Dette afsnit giver et overblik over ungarsk retspraksis samt en beskrivelse af og links til relevante databaser vedrørende retspraksis.
Find information efter region
Lov nr. CLXI af 2011 om domstolenes organisation og forvaltning siger, at fra 1. januar 2012 skal Ungarns højesteret (Kúria), de fem regionale appeldomstole samt de administrative retter og arbejdsretten (sidstnævnte kun når der er truffet en administrativ afgørelse som led i en administrativ sag under behandlingen i første instans, og rettens afgørelse ikke kan gøres til genstand for ordinær appel) offentliggøre afgørelsen om sagens konkrete omstændigheder i digital form i samlingen af ungarske retsafgørelser (Bírósági Határozatok Gyűjtemény). I øjeblikket er samlingen af ungarske retsafgørelser tilgængelig på websitet for registret over anonyme afgørelser (Anonim Határozatok Tára - link: http://birosag.hu/ugyfelkapcsolati-portal/anonim-hatarozatok-tara). (Tidligere skulle højesteret og de fem regionale appeldomstole i henhold til lov nr. XC af 2005 om fri adgang til elektroniske oplysninger offentliggøre alle deres afgørelser om sagers omstændigheder fra og med den 1. juli 2007).
Afgørelser truffet i følgende sager er en undtagelse og skal derfor ikke offentliggøres i samlingen af retsafgørelser:
Endvidere skal højesteret offentliggøre afgørelser om juridisk ensartethed (link: https://kuria-birosag.hu/hu/jogegysegi-hatarozatok), domme i sager af principiel karakter (link: http://www.kuria-birosag.hu/hu/elvi-birosagi-hatarozatok) og juridiske principafgørelser (http://www.kuria-birosag.hu/hu/elvi-birosagi-dontesek). De kan også findes på websitet for registret over anonyme afgørelser (link: http://birosag.hu/ugyfelkapcsolati-portal/anonim-hatarozatok-tara).
Den retspræsident, som har truffet afgørelsen, skal offentliggøre den i samlingen af retsafgørelser i løbet af 30 dage efter, at afgørelsen er nedfældet.
Beskrivelsen af den offentliggjorte afgørelse skal omfatte navnet på retten og retskredsen, året for afgørelsen, referencenummeret og en henvisning til de bestemmelser, retten baserede sin afgørelse på.
Som hovedregel skal alle parternes personoplysninger slettes i afgørelserne (anonyme afgørelser), og parterne skal identificeres efter den rolle, de har spillet i sagen.
Der findes ingen specifikke overskrifter, fordi søgemaskinen giver alle relevante data for resultaterne. I resultatlisten står et identifikationsnummer, som henviser til data, der også er fremhævet i resultatlisten (domstol, proceduretype).
(De detaljerede regler for angivelse af afgørelser, der er offentliggjort i samlingen af retsafgørelser, er fastsat i justitsministerens bekendtgørelse nr. 29/2007 af 31. maj 2007.)
Retspraksis foreligger i rtf-format.
Højesteret og de regionale appeldomstole skal offentliggøre alle relevante afgørelser. Alle afgørelser, der træffes ved lavere domstole, og som er direkte forbundet med disse afgørelser, skal også offentliggøres.
De administrative retter og arbejdsretten skal kun offentliggøre deres relevante afgørelser, når de er truffet i administrative sager i første instans, og rettens afgørelse ikke kan gøres til genstand for ordinær appel.
Desuden kan retspræsidenterne afgøre, om de vil offentliggøre andre relevante afgørelser.
Centralt website: Domstol.
Højesteret |
Andre domstole |
|
Foreligger der oplysninger om appelsager? |
Nej |
Nej |
|
Nej |
Nej |
|
Nej |
Nej |
|
Ja |
Ja |
en anden ungarsk domstol (forfatningsdomstol...)? EU-Domstolen? Menneskerettighedsdomstolen? |
Nej Nej Nej |
Nej Nej Nej |
På nationalt plan |
På domstolsplan |
|
Findes der bindende regler for offentliggørelse af retspraksis |
Ja |
Ja |
Højesteret |
Andre domstole |
|
Offentliggøres al retspraksis eller kun et udvalg? |
Al retspraksis |
Kun et udvalg |
Hvis der foretages et udvalg, hvilke kriterier anvendes der så? |
De fem appeldomstole offentliggør alle relevante afgørelser. Alle afgørelser, der træffes ved lavere domstole, og som er direkte forbundet med disse afgørelser, skal også offentliggøres. Desuden kan retspræsidenterne afgøre, om de vil offentliggøre andre relevante afgørelser. Fra og med 1. juli 2007. |
Ja, adgangen til databasen er gratis.
Fra og med den 1. juli 2007 alle afgørelser truffet af Kúria (som indtil den 1. januar 2012 hed højesteret) og de fem regionale domstole og fra og med den 1. januar 2012 relevante afgørelser i administrative sager truffet af de administrative retter og arbejdsretten (når der er truffet en administrativ afgørelse under behandlingen i første instans, og rettens afgørelse ikke kan gøres til genstand for ordinær appel).
Alle afgørelser, der træffes ved lavere domstole, og som er direkte forbundet med disse afgørelser.
Andre afgørelser truffet af retspræsidenten.
Alle parternes personoplysninger skal slettes i afgørelserne, og parterne skal identificeres efter den rolle, de har spillet i sagen. Følgende oplysninger må dog ikke slettes:
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.