Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Juridiske oversættere og tolke

Spanien

Dette afsnit indeholder oplysninger om, hvordan man finder en juridisk oversætter eller tolk i Spanien.

Indholdet er leveret af
Spanien

Hvordan man finder en tolk eller juridisk oversætter i Spanien

I Spanien findes der ikke detaljeret lovgivning om autoriserede tolke og oversættere.

I henhold til artikel 231.5 i loven om domstolsordningen "kan enhver person, som taler det sprog, der bruges under en mundtlig forhandling, og som forud har aflagt ed eller løfte, fungere som tolk."

Ifølge artikel 440 i strafferetsplejeloven har man ret til at få bistand af en tolk, og i artikel 441 bestemmes det, at "tolken skal udpeges blandt personer med de nødvendige kvalifikationer, hvis sådanne er tilgængelige i området. Hvis der ikke findes nogen, udpeges en lærer i det pågældende sprog, og hvis en sådan ikke findes, enhver person med kendskab til det pågældende sprog."

I artikel 762.8 i strafferetsplejeloven hedder det, at "hvis sagsøgte eller vidner ikke taler eller forstår spansk, skal behandlingen fortsætte i henhold til artikel 398, 440 og 441, uden at den udpegede tolk nødvendigvis skal have de officielle kvalifikationer".

Generelt gælder i straffe- og civilretlige sager med retshjælp, at det er justitsministeriet (eller de selvstyrende regioner med kompetence på retsområdet), der betaler oversætteren eller tolken, hvorimod det i civilsager uden retshjælp er sagsøger, som bærer omkostningerne til oversætteren eller tolken. Desuden bruges der også tolke i visse forvaltningsretssager, såsom asylansøgninger.

For at blive autoriseret tolk eller oversætter skal man bestå en eksamen, som tilrettelægges af udenrigsministeriet. Autoriserede tolke kan udarbejde bekræftede oversættelser.

Er der gratis adgang til oversætterdatabasen i Spanien?

Der findes ikke nogen database i Spanien, som indeholder oplysninger om tolke og oversættere.

Hvordan jeg finder en juridisk oversætter i Spanien?

Ministeriet for udenrigsanliggender og samarbejde offentliggør en liste over personer, som har bestået den relevante eksamen for autoriserede tolke.

Adgang til denne liste er gratis, og den indeholder en liste over sprog i alfabetisk rækkefølge samt navnene på autoriserede oversættere og tolke inden for de pågældende sprog.

Relevante links

LISTE OVER STATSAUTORISEREDE OVERSÆTTERE OG TOLKE

Sidste opdatering: 12/03/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website