Der findes to registre i Letland:

• matrikelinformationssystemet (kadastrs) – som bruges til at registrere de enkelte dele af en ejendom og til at konsolidere disse dele med henblik på registrering af ejendommen i matrikelregistret, og
• matrikelregistret (zemesgrāmata) – som bruges til at registrere ejendomsrettigheder i forbindelse med registrering af ejendom i Letlands matrikelinformationssystem.

Matrikelregistret

Hvad indeholder Letlands centrale digitaliserede matrikelregister?

Letlands centrale digitaliserede matrikelregister hører under justitsministeriet (Tiesu administrācija).

Fast ejendom og dertil knyttede ejendomsrettigheder registreres i matrikelregistre. Matrikelregistrene er åbne for offentligheden, og registreringerne er officielle. Matrikelregistrene forvaltes af matrikelkontoret ved distriktsdomstolen eller byretten (rajona tiesa eller pilsētas tiesa).

Det centrale digitaliserede matrikelregister er en database, der løbende og uden ændringer lagrer matrikelregistre, journaler og alfabetiske indeks, så disse data kan vises på og udskrives fra en computer.

Det centrale digitaliserede matrikelregister indeholder juridiske og faktiske oplysninger vedrørende fast ejendom og generel information om f.eks.:

• servitutter og behæftelser på fast ejendom
• fritliggende jorder
• ejere
• retsgrundlaget for en ejendomsret
• meddelelser om insolvens
• udlæg
• begrænsninger
• udpegelse af sekundære arvinger og arveaftaler
• tinglige rettigheder til ejendomme og panterettigheder.

Matrikelregistrene består af porteføljer, der er inddelt i fire dele.

I første del registreres oplysninger om:

• den pågældende ejendom
• servitutter og behæftelser vedrørende den faste ejendom
• jordtilliggender til den faste ejendom
• det areal, som den faste ejendom og dertil knyttede jordtilliggender dækker
• fritliggende jorder og deres areal
• ændringer og eventuelle sletninger af servitutter og behæftelser, der er indført i første del.

I anden del registreres oplysninger om:

• ejeren af den faste ejendom
• grundlaget for ejendomsrettighederne og prisen på den faste ejendom, hvis denne er opgivet
• meddelelser om sikring af krav på ejendomsrettigheder og registreringer af disse rettigheder
• begrænsninger for afhændelse af fast ejendom og behæftelse deraf med tinglige rettigheder
• udpegelse af sekundære arvinger
• arveaftaler.

I tredje del registreres oplysninger om:

• tinglige rettigheder i den faste ejendom
• meddelelser til bekræftelse af førnævnte tinglige rettigheder.

I fjerde del registreres oplysninger om:

• panterettigheder i den faste ejendom og pantebeløbet
• meddelelser vedrørende ovennævnte panterettigheder
• ændringer og sletninger.

Er der gratis adgang til Letlands centrale digitaliserede matrikelregister?

Søgefunktionen for registreret fast ejendom er gratis. Det koster dog 4,27 EUR at få adgang til en portefølje.

Et månedligt abonnement koster 49,80 EUR, og adgang til en portefølje koster 2,85 EUR.

Hvordan søger jeg i Letlands centrale digitaliserede matrikelregister?

Du kan søge efter oplysninger om registreret fast ejendom i matrikelregistret efter:

• porteføljenummer
• ejendommens navn
• matrikelnummer
• ejendommens adresse.

Oplysninger om fast ejendom kan fås fra domstolsforvaltningen, der vedligeholder det centrale digitaliserede matrikelregister, fra matrikelkontorerne ved distriktsdomstolen eller byretten og på internettet.

De nationale myndigheder og tjenestemænd, som fra domstolsforvaltningen kan modtage oplysninger fra de digitaliserede journaler, sager om fast ejendom og personindeks, er fastlagt ved en forskrift fra ministerkabinettet.

Det lettiske centrale digitaliserede matrikelregisters historie

Perioden efter den fælles overgang til digitaliserede matrikelregistre og oprettelsen af Letlands centrale digitaliserede matrikelregister har været afgørende for matrikelregistrets udvikling. Den gradvise, målrettede overgang til et moderne elektronisk matrikelregister blev igangsat med erhvervelsen af de første computere, der blev brugt som skrivemaskiner, oprettelsen af et system til registering af fast ejendom, konverteringen af alle oplysninger i matrikelregistrene fra papirformat til elektronisk format og sammenlægningen af databaserne på alle 27 distriktsdomstoles og byretters matrikelkontorer i en enkelt national matrikeldatabase, den eneste database med retligt bindende oplysninger.

1998 var et vigtigt år i digitaliseringsprocessen med vedtagelsen af ændringer til loven om matrikelregistre, som blev suppleret med et nyt kapitel om det digitaliserede matrikelregister. Disse ændringer betød, at der skulle gøres en stor indsats, før alle afdelinger i første halvdel af 2001 gradvist var blevet indarbejdet i det centrale digitaliserede matrikelregister. Parallelt med indførelsen af matrikelregistreringssystemet blev formidlingen udviklet og webstedet forbedret.

I det digitaliserede register lagres alle matrikelregisterdata i en enkelt central database. Kun data i denne database er retsgyldige, og kun medarbejdere ved matrikelkontorerne har adgang til dem. De styrende principper for matrikelregistrene er ikke blevet ændret i digitaliseringsprocessen – den stedlige kompetence er den samme, og matrikelkontorerne modtager som før anmodninger om registreringer og træffer beslutning om registrering af fast ejendom og dertil knyttede rettigheder i matrikelregistret.

Den 5. juli 2001 betragtes som den dag, hvor det digitaliserede matrikelregister blev taget i brug første gang. Det var denne dag, at det centrale digitaliserede register gennem webstedet http://www.zemesgramata.lv/ blev gjort tilgængeligt for den brede offentlighed. Webstedet giver adgang til f.eks. statistik fra matrikelkontorerne, nyheder og publikationer vedrørende matrikelregistret, adresser på og åbningstider for matrikelkontorerne, gebyrer, dokumenter, man skal have med ved besøg på matrikelkontoret og – vigtigst af alt – oplysninger om enhver ejendom, der er registreret i matrikelregistret, om dens ejer, servitutter og panterettigheder.

Domstolsforvaltningen har haft det fulde ansvar for den organisatoriske og tekniske vedligeholdelse af det centrale digitaliserede matrikelregister siden den 1. april 2004.

Den 1. december 2012 var porteføljerne over fast ejendom blevet konsulteret 1,2 millioner gange. Hver måned konsulteres gennemsnitligt 145 000 porteføljer i det centrale digitaliserede matrikelregister.

Matrikelinformationssystemet

Hvad indeholder det lettiske matrikelinformationssystem?

Letlands matrikelinformationssystem er et fælles system, der indeholder, vedligeholder og anvender officielle, ajourførte tekst- og geodata om fast ejendom i Letland, om jordlodder, bygninger, grupper af jordlodder og dele af jordlodder, som en ejendom består af, samt om ejere, lovlige ejere og brugere.

Systemet vedligeholdes af den statslige matrikeltjeneste (Valsts zemes dienests).

Fast ejendom i Letland kan antage følgende fire former:

• jordlodder
• jordlodder og bygninger
• bygninger
• lejligheder.

Som en kategori af fast ejendom dækker jordlodder fast ejendom i ordets bredeste betydning, dvs. selve jordloddet og de bygninger, der tilhører ejeren, samt fast ejendom bestående udelukkende af uopdyrket jord. Fast ejendom i form af en bygning omfatter udelukkende en bygning, der ligger på et jordlod, som tilhører en anden. Fast ejendom i form af en lejlighed i en bygning bestående af et antal boliger, som tilhører forskellige ejere, er fast ejendom tilhørende den enkelte ejer, som også ejer en vis andel af den fælles ejendom.

Matrikeloplysninger består af:

• tekstdata – matrikeldata, arealangivelse, den faste ejendoms værdi, servitutter og begrænsninger på den pågældende faste ejendom og tilhørende genstande, der udgør denne, samt data om ejer, lovlige ejere og brugere.
• geodata – kartografiske billeder, der viser jordlodders og bygningers omrids, dele af jordlodder og bygninger, matrikelbeskrivelser og andre kendetegn for den faste ejendom.

Matrikeldata bruges til følgende formål:

• registrering af rettigheder over fast ejendom
• registrering af transaktioner med fast ejendom
• anvendelse af og planer for udvikling af fast ejendom
• værdiansættelse
• administration af ejendomsskatter
• national, regional og kommunal økonomisk udvikling og fysisk planlægning
• arealanvendelse og miljøbeskyttelsesplaner
• udarbejdelse af nationale statistikker
• beregning af jordens bogførte værdi
• oprettelse og vedligeholdelse af geografiske informationssystemer
• varetagelse af interesser for ejere af andre registre og informationssystemer
• andre formål.

Er der gratis adgang til Letlands matrikelinformationssystem?

Via portalen for den statslige matrikeltjeneste er der gratis adgang til f.eks. oplysninger om en ejendoms matrikelnummer, matrikelbeskrivelse for et jordlod, en bygning eller en gruppe af jordlodder, adressen på et jordlod, en bygning eller gruppe af jordlodder, ejendommens navn, porteføljenummer i matrikelregistret (hvis ejendomsrettigheder er registreret i matrikelregistret) eller en visuel gengivelse af et jordlods eller en bygnings placering ved hjælp af et symbol på et satellitkort (M 1:50 000).

Gebyret for at få adgang til mere detaljerede matrikeloplysninger (uden abonnement) er 2,85 EUR pr. ejendom, inkl. adgang til matrikeloplysninger.

Oplysningerne på portalen er også tilgængelige for autoriserede brugere, der har tegnet et abonnement. Oplysninger om, hvordan man tegner et abonnement hos den statslige matrikeltjeneste, kan findes her.

Hvordan søger jeg i Letlands matrikelinformationssystem?

Matrikelinformationssystemet kan bruges til at finde oplysninger om fast ejendom, jordlodder, bygninger og grupper af jordlodder. Yderligere oplysninger om, hvordan man bruger søgefunktionen, findes her.

Letlands matrikelinformationssystems historie

Det moderne matrikelinformationssystem stammer fra 1992. Det blev indført sammen med gennemførelsen af jordreformen, som var en vigtig del af Letlands tilbagevenden til uafhængighed og overgang til markedsøkonomi. Den enkelte borgers ret til at eje jord blev officielt genindført i 1993.

Letlands matrikelinformationssystem er gradvist blevet udvidet. I de første fire år efter genindførelsen i begyndelsen af 1990'erne registrerede man kun jordlodder, landbrugsbedrifter og arealanvendelse. I 1996 begyndte man også at registrere data om bygninger, og fra og med 2000 er alle lejligheder blevet registreret.

I de første otte år efter matrikelinformationssystemets indførelse indsamlede man først og fremmest data og foretog den første registrering af dem. Siden 2001 har den vigtigste opgave været at ajourføre oplysningerne og sikre deres kvalitet.

100 % af det nationale område er registreret i matrikelinformationssystemet, og registreringerne er blevet digitaliseret.