Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Retssystemer i de enkelte lande

Letland

Dette afsnit giver et overblik over domstolssystemet i Letland.

Indholdet er leveret af
Letland

Domstolssystemet og retssystemer

Letland har - ud over en lovgivende og en udøvende magt - en uafhængig dømmende magt, der er opbygget i en trelagsstruktur. I overensstemmelse med forfatningen består retssystemet af distriktsdomstole og byretter, regionale domstole, højesteret og forfatningsdomstolen, og i krigs- eller undtagelsestilstand benyttes der også militærdomstole.

Domstolsforvaltning

Efter loven om den dømmende magt (likumu "Par tiesu varu") er justitsministeriet den øverste statslige myndighed for domstolenes forvaltning.

Justitsministeriet:

  1. udsteder interne forskrifter om tilrettelæggelse af det administrative arbejde ved distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne
  2. kan indhente de oplysninger fra distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne, som det har brug for til at udføre sine lovfæstede opgaver
  3. har ansvar for den organisatoriske ledelse af distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne
  4. fører tilsyn med distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne.

Domstolsstyrelsen (Tiesu administrācija) tilrettelægger og sikrer udførelsen af det administrative arbejde ved distriktsdomstolene og byretterne, de regionale domstole og matrikelkontorerne. Den er ansvarlig over for justitsministeren, der handler på vegne af justitsministeriet.

Højesteret (Augstākā tiesa) er ikke administrativt forbundet med distriktsdomstolene, byretterne eller de regionale domstole. Højesterets præsident tilrettelægger højesterets arbejde. Højesteret har et særligt kontor, højesteretsforvaltningen, til administrative opgaver (Augstākās tiesas Administrācija).

Retsrådet (Tieslietu padome) er et kollegialt organ, der deltager i udviklingen af retssystemets politik og strategi og tilrettelæggelsen af dets arbejde.

Domstolstyper: kort beskrivelse og domstolshierarki

Almindelige domstole: førsteinstansdomstole og appeldomstole

Distriktsdomstolene og byretterne (rajonu (pilsētu) tiesas) er førsteinstansdomstole i civile sager, straffesager og forvaltningssager. En distriktsdomstol eller byret kan have strukturelle enheder, dvs. retssale, forskellige steder inden for den pågældende distriktsdomstols eller byrets stedlige kompetence. Distriktsdomstole og byretter kan have et matrikelkontor. Et matrikelkontor forvalter matrikelregistrene (hvor fast ejendom og rettigheder i forbindelse med sådan ejendom registreres) og behandler sager om ubestridt fuldbyrdelse, kendelser om gældsinddrivelse og godkendelse af auktionsopgørelser.

Regionale domstole (apgabaltiesas) behandler i sin egenskab af appeldomstol civile sager, straffesager og forvaltningssager i en afdeling med tre regionale dommere. En regional domstol kan være opdelt i strukturelle enheder, dvs. retsbygninger, der er beliggende forskellige steder inden for den regionale domstols retskreds.

I overensstemmelse med loven om den dømmende magt træder militærdomstolene sammen i krigs- eller undtagelsestilstand. I overensstemmelse med loven om militærdomstole, træder militærdomstolene sammen efter ordre fra justitsministeren. I så fald nedsættes der en eller flere militærdomstole i første instans og én militær appeldomstol.

Højesteret

Højesteret (Augstākā tiesa) omfatter et senat, som består af tre afdelinger (departamenti) (civile sager, straffesager og forvaltningssager) og to kamre (palātas) (civile sager og straffesager). Højesteret er appeldomstol i retlige spørgsmål (kasācijas instans) med mindre andet er fastsat ved lov. Højesteret havde to kamre (civile sager og straffesager) indtil den 31. december 2014, men fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 har den kun et kammer til behandling af civile sager.

Plenum (plēnums) er et kollegium bestående af alle højesterets dommere. Det drøfter aktuelle spørgsmål om fortolkningen af lovbestemmelser. Kollegiet udnævner også medlemmer af disciplinærdomstolen (Disciplinārtiesa), Disciplinærdomstolen er sammensat af seks dommere fra højesterets afdelinger. Disciplinærdomstolen prøver lovligheden af den retlige disciplinærkomités (Tiesnešu disciplinārkolēģija) afgørelser. Aktuelle spørgsmål om fortolkning af lovbestemmelser kan, for at sikre ensartet anvendelse af lovgivningen, ikke kun behandles af højesteret i plenum, men også af dommerkollegiet i det relevante kammer eller den relevante senatsafdeling.

Forfatningsdomstolen (Satversmes tiesa) er en uafhængig retslig enhed, som behandler sager om lovenes og andre retsakters overensstemmelse med forfatningen inden for den kompetence, som den er tillagt i forfatningen og i loven om højesteret. Den behandler også andre sager, som henvises til den i overensstemmelse med loven om forfatningsdomstolen.

Juridiske databaser

Følgende juridiske databaser er tilgængelige i Letland:

  1. Webstedet for Letlands justitsministerium, indeholder oplysninger om domstolssystemet, de personer, der arbejder i systemet (edsvorne notarer og edsvorne fogeder) og links til andre websteder, hvor der findes oplysninger om domstolssystemet.
  2. Letlands nationale Portal Latvija.lv

Portalen "Latvija.lv" giver adgang til de centrale og lokale statslige organers internetressourcer. Oplysningerne på portalen er inddelt efter emne.

Afsnittet "E-services" (E-pakalpojumi) på portalen giver adgang til e-tjenester generelt, der er baseret på en centraliseret infrastruktur. Denne del af portalen omfatter et virtuelt arbejdsområde, hvor brugerne kan anmode om og modtage e-tjenester fra centrale og lokale statslige organer, følge gennemførelsesprocessen og modtage oplysninger om resultatet af e-tjenesten.

Afsnittet med et katalog over tjenester (Pakalpojumu katalogs) er et centralt adgangspunkt til centrale og lokale myndigheders ydelser. Kataloget over tjenester kan anvendes til at indhente vigtige oplysninger om centrale og lokale myndigheders ydelser, betingelser for at anmode om og få disse ydelser, hvad de koster og en beskrivelse af dem. Beskrivelserne af onlinetjenester indeholder et link til den relevante ressource (information, websted, direkte link eller e-tjeneste). Brugerne kan enten få adgang til oplysningerne gennem kataloget, der er inddelt i afsnit svarende til livssituationer, eller ved at anvende søgefunktionerne på portalen. Det centrale katalogs indhold vedligeholdes af de statslige instanser, der leverer tjenesterne.

Letlands nationale portal Latvija.lv har som formål at give lettiske og udenlandske borgere adgang til lettiske statslige organers internetressourcer og fungerer som et centralt adgangspunkt til de e-tjenester, som en række institutioner tilbyder.

Der er gratis adgang til portalen.

Links

Nationale domstole i Letland, højesteret, Letlands forfatningsdomstol, domstolsstyrelsen, justitsministeriet

Sidste opdatering: 04/01/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website