På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2024.
Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Matrikelregistre i de enkelte EU-lande

Skotland

Dette afsnit giver et overblik over matrikelregistret i Skotland.

Indholdet er leveret af
Skotland

Hvad indeholder matrikelregistret for Skotland?

Matrikelregistret for Skotland udarbejdes og ajourføres af Registers of Scotland (RoS – de skotske registre) og udgør en del af en portefølje af registre, der forvaltes af denne organisation. RoS's vigtigste mål er at sikre integriteten af registrene under dens kontrol og give offentligheden adgang til dem.

Matrikelregistret indeholder en endelig gennemgang af skøder, på baggrund af hvilken der udarbejdes et "title sheet" – ét enkelt statsgaranteret dokument, hvori de forskellige oplysninger fra skøderne er samlet. Ægtheden af et "title sheet" bekræftes ved matrikelregistrets segl, og det indeholder følgende:

i) en oversigt over ejendomsretten til den faste ejendom baseret på kort fra Ordnance Surveys (det britiske geodætiske institut)

ii) en verbal beskrivelse af rettigheden

iii) rettighedsindehaverens navn og stilling

iv) behæftelser på den faste ejendom

v) servitutter eller andre betingelser, der påvirker rettigheden.

Når ejendomsretten oprettes eller overgår til en anden mod betaling, overføres den til matrikelregistret fra et andet ejendomsregister, som også forvaltes af RoS, nemlig General Register of Sasines (GRS). GRS blev oprettet i starten af det 17. århundrede og er et offentligt, kronologisk register over skøder. Matrikelregistret erstatter gradvist GRS. I øjeblikket står over 56 % af alle ejendomme i Skotland opført i matrikelregistret, hvilket svarer til omkring 23 % af den skotske jord.

RoS forvalter også to mindre registre, der vedrører to særlige typer af ejendomsret: Crofting Register (register over husmandsbrug) og Register of Community Interests in Land (register over forkøbsrettigheder til jord). "Crofting" dækker over en særlig lovfæstet ejendomsret til landbrugsjord, der er enestående for Skotland. Siden november 2012 har det været muligt at indføre denne rettighed i Crofting Register. Register of Community Interests in Land blev oprettet i 2003 og indeholder lovbestemte forkøbsrettigheder til jord gældende for lokalsamfundsorganer og landbrugsforpagtere.

Er der gratis adgang til matrikelregistret for Skotland?

Der opkræves et mindre gebyr for at hente oplysninger i matrikelregistret samt i GRS. "Title sheets" og kopier af skøder kan også hentes i ovennævnte registre mod et gebyr.

Hvordan søger jeg i matrikelregistret for Skotland?

Uanset hvad der anmodes om i matrikelregistret, kan man søge på:

  • navne
  • adresser
  • matrikelnumre
  • indekskort.

Der kan også hentes oplysninger i GRS ved at søge på navne og adresser.

De skotske registres historie

I omkring 700 år har Skotland ført offentlige registre for at sikre beskyttelse af ejendomsretten for landets borgere, og fra det 13. århundrede har man opbevaret ejendomsregistre på Edinburgh Castle. General Register of Sasines blev oprettet ved en lov, som det (gamle) skotske parlament vedtog i 1617, og har siden da indeholdt et offentligt ejendomsregister.

Debatten om overgangen fra et register over skøder til et register over ejendomsret startede omkring firs år før, matrikelregistret i 1979 blev oprettet ved lov. Registret blev gradvist udvidet til at omfatte hele Skotland i 2003 og vil på sigt i stor udstækning erstatte GRS. Indførelsen af matrikelregistret og et system til registrering af statsgaranteret ejendomsret til fast ejendom mindskede væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, der var forbundet med ejendomshandel, inden registret blev oprettet.

ROS anerkender betydningen af en undersøgelse med hensyn til den lovfæstede pligt til at beskytte og bevare matrikelregistrets integritet og har derfor for nylig anmodet om en formel vurdering af loven fra 1979. Dette medførte vedtagelsen af Land Registration (Scotland) Act 2012 (lov om registrering af fast ejendom i Skotland), som tilpasser loven om registrering af ejendomsret og træder endegyldigt i kraft i 2014.

Relevante links

Registers of Scotland

Sidste opdatering: 10/11/2014

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.