På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2024.
Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

National retspraksis

England og Wales

Dette afsnit giver en beskrivelse af Det Forenede Kongeriges retspraksis med fokus på de engelske og walisiske retsområder. Beskrivelsen er koncentreret om den retspraksis, der kan findes i offentligt tilgængelige databaser.

Indholdet er leveret af
England og Wales

Retspraksis tilgængelig i England og Wales

Megen retspraksis fra domstole i England og Wales er tilgængelig for offentligheden.

Alle sager ved Supreme Court (højesteret) og alle væsentlige afgørelser fra Civil Court of Appeal (appelret for civile sager) registreres. Alle afgørelser fra Administrative Courts (forvaltningsdomstole) og et udvalg af afgørelser fra High Court (landsretten) offentliggøres, når sagerne har særlig juridisk eller offentlig interesse. Afgørelser fra Court of Appeal, Criminal Divison (appelret for straffesager) offentliggøres, hvis sagerne har juridisk eller offentlig interesse. Afgørelser i familiesager og visse straffesager kan være anonymiserede. Afgørelser fra First-tier Tribunal (førsteinstansnævn) og Upper Tribunal (øverste nævn) offentliggøres, når sagerne har juridisk eller offentlig interesse.

Når der er faldet en afgørelse, offentliggøres den normalt mellem 24 timer og to uger herefter. Hvis afgørelsen meddeles skriftligt, offentliggøres den normalt samme dag.

Juridiske databaser

Afgørelser fra House of Lords (Overhuset): arkiv. House of Lords var Det Forenede Kongeriges øverst appeldomstol indtil den 30. juli 2009. Alle afgørelser afsagt af Law Lords (overhusdommerne) fra den 14. november 1996 til den 30. juli 2009 er tilgængelige på parlamentets websted.

Parlamentets arkiver. Der kan gives adgang til afgørelser fra House of Lords afsagt inden 1996 gennem parlamentets arkiver. Arkiverne indeholder appelsager og andre registre helt tilbage fra 1621 fra House of Lords, hvor den handler i sin egenskab af domstol.

Webstedet for Supreme Court. Supreme Court i Det Forenede Kongerige overtog den 1. oktober 2009 kompetencen til at træffe afgørelse i alle civile sager i Det Forenede Kongerige og alle straffesager i England, Wales og Nordirland. Alle afgørelser er tilgængelige på webstedet for Supreme Court.

Incorporated Council of Law Reporting (ICLR) er en juridisk velgørenhedsorganisation, som blev oprettet i 1865. Den offentliggør juridiske rapporter om retsafgørelser fra Superior og Appellate Courts i England og Wales. Størstedelen af materialet er tilgængeligt via abonnement, men der tilbydes også en yderligere tjeneste,WLR Daily, hvor sagsresuméer stilles gratis til rådighed inden for 24 timer efter afsigelse af en dom, samt et gratis søgeværktøj, Case Search, hvor man kan finde tidligere sager.

British and Irish Legal Information Institute (BAILII – institut for britisk og irsk retsinformation) tilbyder gratis online adgang til yderst omfattende materiale om britisk og irsk primær lovgivning, herunder retspraksis. Søgeværktøjet gør det muligt for brugerne at søge efter sager fra bestemte domstole eller på tværs af flere retskredse.

Derudover finder BAILII gennem Open Law Project (et treårigt projekt til fremme af bl.a. juridisk uddannelse) frem til særligt vigtige sager fra tidligere og gør disse frit tilgængelige på internettet med henblik på at understøtte juridisk uddannelse.

BAILII har for nylig haft et samarbejde med ICLR og tilbyder nu links til ICLR-resuméer af domme (hvis de findes) med mulighed for at købe den godkendte sagsrapport fra ICLR i PDF-format.

Nedenstående samlinger er tilgængelige via webstedet for Bailii:

De engelske rapporter (1220 til 1873) er tilgængelige på CommonLII

Nævn

BAILLII indeholder ligeledes oplysninger om afgørelser fra forskellige nævn i Det Forenede Kongerige:

Relevante links

BAILLII House of Lords Supreme Court website ICLR

Sidste opdatering: 08/10/2014

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.