Insolvensregistre

Tyskland

På denne side kan man finde en kort beskrivelse af insolvensregistret i Tyskland.

Indholdet er leveret af
Tyskland

Det tyske insolvensregister

Insolvensdekreter fra de tyske insolvensretter offentliggøres i henhold til § 9 i insolvensloven (Insolvenzordnung) på webstedet Insolvenzbekanntmachungen. Dekreterne er retligt bindende og oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Registret forvaltes af det blandede udvalg for informationsteknik på retsområdet (Bund-Länder-Kommission für Informationstechnik in der Justiz) og ajourføres af justitsministeriet i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Er der gratis adgang til registret?

Ja.

Søgning i insolvensregistret

Der kan kun søges via webstedet Insolvenzbekanntmachungen. På webstedet forklares det, hvordan der søges. Oplysningerne foreligger kun på tysk. Opmærksomheden henledes på, at en fuldstændig søgning i oplysningerne fra alle tyske insolvensretter kun er mulig i to uger regnet fra dagen for offentliggørelsen. Efter udløbet af denne frist skal navnet på den berørte insolvensret og mindst en af følgende oplysninger angives: Skyldnerens navn og bopæl, henholdsvis firmaets navn og hjemsted, sagsnummer, eller den registrerende rets navn, registertype eller registernummer.

Insolvensregistrets historie

Webstedet for insolvensdekreter har siden den 1. april 2002 stillet oplysninger om insolvens til rådighed for borgerne. Detaljerede angivelser af de tidsrum og procedurer, for hvilke der findes oplysninger, findes på webstedet.

Oplysningerne vedrører sager, hvor insolvenssagen endnu ikke er afsluttet. Oplysningerne slettes senest seks måneder efter sagens afslutning.

Læs mere:

deutsches Insolvenzregister

Sidste opdatering: 06/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.