Hvad indeholder det slovakiske matrikelregister?
Portalen for det slovakiske matrikelregister (Slovenský katastrálny portál) henhører under Den Slovakiske Republiks myndighed for geodætiske, kartografiske anliggender og matrikelanliggender (Úrad geodésie, kartografie a katastra Slovenskej republiky) og en statslig myndighed for matrikelregistre. Portalen stilles til rådighed og opdateres af det geodætiske og kartografiske institut i Bratislava (Geodetický a kartografický ústav Bratislava).
Portalen indeholder juridiske og faktuelle oplysninger om ejerforhold i forbindelse med fast ejendom. Den opdateres en gang om ugen ved hjælp af data fra de respektive matrikelkontorer. Der kan søges på slovakisk og engelsk. Portalen indeholder:
- udvalgte data fra den beskrivende informationsfil - oplysninger om parceller, strukturer, lejligheder, erhvervslokaler og ejerskabsdokumenter
- register over kommuner, register over matrikeldistrikter
- statistiske rapporter
- samlet værdi efter grundtype
- oplysninger om status for retssager vedrørende matrikelregistret
- meddelelser om påtænkte ansøgninger om registrering.
Et ejerskabsdokument (list vlastníctva) indeholder oplysninger om ejendommen, ejerne og om disses rettigheder i forbindelse med ejendommen samt yderligere oplysninger om ejendomsrelaterede rettigheder. Dokumentet indeholder nærmere bestemt:
- et entydigt nummer
- navnet på distriktet, hvor den pågældende ejendom ligger
- navnet på den pågældende kommune
- navnet på matrikeldistriktet.
Det består af tre dele:
Del A – Fysiske aktiver, som indeholder alle de ejendomme, der er genstand for ejendomsrettigheder såsom:
- arealangivelse
- parceltyper
- en kode, der angiver den tilladte anvendelse af grunden
- relevans i forhold til det bebyggede område i kommunen
- andre forklarende oplysninger om forhold vedrørende del A.
Del B – Ejere eller andre rettighedshavere med nærmere oplysninger om:
- fornavn
- efternavn
- ungpigenavn eller navnet på ejeren af ejendommen og andre rettighedshavere
- fødselsdato
- personnummer eller organisationens registreringsnummer
- medejerskabsandele
- skøde: adkomst i henhold til et offentligt dokument eller andre dokumenter
- adresse på fast bopæl eller hjemsted
- andre forklarende oplysninger om forhold vedrørende del B.
Del C – Begrænsninger med nærmere oplysninger om:
- servitutter (servituttens indhold, angivelse af den person, der har fordel af servitutten, herunder registrering af servitutten i denne persons ejerskabsdokumenter)
- tilbageholdelsesret (angivelse af indehaveren af tilbageholdelsesretten) og forkøbsret, hvis denne skal have virkning som en egentlig ret (identifikation af begunstigede til forkøbsret)
- andre rettigheder, hvis disse er aftalt som egentlige rettigheder
- andre forklarende oplysninger om forhold vedrørende del C
- tilføjelser/ændringer.
Del C indeholder ikke oplysninger om størrelsen på restgælden.
Er der gratis adgang til det slovakiske matrikelregister?
Der er gratis adgang for alle til oplysningerne i matrikelportalen.
Det slovakiske matrikelregisters historie
Matrikelportalen blev oprettet i 2004. Siden september 2007 har der været gratis adgang til oplysningerne i portalen.
Tilknyttede links
websted for matrikelportalen, websted for den slovakiske geodætiske og kartografiske myndighed samt matrikelmyndighed
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.