Den originale sprogudgave af denne side slovakisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Matrikelregistre i de enkelte EU-lande

Slovakiet

Dette afsnit giver et overblik over Slovakiets matrikelregister.

Indholdet er leveret af
Slovakiet

Hvad indeholder det slovakiske matrikelregister?

Portalen for det slovakiske matrikelregister (Slovenský katastrálny portál) henhører under Den Slovakiske Republiks myndighed for geodætiske, kartografiske anliggender og matrikelanliggender (Úrad geodésie, kartografie a katastra Slovenskej republiky) og en statslig myndighed for matrikelregistre. Portalen stilles til rådighed og opdateres af det geodætiske og kartografiske institut i Bratislava (Geodetický a kartografický ústav Bratislava).

Portalen indeholder juridiske og faktuelle oplysninger om ejerforhold i forbindelse med fast ejendom. Den opdateres en gang om ugen ved hjælp af data fra de respektive matrikelkontorer. Der kan søges på slovakisk og engelsk. Portalen indeholder:

  • udvalgte data fra den beskrivende informationsfil - oplysninger om parceller, strukturer, lejligheder, erhvervslokaler og ejerskabsdokumenter
  • register over kommuner, register over matrikeldistrikter
  • statistiske rapporter
  • samlet værdi efter grundtype
  • oplysninger om status for retssager vedrørende matrikelregistret
  • meddelelser om påtænkte ansøgninger om registrering.

Et ejerskabsdokument (list vlastníctva) indeholder oplysninger om ejendommen, ejerne og om disses rettigheder i forbindelse med ejendommen samt yderligere oplysninger om ejendomsrelaterede rettigheder. Dokumentet indeholder nærmere bestemt:

  • et entydigt nummer
  • navnet på distriktet, hvor den pågældende ejendom ligger
  • navnet på den pågældende kommune
  • navnet på matrikeldistriktet.

Det består af tre dele:

Del A – Fysiske aktiver, som indeholder alle de ejendomme, der er genstand for ejendomsrettigheder såsom:

  • arealangivelse
  • parceltyper
  • en kode, der angiver den tilladte anvendelse af grunden
  • relevans i forhold til det bebyggede område i kommunen
  • andre forklarende oplysninger om forhold vedrørende del A.

Del B – Ejere eller andre rettighedshavere med nærmere oplysninger om:

  • fornavn
  • efternavn
  • ungpigenavn eller navnet på ejeren af ejendommen og andre rettighedshavere
  • fødselsdato
  • personnummer eller organisationens registreringsnummer
  • medejerskabsandele
  • skøde: adkomst i henhold til et offentligt dokument eller andre dokumenter
  • adresse på fast bopæl eller hjemsted
  • andre forklarende oplysninger om forhold vedrørende del B.

Del C – Begrænsninger med nærmere oplysninger om:

  • servitutter (servituttens indhold, angivelse af den person, der har fordel af servitutten, herunder registrering af servitutten i denne persons ejerskabsdokumenter)
  • tilbageholdelsesret (angivelse af indehaveren af tilbageholdelsesretten) og forkøbsret, hvis denne skal have virkning som en egentlig ret (identifikation af begunstigede til forkøbsret)
  • andre rettigheder, hvis disse er aftalt som egentlige rettigheder
  • andre forklarende oplysninger om forhold vedrørende del C
  • tilføjelser/ændringer.

Del C indeholder ikke oplysninger om størrelsen på restgælden.

Er der gratis adgang til det slovakiske matrikelregister?

Der er gratis adgang for alle til oplysningerne i matrikelportalen.

Det slovakiske matrikelregisters historie

Matrikelportalen blev oprettet i 2004. Siden september 2007 har der været gratis adgang til oplysningerne i portalen.

Tilknyttede links

websted for matrikelportalen, websted for den slovakiske geodætiske og kartografiske myndighed samt matrikelmyndighed

Sidste opdatering: 21/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website