Insolvensregistre

Kroatien

Indholdet er leveret af
Kroatien

Et nationalt insolvensregister er et offentligt tilgængeligt onlineregister, der giver mulighed for at levere flere oplysninger til de berørte kreditorer og domstole om igangværende insolvensbehandling og undgå, at der indledes sideløbende insolvensbehandling.

Den 26. juni 2018 afsluttede justitsministeriet første fase af et projet med titlen "Insolvency Register Interconnection (IRI) for Europe", som delvis finansieres af Kommissionens "Connecting Europe-facilitet" (CEF – europæisk mekanisme for sammenkobling af transeuropæiske telenet: CEF-TC-2016-2: den europæiske e-Justice-portal), hvor Kroatien har ansøgt i samarbejde med Tyskland, Frankrig, Italien og Rumænien.

Inden for CEF prioriterer man finansiering og indførelse af de nødvendige onlinetjenester til kommunikation inden for systemet af de sammenkoblede insolvensregistre.

Insolvensregister

Insolvensregistret er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling.

Dataene i insolvensregistret ajourføres mindst én gang dagligt og omfatter:

  • betalingsstandsnings- og insolvensbehandling, hvor beslutningen om at iværksætte behandlingen er truffet tidligst den 1. september 2015
  • insolvensbehandling for forbrugere, hvor beslutningen om at iværksætte behandlingen er truffet tidligst den 1. januar 2016.

Kompetencen for alle data i registret henhører under de retter, hvor proceduren er indledt.

I løbet af anden fase af projektet "Insolvency Register Interconnection (IRI) for Europe" vil sammenkoblingen af de nationale insolvensregistre ske via den europæiske e-Justice-portal.

Sidste opdatering: 14/07/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Medlemslandene med ansvar for at forvalte siderne om nationale forhold er i gang med at opdatere noget af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website