Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Retssystemer i de enkelte lande

Estland

Dette afsnit indeholder en oversigt over retssystemet i Estland.

Indholdet er leveret af
Estland
Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Retsvæsenets opbygning – retssystemer

I henhold til den estiske forfatning udøves retsplejen alene af domstolene, som er uafhængige i deres virke. Domstolene skal sikre, at forfatningen og landets love overholdes. Det fremgår endvidere af forfatningen, at de estiske domstole har enekompetence med hensyn til retsplejen. Domstolene er adskilt fra både den udøvende og den lovgivende magt.

Estlands domstolssystem har tre niveauer: Distrikts- og forvaltningsdomstole er domstole i første instans. Der er fire distriktsdomstole i Estland: distriktsdomstolen i Harju, distriktsdomstolen i Viru, distriktsdomstolen i Tartu og distriktsdomstolen i Pärnu. Der er to forvaltningsdomstole i Estland: forvaltningsdomstolen i Tallinn og forvaltningsdomstolen i Tartu. Distriktsdomstole og forvaltningsdomstole er opdelt i afdelinger.

Appeldomstole er domstole i anden instans, som behandler appeller af afgørelser, der er truffet af domstolene i første instans. Der er to appeldomstole: appeldomstolen i Tallinn og appeldomstolen i Tartu.

Højesteret, der er den øverste retsinstans, behandler kassationsappeller af afgørelser truffet af domstole i anden instans. Der er ingen særskilt forfatningsdomstol i det estiske domstolssystem. Højesteret fungerer som forfatningsdomstol.

Domstolsforvaltningen

Domstolene i første og anden instans forvaltes af Justitsministeriet i samarbejde med domstolsforvaltningsrådet. Domstolsforvaltningsrådet er et rådgivende organ, der har til formål at drive domstolssystemet, og dets arbejde ledes af retspræsidenten for Højesteret. Domstolene i første og anden instans finansieres af staten over Justitsministeriets budget. Højesteret er uafhængigt ansvarlig for sin egen forvaltning og har sit eget budget.

Domstolsforvaltningsrådet består af:

  • retspræsidenten for højesteret (der også fungerer som formand for rådet)
  • fem dommere, der udpeges for tre år ad gangen af alle siddende dommere (i plenum)
  • to medlemmer af Riigikogu (det estiske parlament)
  • en advokat, der udpeges af advokatsamfundets bestyrelse
  • den offentlige chefanklager eller en repræsentant, der udpeges af ham eller hende
  • justitskansleren eller en repræsentant, der udpeges af ham eller hende
  • justitsministeren eller en repræsentant, der udpeges af ham eller hende, deltager i rådsmøderne og har taleret.

Justitsministeren kan indkalde til møder, men har ikke stemmeret.

Rådet godkender følgende:

  • fastlæggelse af domstolenes stedlige kompetence, domstolenes opbygning, domstolenes og afdelingernes geografiske placering, antallet af dommere, der er fast tilknyttet domstolene og afdelingerne, samt antallet af lægdommere
  • udnævnelse og afsættelse af retsformænd
  • fastsættelse domstolenes interne regler
  • fastlæggelse af antallet af kandidater til dommerembedet
  • fastsættelse af yderligere vederlag til afdelingsformænd
  • fastlæggelse af procedurer for indsamling og indsendelse af registerdata fra domstolenes informationssystem
  • fastsættelse af størrelsen af vederlaget til lægdommere, og hvordan det erlægges.

Rådet skal:

  • afgive foreløbige udtalelser om de principper, der danner grundlag for udarbejdelse af og ændringer til domstolenes årlige budgetter
  • afgive udtalelser om kandidater til en stilling som dommer ved højesteret
  • afgive udtalelser om afsættelse af dommere
  • drøfte den redegørelse, som retspræsidenten for højesteret skal forelægge parlamentet vedrørende domstolsforvaltningen, retsplejen og den ensartede anvendelse af lovgivningen
  • drøfte andre spørgsmål på foranledning af retspræsidenten for højesteret eller justitsministeren.

Domstolshierarki

Estlands domstolssystem består af tre niveauer:

  • Distriktsdomstole og forvaltningsdomstole er domstole i første instans.
  • Appeldomstole er domstole i anden instans.
  • Højesteret er den øverste appelinstans (kassationsdomstol).

Distriktsdomstolene, der henhører under de almindelige domstole, behandler civile sager, straffesager og sager vedrørende mindre alvorlige forseelser. Som domstole i første instans behandler forvaltningsdomstolene forvaltningssager, der ifølge loven hører under deres kompetence. . Appeldomstole er domstole i anden instans, som efterprøver afgørelser truffet af distrikts- og forvaltningsdomstolene. Højesteret er den højeste domstol og behandler kassationsappeller mod afgørelser truffet af appeldomstolene. Højesteret har også kompetence i forfatningssager.

Juridiske databaser

Justitsministeriets websted indeholder almindelige oplysninger om det estiske retsvæsen

Endvidere giver domstolenes websted et overblik over domstolssystemet i Estland.

Er der gratis adgang til denne database?

Der er gratis adgang til databasen over det estiske retsvæsen.

Sidste opdatering: 03/08/2017

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website