Retssystemer i de enkelte lande

Rumænien

Dette afsnit af portalen giver et overblik over domstolene i Rumænien.

Indholdet er leveret af
Rumænien

Domstolssystemet og retssystemet

Principperne for de rumænske domstoles opbygning og organisering er fastlagt i den rumænske forfatning og i lov nr. 304/2004 om retssystemets indretning.

Retssystemet består af følgende domstole:

  • kassationsdomstolen
  • appelretterne
  • de regionale domstole
  • de særlige domstole
  • distriktsdomstolene og
  • militærretterne.

Domstolshierarki

Kassationsdomstolen fungerer som Rumæniens højesteret. Den sikrer, at loven fortolkes og anvendes på en ensartet måde af de andre domstole.

  • De 15 appelretter har regionale domstole og særlige domstole under deres kompetence.
  • De 42 regionale domstole er organiseret på amtsniveau og i Bukarest, og generelt findes der én i hvert amts hovedby.
  • De fire særlige domstole fungerer som separate domstole for sager, der involverer mindreårige og familieret (1), og for kommercielle sager (3).
  • De regionale domstole har 176 distriktsdomstole under deres kompetence.

Domstolstyper – kort beskrivelse

Flere domstole udfører deres retlige aktiviteter under hver af de 42 regionale domstoles kompetence.

Alle 176 domstole er organiseret på amtsniveau og i Bukarests distrikter.

Hver domstol ledes af en præsident med ledelsesbeføjelser. Domstolens specialafdelinger ledes af en afdelingspræsident. I hver domstol træffer et ledende udvalg beslutning om generelle spørgsmål vedrørende domstolens forvaltning.

Militærretterne er organiseret i fire militærdomstole, den militære distriktsdomstol i Bukarest og den militære appelret i Bukarest. Hver militærdomstol har status af en militær enhed.

  • Det øverste retsråd er det organ, der i henhold til forfatningen sikrer domstolenes uafhængighed. Det sikrer endvidere, at loven samt kompetencekriterierne og de fagetiske regler for udøvelse af hvervet som dommer og anklager overholdes.
  • Justitsministeriet medvirker til, at retssystemet fungerer efter hensigten, sikrer, at retssager gennemføres under de rigtige forhold som en offentlig tjenesteydelse, og forsvarer retsordenen samt borgernes rettigheder og frihedsrettigheder.

Juridiske databaser

Følgende juridiske databaser er tilgængelige online:

Er der gratis adgang til den juridiske database?

Ja, der er gratis adgang til databasen.

Relevante links

Domstolssystemet – Rumænien

Find kompetente domstole

Sidste opdatering: 10/02/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.