Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Følgende sprog er allerede oversat.
Swipe to change

Matrikelregistre i de enkelte EU-lande

Belgien

Dette afsnit giver et overblik over Belgiens matrikelregister.

Indholdet er leveret af
Belgien

Hvad indeholder det belgiske matrikelregister?

Information om fast ejendom i Belgien registreres i tre forskellige instanser: det egentlige matrikelregister (kadaster/cadastre), registreringskontorer (registratiekantoren/bureaux de l’enregistrement) og realkreditregistre (hypotheekbewaringen/conservations d’hypothèques). Disse tre informationskilder er nu samlet i et nationalt dokumentationscenter for fast ejendom under Finansministeriet (Algemene Administratie van de Patrimoniumdocumentatie/Administration Générale de la Documentation Patrimoniale).

Matrikelregistret og registreringskontorernes primære (men ikke eneste) opgaver vedrører skatter og afgifter. Realkreditregistrene er ansvarlige for at registrere ejendomsrettigheder. Oprettelse og overførsel inter vivos af rettigheder til fast ejendom skal således registreres i realkreditregistret for at kunne gøres gældende over for tredjemand, der handler i god tro.

Er der gratis adgang til det belgiske matrikelregister?

Nej, der skal betales et gebyr for at få adgang til oplysningerne i matrikelregistret, registreringskontoret og realkreditregistret. Beløbet varierer efter den dokumentation, der søges i, og de oplysninger, der ønskes.

Hvordan søger jeg i det belgiske matrikelregister?

Normalt kan information om rettigheder til fast ejendom og/eller rettighedsindehaverne enten findes ved at identificere ejendommen (adresse og/eller identifikationsnummer i matrikelregistret) eller ved at identificere rettighedsindehaveren (navn og/eller id-nummer).

Det nationale dokumentationscenter over fast ejendom har indgået aftale med bestemte faggrupper (notarer, landinspektører og ejendomsmæglere) om at give adgang til onlinesøgninger i matrikelregistrets dokumentation.

Det belgiske matrikelregisters historie

Matrikelregistre, registreringskontorerne og realkreditregistrene har eksisteret siden grundlæggelsen af den belgiske stat.

Men historien står ikke stille, og en plan om at integrere de tre datakilder til et enkelt register ligger nu næsten klar og forventes gennemført i nær fremtid.

Sidste opdatering: 14/11/2012

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.