På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2024.
Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Retssystemer i de enkelte lande

Skotland

Dette afsnit giver et overblik over domstolene i Skotland.

Indholdet er leveret af
Skotland

Domstolssystemet og retssystemer

Det Forenede Kongerige har tre retsområder: England og Wales, Skotland og Nordirland.

Domstolsforvaltning

I Skotland er Scottish Court Service (SCS – den skotske domstolsstyrelse) ansvarlig for domstolsforvaltningen. SCS er et uafhængigt organ ledet af Lord President, som er den øverste dommer i Skotland.

Domstolstyper og domstolshierarki – kort beskrivelse af de væsentligste domstole

Opbygningen af de forskellige domstole i Skotland er som følger.

Straffesagerne er inddelt i nævningesager (solemn procedure) (de mest alvorlige sager skal for et nævningeting) og summariske sager (summary procedure) (mindre alvorlige sager behandles af dommeren alene).

High Court of Justiciary ledes af Lord Justice General, som også er Lord President. Domstolen er Skotlands øverste strafferetlige instans, der behandler de mest alvorlige sager, såsom manddrabs- og voldtægtssager. Den fungerer også som øverste appelinstans i straffesager.

De fleste straffesager, både med og uden et nævningetings medvirken, behandles i Sheriff Court, mens mindre alvorlige sager behandles i Justice of the Peace court. Sidstnævnte er sammensat af "fredsdommere" (der enten er lægdommere, som behandler sager under medvirken af en juridisk uddannet rådgiver, eller professionelle dommere).

De civile domstole behandler sager inden for en lang række områder, herunder vedrørende tvangsfuldbyrdelse af fordringer og familie- og handelsretlige tvister. Court of Session er den øverste civilretlige instans i Skotland. Domstolen har et ydre kammer, der foretager en førsteinstansbehandling af visse sager, og et indre kammer, der hovedsagelig behandler appelsager. Den øverste dommer er Lord President.

Retlige spørgsmål kan indbringes for Det Forenede Kongeriges nye højesteret (Supreme Court).

Sheriff Courts kan behandle sager svarende til dem, der behandles i Court of Session, men anvender også forenklede procedurer i sager til en værdi af højst 5 000 GBP, som kan gennemføres uden medvirken af en advokat.

Der findes mere detaljerede oplysninger om domstolene i Skotland på webstedet for Scottish Court Service.

Relevante links

Scottish Court Service, Scottish Government

Sidste opdatering: 18/05/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.