Hvilke informationer indeholder det estiske matrikelregister?

Det estiske matrikelregister er en fortegnelse over ejendomsrettigheder og servitutter, som indeholder oplysninger om tinglyst fast ejendom til brug for tredjemand.

I matrikelregistret fokuseres der både på de retlige og de faktiske omstændigheder. Al fast ejendom skal registreres i matrikelregistret, medmindre andet er fastlagt i lovgivningen. Hver eneste ejendom har sin egen post i registret og tildeles et entydigt nummer (tinglysningsnummer).

Registret består af fire dele.

Den første del indeholder følgende oplysninger om hver tinglyst ejendom:

• matrikelnummer
• specifikt formål
• placering
• servitutter på den tinglyste ejendom
• areal (størrelse)
• sammenlægning og udstykning
• sammatrikulering med andre tinglyste ejendomme eller udmatrikulering af en del af ejendommen.

Den anden del indeholder følgende oplysninger om hver tinglyst ejendom:

• ejer
• oplysninger om eventuelt delt ejerskab; om der er tale om delt ejerskab eller fælles ejerskab; ejernes navne
• størrelsen på ejerandelene, hvis der er flere ejere.

Den tredje del indeholder følgende oplysninger om hver tinglyst ejendom:

• servitutter, der påhviler ejendommen (bortset fra pantehæftelser)
• begrænsninger i ejerskabet
• notater vedrørende sådanne begrænsninger
• indskrænkninger i ejerens brugsret
• andre notater vedrørende ejerskab (herunder indskrænkninger i de involverede personers brugsret) samt ændring og sletning af ovennævnte poster.

Den fjerde del indeholder følgende oplysninger om hver tinglyst ejendom:

• panthaver
• beløbsstørrelse på pantehæftelser (udestående beløb)
• notater vedrørende pantehæftelser
• ændringer af poster
• sletning af poster.

Matrikelregistret er offentligt tilgængeligt og kan tilgås af alle. Hvis der foreligger en legitim interesse heri, kan der gives adgang til dokumenter med oplysninger om en bestemt tinglyst ejendom. Ejere af fast ejendom, notarer, fogeder, domstolene og tilsynsmyndighederne har ikke pligt til at bevise, at der foreligger en legitim interesse.

Er der gratis adgang til det estiske matrikelregister?

Matrikelregistret føres elektronisk.

Man kan få adgang til de forskellige dele af matrikelregistret og dokumenter med oplysninger om tinglyste ejendomme hos matrikelkontoret, en notar eller via søgemaskinen. Der er gratis adgang til matrikelregistret på matrikelkontoret. Ejere har også gratis adgang til de dele af registret, der vedrører dem, samt til deres ejendomsoplysninger via den statslige portal. Der skal betales et gebyr for adgang til matrikelregistret hos en notar eller via søgemaskinen.

Oplysningerne i matrikelregistret kan tilgås via den onlinesøgemaskine, som det estiske center for registre og informationssystemer stiller til rådighed. Det er gratis at bruge søgemaskinen. Søgeresultatet viser alle de oplysninger, der er indført i matrikelregistrets første del (matrikelnummer, specifikt formål, areal og adresse). Der opkræves et gebyr for adgang til mere specifikke oplysninger i matrikelregistret.

Gebyret er på 1 EUR for hver søgning pr. søgeobjekt.

Et søgeobjekt er en af følgende oplysninger om en tinglyst ejendom i en af matrikelregistrets dele:
digitale data i den første del (ejendommens sammensætning)
digitale data i den anden del (ejer)
digitale data i den tredje del (behæftelser og begrænsninger) og den fjerde del (pantehæftelser).

Søgegebyret dækker adgang til åbnede dokumenter med oplysninger om ejendomme samt offentliggørelse af disse oplysninger.

Adgang til detaljerede oplysninger i registrets dele kan opnås mod betaling af et servicegebyr angivet her. Disse gebyrer pålægges ingen moms.

Hvordan søger jeg i det estiske matrikelregister?

Der kan søges ud fra følgende søgekriterier:

• adresse
• matrikelnummer
• ejerens navn
• personlig identifikationskode/registerkode
• ejendommens navn
• ejendomsnummer
• matrikelregisterdistrikt.

Det er ligeledes muligt at søge efter oplysninger om ikke-gyldige ejere og autoriserede personer.

Det estiske matrikelregisters historie

Den elektroniske udgave af matrikelregistret indeholder oplysninger fra 1994 og frem. Overgangen til den elektroniske udgave begyndte i sommeren 2010.