Find information efter region
I Portugal er retten til oplysninger om retssystemet en grundlæggende borgerrettighed, der er fastsat i artikel 20, stk. 2, i Portugals forfatning og gennemført ved lov nr. 34/2004 af 29. juli 2004 som ændret ved lov nr. 47/2007 af 28. august 2007 om reglerne for adgang til domstolsprøvelse og til domstolene.
I henhold til denne lovs artikel 4 har regeringen pligt til at træffe foranstaltninger for at udbrede kendskabet til lovgivningen og retssystemet, idet justitsministeriet er ansvarligt for at fremlægge juridiske oplysninger via offentliggørelser eller andre former for meddelelser med det formål at opnå bedre udøvelse af rettigheder og opfyldelse af lovbestemte forpligtelser.
Offentliggørelse af domstolsafgørelser er et internationalt princip, der er fastsat i både artikel 10 i FN's menneskerettighedserklæring og artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Dette princip er endvidere fastslået i artikel 206 i forfatningen (også med hensyn til retsmøder) og i diverse love vedrørende forskellige kompetenceområder, dvs.:
Ministeriet forvalter en række databaser med juridiske dokumenter, som findes på http://www.dgsi.pt/. De offentliggøres også i Portugals lovtidende og findes på https://dre.pt/:
Webstedet http://www.dgsi.pt/ giver adgang til en række databaser over retspraksis og justitsministeriets bibliografiske referencer.
I disse databaser vises de nyeste dokumenter, som er optaget, og en navigationslinje, der giver adgang til de forskellige søgemuligheder (fritekstsøgning på grundlag af udtryk, felt og beskrivelse).
På startsiden eller resultatsiden vises dokumenter efter titel, indhold og følgende oplysninger:
Eksempel på sagsangivelse
DATO FOR RETSMØDE |
SAGSNR. |
DOMMER, DER HAR GENGIVET RETTENS AFGØRELSE |
BESKRIVELSE |
25.3.2009 |
08S2592 |
BRAVO SERRA |
OPHØR AF ANSÆTTELSESKONTRAKT |
Hele dommens tekst er med forbehold af reglerne om beskyttelse af personoplysninger tilgængelig i html-format.
Databaserne på http://www.dgsi.pt/ indeholder retspraksis fra følgende domstole/enheder:
I Portugal kan der indhentes oplysninger om en række sager som vist i tabellen nedenfor.
Der findes oplysninger om: |
Højere retsinstanser |
Andre domstole |
appelsager? |
Ja |
Ja |
hvorvidt sagen stadig verserer? |
Nej |
Nej |
udfaldet af appelsager? |
Ja |
Ja |
hvorvidt afgørelsen har fået retskraft? |
Nej |
Nej |
andre sager: |
||
|
Ja Ja Ja |
Ja Ja Ja |
Der findes ingen bindende regler for offentliggørelse af retspraksis på nationalt plan. Der er dog bindende regler i Portugal om offentliggørelse på domstolsplan.
Kun udvalgte dele af retspraksis offentliggøres i Portugal. De anvendte kriterier er væsentlighed og relevans.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.