Selskabsregistre i de enkelte EU-lande

Malta

Dette afsnit indeholder en oversigt over Maltas virksomhedsregister

Indholdet er leveret af
Malta

Hvilke oplysninger indeholder det maltesiske virksomhedsregister?

Det maltesiske virksomhedsregister indeholder almindelige oplysninger om selskaber i Malta.

Registret henhører under det maltesiske finanstilsyn (MFSA), som er forpligtet til at holde det nationale virksomhedsregister opdateret. På MFSA's hjemmeside kan man finde oplysninger om lovgivningen på finansområdet, herunder:

Er der gratis adgang til det maltesiske virksomhedsregister?

Offentligheden har gratis adgang til almindelige oplysninger om Maltas virksomhedsregister, men brugerne skal dog betale for adgang til visse områder på hjemmesiden.

Der er gratis adgang til MFSA's offentlige hjemmeside.

Hvordan søger man i det maltesiske virksomhedsregister?

Registrerede brugere af registrets onlinesystem har gratis adgang til registrets database. Det er gratis at blive registreret som bruger. Det skal betales et gebyr for at downloade dokumenter om individuelle virksomheder fra hjemmesiden, men brugerne kan gratis søge efter oplysninger i databasen. Alle kan derfor søge efter en virksomhed ud fra hele eller en del af virksomhedens navn eller dens registreringsnummer. Andre frit tilgængelige oplysninger omfatter virksomhedens hjemsted og navnene på bestyrelsesmedlemmerne, direktionssekretæren og aktionærerne.

Hvor pålidelige er dokumenterne i registret?

Virksomhedsloven fra 1995, der findes i kapitel 386 i Maltas lovbog, er den vigtigste lov, der regulerer selskaber, der er registreret i Malta, og den omfatter bestemmelser, der gør det muligt for tredjemand at støtte ret på dokumenter og andre oplysninger i registret, jf. nedenfor:

Alle dokumenter og obligatoriske meddelelser, der indsendes af virksomheder med henblik på registrering, undertegnes/verificeres ved virksomhedens direktørs eller direktionssekretærs underskrift. Dokumenter og obligatoriske meddelelser modtages af Registrar of Companies i god tro. Den person i virksomheden, der underskriver dokumentet, står inde for autenticiteten heraf. Det er strafbart i Malta for en person at afgive falsk vidnesbyrd i ethvert dokument, der er beregnet til en offentlig myndighed med det formål at opnå fordele eller begunstigelser til sig selv eller andre.

Det maltesiske virksomhedsregisters historie

Virksomhedsloven blev indført i Malta i 1962 med vedtagelsen af loven om kommercielle partnerskaber. Registret henhørte oprindelig under handelsministeriet. Det overgik til finanstilsynet i 1997 efter indførelsen af den nye selskabslov i 1995. Alle registrerede dokumenter vedrørende eksisterende virksomheder blev scannet, og der blev oprettet en elektronisk fil for hver virksomhed. I starten var der fjernadgang til virksomhedsdatabasen og dokumenter i den via en direkte telefontjeneste, som blev opgraderet til internettet i 2000. I slutningen af 2004 blev der indført et nyt webbaseret system og i 2006 et elektronisk filsystem med digitale underskrifter.

Relevante links

Maltas virksomhedsregister

Maltas finanstilsyn

Ministeriet for justitsanliggender, kultur og lokale myndigheder

Sidste opdatering: 05/10/2016

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website