Retssystemer i de enkelte lande

Estland

Dette afsnit indeholder en oversigt over retssystemet i Estland.

Indholdet er leveret af
Estland

Retsvæsenets opbygning – retssystemer

Ifølge den estiske forfatning henhører behandlingen af retssager under domstolene. Domstolene skal sikre, at forfatningen og landets øvrige love overholdes. Det fremgår af forfatningen, at de estiske domstole har enekompetence med hensyn til retsplejen. Domstolene er adskilt fra både den udøvende og den lovgivende magt.

Domstolsforvaltningen

Domstolene i første og anden instans forvaltes af justitsministeriet i samarbejde med domstolsstyrelsen. Der er tale om et rådgivende organ, der er oprettet med henblik på at forvalte retsvæsenet, Domsstolsstyrelsen ledes af en højesteretsdommer. Domstolene i første og anden instans finansieres af staten over justitsministeriets budget. Højesteret er uafhængigt ansvarlig for sin egen forvaltning og har sit eget budget.

Domstolsstyrelsen består af:

  • præsidenten for højesteret (der også fungerer som formand for styrelsen)
  • fem dommere, der udpeges for tre år ad gangen af alle dommere i plenum
  • to medlemmer af parlamentet (Riigikogu)
  • en advokat, der udpeges af advokatsamfundets bestyrelse
  • den offentlige chefanklager eller en anklager, der er udpeget af ham eller hende
  • justitskansleren eller en repræsentant, der er udpeget af ham eller hende
  • justitsministeren eller en repræsentant, der er udpeget af ham eller hende, deltager i møderne og har taleret.

Yderligere oplysninger om domstolsstyrelsen findes her.

Domstolshierarkiet

Estlands domstolssystem er inddelt i tre niveauer:

  • regionsretterne (maakohus) og forvaltningsretterne (halduskohus) er domstole i første instans.
  • distriktsdomstolene (ringkonnakohus) er domstole i anden instans (appeldomstole).
  • Højesteret (Riigikohus) er den øverste retsinstans (kassationsdomstol).

Regionsretterne, behandler i deres egenskab af almindelige domstole civile sager, straffesager og sager vedrørende forseelser. Som domstole i første instans behandler forvaltningsretterne forvaltningssager, der ved lov er underlagt deres kompetence. Distriktsdomstolene er domstole i anden instans, som prøver afgørelser, der er truffet af regionsretterne og forvaltningsretterne. Højesteret er den øverste domstol og behandler kassationsappeller til prøvelse af afgørelser, der er truffet af distriktsdomstolene. Højesteret fungerer også som forfatningsdomstol.

Juridiske databaser

Justitsministeriets hjemmeside indeholder almindelige oplysninger om det estiske retsvæsen

Domstolenes hjemmeside giver endvidere et overblik over retssystemet i Estland.

Er der gratis adgang til databaserne?

Ja, der er gratis adgang til databaserne over det estiske retsvæsen.

Sidste opdatering: 06/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.