statsdomstolen (Trybunał Stanu) behandler sager, hvor nuværende (eller tidligere) højtstående personer i statsforvaltningen er anklaget for overtrædelse af forfatningen eller andre love.

Domstolshierarki

  • distriktsdomstole (sądy rejonowe) – generelt domstole i første instans
  • regionale domstole (sądy okręgowe) – appeldomstole eller domstole i første instans i visse sager
  • appeldomstole (sądy apelacyjne)
  • højesteret – den øverste domstolsmyndighed.

Juridiske databaser

Du kan finde links til oplysninger om samtlige almindelige domstole, deres websteder og kontaktoplysninger (adresser, telefonnumre, e-mail-adresser osv.) på webstedet for Link åbner i nyt vinduedet polske justitsministerium (oplysninger om domstole).

Sidste opdatering: 10/12/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Portugal

I dette afsnit gives et overblik over retssystemet i Portugal.

Domstole – generelle principper

Artikel 202 ff. i den portugisiske forfatning definerer domstols- og retsplejesystemet i Portugal. Domstolene er uafhængige organer med kompetence til at forestå retsplejen i folkets navn. De har ansvar for at sikre borgernes juridisk beskyttede rettigheder og interesser, forhindre brud på det demokratiske retsstatsprincip samt løse offentlige og private tvister.

Domstolene er uafhængige og kun bundet af loven. Deres afgørelser er bindende for alle offentlige og private enheder og har forrang frem for alle andre myndigheders afgørelser.

Retsmøderne er offentlige undtagen i tilfælde, hvor den pågældende domstol af hensyn til den personlige værdighed eller den offentlige moral eller af hensyn til sagens behandling træffer afgørelse om det modsatte ved begrundet kendelse.

Domstolssystemet – retssystemet

I henhold til artikel 209 ff. i den portugisiske forfatning har Portugal to adskilte kategorier af domstole – de civile domstole og forvaltningsdomstolene. Der findes også andre domstole – forfatningsdomstolen (Tribunal Constitucional), revisionsretten (Tribunal de Contas), voldgiftsdomstole (tribunais arbitrais) og fredsdommere (julgados de paz).

På det civile område er de almindelige domstole med civilretlige og strafferetlige kompetencer de dømmende myndigheder, som er organiseret i tre instanser. I faldende orden efter placering i hierarkiet og territorialt anvendelsesområde omfatter de: højesteret (Supremo Tribunal de Justiça, som har kompetence i hele landet), appeldomstolene (tribunais da relação, en pr. retsdistrikt og to i retsdistriktet Porto) og distriktsdomstolene (tribunais de comarca, som er domstole i første instans).

Domstolene i første instans er opdelt i tre kategorier ud fra sagens art og kravets værdi: domstole med generel kompetence, domstole med særlig kompetence (straffesager, familiesager, sager, der involverer mindreårige, arbejdsret, handelsmæssige spørgsmål, maritime anliggender og fuldbyrdelse af domme) eller speciel kompetence (civile, strafferetlige eller blandede afdelinger, civilretlige eller strafferetlige dommerkollegier og civilretlige eller strafferetlige dommerkollegier, der behandler mindre sager).

Forvaltningsdomstolene omfatter forvaltnings- og skattedomstolene i første instans, de centrale forvaltningsdomstole (nord og syd) og den øverste forvaltningsdomstol (Supremo Tribunal Administrativo, som dækker hele landet).

Spørgsmål vedrørende domstolenes kompetence afgøres på grundlag af lovgivningen af en Tribunal de Conflitos.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Det portugisiske retssystem omfatter følgende kategorier af domstole:

  • forfatningsdomstolen, hvis væsentligste opgaver er at vurdere forfatningsmæssigheden eller lovligheden af love og regler samt forfatningsmæssigheden af undladelsen af at lovgive
  • revisionsretten, som er den øverste instans med myndighed til at undersøge lovligheden af de offentlige udgifter og gennemgå de regnskaber, som ifølge lovgivningen skal fremlægges for den
  • de almindelige domstole, som har generel kompetence i civile sager og straffesager samt i alle sager, der ikke henhører under andre domstoles kompetencer. De omfatter højesteret, de almindelige domstoles anden instanser (som regel appeldomstolene) og de almindelige domstoles første instanser (som regel distriktsdomstolene)
  • forvaltningsdomstolene og skattedomstolene, hvis rolle er at løse tvister i forvaltnings- og skattesager. De omfatter den øverste forvaltningsdomstol, de centrale forvaltningsdomstole, de lokale forvaltningsdomstole og skattedomstolene
  • fredsdommere, som er særlige domstole med kompetence i civile sager, hvor værdien af kravet ikke overstiger 15 000 EUR
  • under væbnede konflikter kan der desuden oprettes militærdomstole (tribunais militares).

Nyttige links:

Link åbner i nyt vindueForfatningsdomstolen

Link åbner i nyt vindueRevisionsretten

Link åbner i nyt vindueHøjesteret

Link åbner i nyt vindueAppeldomstolen i Lissabon

Link åbner i nyt vindueAppeldomstolen i Porto

Link åbner i nyt vindueAppeldomstolen i Coimbra

Link åbner i nyt vindueAppeldomstolen i Guimarães

Link åbner i nyt vindueDen øverste forvaltningsdomstol

Link åbner i nyt vindueDen centrale forvaltningsdomstol, syd

Sidste opdatering: 23/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Rumænien

Dette afsnit af portalen giver et overblik over domstolene i Rumænien.

Domstolssystemet og retssystemet

Principperne for de rumænske domstoles opbygning og organisering er fastlagt i den rumænske forfatning og i lov nr. 304/2004 om retssystemets indretning.

Retssystemet består af følgende domstole:

  • kassationsdomstolen
  • appelretterne
  • de regionale domstole
  • de særlige domstole
  • distriktsdomstolene og
  • militærretterne.

Domstolshierarki

Link åbner i nyt vindueKassationsdomstolen fungerer som Rumæniens højesteret. Den sikrer, at loven fortolkes og anvendes på en ensartet måde af de andre domstole.

  • De 15 appelretter har regionale domstole og særlige domstole under deres kompetence.
  • De 42 regionale domstole er organiseret på amtsniveau og i Bukarest, og generelt findes der én i hvert amts hovedby.
  • De fire særlige domstole fungerer som separate domstole for sager, der involverer mindreårige og familieret (1), og for kommercielle sager (3).
  • De regionale domstole har 176 distriktsdomstole under deres kompetence.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Flere domstole udfører deres retlige aktiviteter under hver af de 42 regionale domstoles kompetence.

Alle 176 domstole er organiseret på amtsniveau og i Bukarests distrikter.

Hver domstol ledes af en præsident med ledelsesbeføjelser. Domstolens specialafdelinger ledes af en afdelingspræsident. I hver domstol træffer et ledende udvalg beslutning om generelle spørgsmål vedrørende domstolens forvaltning.

Militærretterne er organiseret i fire militærdomstole, den militære distriktsdomstol i Bukarest og den militære appelret i Bukarest. Hver militærdomstol har status af en militær enhed.

  • Det Link åbner i nyt vindueøverste retsråd er det organ, der i henhold til forfatningen sikrer domstolenes uafhængighed. Det sikrer endvidere, at loven samt kompetencekriterierne og de fagetiske regler for udøvelse af hvervet som dommer og anklager overholdes.
  • Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet medvirker til, at retssystemet fungerer efter hensigten, sikrer, at retssager gennemføres under de rigtige forhold som en offentlig tjenesteydelse, og forsvarer retsordenen samt borgernes rettigheder og frihedsrettigheder.

Juridiske databaser

Følgende juridiske databaser er tilgængelige online:

Er der gratis adgang til den juridiske database?

Ja, der er gratis adgang til databasen.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueDomstolssystemet – Rumænien

Link åbner i nyt vindueFind kompetente domstole

Sidste opdatering: 10/02/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.

Retssystemer - Slovenien

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Slovenien.

Domstolssystemet og retssystemer

Alle domstole i Republikken Slovenien er nedsat i henhold til loven og følger i deres virke princippet om overholdelse af forfatningens bestemmelser, uafhængighedsprincippet og retsstatsprincippet.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Det samlede domstolssystem omfatter domstole med almindelig og særlig kompetence.

  • De almindelige domstole omfatter 44 byretter, 11 distriktsdomstole, fire landsretter og højesteret.
  • De særlige domstole omfatter tre retter for arbejdsretlige spørgsmål, en ret for arbejds- og socialretlige spørgsmål, en landsret for arbejds- og socialretlige spørgsmål (der træffer afgørelse i arbejdsrelaterede tvister og socialsikringstvister) og forvaltningsdomstolen, der yder retsbeskyttelse i forvaltningsretlige anliggender og har status af landsret.

Statsanklagemyndigheden har en særlig position i retssystemet, da den er en uafhængig, statslig myndighed, men ligeledes en del af den udøvende magt. Den øverste statsanklager udnævnes af nationalforsamlingen.

Forfatningsdomstolen er den øverste retlige myndighed, som sikrer overholdelse af forfatningens bestemmelser, lovligheden, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Den har beføjelse til at underkende lovgiverens dispositioner ved at kende en lov eller en del af en lov ugyldig .

Dommere ved forfatningsdomstolen udpeges af nationalforsamlingen på forslag af Republikkens præsident. Ni dommere vælges for en periode på ni år, der ikke kan forlænges. Ingen statslig myndighed har beføjelse til at gribe ind det arbejde, der udføres – eller de afgørelser, der træffes – af dommere ved forfatningsdomstolen, de særlige domstole eller de almindelige domstole.

Juridiske databaser

Der findes flere oplysninger om domstolene i Slovenien på Link åbner i nyt vinduedet officielle websted for Sloveniens højesteret.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueRetlige organer

Sidste opdatering: 02/11/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side slovakisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Slovakiet

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Slovakiet.

Domstolssystemet og retssystemer

Retspleje

Retshåndhævelsen i Slovakiet forvaltes af de almindelige domstole og den slovakiske forfatningsdomstol.

Den dømmende magt udøves af uafhængige og upartiske domstole. Juridiske forhold er adskilt fra andre nationale myndigheders anliggender på alle niveauer.

Retsformanden er ansvarlig for retshåndhævelsen.

Forvaltning af domstolene

Slovakiske domstoles forvaltes i henhold til loven af det slovakiske justitisministerium og retsformanden, som også er en lovreguleret instans. En domstol forvaltes også inden for lovens rammer af sin administrative direktør.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Det almindelige retssystem

  • Distriktsdomstole (54)
  • Regionale domstole (8)
  • Den slovakiske højesteret
  • Den særlige strafferet

Domstolshierarki

Ifølge lov nr. 757/2004 Saml. om domstole (med ændringer):

Lov nr. 757/2004 om domstole og ændring af visse love bestemmer følgende:

  1. Distriktsretten behandler og pådømmer civil- og straffesager i første instans, medmindre andet er bestemt i retsplejeloven.
  2. Distriktsretten behandler også sager vedrørende valg, hvor dette er omfattet af specifikke lovbestemmelser.
  3. De regionale domstole fungerer som ret i anden instans i civil- og straffesager, som distriktsretten har behandlet i første instans.
  4. I retsplejereglerne defineres de civilretlige og strafferetlige sager, som de regionale domstole skal behandle i første instans.
  5. De regionale domstole behandler og pådømmer forvaltningssager i første instans, medmindre andet er angivet i loven.
  6. De regionale domstole behandler også andre sager, medmindre andet er bestemt i særlovgivning (lov nr. 166/2003 om beskyttelse af privatlivets fred mod uautoriseret brug af informationsteknologisk udstyr og om ændring af visse andre love, og lov om beskyttelse mod aflytning).
  7. behandler og pådømmer højesteret:
    • almindelige appelsager mod afgørelser fra de regionale domstole og den særlige strafferet
    • ekstraordinære appelsager mod afgørelser fra distriktsdomstolene, de regionale domstole, den særlige strafferet og højesteret
    • jurisdiktionstvister mellem domstole og offentlige myndigheder
    • spørgsmål om fratagelse og overførsel af en sag til en anden domstol end den kompetente, hvis dette bestemmes i retsplejeloven
    • andre sager, hvis det foreskrives i loven eller i en international traktat.

Højesteret fører tilsyn med domstolenes afgørelser i lovformeligt afsluttede sager.

Højesteret sikrer også en ensartet tolkning og konsekvent anvendelse af lovgivningen og andre almindeligt juridisk bindende bestemmelser:

  • gennem sine egne afgørelser
  • gennem vedtagelse af udtalelser, der skal sikre en ensartet fortolkning af love og andre almindelige juridisk bindende bestemmelser
  • gennem offentliggørelse af gyldige domstolsafgørelser af primær betydning i højesterets "samling af udtalelser" og afgørelser fra domstolene i Den Slovakiske Republik.

Juridiske databaser

Der findes flere oplysninger på webstedet for det Link åbner i nyt vindueslovakiske justitsministerium.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet

Sidste opdatering: 18/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Finland

DDette afsnit giver et overblik over retssystemet i Finland.

Retsvæsenet – domstolssystemet

Finlands retssystem består i store træk af:

  • uafhængige domstole, almindelige domstole, forvaltningsdomstole og særlige domstole
  • anklagemyndighederne
  • de retshåndhævende myndigheder (som sørger for fuldbyrdelse af retsafgørelser)
  • kriminalforsorgen (som iværksætter frihedsstraffe)
  • offentlig retshjælp, advokater og godkendte juridiske konsulenter.

Begrebet retssystemet kan også henvise udelukkende til domstolene.

Artikel 98 i Finlands grundlov angiver de forskellige domstole. De almindelige domstole består af højesteret, appeldomstolene og distriktsdomstolene. De almindelige forvaltningsdomstole består af den øverste forvaltningsdomstol og de lokale forvaltningsdomstole.

Link åbner i nyt vindueHøjesteret udøver den øverste dømmende magt i civile sager og straffesager, og i forvaltningsretlige sager udøves denne af Link åbner i nyt vindueden øverste forvaltningsdomstol. Højesteret og den øverste forvaltningsdomstol overvåger også lovens anvendelse inden for deres respektive kompetenceområder. I Finland findes der også særlige domstole, som er omhandlet i speciallove.

Dommernes uvildighed og uafhængighed beskyttes af en bestemmelse i grundloven, hvori det er fastsat, at en dommer kun kan afsættes efter afgørelse fra en domstol. En dommer kan ikke tvangsforflyttes til et andet embede, medmindre forflyttelsen er del af en omstrukturering af domstolssystemet.

Grundlovens artikel 21 bestemmer, at enhver har ret til på behørig vis at få sin sag behandlet ved en juridisk kompetent domstol eller af en anden myndighed. Ifølge artikel 21, stk. 2, er offentlighed i retsplejen, retten til at blive hørt og få en begrundet afgørelse og retten til at anke en afgørelse beskyttet af loven ligesom andre garantier om en retfærdig rettergang. I bestemmelsen er der også fastsat kvalitetskrav for retlige procedurer.

Domstolsforvaltning

Mange af domstolsforvaltningens opgaver og ansvarsområder og udviklingen af retlige aktiviteter hører primært ind under justitsministeriets kompetence.

Yderligere oplysninger

Link åbner i nyt vindueDe finske domstoles websted indeholder oplysninger om det finske retssystem. Det er en portal, som giver oplysninger om domstole, anklagere, retshåndhævende myndigheder og retshjælp.

Den omfatter f.eks. den seneste retspraksis fra appeldomstolene og forvaltningsdomstolene.

Den gratis Link åbner i nyt vindueFinlex database indeholder retspraksis fra domstolene, de elektroniske love for Finland og oversættelser af finske love og dekreter.

Sidste opdatering: 08/02/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side svensk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Sverige

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Sverige.

Domstolssystemet og retssystemer

Domstolstyper – kort beskrivelse

Retsvæsenet forstås normalt som de myndigheder og instanser, der er ansvarlige for retsstatsprincippet og retssikkerheden. Domstolene udgør rygraden i retsvæsenet, som også omfatter myndigheder med ansvar for kriminalitetsforebyggelse og efterforskning, herunder:

Andre myndigheder kan have opgaver i forbindelse med retsvæsenet, f.eks. Link åbner i nyt vinduefogedretten.

Domstolshierarki

Sverige har to parallelle typer domstole:

  • De almindelige domstole, som behandler straffesager og civile søgsmål
  • De almindelige forvaltningsdomstole, som behandler forvaltningssager.

De almindelige domstole har tre instanser: distriktsdomstole, appeldomstole og en højesteret.

Forvaltningsdomstolene har ligeledes tre instanser: lokalforvaltningsdomstole, appelforvaltningsdomstole og den højeste forvaltningsdomstol. Derudover findes der en række specialdomstole og nævn, som er nedsat med det formål at behandle bestemte slags sager og forhold.

Domstolsforvaltning

Link åbner i nyt vindueJustitsministeriet er ansvarligt for forhold, der vedrører domstolene, herunder retspleje og domstolenes organisering. Hverken regeringen eller andre instanser har dog beføjelser til at afgøre, hvordan en domstol skal dømme i individuelle sager.

Link åbner i nyt vindueDomstolsstyrelsen er den centrale forvaltningsinstans for offentlige domstole, offentlige forvaltningsdomstole, regionale leje- og pagtnævn og Link åbner i nyt vindueretshjælpsmyndigheden.

Sidste opdatering: 06/11/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - England og Wales

Dette afsnit giver et kort overblik over domstolene i England og Wales.

Domstolssystemet og retssystemer

Det Forenede Kongerige har tre retsområder: England og Wales, Skotland og Nordirland. Denne side beskriver domstolene i det engelske og walisiske retsområde.

Domstolsforvaltning

Ansvaret for forvaltning af mange af domstolene i England og Wales er placeret hos Her Majesty's Courts Service (Link åbner i nyt vindueHMCTS – domstolsstyrelsen). HMCTS er en afdeling under Link åbner i nyt vindueMinistry of Justice (justitsministeriet), der har ansvar for domstolssystemet i England og Wales.

Domstolstyper og domstolshierarki – kort beskrivelse

Straffesager behandles i England og Wales i Magistrates' Court (byretten for straffesager), Crown Court (landsretten for straffesager), Divisional Court under High Court (særlig appelret, der behandler appelsager fra Magistrates' Court og County Court) samt Criminal Court of Appeal (appelretten for straffesager).

Civilsager høres i England og Wales i County Court (byretten for civilsager), High Court og Civil Court of Appeal (appelretten for civile sager).

Det Forenede Kongeriges nye højesteret er den øverste domstolsinstans i Det Forenede Kongerige for både straffesager og civile sager, om end straffesager i Skotland ikke kan appelleres til højesteret.

Mere detaljerede oplysninger om domstolene i England og Wales kan findes på siden om almindelige domstole i England og Wales, og på webstedet for Link åbner i nyt vindueHer Majesty's Courts and Tribunals Service. Oplysninger om visse nævn og særlige domstole i England og Wales findes på siden om særlige domstole i England og Wales.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueHMCTS, Link åbner i nyt vindueMinistry of Justice, Link åbner i nyt vindueHer Majesty's Courts and Tribunals Service

Sidste opdatering: 12/12/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Retssystemer - Nordirland

Dette afsnit giver et overblik over domstolene i Nordirland.

Domstolssystemet og retssystemer

Det Forenede Kongerige er inddelt i tre retsområder: England og Wales, Skotland og Nordirland.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Supreme Court

I 2009 overtog den nye højesteret – Supreme Court – i det Forenede Kongerige ansvarsområdet fra Overhusets Appellate Committee (appeludvalg). Den overtog ligeledes funktionerne fra Privy Council's Judicial Committee (statsrådets retsudvalg, der fungerer som øverste retsinstans for visse uafhængige Commonwealth-lande, britiske oversøiske territorier og protektorater).

Højesteret er den øverste appelinstans i Det Forenede Kongerige for både straffesager og civile sager, om end straffesager sager i Skotland ikke kan indbringes for højesteret. Tilladelse hertil gives normalt kun, hvis sagen berører retlige spørgsmål af offentlig interesse.

Court of Appeal

Court of Appeal (appeldomstolen) behandler appelsager vedrørende straffesager fra Crown Court (kriminalretten) og civile sager fra High Court (landsretten).

High Court

High Court (landsretten) behandler civile sager og appelsager vedrørende straffesager og har beføjelse til at prøve enkeltpersoners eller organisationers handlinger med henblik på at sikre, at de har handlet i overensstemmelse med lov og ret. High Court behandler normalt sager, hvor fordringens værdi overstiger 15 000 GBP. Under visse omstændigheder kan High Court dog henvise sager med en værdi af over 15 000 GBP til County Court (byretten), og denne kan henvise sager med en værdi af under 15 000 GBP til High Court.

High Court har følgende tre divisioner:

  • Family Division - behandler komplicerede skilsmissesager, sager om formynderskab, adoption, vold i hjemmet osv. Den behandler også appelsager fra Magistrates' Court og County Court vedrørende ægteskabssager, sager vedrørende psykisk syge personer og ukomplicerede arvesager.
  • Queens Bench Division - behandler store og/eller komplicerede erstatningssager. Den behandler også et begrænset antal appelsager fra Magistrates' Court og Crown Court, kontrollerer lovligheden af organisationers handlinger og behandler injurie- og ærekrænkelsessager.
  • Chancery Division - behandler sager vedrørende fonde, bestridte testamenter, likvidation af selskaber, konkurser, pantehæftelser, velgørende institutioner, bestridte indtægter (typisk indkomstskat) osv.

Crown Court

Crown court behandler følgende sagstyper:

  • mere alvorlige overtrædelser af straffeloven, hvor den tiltalte som regel skal for et nævningeting
  • domme, som er blevet henvist til den fra Magistrates' Court med henblik på strafudmåling.

Crown Court kan idømme strengere fængsels- og bødestraffe end Magistrates' Court.

County Court

County Court behandler civile sager, og retten sættes af en dommer eller en distriktsdommer. County Court behandler sædvanligvis sager med en værdi af under 30 000 GBP (eller 45 000 GBP i værdipapirsager). Sager med højere værdi behandles i High Court – jf. ovenfor. Alle sager med krav, der hidrører fra forbrugerkreditaftaler omfattet af loven herom, skal indledes ved County Court uanset sagens værdi.

Eksempler på sager, som behandles af county court:

  • tvister mellem lejer og udlejer: f.eks. overtagelse (udsættelse), huslejerestancer og reparationer
  • forbrugerklager: f.eks. over defekte varer og mangelfulde tjenesteydelser
  • krav, der hidrører fra personskade (skader som følge af uagtsomhed): f.eks. trafikuheld, fald på grund af huller i fortove og arbejdsulykker
  • skilsmissesager, hvor parterne er enige om skilsmisse, dog kun i visse county courts
  • sager vedrørende race- og kønsdiskrimination
  • inddrivelse af fordringer: f.eks. en kreditor, der søger dækning for sit tilgodehavende
  • arbejds- og ansættelsesretlige sager: f.eks. vedrørende lønkrav eller krav på fratrædelsesgodtgørelse
  • appelsager fra Magistrates' Court, som behandles af en dommer (og mindst to lægdommere, hvis tiltalte er et ungt menneske).

Søgsmål af begrænset værdi

Søgsmål af begrænset værdi (småkrav) behandles også af county court. I almindelighed vedrører et søgsmål af begrænset værdi et beløb på ikke over 3 000 GBP.

Magistrates' Court

De behandler straffesager og visse civile sager. Retten sættes af en distriktsdommer.

  • Straffesager i Magistrates' Court
    Magistrates' Court behandler straffelovsovertrædelser, hvor den tiltalte ikke opfylder betingelserne for at komme for et nævningeting, dvs. mindre alvorlige overtrædelser, hvor strafferammen højst er seks måneders fængsel og/eller en bøde på op til 5 000 GBP. Magistrates' Court behandler også lovovertrædelser, hvor den tiltalte har mulighed for at vælge at komme for et nævningeting, men beslutter at få sin sag behandlet i Magistrates' Court. Hvis tiltalte vælger nævningetinget, henvises sagen til Crown Court.
  • Ungdomsdomstolen
    Ungdomsdomstolen behandler sager, hvori der rejses tiltalte mod unge mennesker mellem 10 og 17 år, der har begået straffelovsovertrædelser. Ungdomsdomstolen er en del af Magistrates' Court, og sagerne behandles af en distriktsdommer og to specialuddannede lægdommere. Hvis en ung tiltales for en meget alvorlig lovovertrædelse, hvor strafferammen for en voksen ville ligge på mindst 14 års fængsel, kan ungdomsdomstolen henvise sagen til crown Court.
  • Civile sager i Magistrates' Court
    Magistrates' courts behandler et begrænset antal civile sager så som:
    • visse civile sager om inddrivelse af fordringer: f.eks. vedrørende indkomstskatterestancer, bidrag til nationale sikringsordninger og momsrestancer
    • tilladelser og bevillinger: f.eks. vedrørende tildeling, fornyelse eller inddragelse af bevillinger til pubber og klubber
    • visse tvister mellem ægtefæller: f.eks. om underholdsbidrag eller fjernelse af en ægtefælle fra det fælles hjem
    • børns tarv: f.eks. spørgsmål om anbringelse uden for hjemmet hos lokale myndigheder eller tilsyn, adoptionssager og afgørelser om bopæl.

Coroners' Court

Retten undersøger omstændighederne ved pludselige, voldelige eller unaturlige dødsfald.

Domstolshierarki

Yderligere oplysninger og et diagram over domstolsstrukturen i Nordirland findes på webstedet for Link åbner i nyt vindueNorthern Ireland Courts and Tribunals Service.

Domstolsforvaltningen

Den ansvarlige myndighed for forvaltningen af domstolene i Nordirland er the    Link åbner i nyt vindueNorthern Ireland Courts and Tribunals Service.

Forvaltningen omfatter:

  • administrativ støtte til de nordirske retter og til dommerstanden
  • fuldbyrdelse af domme i civile sager ved hjælp af en centraliseret fuldbyrdelsesenhed, der henhører under Enforcement of Judgments Office
  • administrativ støtte til forskellige retter

Relaterede links

Link åbner i nyt vindueNorthern Ireland Courts and Tribunals Service

Sidste opdatering: 28/08/2018

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Retssystemer - Skotland

Dette afsnit giver et overblik over domstolene i Skotland.

Domstolssystemet og retssystemer

Det Forenede Kongerige har tre retsområder: England og Wales, Skotland og Nordirland.

Domstolsforvaltning

I Skotland er Link åbner i nyt vindueScottish Court Service (SCS – den skotske domstolsstyrelse) ansvarlig for domstolsforvaltningen. SCS er et uafhængigt organ ledet af Lord President, som er den øverste dommer i Skotland.

Domstolstyper og domstolshierarki – kort beskrivelse af de væsentligste domstole

Opbygningen af de forskellige domstole i Skotland er som følger.

Straffesagerne er inddelt i nævningesager (solemn procedure) (de mest alvorlige sager skal for et nævningeting) og summariske sager (summary procedure) (mindre alvorlige sager behandles af dommeren alene).

High Court of Justiciary ledes af Lord Justice General, som også er Lord President. Domstolen er Skotlands øverste strafferetlige instans, der behandler de mest alvorlige sager, såsom manddrabs- og voldtægtssager. Den fungerer også som øverste appelinstans i straffesager.

De fleste straffesager, både med og uden et nævningetings medvirken, behandles i Sheriff Court, mens mindre alvorlige sager behandles i Justice of the Peace court. Sidstnævnte er sammensat af "fredsdommere" (der enten er lægdommere, som behandler sager under medvirken af en juridisk uddannet rådgiver, eller professionelle dommere).

De civile domstole behandler sager inden for en lang række områder, herunder vedrørende tvangsfuldbyrdelse af fordringer og familie- og handelsretlige tvister. Court of Session er den øverste civilretlige instans i Skotland. Domstolen har et ydre kammer, der foretager en førsteinstansbehandling af visse sager, og et indre kammer, der hovedsagelig behandler appelsager. Den øverste dommer er Lord President.

Retlige spørgsmål kan indbringes for Det Forenede Kongeriges nye højesteret (Supreme Court).

Sheriff Courts kan behandle sager svarende til dem, der behandles i Court of Session, men anvender også forenklede procedurer i sager til en værdi af højst 5 000 GBP, som kan gennemføres uden medvirken af en advokat.

Der findes mere detaljerede oplysninger om domstolene i Skotland på webstedet for Link åbner i nyt vindueScottish Court Service.

Relevante links

Link åbner i nyt vindueScottish Court Service, Link åbner i nyt vindueScottish Government

Sidste opdatering: 08/06/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.