Insolvensregistre

Belgien

Dette afsnit indeholder oplysninger om insolvensregistre i Belgien.

Indholdet er leveret af
Belgien

Hvad indeholder belgiske insolvensregistre?

I Belgien skelnes der mellem virksomheder, juridiske personer eller fysiske personer og fysiske personer, som ikke er virksomheder (= private).

  • For virksomheder findes der et centralt nationalt insolvensregister (Registre Central de la Solvabilité), som anvendes i forbindelse med virksomheder, der er genstand for insolvensbehandling, nemlig rekonstruktion eller konkursbehandling https://www.regsol.be/
  • For private findes der i Belgien en database med en række oplysninger om stærkt forgældede personer, der har valgt at indlede en procedure med henblik på kollektiv gældsafvikling. Databasen befinder sig hos den belgiske nationalbank, men er ikke offentlig.

Er der gratis adgang til insolvensregistrene i Belgien?

Nej, når der er tale om rådgivning.

Ja, når der er tale om indgivelse af visse dokumenter og sagsstyring.

Jf. følgende link: https://dp-a.be/fr/tarifs-dpa-regsol

Hvordan søger jeg i insolvensregistret?

Første trin består i at oprette en konto.

Alle kan anmode om at få indsigt i en igangværende sag. Du søger efter sagen ved at klikke på « Demander l’accès à un dossier ouvert » (få indsigt i en igangværende sag) på forsiden. Din anmodning om indsigt vil blive behandlet af:

  • kurator – i forbindelse med konkurser før den 1. maj 2018
  • den konstituerede dommer − i forbindelse med konkurser efter den 1. maj 2018
  • den delegerede dommer − i forbindelse med rekonstruktion, når anmodningen om aktindsigt er fremsat af en anden part end en fordringshaver
  • skyldner (eller dennes advokat) – i forbindelse med rekonstruktion, når anmodningen om aktindsigt er fremsat af en fordringshaver
  • skyldner i forbindelse med rekonstruktion eller konkurs, udelukkende når:
    • anmodningen om aktindsigt er fremsat af skyldners advokat
    • skyldner reelt er involveret i den pågældende sag.

      Såfremt der ikke er involveret nogen skyldner i sagen, behandles anmodninger om aktindsigt fremsat af skyldners advokat af følgende aktører (se også ovenfor):
    • den delegerede dommer (rekonstruktion)
    • den konstituerede dommer (konkurs erklæret efter den 1. maj 2018)
    • kurator (konkurs erklæret før den 1. maj 2018).

Du modtager en e-mail og en meddelelse, så snart din aktindsigt er blevet godkendt. Hvis du nægtes aktindsigt, vil du i meddelelsen og i e-mailen også blive informeret om årsagen.

Er aktindsigten blevet godkendt, og sagen afsluttes, vil du også fremover have aktindsigt via RegSol-arkivet.

Hvis du endnu ikke har fået aktindsigt i forbindelse med en sag, der i mellemtiden er blevet afsluttet, indgives anmodningen til rettens justitskontor med ansvar for den pågældende virksomhed, som derefter kan give aktindsigt ved at give adgang til en afsluttet sag i arkiverne.

Insolvensregistrets historie

Registret indeholder alle data og dokumenter fra insolvenssagerne, dvs. alle igangværende konkurser og rekonstruktioner, der er indledt fra den 1. maj 2018 og fremefter, og i det omfang de ikke er afsluttet.

Relevante links

RegSol

Sidste opdatering: 04/05/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.